Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi, Forårssemesteret 2024

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 5. februar 2024
der er ikke undervisning på helligdage samt mandag – onsdag før påske.

2.SEMESTER – 2021-studieordningen 

Fagelement nr. 4 - Personlighedspsykologi 

Personality Psychology 

 

Formål og indhold                                               15 ECTS (BA-tilvalg 7,5 ECTS)

Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der fokuserer på det enkelte individ og det enkelte individs livshistorie, intraindividual forskelle, og forskelle mellem mennesker under temaer som for eksempel selvet, subjektivitet, identitet, personlighed. Der introduceres til en bred vifte af forskellige metodologiske og teoretiske traditioner herunder trækteori, psykoanalyse, eksistenspsykologi, fænomenologi, kognitiv psykologi og forskellige sociokulturelle teorier med fokus på at formulere grundlagsproblemer. Kursets formål er at bibringe den studerende et samlet overblik og kendskab til grundlæggende teorier, deres anvendte metoder, inklusivt sammenhængen mellem teori og metode. Formålet er også at komme med eksempler på banebrydende empirisk forskning med fokus på at skabe en bred og mangeaspektueret forståelse for personligheden og dens udvikling. Kurset omfatter også en introduktion til personlighedspsykologisk testning, dens muligheder og begrænsninger.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk  

  • Forelæsning: Mandag 8-10 og tirsdag 10-12 lokale CSS  35.01.05 v/Tone Roald og Simo Køppe m.fl.

    Rushold 1:

    Torsdag

    12-15

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Sixten Stemann Jensen

    Rushold 2:

    Tirsdag

    12-15

    lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Lea Isabel Sidenius

    Rushold 3:

    Torsdag

    15-18

    lokale

    CSS 2-0-42

    /

    Sixten Stemann Jensen

    Rushold 4:

    Tirsdag

    12-15

    lokale

    CSS 2-2-12

    /

    Sixten Stemann Jensen

    Rushold 5:

    Onsdag

    10-13

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Lea Isabel Sidenius

    Rushold 6:

    Torsdag

    10-13

    lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Lea Isabel Sidenius

    Rushold 7:

    Onsdag

    10-13

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Sixten Stemann Jensen

    BA-tilvalg

    Torsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-2-36

     

    Lea Isabel Sidenius

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

Øvelseshold:

Rushold 1:

Fredag

13-15

lokale

CSS 2-1-42

/

Oliver Sander

Rushold 2:

Onsdag

10-12

lokale

CSS 2-1-42

/

Oliver Sander

Rushold 3:

Fredag

13-15

lokale

CSS 2-1-36

/

Gustav Egede Kristensen

Rushold 4:

Onsdag

10-12

lokale

CSS 2-1-36

/

Cathrine Elisa Brock

Rushold 5:

Onsdag

13-15

lokale

CSS 2-1-42

/

Albert Kirmanen Clausen

Rushold 6:

Torsdag

13-15

lokale

CSS 2-1-42

/

Cathrine Elisa Brock

Rushold 7:

Onsdag

13-15

lokale

CSS 2-1-36

/

Gustav Egede Kristensen

Øvelseshold 7 uger, med start uge 6, derefter hver anden uge i lige uge – ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen        

Fagelement nr. 5 - Biologisk Psykologi og Neuropsykologi
Biological psychology and neuropsychology

 

Formål og indhold                                                        7,5 ECTS
Biologisk psykologi er studiet af de (neuro)fysiologiske, evolutionære og udviklingsmæssige mekanismer, der ligger til grund for vores adfærd, oplevelser og tænkning, som de tager sig ud ved både normale og sygdomsramte tilstande. Biologisk psykologi beskæftiger sig primært med de basale biologiske mekanismer af betydning for forståelsen af centralnervesystemets anatomi og funktion, og fokus er bl.a. på basal genetik og genetiske faktorer i udviklingen af såvel normale som patologiske processer inden for de neurobiologiske, psykiatriske, neurologiske og neuropsykologiske områder. Fokus er også på nervesystemets præ- og postnatale udvikling. Inden for de patologiske områder behandles psykopatologi (psykiatri) og neuropatologi (neurologi) – belyst i et biologisk og neurobiologisk perspektiv med et blik for psyko- og neurofarmakologi. Desuden behandles det neurale grundlag for udvalgte kognitive processer – så som sansning, perception, indlæring og hukommelse. Endelig introduceres til en række af de neurovidenskabelig metoder, som anvendes inden for den biologiske psykologi. Faget sikrer et basalt kendskab til biologisk psykologiske processer, som er relevante for andre psykologiske grundfag og discipliner, for eksempel kognitionspsykologi, udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og klinisk psykologi.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk  

  • Forelæsning: Fredag 10-12 lokale CSS 34.0.01 v/ Ro Robotham m.fl.

