Perspektivsporing i det lille barns hjerne

På baggrund af resultaterne fra vores tidligere undersøgelse, Perspektivsporing hos børn på 18 måneder, bruger vi en neurobilleddannelses teknik (funktionel nær-infrarød spektroskopi; fNIRS) til at undersøge, hvordan børns voksende forståelse af deres eget perspektiv påvirker deres evne til at følge en anden persons perspektiv, især når det er i konflikt med deres eget.

 

Undersøgelsens design minder meget om vores første undersøgelse, hvor 18 måneder gamle børn så animerede videoer, hvor en person så en bold hoppe ind i forskellige kasser. I nogle videoer så personen ikke, at bolden bevægede sig til en anden kasse, og i nogle videoer gjorde han. Ved hjælp af eye-tracking registrerede vi, hvor børnene kiggede hen under disse videoer samt deres pupilstørrelse.

Tidligere undersøgelser har vist, at vores pupiller bliver lidt større, når vi oplever konflikt, og vi er interesserede i, om små børn vil vise disse ændringer i pupilstørrelsen, når de har oplysninger om boldens placering, der adskiller sig fra personen i videoens. Børnene bærer også en "hat", som gør det muligt for os at måle blodgennemstrømningen til forskellige områder af hjernen, og vi er interesserede i at se, om der vil være mere aktivitet i et "konfliktovervågningsområde" i højre forreste del af hjernen.

Ligesom i vores tidligere undersøgelse valgte vi 18 måneder, fordi ca. 50% af børnene begynder at genkende sig selv i spejlet i den alder. Det hænger sammen med deres udviklende selvforståelse eller deres forståelse af deres eget perspektiv.

I den nuværende undersøgelse undersøgte vi, om børns kiggeadfærd, pupiludvidelse og hjerneaktiveringsmønstre var forskellige alt efter, om de genkendte sig selv i spejlet eller ej.

 

 

Vores foreløbige resultater replicerer resultater fra vores tidligere undersøgelse. Ovenfor er en graf over ændringen i pupilstørrelsen, mens børnene så videoen. Den blå linje viser data fra børn der er spejl genkendere, og den røde linje er data fra børn der er ikke-spejl genkendere. Vi kan se, at i det meste af videoen er pupilstørrelsen hos spejlgenkendere større end i den anden gruppe. Vi mener, at det viser, at en udviklende selvfølelse kan føre til større kognitiv bearbejdning, når man bliver bedt om at tænke på en andens perspektiv, der er i konflikt med ens eget. Vi er i gang med at kigge på hjernebillederdata, og vi håber at have en opdatering at dele snart.

 

 

Om studiet

Perspektivsporing i det lille barns hjerne løber fra primo maj 2022 til ultimo juli 2023. 

Studiet er støttet af European Research Council (ERC).

Kontakt

Emanuela Yeung
Postdoc i Center for Småbørns Kognition
eyeung@psy.ku.dk