For at rekruttere flere kvindelige kadetter og dermed øge ligestilling og mangfoldighed i Forsvaret har Forsvaret valgt en såkaldt ”kønsneutral” strategi under parolen: “Der findes kun ét køn i Forsvaret, og det er soldat”. Den kønsneutrale strategi indebærer en bestræbelse på, at der ikke gøres forskel på de enkelte soldater på baggrund af køn. Artiklen undersøger, hvordan både kvindelige og mandlige kadetter oplever deres arbejdsliv med et fokus på, hvilken betydning køn får, samt hvordan de oplever den kønsneutrale tilgang. Empirien består af syv semistrukturerede interviews med kadetter. Empirien analyseres med Søndergaards begrebsapparat om køn for at indfange de positionerings- og subjektiveringsmuligheder, der forekommer i Forsvaret. Artiklen konkluderer, at Forsvarets ønske om kønsneutralitet tilvejebringer et spændingsfelt. Eksempelvis konstateres det, at Forsvarets uniform ses som en måde, hvorpå køn ”udlignes” og dermed bidrager til neutralitet i organisationens praksis i arbejdslivet. Samtidig ses også, hvordan der subtilt florerer diskursive kønsstereotype opfattelser, som positionerer de kvindelige kadetter i en tvetydig position mellem ”at være en ligeværdig soldat” og ”at skulle bevise sit værd” i et mandsdomineret felt som Forsvaret. Artiklen diskuterer implikationerne af at operere med en kønsneutral strategi i et historisk tungt mandsdomineret felt.