Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi, Efterårssemesteret 2023

Der tages forbehold for ændringer

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 4. september 2023. Efterårsferie i uge 42
Der tages forbehold for ændringer. Specifikke forudsætningskrav kan ses på "Kurser.ku.dk" fra 1. maj 2023

1. semester
3. semester
5. semester
Bacheloropgave
Valgfag
Samtaletræning

1. SEMESTER 2021-studieordningen 

Fagelement nr. 1
Socialpsykologi
Social Psychology

Formål og indhold, 15 ECTS

Socialpsykologien omhandler forbindelsen mellem individer og deres sociale verden – den udforsker alle de måder, hvorpå individer tænker om og relaterer til deres sociale kontekst såvel som de måder, hvorpå den sociale kontekst former individets følelser, handlinger og interaktioner. Emnemæssigt dækker faget psykologisk orienterede tilgange, som fokuserer på individet som den centrale analyseenhed, såvel som de mere samfundsorienterede tilgange, som fokuserer på at forstå den sociale og kulturelle kontekst omkring individet, samt forbindelsen imellem de to. I løbet af dette kursusforløb introduceres en række kerneområder, heriblandt: Hvordan individuelle tanker og følelser såvel som mentale processer og sociale anliggender former handling og interaktion med andre; hvordan psykologisk funktionsdygtighed er socialt indlejret; hvordan psykologiske fænomener påvirkes af sociale strukturer, sociale grupper og sociale institutioner; oplevelser af gruppesammenhænge og kollektiv adfærd; social integration og social deltagelse. Formålet med kurset er at introducere de studerende til klassisk og nutidig teori og empirisk forskning på tværs af forskellige socialpsykologiske traditioner samt at udforske tematikkernes historiske indlejring og udvikling inden for fagfeltet. Ligeledes introduceres forskellige metodologiske traditioner med deres dertilhørende muligheder og begrænsninger.

Se specifikke forudsætningskrav for Socialpsykologi her. 

  • Forelæsning: Mandag 13-15og Tirsdag 13-15 Lokale CSS 35.01.44 v/ Thomas Morton m.fl.

Rushold 1:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 2-2-02

/

 Lea Isabel Sidenius

Rushold 2:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 2-1-42

/

 Thomas Madsen

Rushold 3:

Mandag

10-13

Lokale

CSS 2-2-42

/

 Lea Isabel Sidenius

Rushold 4:

Mandag

10-13

Lokale

CSS 7-0-18

/

 Thomas Madsen

Rushold 5:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-1-02

/

 Lea Isabel Sidenius

Rushold 6:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-0-36

/

 Thomas Madsen

Rushold 7:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-0-18

/

 Lea Isabel Sidenius

BA-tilvalg

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 7-0-18

/

 Thomas Madsen

Forelæsninger 14 uger begge med start uge. 36
Holdundervisning 14 uger med start uge 36 ingen tilmelding, rusholdene fordeles af administrationen .

Fagelement nr. 2
Introduktion til psykologi / Videnskabsteori
Introduction to Psychology / Theory of Science

Formål og indhold, 7,5 ECTS

Videnskabsteori og psykologiens historie beskæftiger sig med introduktion til almene begreber og problemstillinger i tilknytning til psykologien som videnskab og psykologiens historiske udvikling. Formålet er, at den studerende opnår en indsigt i psykologiens historiske udvikling fra de filosofiske grundantagelser i 1600tallet og med hovedvægt på etableringen i 1800tallet samt en oversigt over de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteoretisk introduceres til grundbegreber omkring ontologi, epistemologi, sprog, sandhed, relativisme, teori, empiri, metode (induktiv og hypotetisk-deduktiv tilgang), model og de tre fundamentale tilgange til psykologien: den naturvidenskabelige, den humanistiske og den samfundsvidenskabelige.

Se specifikke forudsætningskrav for Introduktion til psykologi/Videnskabsteori her.

  • Forelæsning: Torsdag 13-15 CSS 35-01-05 v/Brady Wagoner m.fl.

Rushold 1:

torsdag

10-12

Lokale

CSS 4-1-30

/

Albert Kirmanen Clausen

Rushold 2:

torsdag

10-12

Lokale

CSS 2-2-42

/

Julie Ertman Nørkær Lundsgaard

Rushold 3:

torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-42

/

Cathrine Elisa Brock

Rushold 4:

torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-02

/

Julie Ertman Nørkær Lundsgaard

Rushold 5:

tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-2-42

/

Zinet Ritschel

Rushold 6:

tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-1-02

/

Cathrine Elisa Brock

Rushold 7:

mandag

15-17

Lokale

CSS 2-1-36

/

Marius Meier Andersen

BA-tilvalg

mandag

10-12

Lokale

CSS 2-1-12

/

Marius Meier Andersen

Forelæsning 14 uger, med start uge 36.
Holdundervisning 14 uger, med start uge 37 - ingen tilmelding, rusholdene fordeles af administrationen

Fagelement nr. 3
Statistik og kvantitative forskningsdesign 1
Statistics and quantitative research designs 1

Formål og indhold, 7,5 ECTS                                                                        

Statistik 1 introducerer statistisk analyser af psykologiske data indsamlet på baggrund af simple forskningsdesign. Faget beskæftiger sig med basale within- og between-subjects design og de tilhørende statistiske procedurer anvendt til hhv. indsamling og analyse af kvantitative forskningsdata, f.eks. i form af spørgeskemasvar, psykologiske testresultater og objektive målemetoder. Statistik 1 vil således fokusere på planlægning og udførelse af statistiske analyser af simple studier med f.eks. to grupper eller én uafhængig variabel. Faget giver forståelse for forskningsdesign og statistiske analyser afrapporteret i videnskabelige artikler f.eks. indenfor klinisk-, social-, personligheds- og kognitionspsykologi, samt for planlægning og udførelse af statistiske analyser af egen indsamlet empiri.