    Rushold 1:

    Fredag

    13-15

    Lokale

    CSS 2-1-36

    /

    Valdemar Kruse

    Rushold 2:

    Onsdag

    10-12

    lokale

    CSS 2-1-36

    /

    Louis Fuglsang Andresen

    Rushold 3:

    Fredag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Rebecca Lachmann

    Rushold 4:

    Onsdag

    10-12

    lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Sidsel Bendix Drejer

    Rushold 5:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-36

    /

    Louis Fuglsang Andresen

    Rushold 6:

    Torsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-36

    /

    Alexander Tobias Ysbæk-Nielsen

    Rushold 7:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Rubina Fray Gogolu

    BA-tilvalg:

    Torsdag

    15-17

    lokale

    CSS 2-1-36

    /

    Valdemar Kruse

    Engelsk

    Torsdag

    8-10

    Lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Alexander Tobias Ysbæk-Nielsen

    Kognition 1

    Torsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-1-49

    /

    Maud Eline Ottenheijm

    Kognition 2

    Torsdag

    10-12

    lokale

    CSS 4-1-30

    /

    Maud Eline Ottenheijm
    Forelæsning 14 uger, med start uge 6                        

Holdundervisning 7 uger, med start uge 7, herefter hver anden uge  - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen

Fagelement nr. 6 - Statistik og kvantitative forskningsdesign II
Statistics and quantitative research designs II

 

Formål og indhold                                                             7,5 ECTS
Statistik og kvantitative forskningsdesign II introducerer statistiske analyser af psykologiske data indsamlet på baggrund af mere komplekse forskningsdesign som f.eks. faktorielt og mixed design. Faget beskæftiger sig med design og de tilhørende statistiske procedurer anvendt til hhv. indsamling og analyse af kvantitative forskningsdata, f.eks. i form af spørgeskemasvar, psykologiske testresultater og objektive målemetoder. Statistik og kvantitative forskningsdesign II vil således fokusere på statistiske analyser af mere komplekse studier med f.eks. multiple grupper og/eller flere uafhængige variable. Faget giver forståelse for forskningsdesign og statistiske analyser afrapporteret i videnskabelige artikler f.eks. inden for klinisk-, social-, personligheds- og kognitionspsykologi, samt for planlægning og udførelse af statistiske analyser af egen indsamlet empiri.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning : Mandag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/Anders Petersen 

    Rushold 1:

    Tirsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-2-42

    /

    Henrik Grandt Stage Thing

    Rushold 2:

    Onsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-2-42

    /

    Frederik Bredgaard

    Rushold 3:

    Tirsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-1-42

    /

    Maya Tranter

    Rushold 4:

    Onsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Mathilde Stoksted

    Rushold 5:

    Mandag

    13-15

    lokale

    CSS 2-2-12

    /

    Henrik Grandt Stage Thing

    Rushold 6:

    Mandag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-24

    /

    Frederik Bredgaard

    Rushold 7:

    Mandag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-30

    /

    Maya Tranter

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen


4.SEMESTER – 2021-studieordningenTil toppen

 

Fagelement nr. 10 - Udviklingspsykologi 

Developmental Psychology 

 

Formål og indhold                                                             15 ECTS

Udviklingspsykologi beskæftiger sig med, hvorledes mennesket udvikler sig fra fødslen gennem barndommen og ungdomsårene, med særligt fokus på udviklingsprocesser og -ændringer. Indenfor udviklingspsykologien, forstås psykisk udvikling (f.eks. kognitiv, social, og emotionel udvikling) som en vedvarende og dynamisk proces på multiple niveauer, såsom biologiske, sociale og kulturelle. Udviklingspsykologien understreger således, at mennesket på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling og en udvikling som deltager i specifikke kulturelle sammenhænge, hvilket tilsammen fører til en udvikling som en person med et unikt perspektiv og særpræg. 

Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det udviklingspsykologiske felt. Introduktionen sigter mod en indførelse i centrale udviklingsmål og milepæle inden for forventede udviklingsforløb, samt forståelse for den pluralitet af udviklingskontekster, der optræder i børns og unges liv. Endvidere vil modulet introducere metoder anvendt i det udviklingspsykologiske felt, med henblik på at præsentere metodernes videnskabelige præmisser og med afsæt heri at diskutere metodernes muligheder og begrænsninger. Endelig vil kurset også adressere institutioners rolle i børns udvikling, samt diskutere disse i forhold til relevante udviklingspsykologiske perspektiver og etiske dilemmaer. Fagets indhold skriver sig således særligt ind i professionssammenhænge med børn og unge (f.eks. PPR, døgninstitutioner og børne- og ungdomspsykiatrien), men også bredere professionssammenhænge der sigter mod forandrings- og udviklingsprocesser (f.eks. i psykoterapi og organisationspsykologi). 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning: Mandag 13-15 CSS 35.01.05 og Onsdag 8-10 lokale CSS 35.01.44
    v/ Victoria Southgate m.fl.

    Hold 1:

    Tirsdag

    8-11

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Katrine Røhder &
    Karen Willumsen Nustad

    Hold 2:

    Tirsdag

    8-11

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Emanuela Yeung &
    Sofie Lindgaard Nielsen

    Hold 3:

    Tirsdag

    8-11

    lokale

    CSS 2-0-42

    /

    Katarina Begus &
    Olivia Diemer Leonhardt

    Hold 4:

    Tirsdag

    11-14

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Dora Kampis &
    Karen Willumsen Nustad

    Hold 5:

    Tirsdag

    14-17

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Amanda Frees &
    Hélena-Celine Stevelt

    Hold 6:

    Tirsdag

    11-14

    lokale

    CSS 2-0-42

    /

    Cécile Gal &
    Sofie Lindgaard Nielsen

    Hold 7:

