Pris for værdifuldt arbejde med mental sundhed hos spæd- og småbørn og deres forældre

Mange børn er i risiko for at vokse op i udsatte omsorgsmiljøer som af den ene eller den anden grund er så belastede, at barnets behov ikke mødes i tilstrækkelig grad. Årsagen kan f.eks. være forældres psykiske sygdomme, fattigdom, somatisk sygdom, alvorlig stress eller stof –og alkoholmisbrug.

Tal fra Psykiatrifonden viser, at i Danmark vokser over 300.000 børn op hos en forælder med psykisk sygdom. Og tal fra Danske Kommuner viser, at over 120.000 børn vokser op i hjem, hvor der er alkoholmisbrug. Den store procentdel af udsatte familier betyder, at der er tusinder af danske børn, der vokser op med risiko for at udvikle psykiske problemer, og hvis barnet også har medfødte vanskeligheder, øges risikoen. Og psykiske problemer tidligt i barndommen kan meget let blive til problemer i skolen, med kæresten, på arbejdspladsen og når man selv skal være forælder.

For lektor Mette Skovgaard Væver, der er leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, er arbejdet med fremme af mental sundhed hos de yngste børn og forældre og herunder en tidlig opsporing af psykisk risikoudvikling hos børn en afgørende samfundsindsats:

- Vi mennesker fødes ude af stand til at klare os selv og vi har brug for at nogen passer på os fysisk, men også hjælper os til at regulere vores følelser og udvikle os psykisk. Allerede i de første år af vores liv dannes der en slags skabelon for, hvordan vi indgår i relationer og møder verden. Hvis vi tidligt i et barns liv opdager problemer i den ’skabelon’, kan vi rette op og ændre en negativ udvikling, forklarer hun.

Metoden til tidlig opsporing af risikoudvikling hos små børn

Netop det at opdage risikoen for psykisk mistrivsel tidligt er afgørende. Et redskab til det er Alarm Distress Baby Scale (ADBB), som Mette Skovgaard Væver og CIF har været med til at udbrede. Metoden, der er baseret på forskning i babyers sociale og følelsesmæssige udvikling, er et standardiseret redskab for fagprofessionelle til systematisk at screene for tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt. Metoden hjælper f.eks. sundhedsplejersker i deres daglige arbejde med at følge og monitorere det lille barns fysiske og psykiske udvikling. Allerede når barnet er to måneder gammelt bliver barnets sociale kontakt og udvikling vurderet, så der hurtigt kan sættes ind med hjælp til familier, der har behovet.

-Det er en enorm værdifuld og enkel screeningsmetode, som i dag er blevet udbredt til og implementeret i næsten alle landets kommuner. Vi vil gerne være med til at sikre, at der fremover kan gøres en systematisk indsats for at hjælpe udsatte familier og deres småbørn godt på vej, siger Cecilia Virgin forkvinde for Fonden ”en god start i livet”,

Ambition om det lange seje træk

Og netop den lange og systematiske indsats for at fremme psykisk sundhed hos gravide, forældre og de yngste børn er noget Mette Skovgaard Væver arbejder hårdt for at gøre bedre:

- Jeg er rigtig glad for at modtage prisen, for vi oplever en stor efterspørgsmål på den anvendelige viden, vi skaber og de praksisnære redskaber, vi udvikler. Vores viden skal ud at virke i samfundet hos forældre og fagprofessionelle – til børnenes bedste Og allerhelst skal vi skabe ny viden sammen, lyder det fra Mette Skovgaard Væver, der håber på at kunne udvikle Center for Tidlig Indsats og Familieforskning til at være et Center of Excellence, dvs. et nationalt kompetencecenter, der leverer evidensbaseret viden og best practices inden for området.

Center for Tidlig Indsats og Familieforskning arbejder med et bredt felt inden for de 0-6-årige børns psykiske sundhed, dvs.  alt fra graviditet og hele førskolealderen, familiestart, forældres rolle, leg og læring, tidlig opsporing af problemer og forebyggende interventioner. Læs mere om Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på https://psy.ku.dk/cif/.

Emner