Se specifikke forudsætningskrav for Statistik og kvalitative forskningsdesign 1 her.

  • Forelæsning: Onsdag 10-12 CSS 35-01-44 v/Anders Petersen

Rushold 1:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-0-42

/

Tone Spang

Rushold 2:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-1-02

/

Cecilie Skovgaard Larsen

Rushold 3:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-02

/

Eline Baad-Hansen

Rushold 4:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-0-36

/

Freja Holm Kristensen

Rushold 5:

Onsdag

15-17

Lokale

CSS 2-0-42

/

Tone Spang

Rushold 6:

Onsdag

15-17

Lokale

CSS 2-1-02

/

Cecilie Skovgaard Larsen

Rushold 7:

Onsdag

15-17

Lokale

CSS 2-2-02

/

Eline Baad-Hansen

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 
Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - ingen tilmelding, rusholdene fordeles af administrationen

3. SEMESTER – 2021-studieordningen

Fagelement nr. 7

Kognitionspsykologi
Cognitive Psychology theory and methods


Formål og indhold                                                                                           15 ECTS

Kognitionspsykologien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale og erkendelsesmæssige processer og forskellige videnskabelige metoder til at studere disse. Der introduceres til en bred vifte af kognitive fænomener: perception, opmærksomhed, adfærds- og kognitiv indlæring, hukommelse, sprog, tænkning og problemløsning, kognitiv styring samt emotionelle processer og social kognition. Formålet er at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for kognitionspsykologien, som den aftegner sig internationalt i forskningen. Der lægges derfor særlig, men ikke udelukkende vægt på eksperimentelle kognitionspsykologiske og neurovidenskabeligt baserede forskningsmetoder samt kvantitativ, statistisk analyse af forsøgsresultater fra disse. Den studerende vil blive introduceret til muligheder og begrænsninger ved brugen af disse metoder og analyser. Faget bygger i særlig grad videre på metoder og indhold, studerende har stiftet bekendtskab med i fagene Biologisk Psykologi og Neuropsykologi samt Statistik og kvantitative forskningsdesign I og II. I et bredere perspektiv kan faget ses som en introduktion til arbejdsfunktioner inden for eksempelvis neuropsykologi, klinisk psykologi, psykiatri samt anvendt kognitionspsykologi.

 Se specifikke forudsætningskrav for Kognitionspsykologi her.

  • Forelæsning: Mandag 10-12(13) Lokale CSS 35-01-44 /  Steven Blurton, m.fl.

Hold 1:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 2-2-42

/

Steven Blurton

Hold 2:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-42

/

Mark Schram Christensen

Hold 3:

Onsdag

10-12

Lokale

CSS 2-0-36

/

Mark Schram Christensen

Hold 4:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 2-1-02

/

Thomas Habekost

Hold 5:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 2-1-42

/

Søren Kyllingsbæk

Hold 6:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 7-0-40

/

Søren Kyllingsbæk

Hold 7:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-1-42

/

Steven Blurton

TKA:

Onsdag

15-17

Lokale

CSS 2-2-42

/

Steven Blurton

OBS! En del af undervisningen foregår på engelsk.

Kognitionspsykologi - Instruktorhold

Hold 1:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 7-0-18

/

Lucas Bjergskov Larsen

Hold 2:

Onsdag

11-14

Lokale

CSS 7-0-18

/

Sidsel Drejer

Hold 3:

Onsdag

14-17

Lokale

CSS 7-0-18

/

Sidsel Drejer

Hold 4:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 7-0-40

/

Benjamin Bo Christensen

Hold 5:

Fredag

13-16

Lokale

CSS 7-0-40

/

Erik Skjoldan Mortensen

Hold 6:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 7-0-40

/

Alexander Ysbæk Nielsen

Hold 7:

Torsdag

12-15

Lokale

CSS 7-0-40

/

Rubina Fray Gogolu

TKA:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-40

/

Rebecca Guldbrandt Lachman

Forelæsning 14 uger, med start uge 36
Holdundervisning på seniorhold 14 uger, instruktorhold 12 uger, alle med start uge 36.
Stamhold med start sep. 2022 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni

Fagelement nr. 8
Klinisk Psykologi I
 Clinical Psychology I

Formål og indhold                                                                                           7,5 ECTS

Klinisk Psykologi I har til formål at introducere de studerende til ’hvad psykisk lidelse er’, samt til hvordan psykiske lidelser udredes og diagnosticeres på tværs af det psykologiske praksisfelt, herunder i den danske psykiatri, i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), privatpraksis, mv. Det primære fokus er på de etablerede diagnosesystemer, men alternative diagnosesystemer introduceres også. Herunder diskuteres forskellen på kategorielle og dimensionelle diagnostiske forståelser.

