PRIMA-projekterne

PRIMA-projekterne er et samlet forsknings- og udviklingsinitiativ bestående af fem større forskningsprojekter, der alle tager afsæt i ADBB-metoden. 

PRIMA står for: PRaksisudvikling og IMplementering af ADBB.

Mor og baby. Foto: Christoffer Regild

ADBB er en systematisk og evidensbaseret metode til at vurdere det lille barns sociale kontakt, som i 2025 anvendes systematisk i 82 danske kommuner.

I PRIMA-projekterne arbejder vi for at styrke kommunernes tidlige opsporende og forebyggende indsats, så ingen spædbørn overses, når de viser tegn på udfordringer i deres sociale kontakt.

Vi samarbejder tæt med sundhedsplejersker, sundhedsplejerskeledere og familier for at sikre, at forskningen er praksisnær og meningsfuld – både for familierne og de fagprofessionelle. I flere af projekterne inddrager vi et fagligt panel bestående af 12 sundhedsplejersker og sundhedsplejerskeledere fra forskellige kommuner. Panelet bidrager med værdifuld viden og erfaring, som kvalificerer og udvikler projekterne og sikrer, at vores forskning tager afsæt i sundhedsplejerskernes virkelighed og er målrettet konkrete behov og udfordringer i den kommunale sundhedspleje.

Nedenfor kan du læse mere om de igangværende PRIMA-projekter.

Obs: Denne side er under opbygning

Vi vil løbende tilføje informationer om de enkelte PRIMA-projekter.

 

Vores fokusområder i de igangværende og kommende PRIMA-projekter er blandt andet:

  • At kvalitetssikre og tilpasse ADBB-metoden til danske forhold
  • At kortlægge den nuværende brug af ADBB i den kommunale sundhedspleje
  • At undersøge forældres oplevelser og erfaringer med de forløb, der igangsættes, når ADBB-undersøgelsen giver anledning til bekymring for barnets sociale eller følelsesmæssige udvikling
  • At udvikle et undervisningsmodul, der styrker sundhedsplejerskers kommunikation med forældre om ADBB-observationen
  • At udvikle standardiserede, forskningsbaserede retningslinjer for brugen af ADBB i sundhedsplejen
  • At udvikle en ny observationsmetode til vurdering af forældre-barn-samspil
  • At implementere ADBB-metoden i hele landet

 

 

 

 

Hvordan og hvor ofte anvendes ADBB-metoden i den kommunale sundhedspleje? Og hvilke erfaringer har sundhedsplejersker med at bruge metoden i praksis? Det undersøger vi i dette delprojekt her ti år efter at de første danske sundhedsplejersker blev certificerede.

Formålet med ADBB-kortlægningen er at skabe et landsdækkende overblik over, hvordan metoden anvendes i kommunerne – herunder ligheder og forskelle i arbejdsgange, retningslinjer og beslutningsstøtteværktøjer.

Kortlægningen udgør et vigtigt vidensgrundlag i vores videre arbejde med at:

  • styrke og målrette ADBB-undervisningsaktiviteter
  • udvikle forskningsbaserede retningslinjer, som kan understøtte kommunernes implementering og anvendelse af ADBB i den tidlige forebyggende indsats

Projektstatus

I forsommeren 2025 gennemførte vi telefoninterviews med sundhedsplejerskeledere – eller andre relevante repræsentanter – fra alle landets kommuner. I efteråret 2025 udsendte vi en spørgeskemaundersøgelse til alle ADBB-certificerede sundhedsplejersker.

Vi håber på stor opbakning, så vi kan få et nuanceret og dækkende billede af:

  • hvordan metoden bruges i praksis
  • hvilke udfordringer sundhedsplejerskerne oplever
  • og hvilke faktorer der kan styrke en effektiv og bæredygtig anvendelse af ADBB-metoden

Kortlægningen munder ud i en rapport, som vi ser frem til at dele med alle, der arbejder med eller interesserer sig for ADBB-metoden.

Her kan du læse mere om projektets formål og metode.

Som en del af ADBB-kortlægningen vil vi gennemføre dybdegående interviews for at opnå en nuanceret forståelse af de perspektiver, der er blevet identificeret i telefoninterviews og/eller spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen fungerer desuden som rekrutteringsgrundlag for deltagere til interviews, der skal informere udviklingen af et undervisningsmodul omkring formidlingen af ADBB-relaterede bekymringer til forældre.

Skal du deltage i et interview? Find mere information omkring din deltagelse her.

Vi arbejder ud fra GDPR-lovgivningen for at sikre vores deltageres rettigheder. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du vælger at deltage i projektet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektet Relationer og Tidlig Trivsel har til formål at styrke den danske sundhedsplejes brug af systematiske observationsmetoder i deres arbejde med spædbørn og familier. Projektet er et samarbejde mellem Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning og sundhedsplejen i 15 danske kommuner fordelt over hele landet.