    Tirsdag

    11-14

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Ida Egmose Pedersen &
    Hélena-Celine Stevelt

    TKA:

    Tirsdag

    14-17

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Nicolas Goupil &
    Olivia Diemer Leonhardt

Forelæsning 14 uger, seniorlærer- og øvelseshold (8+6) 14 uger, med start uge 6 - Stamholdene med start sep. 2022 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december               

Fagelement nr. 11 - Klinisk Psykologi II

Clinical Psychology II

Formål og indhold                                                            7,5 ECTS

Klinisk Psykologi II bygger videre på kurset Klinisk Psykologi I og har til formål at introducere de studerende til, hvordan og hvorfor psykisk lidelse opstår hos børn og voksne, samt hvilke centrale faktorer, som vedligeholder psykisk lidelse. ’Psykisk lidelse’ behandles i dette fag både inden for en traditionel diagnostisk forståelsesramme, men også i andre forståelsesrammer, der ikke forstår psykisk lidelse i snæver diagnostisk forstand. Hovedformålet med faget er således at introducere og diskutere forskellige psykologiske teorier og modeller vedrørende psykiske lidelse, spændende fra normale livskriser til alvorlig psykopatologi og belyse disse ud fra aktuel forskning.

Forelæsningsrækken giver en grundig indføring i en række perspektiver på udvikling og vedligeholdelse af psykisk mistrivsel og psykisk lidelse (f.eks. neurobiologiske, neuropsykologiske, adfærdspsykologiske, udviklingspsykopatologiske, psykodynamiske, eksistentielle, social indlæringsteori, kontekstuelt, sundhedspsykologiske, recovery, etc.). Det overordnede læringsmål er at den studerende ved fagets afslutning kan analysere og diskutere en klinisk psykologisk case ud fra flere teoretiske vinkler, og på basis heraf opstille hypoteser om årsag(er) til de vanskeligheder, der beskrives i casen, samt diskutere og begrunde relevante assessmentstrategier ift. at afprøve disse hypoteser.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning : Onsdag 10-12 lokale CSS 35.01.44 v/ Sonja Breinholst m.fl. 
  • Holdundervisning lige uger

    Hold 1:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 4-1-36

    /

    Ella Cecilie Øster Ravn

    Hold 2:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 4-1-30

    /

    Maja Flügge Beck

    Hold 3:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-30

    /

    Rosa Sørensen

    Hold 4:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Therese Mailand Thacker

    Hold 5:

    Torsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-1-02

    /

    Therese Mailand Thacker

    Hold 6:

    Torsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-2-42

    /

    Maja Flügge Beck

    Hold 7:

    Torsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Anna Hansen

    TKA:

    Torsdag

    8-10

    lokale

    CSS 2-0-42

    /

    Ella Cecilie Øster Ravn

Forelæsning 14 uger, med start uge 6 – Holdundervisning 7 uger, med start uge 6, herefter hver anden uge (lige uger)- Stamholdene med start sep. 2022 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet  fra 15. november til 1. december                     

Fagelement nr. 12 – Pædagogisk Psykologi 

Educational Psychology 

Formål og indhold                                                            7,5 ECTS

Pædagogisk psykologi beskæftiger sig med udvikling, evaluering og anvendelse af (a) teorier og principper om menneskelig læring, udvikling og undervisning i individuelle såvel som sociale og kontekstuelle sammenhænge (b) teori-baserede uddannelsesmæssige materialer, programmer, strategier og teknikker, som kan understøtte læringsaktiviteter og læringsprocesser gennem hele livet. Kursets formål er at introducere til grundlæggende teorier og metoder inden for pædagogisk psykologi. Der introduceres til fagets teorier samt forskellige praksisformer, felter og traditioner, som de udformer sig både i Danmark og internationalt. Kursets opbygning er tredelt: Indledningsvist introduceres til en række fremtrædende læringsteorier, herunder behavioristiske, kognitive og sociokulturelle perspektiver. Herefter følger en gennemgang af udvalgte emner, herunder intraindividuelle forskelle med fokus på emner som motivation, interesse, self-efficacy og intelligens, samt forholdet mellem sociale og kulturelle betingelser for individers livslange lærings- og udviklingsmuligheder. Kurset afsluttes med en udforskning af anvendt pædagogisk psykologi, herunder hvordan pædagogisk psykologi kan være med til at udvikle almenundervisning, interventionsformer og læringsteknologier samt tilrettelægge undervisning for individer med særlige behov.

 Faget bygger videre på metoder og indhold, studerende har stiftet bekendtskab med i fagene Introduktion til psykologi og videnskabsteori, Statistik og kvantitative forskningsdesign I og II, Kvalitative metoder og forskningsdesign samt grundfagene Social-, Personligheds- og Kognitionspsykologi. Det er samtidigt tæt koblet til Udviklingspsykologi, ved at bidrage med en forståelse af, hvorledes generelle udviklingsprocesser påvirker læringsmæssige erfaringer, evner og udfordringer på tværs af kontekster. I et bredere perspektiv kan faget ses som en introduktion til arbejdsområder inden for læring og udvikling i et livlangt perspektiv og faglige funktioner inden for eksempelvis pædagogisk psykologisk rådgivning.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  •  Forelæsning: Torsdag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/ Guido Makransky m.fl.