Som en del af forståelsen af, hvordan psykiske lidelser udredes og diagnosticeres introduceres også byggestene til en børne- og voksenpsykiatrisk undersøgelse.

Endvidere introduceres USI-modellen og psykisk sundhedsfremme, psykiske sygdommes udbredelse samt epidemiologiske begreber som prævalens og incidens samt differentialdiagnostiske overvejelser. I fagelementet introduceres og diskuteres endvidere temaer som: empirisk viden om psykisk sygdom, psykiatriske diagnosers validitet og reliabilitet, samt sociale og kulturelle forholds indflydelse på psykisk sygdom og forebyggelse af psykisk sygdom. Endelig er formålet med faget at give de studerende en forståelse af psykologers funktion inden for det kliniske område, herunder psykiatrien og tværfagligt samarbejde.

Se specifikke forudsætningskrav for klinisk Psykologi I her.

  • Forelæsning:  Tirsdag 8-10 Lokale CSS 34.0.01 / Sonja Breinholst m.fl.

Hold 1:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-0-42

/

Linnea Rosenkvist Ekblom

Hold 2:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-2-02

/

Maja Flügge Beck

Hold 3:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-1-42

/

Therese Mailand Thacker

Hold 4:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-0-36

/

Ella Cecilie Øster Ravn

Hold 5:

Tirsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-42

/

Ella Cecilie Øster Ravn

Hold 6:

Tirsdag

13-15

Lokale

CSS 2-1-02

/

Anna Hansen

Hold 7:

Onsdag

15-17

Lokale

CSS 2-1-02

/

Anna Hansen

TKA:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-02

/

Therese Mailand Thacker

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 - Holdundervisning 7 uger.  Uge 38, 40, 43, 44, 45, 47 og 48
Stamhold med start sep. 2022 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni

Fagelement nr. 9
Kvalitative metoder og forskningsdesign
 Qualitative methods and research design

Formål og indhold                                                                                           7,5 ECTS

Kvalitative forskningsmetoder er centrale metoder, hvis værdi ligger i at kunne levere tykke beskrivelser af komplekse fænomener; observere unikke uforudsete begivenheder; belyse oplevelsen og fortolkningen af begivenheder udført af aktører med forskellige interesser og roller; at give en stemme til dem, som sjældent bliver hørt; at udføre indledende undersøgelser for at udvikle teori og at generere og endda teste hypoteser.

I kurset gives et bredt overblik over specifikke filosofiske, historiske og teoretiske orienteringer inden for de kvalitative forskningstraditioner. De studerende vil også blive indført i praktiske udfordringer forbundet med at udføre kvalitativ forskning i relation til specifikke empiriske eksempler på kvalitativ forskning. Forelæsningerne vil adressere domænerne observation, deltagelse, forskellige former for interviews, samt tematikker som etik, tillid og økologisk validitet. De studerende vil ligeledes blive introduceret til at analysere kvalitative data via grounded theory, tematisk-, diskurs- og fænomenologisk analyse; kritisk socialpsykologi; udviklings- og kulturpsykologiske traditioner.

Kurset bidrager til de studerendes forståelse for andre metodekurser, samt andre grundfag hvor der anvendes mixed-methods. Herudover er kurset direkte forberedende til kurset i Avanceret Forskningsdesign og videnskabsteori og kan endvidere forberede de studerende i arbejdet med deres BA-projekt.

En del undervisning vil foregå på engelsk

Se specifikke forudsætningskrav for kvalitative metoder og forskningsdesign her.

  • Forelæsning:  Torsdag 10-12 Lokale CSS 35-01-44 / Seamus Power, Torben Bechmann Jensen, Tone Roald m.fl.

Hold 1:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-1-02

/

Oliver Sander

Hold 2:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-42

/

Anna Louise Malfilatre

Hold 3:

Mandag

8-10

Lokale

CSS 2-2-42

/

Astrid Frigg Vestereng

Hold 4:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 2-2-02

/

Astrid Frigg Vestereng

Hold 5:

Torsdag

13-15

Lokale

CSS 2-0-42

/

Lou Josef S Polack Petersen

Hold 6:

Torsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-02

/

Ursula Teodora Skov Moeran

Hold 7:

Mandag

8-10

Lokale

CSS 2-1-02

/

Anna Louise Malfilatre

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 - Holdundervisning 10 uger, med start uge 37-49. Stamhold med start sep. 2022 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni

5. SEMESTER – 2021-studieordningen

Fagelement nr. 13

Arbejds- og organisationspsykologi
Work and Organisational psychology

Formål og indhold,15 ECTS

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med sammenhænge og relationer mellem individer, deres arbejde, og de organisatoriske kontekster, deres arbejdsopgaver udfolder sig i. Med afsæt i state-of-the-art teoretiske rammesætninger og empirisk viden bliver de studerende introduceret til Arbejds- og organisationspsykologiens grundlæggende teorier og empiriske forskning. Undervejs dækkes et bredt udvalg af fagområdets forskellige hovedtemaer, hvorved de studerende opbygger et grundlag for at analysere og diskutere relevante problemstillinger. Fokus er særligt på tilegnelsen af en nøjagtig forståelse og – i nogen grad – evnen til at anvende teorier, begreber og metoder med deres dertilhørende styrker og svagheder taget i betragtning. 

