Psykologer: Håbet om sejr kan stå i vejen for fred

Forskningen i gruppebaseret håb fokuserer typisk på positive effekter af håbet, såsom fred og harmoni. Et nyt forskningsprojekt viser imidlertid, at et andet kollektivt håb kan stå i vejen for freden i væbnede konflikter – nemlig håbet om at besejre fjenden.

Forskerne har i særlig grad undersøgt, hvad der har ligget bag israelske jøders håb i de seneste års konflikt med palæstinenserne.

”Her ser vi, at håbet om sejr til israelerne entydigt er forbundet med mere støtte til ekstreme krigspolitikker, mens håbet om fred generelt viser det modsatte billede,” fortæller Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

I et andet studie har samme forskere undersøgt pakistaneres håb i landets strid med Indien. Også her er det kun håbet om sejr, der signifikant afspejler voldelige, ekstremistiske intentioner og afvisning af kompromiser.

Når håbet er splittet

Men er det virkelig så enkelt, at man enten håber på sejr eller fred i en væbnet konflikt? Nej, viser en tredje undersøgelse, som forskerne har gennemført. Også her har de set på israelske jøders håb og har fundet en betydelig andel af ’dual hopers’ – mennesker, der både håber på fred og sejr.

Det kan virke paradoksalt, at man kan håbe på begge dele. Forskerne mener imidlertid, at de mange ’dual hopers’ afspejler den israelsk-palæstinensiske konflikts komplekse og mangesidede natur, som kan fremkalde ønsket om en fredelig løsning – og i samme mennesker kan vække et behov for at hævde deres befolkningsgruppes rettigheder og opnå sejr.

”Vores resultater indikerer, at selvom den israelske venstrefløj er blevet svækket, er der stadig et udbredt ønske om fred – også blandt højreorienterede individer, som har et stærkt håb om sejr over palæstinenserne,” vurderer Milan Obaidi.

I en sidste undersøgelse ser forskerne, at håbet om enten sejr eller fred bølger i takt med konfliktens intensitet.

”Da konflikten mellem Israel og Palæstina blev intensiveret i foråret 2021, var der en stærk stigning i håbet om sejr, ledsaget af et betydeligt fald i håbet om fred. Dette skifte fulgtes med en øget villighed til at støtte og deltage i ekstreme krigs- og voldshandlinger – grænsende til krigsforbrydelser,” siger Milan Obaidi.

Dæmp sejrshåbet for at fremme freden

Ifølge forskerne kan den nye indsigt i kollektive håb om sejr og fred bruges til at modarbejde ekstremisme og fremme forsoning mellem stridende parter.

”Vores studie viser, at det faktisk kan være gavnligt at reducere håbet om sejr, fordi dette håb kan føre til ekstremisme – og dermed forværre konflikten,” siger Milan Obaidi og uddyber:

”Vi foreslår, at betroede institutioner og stridende parters ledende figurer inspirerer til håb om fred og mindsker forventningen om en snarlig sejr. De kan de f.eks. gøre ved at understrege krigens store omkostninger og magtens grænser,” nævner han.

Milan Obaidi bider mærke i, at når man tvinger de såkaldte ’dual hopers’ til at vælge mellem sejr eller fred, så håber de fleste på freden – dette på trods af, at de primært befinder sig til højre i det politiske landskab.

”Det lover godt for fredsperspektiverne. Men ’dual hopers’ villighed til at engagere sig i vold og støtte radikale politikker er næsten lige så høj som hos dem, der kun håber på sejr. Det understreger behovet for interventioner, der dæmper håbet om sejr for i stedet at styrke håbet om fred,” slutter han.