    Hold 1:

    Torsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-2-42

    /

    Valdemar Aksel Stenberdt

    Hold 2:

    Torsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-24

    /

    Marius Julert Larsen

    Hold 3:

    Torsdag

    13-15

    lokale

    CSS 4-1-36

    /

    Sørine Meusling Gadegaard

    Hold 4:

    Torsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-1-30

    /

    Christian Yde Præstholm

    Hold 5:

    Mandag

    10-12

    lokale

    CSS 2-2-42

    /

    Valdemar Aksel Stenberdt

    Hold 6:

    Mandag

    10-12

    lokale

    CSS 2-2-02

    /

    Monika Yazdani

    Hold 7:

    Onsdag

    13-15

    lokale

    CSS 2-0-42

    /

    Marius Julert Larsen

    TKA:

    Mandag

    10-12

    lokale

    CSS 2-0-42

    /

    Christian Yde Præstholm

Forelæsning 14 uger, med start uge 6 – Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 eller 7 - Stamholdene med start sep. 2022 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

6. SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

Fagelement nr. 15 - Bachelorprojektet

Bachelor Thesis

 

Formål og indhold                    15 ECTS
Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne. Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

BA-gruppetilmelding - online formular

Hold 1 v/ Sara Kerstine Nielsen

Dette hold er primært til studerede, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen indenfor klinisk psykologi eller udviklingspsykologi. Eksempler på emner kan være: udvikling og vedligeholdelse af angstlidelser, depression eller personlighedsforstyrrelser, virkningsmekanismer i psykoterapi, eller hvilke faktorer der er involveret i behandlingsrespons. Derudover kan emner også være videnskabsteoretiske perspektiver eller emner af mere samfundsmæssig art, som f.eks. hvordan en diagnose som ADHD har ændret sig igennem de seneste årtier. Holdundervisningen vil have fokus på, hvordan en videnskabelig opgave struktureres og skrives. Der vil indgå tekstnære eksempler fra klinisk psykologi og udviklingspsykopatologi på bl.a. udformningen af problemformulering, litteratursøgning, diskussion og styrker og begrænsninger ved psykologiske metoder, empirisk forskning og psykologiske teorier. I holdundervisningen vil vi desuden diskutere, hvordan psykologiske teorier og empirisk forskning kan supplere hinanden i akademisk opgave. Den individuelle vejledning vil være ligeledes være tekstnær og tilpasset den enkelte studerendes behov og vil bestå af mundtlig vejledning.

Hold 2 v/Katrine Zeuthen

Dette hold henvender sig hovedsageligt til studerende med interesse for klinisk psykologi, udviklingspsykologi og personlighedspsykologi.  Den studerende opfordres til at finde et emne til sin bacheloropgave gennem en kritisk og bred undersøgelse af et fænomen, som den studerende oplever som relevant og aktuelt at engagere sig i, og som kan sættes i forhold til den videnskabelige opgave. Det kan være et almenpsykologisk fænomen som f.eks. seksualitet, køn, sprog eller barndom, eller det kan være et emne fra den anvendte psykologi som f.eks. traume, resiliens eller selvskade. Der lægges vægt på, at den studerende går kritisk og undersøgende til værks i sin tilgang til sit emne i den indledende fase af projektskrivningen for derefter at inddrage og anvende de psykologiske teorier, videnskabelige metoder og den tilhørende empiri, som den studerende har tilegnet sig og interesseret sig for. Analysen af det valgte emne kan suppleres med en diskussion af videnskabsteoretisk art.Vi tager udgangspunkt i ”Vinden blæser på spørgsmål og svar. Om kritisk humanisme og universitetets opgave i dag”, en artikel af Birger Steen Nielsen.

Hold 3 v/Jesper Dammeyer

Psykologiens forskellige fagområder og metoder (samt kombinationer mellem dem) vil blive introduceret på dette hold. Dvs. dit projekt kan være inden for klinisk psykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi eller noget helt andet. Fokus vil være på den gode akademiske opgave og proces med udgangspunkt i dit projekt. Undervisningen tager afsæt i tre opgavetyper: Den empiriske opgave, teoretiske opgave og reviewet. Den empiriske opgave kan fx være en interviewundersøgelse eller en spørgeskemaundersøgelse som vi planlægger sammen.

 Hold 4 v/ Vanessa Sonne-Ragans

Holdet henvender sig til studerende der ønsker at udvikle generelle færdigheder ift. videnskabelig/akademisk problembehandling og som har interesse i udviklingspsykologi, social psykologi, sociologi, videnskabsteori, metateori og tværdisciplinær videnskab. Emnemæssigt spænder opgaverne på dette hold bredt, det vil sige undervisningen forsøger at udvikle de studerendes færdigheder ift psykologisk undersøgelse fra et  generelt videnskabeligt perspektiv.

Undervisningen er bygget op om opgavetekniske-, videnskabsteoretiske- og psykologfaglige elementer. Vi behandler fx opgavestruktur, gennemgår typer af problembehandlinger og problemformuleringer, behandler subjektmodeller i både ental og flertal, gennemgår typer af videnskabelige teorier, modeller og begreber og diskuterer løbende grundlæggende elementer i videnskabelig erkendelse af psykologisk karakter. Vi går altså tæt på den videnskabelige undersøgelses kendetegn og gennemgår systematisk den videnskabelig opgaves struktur.

Hvor holdundervisningen sigter mod at styrke færdigheder i videnskabelig/akademisk- problembehandling og psykologisk undersøgelse, fokuserer vejledningen på udviklingen af de individuelle projekters specifikke psykologiske problemfelter og emner. Vejledningen, der er mundtlig og/eller skriftlig, støtter arbejdet med opgavetekniske, teoretiske, empiriske og videnskabsteoretiske elementer i de individuelle projekter. Den former sig som et aktivt samarbejde hvor de studerende, på superviseret vis, fx via faste afleveringsdatoer og gennem brug af anbefalet akademisk opgavemodel, udvikler deres individuelle tekster. Vejledningen støtter håndteringen af tekstens forandringer og integrationen af teori og empiri i problembehandlingen, desuden arbejdes målrettet med videnskabelig argumentation og begrundelse.

Målet er at holddeltagerne opnår varige kvalifikationer ift selvstændigt at undersøge psykologiske problemstillinger, gennem bevidst anvendelse af videnskabelig teori, empiri og metode, på empiriske -, praktiske-, kliniske-, teoretiske- og metateoretiske problemstillinger.

Hold 5 v/ Thomas Habekost

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen inden for kognitionspsykologi, neuropsykologi eller tilgrænsende kliniske og udviklingspsykopatologiske emner (f.eks. hjerneskade, ADHD, autisme, depression eller andre forstyrrelser med væsentlige neuropsykologiske elementer). Målsætningen er blandt andet at styrke forholdet mellem grundfagene i biologisk psykologi, neuropsykologi og kognitionspsykologi og de afsluttende dele af studiet via bacheloropgaven. Vi vil gennemgå den akademiske skriveproces og dens forskellige faser (problemafgrænsning, litteratursøgning, disponering af teksten osv.) og diskutere, hvad der karakteriserer ”den gode opgave” på dette niveau. Ligeledes vil vi diskutere balancen mellem teoretisk refleksion og empiriske undersøgelser og relationen mellem hjerneforskningen og psykologien. Gennem inddragelse af konkrete projekter som eksempler vil vi bestræbe at holdundervisningen kommer til at understøtte og supplere den individuelle vejledning af opgaverne.”

 

Hold 6 v/ Jon Lansner

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker at udforske og skrive om emner baseret på psykologisk empiri. Jeg kan derfor tilbyde vejledning inden for et bredt spektrum af emner, som tager udgangspunkt i at vurdere af psykologiske fænomener eller teorier i lyset af den aktuelle forskning.

Min primære ekspertise omfatter psykologiske metoder, kognition, videnskabsteori, psykofarmakologi og opmærksomhed. Jeg har dog en bred erfaring fra mange forskelligartede projekter som jeg kan trække på i min vejledning, der dækker både grundforskning i perception og opmærksomhed, vurderings af effekt og toksikologi af psykoaktiv medicin, udvikling af diagnostiske værktøjer samt design og implementering af behandlingsprogrammer for adskillige kliniske og neuropsykologiske tilstande.

Det faglige indhold af min individuelle vejledning vil være tilpasset dine specifikke emner og behov, men vil også have fokus på at støtte din opgaveskrivningsprocess. Vi vil derfor arbejde sammen om at skabe en solid ramme for at identificere og beskrive det centrale psykologiske fænomen, udforme en klar problemformulering samt at strukturere din opgave i forhold til emnet.

I holdundervisningen vil vi fokusere både på formidlingsmæssige aspekter, herunder opgavens struktur og sprog, for at styrke din opgaveskrivning. Samtidig vil vi også integrere relevante faglige elementer, såsom en kritisk vurdering af empirisk kvalitet, anvendelsen af psykologiske metoder og forbindelsen mellem teori og empiri. Dette vil ikke kun din komme opgaveskrivning til gode, men også give værdifuld læring, som du kan anvende i din fortsatte uddannelse og fremtidige karriere inden for psykologi.

Nøgleord:

  • Eksperimentelle metoder i psykologi, neurovidenskab og psykofarmakologi
  • Kognitionspsykologi, psykofarmakologi, perception, arousal, opmærksomhed og opmærksomhedsforstyrrelser.
  • Neuropsykologi og kognition ved neuropsykiatriske lidelser.

Bachelorprojekt:

Hold 1:

Tirsdag

10-12

lokale

CSS 2-1-42

/

Sara Kerstine Nielsen

Hold 2:

Torsdag

10-12

lokale

CSS 2-2-30

/

Katrine Zeuthen

Hold 3:

Torsdag

12-15

lokale

CSS 7-0-40

/

Jesper Dammeyer

Hold 4:

Tirsdag

12-15

lokale

CSS 2-1-36

/

Vanessa Sonne-Ragans - 5 uger

Hold 5:

Torsdag

13-15

lokale

CSS 7-0-08

/

Thomas Habekost

Hold 6:

Tirsdag

10-12

lokale

CSS 7-0-28

/

Jon Lansner

Holdundervisning 5 eller 8 uger med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Fagelement nr. 16 - Psykologisk professionstræning
Psychological professional training

Formål og indhold                                                                                7,5 ECTS