Projektet har særligt fokus på at kvalitetssikre brugen af ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale) i dansk sundhedsplejekontekst i arbejdet med børn i alderen 2 til 24 måneder. ADBB er en videnskabeligt valideret metode, som internationalt har vist sig effektiv til at identificere spæd- og småbørn med vanskeligheder i deres sociale kontakt. Vanskeligheder i den sociale kontakt er en vigtig indikator for udfordringer i barnets trivsel og udvikling, da det er i den sociale kontakt med voksne, at barnets tidlige sociale, sproglige, emotionelle og kognitive udvikling finder sted.

I ADBB-metoden anvendes en grænseværdi, der indikerer, hvornår der er tegn på udfordringer, der kræver ekstra støtte til barnet og familien. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, validere og eventuelt justere denne grænseværdi for ADBB, så den passer optimalt til danske forhold. Dette skal understøtte sundhedsplejersker i at identificere de børn, der har behov for tidlig og målrettet indsats.

Derudover har projektet til formål at afprøve og videreudvikle et nyt observationsredskab til vurdering af kvaliteten af samspillet mellem forældre og børn. Der er behov for pålidelige og nøjagtige værktøjer, som fagpersoner nemt og tidseffektivt kan anvende i praksis til at vurdere relationelle dynamikker, som kan have betydning for barnets trivsel og udvikling.

Her kan du læse mere om projektets formål og metode

Vi arbejder ud fra GDPR-lovgivningen for at sikre vores deltageres rettigheder. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvis du vælger at deltage i projektet.

 

 

Dette delprojekt har fokus på at styrke sundhedsplejens brug af ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale) hos danske familier.

ADBB bliver brugt i 84 ud af 98 danske kommuner til systematisk observation af den sociale udvikling og trivsel hos spæd- og småbørn i alderen 2 til 24 måneder. Det er særligt i den sociale kontakt med den voksne, at det lille barns tidlige kognitive, følelsesmæssige og sociale udvikling finder sted – derfor er det essentielt at opspore de børn, der har vanskeligheder med at indgå i denne kontakt, for at kunne lave en tidlig og målrettet indsats.

På trods af den udbredte implementering af ADBB i Danmark, findes der ikke nationale retningslinjer for henvisningsveje eller støttetilbud til familier, når et barn vurderes til at have vanskeligheder med den sociale kontakt. Derudover er det også begrænset hvad vi ved omkring forældres oplevelser med de forløb, der igangsættes, når ADBB-undersøgelsen giver anledning til bekymring. Samlet kan det altså påvirke hvorvidt familierne til de børn, der viser tegn på disse udfordringer, får tilbudt den støtte, de har brug for.

For at kunne udvikle meningsfulde og effektive indsatser såvel som anbefalinger til brugen af ADBB i sundhedsplejen, er der altså behov for at få indblik i de opfølgnings- og støttebehov, danske familier har, når deres sundhedsplejerske har observeret vanskeligheder i den sociale kontakt med barnet. Dette projekt har derfor til formål at undersøge familiers oplevelser og erfaringer med denne proces.

Undersøgelsen udgør et vigtigt vidensgrundlag i vores videre arbejde med at:

  • styrke og målrette ADBB-undervisningsaktiviteter
  • udvikle forskningsbaserede retningslinjer, som kan understøtte kommunernes implementering og anvendelse af ADBB i den tidlige forebyggende indsats
  • udvikle en lettilgængelig indsats, som blandt andet skal kunne tilbydes til forældre til børn, der viser tegn på vanskeligheder i den sociale udvikling og trivsel, når en sådan indsats vurderes relevant.

 

Mød projektgruppen

Johanne Smith-Nielsen. Foto: Nils Meilvang

Johanne Smith-Nielsen - projektejer
Cand.psych.aut., ph.d.
Lektor
johanne.smith@psy.ku.dk
+45 35 32 49 44

Eva Back Madsen. Foto: Privat

Eva Back Madsen - på barsel
Cand.psych., ph.d.
Postdoc
ebm@psy.ku.dk
+45 35 33 13 61

Nina Marie Lassen. Foto: Freja Wille.

Nina Marie Lassen
Cand.psych., ph.d.
Postdoc
nina.marie.lassen@psy.ku.dk
+45 35 33 55 15

Laura Lærkegård Støve. Foto: Freja Wille

Laura Lærkegård Støve
Cand.psych.
Videnskabelig assistent
laurastoeve@psy.ku.dk
+45 35 32 36 74

Sara Karentius
Cand.scient.san, Jordemoder
Videnskabelig assistent
smk@psy.ku.dk
+45 35 32 89 11

Ida Marie Jerl Blinkenberg. Foto: Freja Wille

Ida Marie Jerl Blinkenberg
Cand.psych.
Videnskabelig assistent
hbn565@psy.ku.dk
+45 35 33 55 46 

Caroline Egeberg Clausen. Foto: Freja Wille

Caroline Egeberg Clausen
Cand.psych.
Videnskabelig assistent
cec@psy.ku.dk
+45 35 32 77 48

Sigrid Bertram Pedersen. Foto: Freja Wille

Sigrid Bertram Pedersen
Stud.psych.

Laurits Grunnet
Stud.psych.

Om projektet

Kontakt

Mail: prima@ku.dk

Projektstart: 2025
Støttet af

Ole Kirk's Fond logo