Kamilla Miskowiak modtager to DFF-bevillinger

Mange mennesker med bipolar lidelse oplever vedvarende hukommelses- og koncentrationsbesvær. De kognitive vanskeligheder forringer arbejdsevnen og øger risikoen for at få tilbagefald.

”Vi har endnu ingen effektive behandlinger for disse vanskeligheder. Vores viden om det neurobiologiske grundlag og udviklingen af kognitive forstyrrelser over tid er begrænset,” forklarer Kamilla Miskowiak, professor og leder af forskningscenteret NEAD ved Institut for Psykologi og Psykiatrisk Center København.

Undersøgelser, som følger personer med bipolar lidelse og deres førstegradsslægtninge igennem en længere årrække, er afgørende. Projektet PREDICT-10, som udgår fra Psykiatrisk Center København, er del af den hidtil største prospektive undersøgelse af bipolar lidelse.

”Siden 2015 har vi fulgt en 420 personer med nyligt diagnosticeret bipolar lidelse, 140 af deres førstegradsslægtninge og 220 raske kontrolpersoner,” fortæller Kamilla Miskowiak, som nu kan udbygge studierne med 2,3 mio. kr. i støtte fra DFF.

I tråd med psykiatriplan

PREDICT-10 sigter mod at identificere en målbar markør (bestående af blod-, hår- og urinbiomarkører samt smartphone-, hjerneskannings- og neuropsykologiske testdata) som vil kunne bruges til at forudsige kognitive og hjernemæssige ændringer over tid.

”Ved at identificere en målbar markør håber vi at kunne udvikle tidlige, forebyggende indsatser målrettet mennesker med bipolar lidelse og personer i øget risiko for at udvikle psykisk lidelse eller tilbagefald,” siger Kamilla Miskowiak og uddyber:

”Det vil bidrage til at optimere patientbehandlingen og reducere belastningen af sundhedssystemerne – hvilket er i tråd med målsætningerne i 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed.”

Enzymer spiller ind

I et andet DFF-støttet projekt skal Kamilla Miskowiak udforske de kognitive forstyrrelser, som forringer livskvaliteten og funktionsniveauet for personer med neuropsykiatriske lidelser.

”De kognitive forstyrrelser skyldes problemer med hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig – hjernens såkaldte plasticitet. Indtil videre har forsøg på at forbedre denne plasticitet dog ikke været særlig succesfulde,” forklarer Kamilla Miskowiak.

I forskningsprojektet, som hedder ”Epigenetic priming to enhance Cognitive Training across Mice and Humans with Neuropsychiatric Disorders – EPIC”, skal Kamilla Miskowiak undersøge de enzymer, der kaldes histondeacetylaser (HDAC). De spiller nemlig en rolle i neuropsykiatriske lidelser og svækker de gener, der er vigtige for hjernens plasticitet.

Kombinerer behandlingsmetoder

Med såkaldte HDAC-hæmmere kan man forbedre patienters hjerneplasticitet og hukommelse – men kun når der er aktiv læring involveret.

”Vi vil undersøge, om HDAC-hæmmere sammen med kognitiv træning kan give langvarige forbedringer i kognition og hjerneplasticitet hos både mennesker og mus,” siger Kamilla Miskowiak.

Hun vil nu teste dette ved at give patienter med affektive lidelser i remission og mus HDAC-hæmmeren sodium butyrate sammen med kognitiv træning i tre uger.

EPIC-projektet, der ligeledes administreres af Psykiatrisk Center København, støttes med 4,4 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond.