PRIMA-projekterne
PRIMA (PRaksisudvikling og IMplementering af ADBB) er et samlet forsknings- og udviklingsinitiativ bestående af flere forskningsprojekter, der alle tager afsæt i ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale).

Om ADBB
ADBB-metoden er en systematiseret og videnskabeligt baseret måde at observere spæd- og småbørns sociale kontakt. I 2026 anvendes metoden af sundhedsplejersker i 85 ud af 98 danske kommuner.
Langt de fleste spæd- og småbørn søger og indgår helt naturligt i social kontakt med deres forældre og andre voksne. Med ADBB-metoden sættes der lys på, hvordan barnet engagerer sig og byder ind i kontakten med en undersøger fx ved at søge øjenkontakt eller gennem ansigtsudtryk og bevægelser.
Denne tidlige sociale kontakt er betydningsfuld, da det er i kontakten med andre mennesker, at det lille barn udvikler sine sociale kompetencer, sit sprog og sin evne til at regulere sine følelser. For nogle børn kan medfødte forhold eller sygdom gøre det vanskeligt for barnet at engagere sig i den sociale kontakt. Relationelle udfordringer kan også påvirke barnets sociale kontakt.
ADBB-metoden kan være med til at støtte fagprofessionelle i at opdage udfordringer i spæd- og småbørns sociale kontakt. Metoden kan ikke sige noget om årsagen til disse udfordringer, men den kan bidrage til at sikre, at forebyggende indsatser kan igangsættes, hvis dette er relevant.
PRIMA-projekterne
På tværs af PRIMA-projekterne arbejder vi for at styrke kommunernes tidlige, opsporende og forebyggende indsatser, så spæd- og småbørnsfamilier kan få hjælp og støtte, hvis deres barn har udfordringer i den sociale kontakt.
I tæt samarbejde med sundhedsplejersker, sundhedsplejerskeledere og familier arbejder vi for at blive klogere på, hvordan ADBB fungerer i - og eventuelt kan tilpasse til - dansk praksis. Vi er bl.a. i gang med at kortlægge den nuværende brug af ADBB i kommunerne, undersøge forældres oplevelser efter en ADBB-observation, der har givet anledning til bekymring for deres barns sociale kontakt, samt undersøge, om ADBB-metodens fastsatte grænseværdi fungerer efter hensigten i dansk praksis.
Det er vigtigt, at vores forskning er praksisnær og meningsfuld – både for familierne og for de fagprofessionelle. Derfor udvikles flere af PRIMA-projekterne med inddragelse af et fagligt panel bestående af 13 sundhedsplejersker og sundhedsplejerskeledere fra kommuner fra hele Danmark. Panelet bidrager med værdifuld viden, som kvalificerer projekterne og sikrer, at forskningen tager afsæt i sundhedsplejerskernes hverdag samt adresserer konkrete behov og udfordringer i den kommunale sundhedspleje.
Nedenfor kan du læse mere om de igangværende PRIMA-projekter.
Vores fokusområder i de igangværende og kommende PRIMA-projekter er blandt andet:
- At kvalitetssikre og tilpasse ADBB-metoden til danske forhold
- At kortlægge den nuværende brug af ADBB i den kommunale sundhedspleje
- At undersøge forældres oplevelser og erfaringer med de forløb, der igangsættes, når ADBB-undersøgelsen giver anledning til bekymring for barnets sociale eller følelsesmæssige udvikling
- At udvikle et undervisningsmodul, der styrker sundhedsplejerskers kommunikation med forældre om ADBB-observationen
- At udvikle standardiserede, forskningsbaserede retningslinjer for brugen af ADBB i sundhedsplejen
- At udvikle en ny observationsmetode til vurdering af forældre-barn-samspil
- At implementere ADBB-metoden i hele landet
Hvordan og hvor ofte anvendes ADBB-metoden i den kommunale sundhedspleje? Og hvilke erfaringer har sundhedsplejersker med at bruge metoden i praksis? Det undersøger vi i dette delprojekt her ti år efter at de første danske sundhedsplejersker blev certificerede.
Formålet med ADBB-kortlægningen er at skabe et landsdækkende overblik over, hvordan metoden anvendes i kommunerne – herunder ligheder og forskelle i arbejdsgange, retningslinjer og beslutningsstøtteværktøjer.
Kortlægningen udgør et vigtigt vidensgrundlag i vores videre arbejde med at:
- styrke og målrette ADBB-undervisningsaktiviteter
- udvikle forskningsbaserede retningslinjer, som kan understøtte kommunernes implementering og anvendelse af ADBB i den tidlige forebyggende indsats
Projektstatus
I forsommeren 2025 gennemførte vi telefoninterviews med sundhedsplejerskeledere – eller andre relevante repræsentanter – fra alle landets kommuner. I efteråret 2025 udsendte vi en spørgeskemaundersøgelse til alle ADBB-certificerede sundhedsplejersker.
Vi håber på stor opbakning, så vi kan få et nuanceret og dækkende billede af:
- hvordan metoden bruges i praksis
- hvilke udfordringer sundhedsplejerskerne oplever
- og hvilke faktorer der kan styrke en effektiv og bæredygtig anvendelse af ADBB-metoden
Kortlægningen munder ud i en rapport, som vi ser frem til at dele med alle, der arbejder med eller interesserer sig for ADBB-metoden.