Fagets elementer er organiseret omkring en grundlæggende skelnen mellem tre sammenkoblede fagområder: Arbejdspsykologi, personalepsykologi og organisationspsykologi. Arbejdspsykologi fokuserer hovedsageligt på, hvordan mennesker håndterer opgaver inden for respektive sociale og organisatoriske kontekster. Dette omfatter emner såsom psykosocialt arbejdsmiljø, arbejdsrelateret stress, helbred og trivsel, sikkerhed og fejl på arbejdspladsen, interaktion mellem arbejde/ikke-arbejde, sygefravær, (mangel på) arbejdsevne og arbejdsløshed. Personalepsykologi fokuserer hovedsageligt på relationen mellem mennesker og organisationer igennem de forskellige faser i en medarbejders karriere. Dette omfatter emner såsom karrierevalg og karriereudvikling, organisatorisk socialisering, job- og arbejdsanalyse, personalerekruttering og -selektion, vurderingen af individuelle forskelle og menneskelige egenskaber, emotionelle og sociale færdigheder, arbejdsmotivation, job holdninger og værdier, samt personlig træning og udvikling. Organisationspsykologi fokuserer hovedsageligt på menneskers adfærd i organisationer som socio-tekniske systemer. Dette omfatter emner såsom organisationsteori og -design, ledelse, magt og politik, organisationskultur og -klima, organisationsudvikling og forandringer, arbejdsgrupper og teams, organisatorisk tillid og retfærdighed, samt organisatorisk kommunikation.

Se specifikke forudsætningskrav for A&O her.

  • Forelæsning:Torsdag 8-10 og fredag 10-12 CSS 35.01.44 v/Paul Conway m.fl.

Hold 1:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-1-02

/

Bjørk Bitsch Jørgensen

Hold 2:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-1-42

/

Sophie Busk Ørum Hansen

Hold 3:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-2-36

/

Sofia Elmazovski Jepsen

Hold 4:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-1-36

/

Astrid Jensen

Hold 5:

Torsdag

10-12

Lokale

CSS 7-0-40

/

Caroline Padkær Landkilde Otto

Hold 6:

Torsdag

10-12

Lokale

CSS 2-2-36

/

Marie Vølund Themsen

Hold 7 +TKA:

Torsdag

10-12

Lokale

CSS 2-1-36

/

Christian Yde Præstholm

Forelæsninger 14 uger, med start uge 36 - Holdundervisning 14 uger. Stamhold med start sep. 2021 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni        

Fagelement nr. 14

Avanceret forskningsdesign og videnskabsteori
Advanced research design and philosophy of science

Formål og indhold, 7,5 ECTS

Faget underviser den studerende i at foretage metodisk og videnskabsteoretisk velbegrundede valg om forskningsdesign og lave gyldige fortolkninger af empiri fra psykologisk forskning. Diskussioner om design og fortolkninger af empiri er forankret i generelle refleksioner over psykologisk videnskabsteori samt konkrete eksempler på forskningsprojekter. Faget giver den studerende en række specifikke færdigheder, der inkluderer at identificere relevante forskningsspørgsmål, danne et overblik over baggrundslitteraturen, eksplicitere teoretiske og videnskabsteoretiske antagelser og formulere hypoteser samt at designe empiriske eller teoretiske undersøgelser, der kan adressere forskningsspørgsmål (enten hypotetiske eller med egen dataindsamling). Til at opsætte et forskningsdesign kan den studerende trække på et bredt udvalg af psykologiske forskningsmetoder, der inkluderer kvalitative, kvantitative og mixede metoder, så vel som metoder tilhørende specifikke psykologiske områder, for eksempel kliniske interventionsstudier. Kurset i Avanceret forskningsdesign og videnskabsteori bygger videre på og anvender metodekurserne i Statistik og kvantitative forskningsdesign I og II, Kvalitative metoder og forskningsdesign såvel som Introduktion til Psykologi og Videnskabsteori. Faget forbereder den studerende til at skrive Bachelorprojekt i det følgende semester.

Se specifikke forudsætningskrav for Avanceret forskningsdesign og videnskabsteori her.

  • Forelæsning: Mandag 8-10, Lokale CSS 35-01-44 v/ Jesper Dammeyer m.fl.

Hold 1:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 2-0-18

/

Gustav Egede Kristensen

Hold 2:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 2-2-24

/

Laura Lærkegård Støve

Hold 3:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 2-0-30

/

Ida Sofie Moen

Hold 4:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 2-1-36

/

Solveig Tilden

Hold 5:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-42

/

Gustav Egede Kristensen

Hold 6:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-1-42

/

Astrid Louise Kirkegaard

Hold 7:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-02

/

Laura Lærkegård Støve

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 - Holdundervisning 12 eller 14 uger?, med start uge 36. Stamhold med start sep. 2021 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni             