Udredninger, interventioner og professionelle samtaler er professionelle praksisser, som udgør en væsentlig del af psykologers arbejde. Psykologisk professionstræning sigter mod at udvikle generiske professionskompetencer hos den studerende, idet dette er en forudsætning inden for alle psykologiske praksisfelter. Dette gælder inden for den kliniske psykologi, såvel som for andre anvendte psykologiske discipliner f.eks. arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi og neuropsykologi. Faget fokuserer på at give den studerende forskningsbaseret viden om og erfaring med centrale aspekter ved udredninger, interventioner og professionelle samtaler, f.eks. ’den psykologiske kontrakt’, alliance- og kontaktetablering, psykologens og klientens/kundens roller, samt samtalens faser, forløb og processer. Professionelle, praktiske kompetencer er centrale for udviklingen af en faglig identitet som psykolog uanset det specifikke psykologiske praksisfelt, som psykologen virker i. Et gennemgående spørgsmål i faget er, hvad det vil sige at være en reflekterende praktiker og herunder hvorledes man som psykolog kan inddrage både teoretiske overvejelser (for eksempel om implicitte faktorers betydning eller deliberate practice), tavs viden, og konkrete erfaringer samt evidensbaserede kriterier og indikatorer for disses anvendelse. I faget præsenteres og trænes desuden konkrete teknikker og redskaber, som psykologen kan anvende i udredninger, interventioner og professionelle samtaler, gennem observationer og konstruktiv feedback.

 

Forelæsning: Mandag 10-13 lokale CSS 35.01.44 kun uge 6 og uge 8

Hold 1:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 2-1-02

 

 

Hold 2:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 2-2-02

 

 

Hold 3:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 2-1-02

 

 

Hold 4:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 7-0-22

 

 

Hold 5:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 2-0-36

 

 

Hold 6:

Torsdag

12-15

Lokale

CSS 2-0-42

 

 

Hold 7:

Torsdag

12-15

Lokale

CSS 2-2-02

 

 

Holdundervisning 10 uger, med start uge 7 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december                                                                                      

Til toppenFagelement nr. 17 og 18 - Valgfag

 

Formål og indhold
Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien.

Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi. 

Psykologiformidling 
7,5 ECTS

I Psykologiformidling tager vi udgangspunkt i praksisrettede teorier og gør dem levende. Du forventes derfor at møde med et mindset tunet ind på aktivitet, da vi kører skarpt på med praksislæring og –refleksioner af den fagrelevante teori.

Tematisk indhold:

  • Læringsrum og reflekterende team
  • Afklarings- og planlægningsfaser
  • Opbygning af oplæg (struktur, sekvens, variation, intro/outro)
  • Processtyring (kontrakter, forventningsafstemning, time outs, afrundinger)
  • Virkemidler herunder bl.a. kropssprog, stemmebrug og medier
  • Modstand
  • At undervise i Psykologi
  • Evalueringer og læringens efterliv

Temaerne eksemplificeres via oplæg, cases, diverse øvelser og refleksioner. Alt sammen mhp. at give dig som studerende en højnet forståelse for samt konkrete værktøjer til at blive en dygtigere mundtlig formidler.

 NB! Det er en fordel at møde ind første gang grundet introduktion til vores konkrete måde at arbejde på samt skemalægning af jeres kursistfremlæggelser.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Hold 1 Fredag  12-16  Lokale  CSS 2-1-55 / Pia Bjerring

Holdundervisning 6 uger  – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Krop og psyke
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Krop og psyke: Onsdag 15-18, lokale CSS 2-0-12 v/Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Psykotraumatologi: 
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Hvad sker der med os, som mennesker, når vi udsættes for pludselige, voldsomme og potentielt livstruende hændelser? Hvorfor er sådanne oplevelser invaliderende for nogen, mens andre lever videre med få eller ingen men?  Og hvordan kan vi hjælpe dem som bliver svært påvirket af traumer? Spørgsmålene er centrale i dette kursus som har til formål at give dig den grundlæggende teoretiske og praktiske viden om det psykotraumatologiske fagområde.  Kursets vil udvikle din viden inden for feltet og dine konkrete færdigheder til udredning af forskellige traumetilstande samt vurdering og tilrettelæggelse af relevant intervention både i den akutte fase, såvel som i senere faser. Du vil få viden om de akutte reaktioner såvel som PTSD og kompleks PTSD.

Kurset vil veksle mellem teori, refleksionsøvelser og casearbejde

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykotraumatologi:Onsdag 15-17(18), lokale CSS 35.0.12 v/ Marie Høgh Thøgersen
    Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

Mentaliseringsinspireret og kontekstuelt arbejde med børn, unge og familier v/Camilla Printz og Mai Andersen m.fl.
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket. 

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde. 

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner. Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed.

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil. Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Mentaliseringsinspireret og kontekstuelt arbejde med børn, unge: Fredag 12-15, lokale CSS 2-0-36 v/ Camilla Printz og Mai Andersen, m.fl.

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Psykologen som procesfacilitator

Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk. 

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold

Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form

På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus.

Udbytte

Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.

 
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis:Mandag 10-13, lokale CSS 4-1-36 v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

  

Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 4-1-36 v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

  

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • The feeling of being:Tirsdag 15-18, locale CSS 2-2-36 v/ Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Brain and Cognitive Development v/Victoria Helen Southgate
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging.  We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn. 