Her kan du læse mere om projektets formål og metode.
Som en del af ADBB-kortlægningen vil vi gennemføre dybdegående interviews for at opnå en nuanceret forståelse af de perspektiver, der er blevet identificeret i telefoninterviews og/eller spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen fungerer desuden som rekrutteringsgrundlag for deltagere til interviews, der skal informere udviklingen af et undervisningsmodul omkring formidlingen af ADBB-relaterede bekymringer til forældre.
Skal du deltage i et interview? Find mere information omkring din deltagelse her.
Vi arbejder ud fra GDPR-lovgivningen for at sikre vores deltageres rettigheder. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du vælger at deltage i projektet.
Projektet Relationer og tidlig trivsel har til formål at styrke den danske sundhedsplejes brug af systematiske observationsmetoder i deres arbejde med spædbørn og familier. Projektet er et samarbejde mellem Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning og sundhedsplejen i 15 danske kommuner fordelt over hele landet.
Projektet har særligt fokus på at kvalitetssikre brugen af ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale) i dansk sundhedsplejekontekst i arbejdet med børn i alderen 2 til 24 måneder. ADBB er en videnskabeligt valideret metode, som internationalt har vist sig effektiv til at identificere spæd- og småbørn med vanskeligheder i deres sociale kontakt. Vanskeligheder i den sociale kontakt er en vigtig indikator for udfordringer i barnets trivsel og udvikling, da det er i den sociale kontakt med voksne, at barnets tidlige sociale, sproglige, emotionelle og kognitive udvikling finder sted.
I ADBB-metoden anvendes en grænseværdi, der indikerer, hvornår der er tegn på udfordringer, der kræver ekstra støtte til barnet og familien. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, validere og eventuelt justere denne grænseværdi for ADBB, så den passer optimalt til danske forhold. Dette skal understøtte sundhedsplejersker i at identificere de børn, der har behov for tidlig og målrettet indsats.
Derudover har projektet til formål at afprøve og videreudvikle et nyt observationsredskab til vurdering af kvaliteten af samspillet mellem forældre og børn. Der er behov for pålidelige og nøjagtige værktøjer, som fagpersoner nemt og tidseffektivt kan anvende i praksis til at vurdere relationelle dynamikker, som kan have betydning for barnets trivsel og udvikling.
Her kan du læse mere om projektets formål og metode.
Vi arbejder ud fra GDPR-lovgivningen for at sikre vores deltageres rettigheder. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du vælger at deltage i projektet.
Dette delprojekt har fokus på at styrke sundhedsplejens brug af ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale) hos danske familier.
ADBB bliver brugt i 84 ud af 98 danske kommuner til systematisk observation af den sociale udvikling og trivsel hos spæd- og småbørn i alderen 2 til 24 måneder. Det er særligt i den sociale kontakt med den voksne, at det lille barns tidlige kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling finder sted – derfor er det essentielt at opspore de børn, der har vanskeligheder med at indgå i denne kontakt, for at kunne lave en tidlig og målrettet indsats.
På trods af den udbredte implementering af ADBB i Danmark, findes der ikke nationale retningslinjer for henvisningsveje eller støttetilbud til familier, når et barn vurderes til at have vanskeligheder med den sociale kontakt. Derudover er det også begrænset hvad vi ved omkring forældres oplevelser med de forløb, der igangsættes, når ADBB-undersøgelsen giver anledning til bekymring. Samlet kan det altså påvirke hvorvidt familierne til de børn, der viser tegn på disse udfordringer, får tilbudt den støtte, de har brug for.
For at kunne udvikle meningsfulde og effektive indsatser såvel som anbefalinger til brugen af ADBB i sundhedsplejen, er der altså behov for at få indblik i de opfølgnings- og støttebehov, danske familier har, når deres sundhedsplejerske har observeret vanskeligheder i den sociale kontakt med barnet. Dette projekt har derfor til formål at undersøge familiers oplevelser og erfaringer med denne proces.
Undersøgelsen udgør et vigtigt vidensgrundlag i vores videre arbejde med at:
- styrke og målrette ADBB-undervisningsaktiviteter
- udvikle forskningsbaserede retningslinjer, som kan understøtte kommunernes implementering og anvendelse af ADBB i den tidlige forebyggende indsats
- udvikle en lettilgængelig indsats, som blandt andet skal kunne tilbydes til forældre til børn, der viser tegn på vanskeligheder i den sociale udvikling og trivsel, når en sådan indsats vurderes relevant.
Du kan læse mere om projektets formål og metode her.
Vi arbejder ud fra GDPR-lovgivningen for at sikre vores deltageres rettigheder. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du vælger at deltage i projektet.
Mød projektgruppen
![]() |
Johanne Smith-Nielsen - projektejer |
![]() |
Eva Back Madsen - på barsel |
![]() |
Nina Marie Lassen |
![]() |
Laura Lærkegård Støve |
![]() |
Sara Karentius |
![]() |
Ida Marie Jerl Blinkenberg |
![]() |
Caroline Egeberg Clausen |
![]() |
Sigrid Bertram Pedersen |
![]() |
Laurits Grunnet |