Fagelement nr. 16

Psykologisk professionstræning
Psychological professional training

Formål og indhold, 7,5 ECTS

Udredninger, interventioner og professionelle samtaler er professionelle praksisser, som udgør en væsentlig del af psykologers arbejde. Psykologisk professionstræning sigter mod at udvikle generiske professionskompetencer hos den studerende, idet dette er en forudsætning inden for alle psykologiske praksisfelter. Dette gælder inden for den kliniske psykologi, såvel som for andre anvendte psykologiske discipliner f.eks. arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi og neuropsykologi. Faget fokuserer på at give den studerende forskningsbaseret viden om og erfaring med centrale aspekter ved udredninger, interventioner og professionelle samtaler, f.eks. ’den psykologiske kontrakt’, alliance- og kontaktetablering, psykologens og klientens/kundens roller, samt samtalens faser, forløb og processer. Professionelle, praktiske kompetencer er centrale for udviklingen af en faglig identitet som psykolog uanset det specifikke psykologiske praksisfelt, som psykologen virker i. Et gennemgående spørgsmål i faget er, hvad det vil sige at være en reflekterende praktiker og herunder hvorledes man som psykolog kan inddrage både teoretiske overvejelser (for eksempel om implicitte faktorers betydning eller deliberate practice), tavs viden, og konkrete erfaringer samt evidensbaserede kriterier og indikatorer for disses anvendelse. I faget præsenteres og trænes desuden konkrete teknikker og redskaber, som psykologen kan anvende i udredninger, interventioner og professionelle samtaler, gennem observationer og konstruktiv feedback.

Se specifikke forudsætningskrav for Psykologisk professionstræning her.        

    Hold 1:

    Mandag

    12-15

    Lokale

    CSS 2-1-36

    /

     Charlotte Ryhl

    Hold 2:

    /

     AFLYST

    Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2023

    Fagelement nr. 17 – 2011 ordningen
    Fagelement nr. 15 – 2021 ordningen
    Bachelorprojektet
    Bachelor Thesis

    Bachelorprojekt - opsamlingshold

    Studerende der skal aflevere bachelorprojekt vinter 2023/24 kan følge opsamlingsholdene. Der tilbydes vejledning ved Vanessa Sonne-Ragans.  

    Formål og indhold 2011-ordningen, 20 ECTS

    Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne.

    Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien.

    Formål og indhold 2021-ordningen, 15 ECTS

    Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne. Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Faget Avanceret forskningsdesign og videnskabsteori kan ses som direkte forberedende til bachelorprojektet.

    Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, og/eller en problemstilling fra den anvendte psykologi (f.eks. arbejds- og organisationspsykologi, pædagogisk psykologi, klinisk psykologi, eller neuropsykologi) med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien. Skriver man en almenpsykologisk opgave er den studerende fritaget fra det generelle krav om at inddrage empiri.

    Se specifikke forudsætningskrav for Bachelorprojektet her.

    • Opsamlingshold: Torsdag 12-15 lokale CSS 1-1-17 v/Vanessa Sonne-Ragans

    Holdundervisning 5 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2023

    Fagelement nr. 14 og 15 – 2011 ordningen
    Fagelement nr. 17 og 18 – 2021 ordningen
    Valgfag
    Elective course

    Formål og indhold   - 2011-ordningen, 10 ECTS                                                              

    Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien. 

    Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi 

    Formål og indhold   - 2021-ordningen, 7,5 ECTS 

    Målet med fagelementerne er at muliggøre specialisering i eller udbygning eller perspektivering af et psykologfagligt genstandsområde, eller at erhverve sig viden og kompetencer i et emneområde uden for psykologien. Fagelementerne tilsigtes at give den studerende et bredere fagligt fundament og mulighed for at fordybe sig i et område, der har den studerendes særlige interesse.

    Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. Specifikke kursusbeskrivelser og målbeskrivelse for valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene på https://kurser.ku.dk. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner.

    OBS – SOMMERKURSUS undervisning i uge 33 og 34

    Psychology of Self v/Jochen Gebauer                                                       
    10/7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021-ordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    The self-concept (or simply „the self“) subsumes peoples thoughts and feelings towards their own person. One classic test to measure the self simply asks people to provide 20 answers to the question “Who am I?”. Typical answers include “I am nice,” “I am competent,” “I am proud of myself,” and sometimes “I am the greatest!” To conduct research on the self it is necessary to divide the global self into more manageable parts (i.e., to sort the answer to the Who-am-I? test into categories and research each of those categories). A popular division distinguishes three parts: (1) the content of the self (e.g., “I am nice,” “I am competent”), (2) the valence of the self (e.g., “I am proud of myself,” “I dislike myself”), and (3) biases of the self (e.g., “I have a very high IQ” even though the person actually has an average IQ). This summer course will provide a detailed introduction into quantitative social and personality psychology on the self and, in particular, its three parts. We will spend much of our time in the course with comparing and discussing different, rival theories of self-content, self-valance, and self-bias (all from the quantitative tradition in social and personality psychology). The summer course will take place in the second and third week of August (weeks 33-34). We will meet three times per week (Mo., Wed., Fr.) each time from 10:00 to 16:00. Meetings 1-2 will concern the content of the self (i.e., self-concept semantics), meetings 3-4 will concern the valence of the self (i.e., self-esteem), and meetings 5-6 will concern the biases of the self (i.e., self-enhancement). Each course attendee will prepare a presentation before our meetings and we will listen to those presentations, hear additional presentations from myself, and—most of all—discuss each presentation in detail. The language of the course is English.

    Se specifikke forudsætningskrav for Psychology of Self  her. 

