Kan DNA-afsløringer ændre dit syn på race?

"Der ville ikke være noget, der hed ekstremisme i verden, hvis folk kendte deres arv."

Det er budskabet i en populær reklamefilm fra Momondo og firmaet AncestryDNA. I det hele taget markedsføres DNA-afstamningstests ofte med en påstand om, at disse tests kan fremme påskønnelsen af racemæssig og etnisk mangfoldighed ved at belyse ukendte rødder til forfædre med andre kulturbaggrunde.

DNA-afstamningstests er i løbet af få år blevet voldsomt populære. Allerede i 2019 var der på verdensplan solgt 26 millioner hjemmetests. Alt, hvad det kræver, er i omegnen af 500 kr., en spytprøve og seks ugers ventetid, før man modtager sin unikke profil.

Vi ser ingen tegn på mere eller mindre racetolerance blandt forsøgsdeltagerne – uanset hvilke DNA-resultater deltagerne forventede, hvilke resultater de faktisk modtog og deres forhåndsviden om genetik

Hvide amerikanere under luppen

Mens millioner af mennesker antager, at de nu har testet sig frem til deres sande racemæssige eller etniske afstamning, er konsekvenserne af denne viden stort set ukendte.

Firmaerne bag DNA-afstamningstests argumenterer for, at disse tests øger anerkendelsen af menneskelig mangfoldighed. Forskere har derimod fremført en hypotese om, at DNA-afstamningstests styrker en opfattelse af "race" som biologisk meningsfuldt, og at det vil føre til yderligere raceopdeling.

For at afprøve de to hypoteser, har forskere fra USA, Norge og Danmark gennemført eksperimenter, hvor hvide amerikanere har taget enten falske eller ægte DNA-afstamningstests.

”Af flere forskellige grunde har vi fokuseret på hvide amerikanere. Det er den befolkningsgruppe, som gør mest brug af DNA-afstamningstests. Samtidig er hvide amerikaneres støtte til det multikulturelle samfund særligt lav,” forklarer Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Ingen tegn på nyt racesyn

Efter de nøje kontrollerede eksperimenter, som bl.a. tog forsøgspersonernes forventninger til og reaktion på testresultatet i betragtning, kan forskerne konstatere, at begge teorier, der kæder DNA-afstamningstests sammen med ændret syn på race og kultur, tager fejl.

”Vi ser ingen tegn på mere eller mindre racetolerance blandt forsøgsdeltagerne – uanset hvilke DNA-resultater deltagerne forventede, hvilke resultater de faktisk modtog og deres forhåndsviden om genetik,” konstaterer Milan Obaidi.

Ved første øjekast finder forskerne det overraskende, at DNA-afstamningstests ikke lader til at påvirke folks syn på race. En forklaring kan findes i en tidligere undersøgelse af folks reaktioner på DNA-afstamningsresultater.

”Den viser, at ganske få kan omfavne deres nye identitet fuldt ud eller engagere sig i nye tværkulturelle interaktioner, efter at have fået nye indsigter i deres DNA,” nævner Milan Obaidi.

Han og de øvrige forskere opfordrer virksomheder, der tester DNA-afstamning, til at udvise større forsigtighed, når de reklamerer for deres produkter, og når de præsenterer kunderne for deres resultater.

”Ikke alene bliver millioner af mennesker testet, men mange af disse personer deler deres resultater med venner og familie, blandt andet på sociale medier. På den måde kan enhver potentiel effekt af DNA-afstamningstests strække sig langt ud over de personer, der bliver testet,” konkluderer han.