Om ph.d.-uddannelsen

Optagelse på ph.d.-studiet kræver en bestået kandidateksamen fra et universitet eller en anden højere læreanstalt eller en anden relevant eksamen på tilsvarende niveau.

Ph.d.-studiet er omfangsmæssigt normeret til en studietid på 3 årsværk med et individuelt studieforløb, der omfatter:

  • et videnskabeligt forskningsprojekt gennemført under vejledning
  • en kursusdel svarende til i alt et halvt års studietid (30 ECTS)
  • formidlingsaktiviteter
  • tilknytning til aktive forskergrupper - gerne udenlandske
  • udarbejdelse af en afhandling og et offentligt forsvar af denne

Ph.d. uddannelsen ved Institut for Psykologi er mest detaljeret beskrevet i instituttets studieordning (pdf).

Væsentligste elementer i uddannelsen 

En væsentlig del af forskeruddannelsen sker gennem den individuelle vejledning. Som ph.d. stipendiat har man tilknyttet en hovedvejleder, som er ansat ved instituttet. Hovedvejlederen er oftest også projektvejleder, men hvis det fordeles på to forskellige vejledere er det sådan, at hovedvejlederen varetager de mere formelle opgaver og ser til at diverse evalueringer, pligtarbejde, ansøgninger osv. gennemføres ud fra diverse forskrifter, mens projektvejlederen varetager den faglige og indholdsmæssige vejledning. Der kan desuden tilknyttes øvrige personer, som kan modtage et mindre honorar for afgrænsede konsultative opgaver.

Vejlederen har til opgave at vejlede den studerende i dennes arbejde med afhandlingen samt at kontrollere og bidrage til, at stipendiaten gennemgår en uddannelse, der er i overensstemmelse med studieordningen. Stipendiat og vejleder har i fællesskab ansvar for, at der udarbejdes en individuel studieplan, og at der udarbejdes løbende evalueringer.

 

Et afgørende element i forskeruddannelsen er gennemførelse af kurser svarende til 30 ECTS. Kurser inkluderer også konferencer, hvor der kan skelnes mellem deltagelse med og uden oplæg.

Der skelnes mellem tre typer af kurser:

  1. institutseminarer, konferencer og lign.,
  2. de generelle eller generiske kurser og
  3. de fagspecifikke specialiseringskurser.

Der kan opnås et maksimalt antal point for hver type.

Institutseminarer og lignende

Forskningsarrangementer på institut niveau. Der kan være tale om forskningsarrangementer for hele instituttet eller for et enkelt center/fokusområde. ECTS for sådanne arrangementer tildeles efter ansøgning til ph.d. program nævnet. Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 5 ECTS-points for deltagelse i disse. ECTS udmåles som 1 ECTS for en dag.

Konferencer

Ph.d. studerende opfordres til at deltage i relevante nationale og internationale konferencer. Deltagelse i internationale konferencer med poster eller oplæg vurderes højere end den blotte tilstedeværelse og det er en god ide, at den ph.d. studerende sammen med vejleder er åbne for denne form for kvalificerende aktiviteter.

Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 6 ECTS-points for deltagelse i konferencer. Der gives ½ ECTS-point pr. dag for deltagelse i en konference uden paper fremlæggelse. Der gives 1 ECTS-point pr. dag med fremlæggelse af paper eller poster. Der skelnes ikke mellem hhv. danske og internationale konferencer.

Generiske kurser

Generiske eller generelle kurser er kurser, der typisk arrangeres på fakultetsniveau i emner, som er fælles for alle fags ph.d. studerende, og som således giver en almen kompetence. Der er tale om f.eks. kurser i undervisnings pædagogik, i formidling, i skrivning på engelsk (academic writing).

Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 5 ECTS-points for deltagelse i generiske kurser. Der gives ½ ECTS-point pr. dag for deltagelse i et generisk kursus.

Ph.d.-kurser i øvrigt (specialiseringskurser)

Forskerkurser som ikke er generiske og som giver fagspecifikke kompetencer udbydes både nationalt og internationalt.

Du kan bl.a. finde kurser i den nationale database for ph.d.-kurser.

Det er også muligt at få godskrevet ECTS for arrangering af kurser. I givet fald bliver disse ekstra ECTS (udover dem man får for egen deltagelse i kurset) betragtet som generiske ECTS.

Programlederen skal godkende ECTS-givende kurser og seminarer - efter de retningslinjer som fakultetets ph.d. udvalg har udstukket.

Ophold ved anden forskningsinstitution

Ifølge bekendtgørelsen skal det sikres, at den ph.d. studerende indgår i forskermiljøer ud over det institut, de er indskrevet på. Dette kan sikres på flere måder, - men en af dem som er prioriteret højt er et længerevarende ophold i udlandet. 

 

 

Den ph.d. studerende skal gennemføre et såkaldt "pligtarbejde" ved institutionen, dvs. gennemføre et eller flere undervisningsforløb evt. med tilhørende vejledning og eksamination. Omfanget er beskrevet i studieordningen (pdf).

Der skal endvidere ske en formidling af resultater, som dog ikke er beskrevet særlig præcist i diverse regelsamlinger, men der tænkes givetvis på foredrag, formidlende arrangementer på instituttet, forskningsdage, udførelse af diverse redaktionelle funktioner m.m.

 

Et projekt omfatter typisk dataindsamling, databearbejdning og skrivning af afhandling. Det er i stigende grad sådan, at den studerende afleverer en artikel afhandling frem for en monografi, dvs. indleverer en afhandling der består af en række artikler samt en indledning der samler artiklernes indsigter og resultater i oversigtform. Afhandlingen gøres til genstand for en bedømmelse og senere hen et forsvar.