    • Psychology of Self: Mandag, onsdag og fredag i uge 33 og 34 alle dage kl. 10-16 lokale CSS 5.0.28 v/ Jochen Gebauer 

     Holdundervisning i uge 33 og 34 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni

    Psykologiformidling kun 2021-studieordning
    7,5 ECTS

    I Psykologiformidling tager vi udgangspunkt i praksisrettede teorier og gør dem levende. Du forventes derfor at møde med et mindset tunet ind på aktivitet, da vi kører skarpt på med praksislæring og –refleksioner af den fagrelevante teori. 

    Tematisk indhold:

    • Læringsrum og reflekterende team
    • Afklarings- og planlægningsfaser
    • Opbygning af oplæg (struktur, sekvens, variation, intro/outro)
    • Processtyring (kontrakter, forventningsafstemning, time outs, afrundinger)
    • Virkemidler herunder bl.a. kropssprog, stemmebrug og medier
    • Modstand
    • At undervise i Psykologi
    • Evalueringer og læringens efterliv 

    Temaerne eksemplificeres via oplæg, cases, diverse øvelser og refleksioner. Alt sammen mhp. at give dig som studerende en højnet forståelse for samt konkrete værktøjer til at blive en dygtigere mundtlig formidler. 

    NB! Det er en fordel at møde ind første gang grundet introduktion til vores konkrete måde at arbejde på samt skemalægning af jeres kursistfremlæggelser.

    Se specifikke forudsætningskrav for Psykologiformidling her. 

    Hold 1

    Fredag

    8-12

    Uge 36-45

    Lokale

    CSS 2-0-42

     

    Pia Bjerring

    Hold 2

    Fredag

    12-16

    Uge 36-45

    Lokale

    CSS 2-0-42

     

    Pia Bjerring

    Holdundervisning  6 uger– med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022

    Krop og psyke
    10/7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021-ordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.

    Se specifikke forudsætningskrav for Krop og psyke her. 

    • Krop og psyke: Tirsdage 15-18 lokale CSS 1-1-02 v/ Jim Toft

    Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 


    Psykotraumatologi - Afventer opdateret beskrivelse
    10/7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021-ordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    Hvad sker der med os, som mennesker, når vi udsættes for pludselige, voldsomme og potentielt livstruende hændelser? Hvorfor er sådanne oplevelser invaliderende for nogen, mens andre lever videre med få eller ingen men?  Og hvordan kan vi hjælpe dem som bliver svært påvirket af traumer? Spørgsmålene er centrale i dette kursus som har til formål at give dig den grundlæggende teoretiske og praktiske viden om det psykotraumatologiske fagområde.  Kursets vil udvikle din viden inden for feltet og dine konkrete færdigheder til udredning af forskellige traumetilstande samt vurdering og tilrettelæggelse af relevant intervention både i den akutte fase, såvel som i senere faser. Du vil få viden om de akutte reaktioner såvel som PTSD og kompleks PTSD.

    Kurset vil veksle mellem teori, refleksionsøvelser og casearbejde

    Se specifikke forudsætningskrav for Psykotraumatologi her. 

    • Psykotraumatologi: Onsdag 13-15 lokale v/ Marie Høgh Thøgersen

    Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 

    Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn     
    10/7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021-ordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi. 

    Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

    Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.

    Se specifikke forudsætningskrav for Socialisationsteori her. 

    • Socialisationsteori: Fredag 13-16 lokale CSS 2-1-30 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn   

    Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 

     

    Mental sundhedsfremme i teori og praksis v/ Line Nielsen Malene Kubstrup Nelausen og Charlotte Meilstrup            7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    Mental sundhed spiller en afgørende rolle for vores muligheder for at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. De seneste årtier er det gået kraftigt ned ad bakke med den mentale sundhed i befolkningen, hvilket både kan have konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og for samfundet som helhed. Et bæredygtigt samfund kræver en velfungerende befolkning, men hvordan kan vi skabe bedre rammer og betingelser for god mental sundhed i befolkningen? 

    Mental sundhedsfremme omfatter indsatser, der fremmer menneskers mentale sundhed med et særligt fokus på rammer og betingelser. Mental sundhedsfremme retter sig mod alle mennesker, uanset om de har en psykisk sygdom eller ej. Fremme af befolkningens mentale sundhed er et mål, der er ønskværdigt i sig selv, og det er desuden en af prioriteringerne blandt FN’s 17 verdensmål. 

    Formålet med valgfaget er, at de studerende får en grundlæggende viden om mental sundhedsfremme samt at de opnår analytiske og teoretisk funderede praktiske kompetencer til at arbejde med mental sundhedsfremme. Valgfaget vil styrke de studerendes viden, kompetencer og handlemuligheder for at fremme mental sundhed, som både kan bruges her og nu, men også på sigt kan udgøre et supplement til de øvrige faglige kompetencer, de har opbygget i løbet af studietiden. 

    Dette tværfaglige valgfag vil belyse mental sundhedsfremme fra forskellige faglige vinkler. De studerende vil opnå viden om mental sundhedsfremme på individ-, gruppe- og samfundsniveau. De vil få indsigt i og viden om, hvilke forhold der påvirker mental sundhed i både positiv og negativ retning. De studerende vil endvidere stifte bekendtskab med forskellige teoretiske såvel som fagtraditioners begrebsapparater og perspektiver på mental sundhed, herunder socialpsykologiske, samfundsøkonomiske, folkesundhedsvidenskabelige og pædagogiske perspektiver. De studerende vil også blive præsenteret for forskellige empiriske studier, der tager afsæt i kvalitative og kvantitative metoder. 