Full participation in class is required. Different assignments for participation are set each week and may include reading a short scientific paper or a popularized account of a scientific paper, and then answering set questions. Answers will be uploaded to a forum.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Brain and Cognitive Development:Tuesday 10-13, locale CSS 2-2-36  v/Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi. 

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Socialisationsteori:Mandag 15-18, lokale CSS 4-1-36 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn  

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Social Environmental Psychology v/Thomas Morton
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Everything happens somewhere – that is, in a “place”. Places can be specific rooms or buildings, environments and landscapes, or geographies defined by more abstract communities (e.g., neighborhoods and nations). How do people relate to the places that surround them? And, how do these places affect their thoughts, feelings, and actions? 

Questions about the connection between people and places are an ongoing concern for the field of Environmental Psychology. Historically, research in this field has focused on how features of the physical environment contribute (or detract from) individual and collective well-being, functioning and performance, and health and recovery. More recently, environmental psychologists have been motivated by questions of when and why people take action to care for and protect their environment (e.g., in response to climate change). Throughout this literature there is an awareness that “there is no physical place setting that is not also a social and a cultural setting” (Proshansky, 1976), and as such that environmental issues are also socially-embedded, connected to how people understand themselves in relation to others with whom they share their environment, and infused with socially-significant meanings  

This module will explore classic and contemporary issues in environmental psychology. Topics might include: belonging, place attachment and place identity; restorative environments, health and well-being; perceptions of natural and urban environments; socially-marked spaces, stigmatized environments; territory, boundaries, contested spaces and environmental conflicts; pro-environmental action and environmental protection.

Seminars will be discussion-based and structured around weekly set readings that incorporate theoretical and empirical work (including quantitative & qualitative studies). Students will be oriented to the class topic each week by the lecturer. Specific groups of students tasked with preparing for and leading in-class discussions of the readings. All students will be expected to engage with the readings and actively participate in class discussions.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Social Environmental Psychology:Monday 15-18, locale CSS 2-0-36 v/ Thomas Morton

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Nature and Psychology: v/ Rebekka Louisa Drude Andersen - AFLYST

Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center)                                                                7,5 ECTS

Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Op mod 100.000 personer bliver udsat for stalking om året i Danmark (Justitsministeriet, 2018). Mange lever dermed i kortere eller længere perioder med stor utryghed og heraf følgende traumereaktioner som konsekvens.

I dette fag ser vi nærmere på fænomenet stalking fra flere sider. Faget vil sætte de studerende i stand til både at forstå stalkingudøvere og stalkingudsatte. Faget udbydes i samarbejde med Dansk Stalking Center, og derfor vil faget også have en praktisk og klinisk dimension, hvor de studerende får indblik i den konkrete behandlingsmodel, som er udviklet i centret. Derudover vil faget også i mindre grad introducere de studerende til de forskellige juridiske og IT-mæssige aspekter forbundet med stalking.

Idet et stalkingforløb i gennemsnit varer 2 år, er stalkingudsatte ofte i kontakt med offentlige myndigheder. Man kan som uddannet psykolog derfor møde stalkingudsatte flere steder: 

  • jobcenter i forbindelse med at skifte job pga. stalkingen eller sygemelding
  • socialforvaltning i forbindelse med underretning om børns mistrivsel
  • privatpraktiserende psykologer via lægehenvisning, sundhedsforsikring mv.
  • psykologer ansat i kommuner, tilknyttet krisecentre mv.
  • psykiatri ved behandling af PTSD efter stalkingforløb

Kurset vil derfor være relevant for mange forskellige job, man kan bestride som uddannet psykolog.

I den praktiske del af kurset vil vi fokusere på, hvordan rådgivning og behandling for stalkingudsatte konkret kan tilrettelægges. Vi vil også se på behandling af stalkingudøvere. 

Kursets moduler vil typisk veksle mellem diskussion af pensum og gennemgang og debat af konkrete cases fra Dansk Stalking Centers arbejde. 

Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis: Onsdag 8-10, lokale CSS 2-2-36 v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center)      

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december                                                                                                                 

  

Culture and Psychology v/ Xuan Li                                                      7,5 ECTS

Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Psychology prides itself for being a scientific discipline that describes, interprets, predicts, and changes the human mind and behaviors - but is it for everyone? During this course, we will examine (and sometimes challenge) the common premises and approach of today’s psychological researchers, practitioners, and educators. By reading, thinking, discussing, observing, and writing, we will also reflect on our own values and assumptions, which would hopefully make us better members of this increasingly globalized world.

 The content of the course encompasses:

  • Core concepts and frameworks of cross-cultural psychology and culturally sensitive research
  • Cross-cultural research methods (e.g., types of cross-cultural comparisons, research, and Bias and equivalence)
  • Culture, cognition, and emotion
  • Culture and self
  • Culture and human development
  • Cultural understanding and sensitivity in mental health and psychotherapy
  • Multicultural competence (acculturation, challenges and strategies for intercultural interactions) 

Culture and Psychology: Wednesday 10-13, locale CSS 4-1-36 v/ Xuan Li

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

 Forståelser af stress og interventioner mod stress på individ, gruppe, ledelse og organisatorisk niveau                                                                           7,5 ECTS

Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Antallet af danskere, der oplever et højt stressniveau, er stigende og udgør dermed en folkesundhedsudfordring. Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021, ifølge Sundhedsstyrelsen (2022). 

Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for både den mentale og fysiske sundhed. Stress kan føre til symptomer som angst, depression og søvnløshed og øge risikoen for hjertesygdomme, diabetes og andre sundhedsproblemer. Mange personer, der oplever stress, søger hjælp fra psykologer eller andre sundhedsprofessionelle, enten via deres arbejdsplads, lægen eller en privatpraktiserende psykolog. 

Formålet med dette kursus er at give dig den grundlæggende viden om stress, herunder årsager til stress, forebyggelse og håndtering af stress samt intervention og behandlingsmuligheder for personer med stressrelaterede sygdomme. Vi vil også fokusere på, hvordan du som psykolog kan støtte en god tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding. 

Kurset vil tage udgangspunkt i stress fra forskellige perspektiver og særligt fokusere på stress på arbejdspladsen. Vi vil analysere kilder til stress og relevante interventioner på både individ-, gruppe-, ledelses- og organisatorisk niveau. 

Kurset veksler mellem teoretiske og empiriske perspektiver, refleksionsøvelser og casearbejde 

Forståelser af stress og interventioner.: Mandag 13-17, lokale CSS 2-2-30v/Yun Ladegaard

Holdundervisning 7 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december                                                                                                                        21-ordning APSB21759U               

 

 Impact by Design: Conducting Complex Interventions in Psychology                       7,5 ECTS

Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Intervention and evaluation research in psychology are indispensable tools for creating positive change, informing best practices, and contributing to the ongoing evolution of the field. They bridge the gap between theory and application, transforming psychological knowledge into tangible benefits for individuals and society. It has a strong significance when:

  • Improving mental health and wellbeing with effective approaches.
  • Addressing societal challenges with targeted individual and community-based solutions.
  • Guiding policy and practice to inform policymakers and practitioners about the most effective strategies.

 But how to design, implement and evaluate interventions according to the complexity of the real-world?

 During this course, we will dive into a very helpful methodological framework to recognize and adopt appropriate methods to develop and evaluate complex interventions. By reading, discussing, and designing together students’ own intervention proposal, we will go beyond asking whether an intervention works (by achieving its intended outcome). Instead, we'll explore a broader spectrum of questions: identifying additional impacts, assessing its value compared to the resources needed for implementation, theorizing its mechanisms, considering its interaction with the implementation context, evaluating its contribution to system change, and understanding how the evidence can be applied to support decision-making in the real world.  This comprehensive approach will allow students to maximize the utility, efficiency, and impact of their own interventional project.

 The content of the course encompasses (among other things):

  • Core concepts and frameworks of applied psychology.
  • Mixed and participatory research methods.
  • Theoretical models in the field of behavior change, system thinking and ecological approaches.
  • Theory of change evaluations, process evaluations and realist evaluations.
  • The use of advance statistics in logic model evaluations. 

Impact by Design: Wednesday 15-18, locale CSS 4-1-36 v/ Elena Bermejo

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Autisme og neurodiversitet v/ Simone Pleinert 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Autisme spektrum forstyrrelse er en af de mest hyppigt forekommende, psykiatriske tilstande, og omkring 1% af den danske befolkning har autisme. Siden diagnosen blev introduceret, har der været en stigning i antal diagnosticerede, ligesom flere også først diagnosticeres som voksne. Dette sammen med flere andre faktorer har medført et øget fokus på autisme fra flere sider.  

Indenfor de senere år har autisme været i forandring, både som psykiatrisk lidelse (bl.a. med den nye DSM-5 og ICD-11) og som socialt konstrukt. 

Autisme har som koncept været forankret i en medicinsk videnskabsforståelse, hvor den i børne-og ungdomspsykiatrien forstås som en “lidelse” eller “forstyrrelse”. Denne forståelse er, særligt det seneste årti, blevet udfordret af neurodiversitet som begreb i forskellige arenaer; videnskabeligt og socialt. Dette er både relevant for videnskaben, for mennesker med autisme og for vores praksis som psykologer. 

I dette valgfag har vi fokus på grundlæggende viden om autisme, herunder diagnostiske kriterier, psykologiske teorier, neuropsykiatri og kognition. Vi vil ligeledes have fokus på det kliniske arbejde med autisme, hvor viden og teori bringes i spil i eksempler på arbejdsopgaver og udfordringer, man kan møde som færdiguddannet psykolog. Herudover vil vi belyse autisme i en nyere forståelsesramme ud fra idéen om neurodiversitet. Dette både teoretisk og klinisk: Hvilken betydning har dette for forståelsen af autisme, herunder ætiologi og eksisterende teorier og for, vores arbejde og møde med mennesker med autisme? 

Kendskab til grundlæggende teori og empiri samt nyere strømninger indenfor autisme er relevant for mange færdiguddannede psykologer, herunder psykologer beskæftiget i psykiatrien eller PPR, hvor man ofte møder mennesker med autisme. 

Undervisningen vil med udgangspunkt i pensum bestå af gennemgang, diskussioner, konkrete cases samt besøg af relevante personer indenfor feltet.  

Autisme og neurodiversitet: Tirsdag 10-13, lokale  CSS 4-1-36 v/ Simone Pleinert

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december