    Valgfaget baserer sig på en problem- og projektorienteret arbejdsramme i form af aktionsforskning, hvor de studerende i mindre grupper bl.a. selv er med til at definere bud på løsninger på udfordringer og problemer på gruppe- og samfundsniveau. Aktionsforskningen vil være en central del af undervisningen, og der vil være to undervisningsgange som har karakter af workshops (hhv. photovoice som metode til at identificere mentalt sundhedsfremmende ressourcer og et konkret bud på en universel mental sundhedsfremmeindsats i form af ABC for mental sundhed). 

    Valgfaget anlægger en problem- og projektorienteret arbejdsform. Der vil være en vekselvirkning mellem teori og praksis gennem hele kurset. Som udgangspunkt vil hver undervisningsgang bestå af en kombination af forelæsning og øvelsesarbejde, der indgår som en aktiv del i de studerendes aktionsforskningsprojekter.

    Der vil løbende gennem valgfaget være oplæg af studerende, fælles diskussion, øvelser og ’hjemmearbejde’ i form af refleksion og afprøvning af øvelser. Derved får de studerende mulighed for at bringe deres viden, kompetencer og færdigheder i spil i praksis. De studerende vil i aktionsforskningsgrupper gennem semestret arbejde med en selvvalgt case, som de også forventes at bruge tid på mellem undervisningsgangene. 

    Valgfaget udbydes som en del af trivselsindsatsen ’Sammen på SAMF – ABC for mental sundhed på universitetet’. Som en del af evalueringen, har studerende tilknyttet valgfaget mulighed for at udfylde bl.a. Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale (WEMWBS), som måler deres mentale velbefindende før og efter valgfaget. Der vil også være mulighed for at deltage i fokusgruppeinterviews i forbindelse med valgfaget. 

    Valgfaget forankres på Institut for Psykologi og udbydes på tværs af det Samfundsvidenskabelige fakultet (SAMF). Det er håbet at engagere studerende fra forskellige studieretninger i mental sundhedsfremme, der er et globalt, aktuelt og samfundsfagligt relevant emne. 

    Se specifikke forudsætningskrav for Mental sundhedsfremme i teori og praksis her. 

    • Mental sundhedsfremme i teori og praksis: Tirsdag 12-15 lokale CSS 7-0-18, Uge 38 og 48 ligeledes tirsdag 15-18 lokale CSS 4-1-30 v/ Line Nielsen Malene Kubstrup Nelausen og Charlotte Meilstrup

    Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 

     

     Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center)  7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

     Op mod 100.000 personer bliver udsat for stalking om året i Danmark (Justitsministeriet, 2018). Mange lever dermed i kortere eller længere perioder med stor utryghed og heraf følgende traumereaktioner som konsekvens.

    I dette fag ser vi nærmere på fænomenet stalking fra flere sider. Faget vil sætte de studerende i stand til både at forstå stalkingudøvere og stalkingudsatte. Faget udbydes i samarbejde med Dansk Stalking Center, og derfor vil faget også have en praktisk og klinisk dimension, hvor de studerende får indblik i den konkrete behandlingsmodel, som er udviklet i centret. Derudover vil faget også i mindre grad introducere de studerende til de forskellige juridiske og IT-mæssige aspekter forbundet med stalking.

    Idet et stalkingforløb i gennemsnit varer 2 år, er stalkingudsatte ofte i kontakt med offentlige myndigheder. Man kan som uddannet psykolog derfor møde stalkingudsatte flere steder: 

    • jobcenter i forbindelse med at skifte job pga. stalkingen eller sygemelding
    • socialforvaltning i forbindelse med underretning om børns mistrivsel
    • privatpraktiserende psykologer via lægehenvisning, sundhedsforsikring mv.
    • psykologer ansat i kommuner, tilknyttet krisecentre mv.
    • psykiatri ved behandling af PTSD efter stalkingforløb

    Kurset vil derfor være relevant for mange forskellige job, man kan bestride som uddannet psykolog.

    I den praktiske del af kurset vil vi fokusere på, hvordan rådgivning og behandling for stalkingudsatte konkret kan tilrettelægges. Vi vil også se på behandling af stalkingudøvere.

    Kursets moduler vil typisk veksle mellem diskussion af pensum og gennemgang og debat af konkrete cases fra Dansk Stalking Centers arbejde. 

    Se specifikke forudsætningskrav for Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis her. 

    • Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis: Onsdag 13-15 lokale CSS 4-1-30 v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center)      

    Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 

    Dating, Mating, and Close Relationships v/ Rachele Mazzini
    7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    This course deals with dating, mating, and close (i.e., intimate) relationships. Although other relationships such as family and friendship are addressed, the main focus is on adult romantic relationships.

    The content of the course encompasses:

    • Core concepts and frameworks of close relationships (e.g., attachment, interdependence, love)
    • Cycles of close relationships from stages of initial attraction (and underlying mechanisms) to relationship formation, maintenance, repair, and in some cases dissolution;
    • Important aspects of close relationships such as trust, commitment, satisfaction, and sacrifice
    • Communication and interaction patterns, conflict, and the relationship’s social context
    • Dishonesty in romantic relationships and ongoing research

     Throughout the course and more in-depth towards the end, we will also address crucial contemporary matters such as:

    • Cross-cultural differences and multiethnic couples
    • The LGBTQIA+ community
    • Technology and online dating
    • Casual, short-term, and non-monogamous relationships
    • Singlehood 

    Se specifikke forudsætningskrav for Dating, Mating and close Relationsship her. 

    • Dating, Mating, and Close Relationships:
    • Hold 1: Onsdag 15-18 lokale CSS 4-1-30 v/ Rachele Mazzini
    • Hold 2: Torsdag 12-15 lokale CSS 2-1-36 v/Rachele Mazzini

    Holdundervisning 10 uger med, start uge 37 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni  

     

    Culture and Psychology v/ Xuan Li
    7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    Psychology prides itself for being a scientific discipline that describes, interprets, predicts, and changes the human mind and behaviors - but is it for everyone? During this course, we will examine (and sometimes challenge) the common premises and approach of today’s psychological researchers, practitioners, and educators. By reading, thinking, discussing, observing, and writing, we will also reflect on our own values and assumptions, which would hopefully make us better members of this increasingly globalized world.

    The content of the course encompasses:

    • Core concepts and frameworks of cross-cultural psychology and culturally sensitive research
    • Cross-cultural research methods (e.g., types of cross-cultural comparisons, research, and Bias and equivalence)
    • Culture, cognition, and emotion
    • Culture and self
    • Culture and human development
    • Cultural understanding and sensitivity in mental health and psychotherapy
    • Multicultural competence (acculturation, challenges and strategies for intercultural interactions)

    Weeks: 37-41, 43-44, 46-47, 49

    Culture and Psychology : Onsdag 12-15 lokale CSS 7-0-08 (CSS 2.0.36) v/ Xuan Li 

    Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 

    Forståelser af stress og interventioner mod stress på individ, gruppe, ledelse og organisatorisk niveau
    7,5 ECTS

    Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

    Antallet af danskere, der oplever et højt stressniveau, er stigende og udgør dermed en folkesundhedsudfordring. Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021, ifølge Sundhedsstyrelsen (2022).

    Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for både den mentale og fysiske sundhed. Stress kan føre til symptomer som angst, depression og søvnløshed og øge risikoen for hjertesygdomme, diabetes og andre sundhedsproblemer. Mange personer, der oplever stress, søger hjælp fra psykologer eller andre sundhedsprofessionelle, enten via deres arbejdsplads, lægen eller en privatpraktiserende psykolog.

    Formålet med dette kursus er at give dig den grundlæggende viden om stress, herunder årsager til stress, forebyggelse og håndtering af stress samt intervention og behandlingsmuligheder for personer med stressrelaterede sygdomme. Vi vil også fokusere på, hvordan du som psykolog kan støtte en god tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding.

    Kurset vil tage udgangspunkt i stress fra forskellige perspektiver og særligt fokusere på stress på arbejdspladsen. Vi vil analysere kilder til stress og relevante interventioner på både individ-, gruppe-, ledelses- og organisatorisk niveau.

    Kurset veksler mellem teoretiske og empiriske perspektiver, refleksionsøvelser og casearbejde

    Datoer: 21.9, 28.9, 5.10, 12.10 2.11, 9.11 og 16.11.

    Forståelser af stress og interventioner..: Torsdag 13-17 lokale CSS 2-0-18 v/Yun Ladegaard

    Holdundervisning 7 uger, med start uge 38 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni

     

    Fagelement nr. 18 Samtaletræning - 2011-ordningen
    Communication training

    Formål og indhold, 2,5 ECTS

    Formålet med modulet er at introducere til psykologisk-teoretiske perspektiver på professionel samtale og forskellige konkrete samtaleteknikker og -redskaber, samt at give mulighed for at træne de færdigheder, der er nødvendige for som psykolog at kunne indgå i en professionel samtale med klienter. Modulet beskæftiger sig med psykologiske perspektiver på professionel samtale, herunder den psykologiske kontrakt, psykologens og klientens roller, samt samtalens faser, forløb og processer. Der præsenteres konkrete teknikker og redskaber, som psykologen kan anvende i professionelle samtaler.

    Undervisningen er organiseret som en kombination af fælles introduktion og efterfølgende øvelser i mindre grupper. Gennem øvelserne får de studerende mulighed for at træne egne samtalekompetencer og evnen til at analysere og reflektere professionelt over egen og andres samtalepraksis samt at give andre feedback. Undervisningen indebærer, at alle studerende gør sig erfaringer med positionen som både psykolog, klient og observatør. Der lægges vægt på at etablere et trygt og fortroligt rum, som muliggør konstruktive erfaringer med professionel psykologisk samtale.

    Kurset udbydes for sidste gang, som et opsamlingshold for stud. på 2011-ordningen. Pensum forudsættes læst inden ugekurset starter. Der udsendes velkomstbrev og information via Absalon, som man ligeledes forudsættes at have orienteret sig i forud for kursusstart.

    Se specifikke forudsætningskrav for Samtaletræning her.

    Uge 34

    • Opsamlingshold: Mandag til fredag 9-15 Lokale CSS 35.0.13 v/  Neela Maria Sris 

    Sommerkursus uge 34 – Kun for studerende på 2011-ordningen. (Opsamlingshold)
    Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni