Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, forår 2024
Der tages forbehold for ændringer.
Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6
fra og med mandag den 5. februar 2024
Der er ikke undervisning på helligdage samt mandag – onsdag før påske.
Praktik starter for alle studerende i uge 6.
KANDIDATUDDANNELSEN
2015-studieordningen
Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologi
Work and organizational psychology
Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.
Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder.
Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, lokale CSS 18-01-11 v/ Pia Ingold m.fl.
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention
How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes?
These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations.
Key topics covered in the course are:
Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;
Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;
Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels.
Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
Seminarhold
- Hold 1: Monday 10-13 Lokale CSS 2-0-18 / Paul Conway
Seminarhold 10 uger med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december
Modul 200 - Klinisk psykologi
Clinical Psychology
Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.
Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.
I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 8-10 Lokale CSS 35.01.44 v/Johanne Smith-Nielsen, Stig Poulsen m.fl.
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6– Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december
Seminarhold 1 v/Julie Hagstrøm - Emotionsregulering: Et transdiagnostisk perspektiv på mental sundhed og udviklingen af psykopatologi
Som psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien ser man ofte, at udfordringer med at regulere følelser går igen på tværs af forskellige lidelser. På dette seminarhold undersøger vi, hvordan begrebet emotionsregulering kan forstås som et transdiagnostisk fænomen, der kan bidrage til at forklare de overlap, som ses mellem forskellige former for psykisk sygdom – både hos børn og hos voksne – og på spændet fra mental sundhed til psykisk lidelse.
Vi vil arbejde med teori om emotionsregulering og forskellige undersøgelsesmetoder knyttet dertil og vil dykke ned i hyppigt forekommende kliniske diagnoser ud fra et emotionsreguleringsperspektiv. Fokus vil også være på det generelle arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien fra henvisning til behandling. Vi skal desuden undersøge fordelene ved at arbejde inden for de diagnostiske kategorier samt forholde os kritisk til kategoriernes opdeling.
Undervisningen tager afsæt i den nyeste forskning på området samt i praksiseksempler fra underviserens mangeårige erfaring fra forskning og klinik i børne- og ungdomspsykiatrien.
Undervisningsformen vil variere mellem oplæg fra underviseren, gruppearbejde, video og øvelser. Studerendes aktive deltagelse vil blive vurderet ved opgaver på holdene, et mundtligt oplæg og en afsluttende postersession, hvor studerende frit kan vælge at knytte emotionsregulering til et emne efter eget valg.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
Seminarhold
- Hold 1: Fredag 12-15, CSS 4-1-36 Julie Hagstrøm
Seminarhold 10 uger, med start uge 6 Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 300 - Neuropsykologi
Neuropsychology
Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 1-1-18 v/ Randi Starrfelt m.fl.
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak - AFLYST
Seminarholdet giver en introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.
Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:
- Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
- Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
- Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
- Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker?
- Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?
- Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder?
Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/Charlotte Amalie Børglum Sørensen
Kurset giver en grundlæggende indsigt i det børneneuropsykologiske arbejdsfelt. Der arbejdes med klinisk og forskningsbaseret viden med fokus på neuropsykologiske konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnet/ den unges adfærd i en klinisk kontekst.
Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:
- Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
- Hjernens udvikling fra fosterstadiet til voksen, plasticitet og sårbarhed, herunder konsekvenserne af hjerneforandringer efter svær deprivation.
- Den børneneuropsykologiske undersøgelse, herunder de kognitive domæners udvikling, afgræsning og neurologiske grundlag hos børn
- Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres heterogene neuropsykologiske profiler, herunder; erhvervet hjerneskade, bevidsthedsforstyrrelser, præmaturitet, neurologiske lidelser, ADHD, og autisme.
- Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder
- Forældre – og familiesamarbejdet i den børneneuropsykologiske udredning og rehabilitering.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
Seminarhold
- Hold 2 Tirsdag 15-18 Lokale CSS 4-1-36 / Charlotte Amalie Børglum Sørensen
Seminarhold 10, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologi
Community Psychology
Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng.
Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.
I modulet arbejdes med temaer som:
- Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
- Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
- Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
- Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
- Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
- Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
- Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
- Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis.
Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Onsdag 13-15, lokale CSS 1-1-18 v/ Torben Bechmann Jensen m.fl.
Oversigtsforelæsning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold 1: Milan Obaidi - Individuel og kulturel forskellighedskompetence
I dette modul vil der blive lagt vægt på emner som kultur, etnicitet, alder, seksuel orientering, køn, religion, sprog og social klasse udover individuelle psykologiske faktorer, som påvirker individets adfærd. Modulet vil fokusere på psykologiske behov og karakteristika for forskellige befolkningsgrupper i forskellige kulturelle og sociale kontekster, og særligt på kulturelt følsomme interventioner. Derudover sigter modulet på at forstå minoriteters individuelle socialkulturelle betingelser og udfordringer med stigmatisering og diskrimination samt implikationerne heraf for deres psykiske sundhed og mødet med sundhedsvæsenet.
Mere konkret vil modulet identificere strategier til at fremme de studerendes kulturelle kompetencer og viden om kulturelt og samfundsmæssigt relevante udfordringer, der kan påvirke deres psykologiske praksis i arbejdet med minoriteter. Modulet vil også belyse vigtigheden af, at behandleren er opmærksom på og har indsigt i egne holdninger og bias i forhold til forskellige samfundsgrupper og aktivt bruger deres kulturelle kompetencer i deres psykologiske praksis.
Derudover vil modulet præsentere en introduktion til centrale begreber, teorier, metoder, etiske overvejelser og empirisk forskning i forhold til mangfoldighed og psykologisk praksis.
Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:
- Mangel på forskning i minoriteter og implikationerne heraf.
- Individuelle og kulturelle kompetencer inden for mangfoldighed.
- Empirisk valideret behandling og kulturelle kompetencer.
- Kulturelt tilpasset forskning og behandling.
- Udvikling af implicitte og eksplicitte fordomme.
- Ulighed og fordomme over for minoritetsgrupper inden for sundhedssektoren.
- Bevidsthed om stigmatisering og dens betydning for den psykologiske praksis.
- Kontakt mellem grupper og dets betydning for relationer mellem grupper.
- Træning i mangfoldighed og implicit bias.
- Reduktion af fordomme og interventioner.
Seminarhold 2: Videns anvendelse i udvikling af psykologfaglig praksis v/ Andreas Brøgger Jensen m.fl. -
AFLYST
Krav om at arbejde evidensbaseret bliver stadig mere udbredt på tværs af kontekster for psykologfagligt arbejde og implementering af nye metoder og tilgange i psykologers arbejde bliver stadig mere frekvente. Derved bliver psykologer ofte konfronteret med ny viden eller nye idéer, som skal definere eller omdefinere praksis. Særligt psykologer i det offentlige, f.eks. i PPR i landets kommuner, skal forholde sig til den konkrete implementering af nye metoder og fokusområder i praksis, inden for politisk definerede rammer. Det indebærer ofte at identificere, vurdere og anvende ny viden. For at klæde holdets deltagere på til dette arbejde vil vi sammen begive os ud i en proces med to overordnede komponenter.
For det første vil vi arbejde med at identificere populær eller bredt anvendt forskningsbaseret viden, herunder empiriske studier af effekter af interventioner med relevans for SUI-faglig praksis. Her vil vi blandt andet komme ind på indikatorer for bred anvendelse, søgestrategier og vurdering af sådanne studier som evidensgrundlag for en teori eller hypotese med relevans for praksis.
For det andet vil vi gennemgå teorier og begreber, der kan klæde os på til at forholde os til præmisser og antagelser for disse empiriske studier og til at kaste et konstruktivt kritisk blik på psykologfaglig praksis på tværs af kontekster.
Den samlede proces skal gøre det muligt for os at formulere de kritiske spørgsmål til anvendt viden og eksisterende praksis, der kan hjælpe både teoretikere og praktikere i processen med at identificere og anvende ny viden for at udvikle praksis.
Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:
- Subjektet som deltager i samfundsmæssige kontekster
- Inddragelse og deltagelse
- Evidensbegrebets betydning for psykologfaglig praksis
- Systemteoretiske perspektiver på samspillet mellem individ og kontekst
- Ulighed, felter og grænser
- Videnssociologiske blikke på vidensproduktion
- Magt- og styringsformer
- Kritiske perspektiver på køn
- Evidensbegrebet og evidenshierarkier
- Litteratursøgning og kvalitetsvurdering af empiriske studier
Seminarhold
-
Hold 1:
Tirsdag
10-13
Lokale
CSS 4-1-30
/
Milan Obaidi
Hold 2:
AFLYST
/
Seminarhold 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
Modul 600 - Avanceret metode
Advanced methods
Qualitative Research Methods
7,5 ECTS
OBS - kurset undervises på dansk
Overview: Methods reveal and conceal. But multiple methods are needed if social science is to advance and deal with the pressing issues of both the present and the future. In this class, students will learn how to combine various qualitative methods, at multiple levels of analysis, to understand social scientific phenomenon. Readings will draw from various subfields of psychology and will cover a variety of methods and techniques from ethnographies, participant observation, descriptions, interviewing, various analyses of text including thematic and discourse analyses, and interpretative phenomological analysis.
Research: In conjunction to reading about research methods, students will also learn about qualitative methods by actively conducting their own independent research project. Students are expected to work on this project weekly. This project will be informed by readings each week, and, in turn, the research projects will inform comprehensions of the readings.
Expectations: From undertaking this original research, you will learn how to sample, generate, collect, and analyze different sources of qualitative data on a social phenomenon of your choosing. A broader learning objective is for you to learn how to form evidence based arguments, where you are not afraid to follow an argument where it leads.
Participation is key to success in this class. Much of the knowledge and skill you develop here will arise from in-class interactions with your fellow students – interactions that thoughtfully and respectfully challenge assumptions, broaden perspectives, and reveal insights into the course content.
During in-class discussions, your questions and comments should build on the preceding discussion, and move it forward to generate new insights. Good questions are focused and specific, aimed at inviting the class to dig more deeply into an issue. Good comments go beyond simple statements of opinion, using logic and evidence to offer relevant, focused, and constructive thoughts for the class to consider. Comments that respond immediately to preceding opinions are particularly welcome. Please also note that although spirited discussion is encouraged, making comments in a way that disparages or belittles others is unacceptable.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Torsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-1-30 |
/ |
Thomas Madsen |
|
Hold 2: |
Torsdag |
15-18 |
Lokale |
CSS 2-1-30 |
/ |
Thomas Madsen |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
Klinisk psykologisk forskningsmetode v/ Jon Lansner
7,5 ECTS
Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger
Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet.
Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Torsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-0-18 |
/ |
Jon Lansner |
|
Hold 2: |
Torsdag |
15-18 |
Lokale |
CSS 2-2-12 |
/ |
Jon Lansner |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
Fænomenologisk metode v/Benedikte Kudahl
7,5 ECTS
Fænomenologisk metode er en kvalitativ psykologisk metode som kan bruges til at undersøge menneskets oplevelse af og relation til verden. Dette kursuslægger vægt på metodens formål, forudsætninger, anvendelse samt dens teoretiske og videnskabsteoretiske grundantagelser. Derudover berøres forskellige tilgange inden for det fænomenologiske felt samt tilgrænsende metodiske grene af kvalitativ forskning.
På kurset vil vi desuden arbejde praktisk med fænomenologisk empiriindsamling og analyse; dette med en undersøgende, diskuterende og afprøvende tilgang til metodens muligheder og begrænsninger.
Kursets centrale spørgsmål handler om forholdet mellem at beskrive og fortolke, mellem undersøger og respondent, om subjektets relation til omverdenen og om hvordan der skabes mening i en oplevelse.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Torsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 4-1-36 |
/ |
Benedikte Kudahl |
|
Hold 2: |
Torsdag |
15-18 |
Lokale |
CSS 2-2-36 |
/ |
Benedikte Kudahl |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Kvantitativ metode: fra idé til analyse
7,5 ECTS
Hvis kvantitative studier skal bidrage med meningsfuld, replikerbar psykologisk viden, kræver det en gennemtænkt proces fra ide til analyse. Undervejs skal træffes en række valg om design, udvælgelse og antal af respondenter, dataindsamling, datahåndtering, datarensning, håndtering af missing data og endelig, dataanalyse og fremstilling af resultater. Hvert valg kan have betydning for udfaldet og validiteten af undersøgelsen.
I faget her vil de studerende blive bekendte med og trænet i processen fra ide og formulering af forskningsspørgsmål over håndtering af data til valg og gennemførelse af kvantitative analyser. De studerende vil blive præsenteret for kvantitative studier inden for forskellige psykologiske retninger, ligesom retningslinjer for og faldgruber i gennemførelse af kvantitativ forskning vil blive gennemgået og diskuteret.
De studerende vil opøve praktisk erfaring med de fleste led af processen fra idé til analyse. Dette vil ske både ved at de studerende diskuterer og udvikler forskningsspørgsmål og design, samt ved brug af eksisterende data til datahåndtering, replikation af tidligere studiers resultater samt til analyser af fx longitudinelle data. Undervisningen vil veksle mellem oplæg, diskussion og praktiske øvelser med databehandling i de studerendes valgte statistik-program (R eller SPSS). Slutteligt vil de studerende blive præsenteret for mere komplekse analysemetoder til longitudinelle data, men forventes ikke at kunne gennemføre disse.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Hold 1: Torsdag 15-18 Lokale CSS 4-1-36/Karen Inge Karstofte
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses
Parforholdets Psykologi v/John Mortensen
7,5 ECTS
Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundenheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet.
Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk.
For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed).
Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, seksualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab.
Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfaldsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum.
Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd.
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Parforholdets Psykologi: Tirsdag 15-18, lokale CSS 2-0-18 v/John Mortensen
Holdundervisning10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
Krop og psyke
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Krop og psyke: Onsdag 15-18, lokale CSS 2-0-12 v/Jim Toft
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Psykotraumatologi:
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Hvad sker der med os, som mennesker, når vi udsættes for pludselige, voldsomme og potentielt livstruende hændelser? Hvorfor er sådanne oplevelser invaliderende for nogen, mens andre lever videre med få eller ingen men? Og hvordan kan vi hjælpe dem som bliver svært påvirket af traumer? Spørgsmålene er centrale i dette kursus som har til formål at give dig den grundlæggende teoretiske og praktiske viden om det psykotraumatologiske fagområde. Kursets vil udvikle din viden inden for feltet og dine konkrete færdigheder til udredning af forskellige traumetilstande samt vurdering og tilrettelæggelse af relevant intervention både i den akutte fase, såvel som i senere faser. Du vil få viden om de akutte reaktioner såvel som PTSD og kompleks PTSD.
Kurset vil veksle mellem teori, refleksionsøvelser og casearbejde
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Psykotraumatologi: Onsdag 15-17(18), lokale CSS 35.0.12 v/ Marie Høgh Thøgersen
Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Mentaliseringsinspireret og kontekstuelt arbejde med børn, unge og familier v/Camilla Printz og Mai Andersen m.fl.
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket.
Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde.
Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner. Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed.
Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil. Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Mentaliseringsinspireret og kontekstuelt arbejde med børn, unge: Fredag 12-15, lokale CSS 2-0-36 v/ Camilla Printz og Mai Andersen, m.fl.
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Psykologen som procesfacilitator
Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk.
Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag.
Indhold
Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder.
Form
På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus.
Udbytte
Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:
- på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
- at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
- at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
- at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
- at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
- at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis:Mandag 10-13, lokale CSS 4-1-36 v/Kasper Mikladal Johansen
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum.
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 4-1-36 v/ Katrine Zeuthen m.fl.
Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- The feeling of being:Tirsdag 15-18, locale CSS 2-2-36 v/ Claudia Carrara-Augustenborg
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Brain and Cognitive Development v/Victoria Helen Southgate
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging. We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn.
Full participation in class is required. Different assignments for participation are set each week and may include reading a short scientific paper or a popularized account of a scientific paper, and then answering set questions. Answers will be uploaded to a forum.
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Brain and Cognitive Development:Tuesday 10-13, locale CSS 2-2-36 v/Victoria Helen Southgate
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.
Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset.
Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Socialisationsteori:Mandag 15-18, lokale CSS 4-1-36 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Social Environmental Psychology v/Thomas Morton
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Everything happens somewhere – that is, in a “place”. Places can be specific rooms or buildings, environments and landscapes, or geographies defined by more abstract communities (e.g., neighborhoods and nations). How do people relate to the places that surround them? And, how do these places affect their thoughts, feelings, and actions?
Questions about the connection between people and places are an ongoing concern for the field of Environmental Psychology. Historically, research in this field has focused on how features of the physical environment contribute (or detract from) individual and collective well-being, functioning and performance, and health and recovery. More recently, environmental psychologists have been motivated by questions of when and why people take action to care for and protect their environment (e.g., in response to climate change). Throughout this literature there is an awareness that “there is no physical place setting that is not also a social and a cultural setting” (Proshansky, 1976), and as such that environmental issues are also socially-embedded, connected to how people understand themselves in relation to others with whom they share their environment, and infused with socially-significant meanings
This module will explore classic and contemporary issues in environmental psychology. Topics might include: belonging, place attachment and place identity; restorative environments, health and well-being; perceptions of natural and urban environments; socially-marked spaces, stigmatized environments; territory, boundaries, contested spaces and environmental conflicts; pro-environmental action and environmental protection.
Seminars will be discussion-based and structured around weekly set readings that incorporate theoretical and empirical work (including quantitative & qualitative studies). Students will be oriented to the class topic each week by the lecturer. Specific groups of students tasked with preparing for and leading in-class discussions of the readings. All students will be expected to engage with the readings and actively participate in class discussions.
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk
- Social Environmental Psychology:Monday 15-18, locale CSS 2-0-36 v/ Thomas Morton
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Supervision i teori og praksis v/Johanne Smith-Nielsen
7,5 ECTS
Udbydes som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Supervision af andre faggrupper eller af andre psykologers arbejde indgår ofte som en central del af psykologers arbejdsbeskrivelse. Dette gælder ikke bare for erfarne psykologer, men også for nyuddannede psykologer, der oftest står uforberedte i fht. supervisionsopgaver.
Formålet med dette hold er at give den studerende en grundlæggende indføring i ’supervision som disciplin’ inden for det psykologiske felt.
Vi vil ikke tage afsæt i en specifik metode eller teori, men kommer i undervisningen til at fokusere på generiske tværgående temaer som er relevante i de fleste supervisionskontekster, fx:
- Hvordan defineres og afgrænses disciplinen ’supervision’ inden for det psykologiske felt?
- Virker supervision? (diskussion af den eksisterende evidens for effekten af supervision og alternativer til supervision).
- Formater (gruppesupervision versus individuel supervision, gruppeprocesser).
- Etablering af rammer og en supervisionskontrakt (herunder ekstern versus intern supervision).
- Proces og roller (relation og den supervisoriske alliance)
- Etik, dilemmaer og spændingsfelter (herunder tavshedspligt versus indberetningspligt og supervisors kontrolfunktion og evaluering).
- ”Klassiske begynder-temaer” for den uerfarne supervisor (autoritet, at sætte rammer og grænser, præstationsangst, forventningspres og mangel på erfaring) .
- Hvordan er det at være supervisand? (asymmetri, kontrol, åbenhed og grænser).
|
Supervision i teori og praksis: Onsdag 10-13, lokale CSS 7-0-22 v/Johanne Smith-Nielsen |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Caregiver-child interactions and social-cognitive processing in typical and atypical development v/Victoria Southgate, Dora Kampis jointly with the 4EU+ group
7,5 ECTS
Udbydes som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
The main topic of this course is state of the art research within the EU on caregiver-child interactions and their impact on social-cognitive processing in neurotypical and clinical samples (e.g., premature born and deaf children). The seminar unites leading experts from four different countries (Poland, Italy, Denmark, Germany).
First, after a general introduction of the participating partner labs and their research programs, students will take part in four modules, each consisting of two occasions. In Module 1 they will be introduced to Self- and Co-Regulation in caregiver-child interactions: concepts, and methods (Heidelberg University). This is followed by Module 2 which includes a lecture on the role of others in infants' learning and one on oxytocin and social interactions/social cognition in infancy (University of Copenhagen). Next, in Module 3 students will learn about application of fNIRS technique in the studies of social cognition in children with typical and atypical development and Theory of mind development in deaf children with cochlear implants (University of Warsaw). Finally, in Module 4 discusses enriched environment and early parenting intervention to promote neurodevelopment in preterm infants, and breastfeeding as an opportunity to promote parent- infant interaction in infants with typical and atypical development (University of Milan). The course ends with an integrative session with the entre 4EU+ network.
Caregiver-child interactions and social-cognitive processing in typical and atypical development: Classroom instruction (online/zoom), complemented with learning activities,
28 hours (ca. 3 standard teaching hours per week consisting of approx. 60 min lecture (uploaded online to watch during the week) + 75 min interactive session; for the 8 modules, plus 90 min introduction and a 90 integrative summary session in the end)
Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Nature and Psychology: v/ Rebekka Louisa Drude Andersen - AFLYST
7,5 ECTS
Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center)
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Op mod 100.000 personer bliver udsat for stalking om året i Danmark (Justitsministeriet, 2018). Mange lever dermed i kortere eller længere perioder med stor utryghed og heraf følgende traumereaktioner som konsekvens.
I dette fag ser vi nærmere på fænomenet stalking fra flere sider. Faget vil sætte de studerende i stand til både at forstå stalkingudøvere og stalkingudsatte. Faget udbydes i samarbejde med Dansk Stalking Center, og derfor vil faget også have en praktisk og klinisk dimension, hvor de studerende får indblik i den konkrete behandlingsmodel, som er udviklet i centret. Derudover vil faget også i mindre grad introducere de studerende til de forskellige juridiske og IT-mæssige aspekter forbundet med stalking.
Idet et stalkingforløb i gennemsnit varer 2 år, er stalkingudsatte ofte i kontakt med offentlige myndigheder. Man kan som uddannet psykolog derfor møde stalkingudsatte flere steder:
- jobcenter i forbindelse med at skifte job pga. stalkingen eller sygemelding
- socialforvaltning i forbindelse med underretning om børns mistrivsel
- privatpraktiserende psykologer via lægehenvisning, sundhedsforsikring mv.
- psykologer ansat i kommuner, tilknyttet krisecentre mv.
- psykiatri ved behandling af PTSD efter stalkingforløb
Kurset vil derfor være relevant for mange forskellige job, man kan bestride som uddannet psykolog.
I den praktiske del af kurset vil vi fokusere på, hvordan rådgivning og behandling for stalkingudsatte konkret kan tilrettelægges. Vi vil også se på behandling af stalkingudøvere.
Kursets moduler vil typisk veksle mellem diskussion af pensum og gennemgang og debat af konkrete cases fra Dansk Stalking Centers arbejde.
|
Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis: Onsdag 8-10, lokale CSS 2-2-36 v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center) |
Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Culture and Psychology v/ Xuan Li
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Psychology prides itself for being a scientific discipline that describes, interprets, predicts, and changes the human mind and behaviors - but is it for everyone? During this course, we will examine (and sometimes challenge) the common premises and approach of today’s psychological researchers, practitioners, and educators. By reading, thinking, discussing, observing, and writing, we will also reflect on our own values and assumptions, which would hopefully make us better members of this increasingly globalized world.
The content of the course encompasses:
- Core concepts and frameworks of cross-cultural psychology and culturally sensitive research
- Cross-cultural research methods (e.g., types of cross-cultural comparisons, research, and Bias and equivalence)
- Culture, cognition, and emotion
- Culture and self
- Culture and human development
- Cultural understanding and sensitivity in mental health and psychotherapy
- Multicultural competence (acculturation, challenges and strategies for intercultural interactions)
|
Culture and Psychology: Wednesday 10-13, locale CSS 4-1-36 v/ Xuan Li |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Forståelser af stress og interventioner mod stress på individ, gruppe, ledelse og organisatorisk niveau
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Antallet af danskere, der oplever et højt stressniveau, er stigende og udgør dermed en folkesundhedsudfordring. Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021, ifølge Sundhedsstyrelsen (2022).
Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for både den mentale og fysiske sundhed. Stress kan føre til symptomer som angst, depression og søvnløshed og øge risikoen for hjertesygdomme, diabetes og andre sundhedsproblemer. Mange personer, der oplever stress, søger hjælp fra psykologer eller andre sundhedsprofessionelle, enten via deres arbejdsplads, lægen eller en privatpraktiserende psykolog.
Formålet med dette kursus er at give dig den grundlæggende viden om stress, herunder årsager til stress, forebyggelse og håndtering af stress samt intervention og behandlingsmuligheder for personer med stressrelaterede sygdomme. Vi vil også fokusere på, hvordan du som psykolog kan støtte en god tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding.
Kurset vil tage udgangspunkt i stress fra forskellige perspektiver og særligt fokusere på stress på arbejdspladsen. Vi vil analysere kilder til stress og relevante interventioner på både individ-, gruppe-, ledelses- og organisatorisk niveau.
Kurset veksler mellem teoretiske og empiriske perspektiver, refleksionsøvelser og casearbejde
|
Forståelser af stress og interventioner.: Mandag 13-17, lokale CSS 2-2-30v/Yun Ladegaard |
Holdundervisning 7 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 21-ordning APSB21759U
Impact by Design: Conducting Complex Interventions in Psychology
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Intervention and evaluation research in psychology are indispensable tools for creating positive change, informing best practices, and contributing to the ongoing evolution of the field. They bridge the gap between theory and application, transforming psychological knowledge into tangible benefits for individuals and society. It has a strong significance when:
- Improving mental health and wellbeing with effective approaches.
- Addressing societal challenges with targeted individual and community-based solutions.
- Guiding policy and practice to inform policymakers and practitioners about the most effective strategies.
But how to design, implement and evaluate interventions according to the complexity of the real-world?
During this course, we will dive into a very helpful methodological framework to recognize and adopt appropriate methods to develop and evaluate complex interventions. By reading, discussing, and designing together students’ own intervention proposal, we will go beyond asking whether an intervention works (by achieving its intended outcome). Instead, we'll explore a broader spectrum of questions: identifying additional impacts, assessing its value compared to the resources needed for implementation, theorizing its mechanisms, considering its interaction with the implementation context, evaluating its contribution to system change, and understanding how the evidence can be applied to support decision-making in the real world. This comprehensive approach will allow students to maximize the utility, efficiency, and impact of their own interventional project.
The content of the course encompasses (among other things):
- Core concepts and frameworks of applied psychology.
- Mixed and participatory research methods.
- Theoretical models in the field of behavior change, system thinking and ecological approaches.
- Theory of change evaluations, process evaluations and realist evaluations.
- The use of advance statistics in logic model evaluations.
|
Impact by Design: Wednesday 15-18, locale CSS 4-1-36 v/ Elena Bermejo |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Autisme og neurodiversitet v/ Simone Pleinert
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Autisme spektrum forstyrrelse er en af de mest hyppigt forekommende, psykiatriske tilstande, og omkring 1% af den danske befolkning har autisme. Siden diagnosen blev introduceret, har der været en stigning i antal diagnosticerede, ligesom flere også først diagnosticeres som voksne. Dette sammen med flere andre faktorer har medført et øget fokus på autisme fra flere sider.
Indenfor de senere år har autisme været i forandring, både som psykiatrisk lidelse (bl.a. med den nye DSM-5 og ICD-11) og som socialt konstrukt.
Autisme har som koncept været forankret i en medicinsk videnskabsforståelse, hvor den i børne-og ungdomspsykiatrien forstås som en “lidelse” eller “forstyrrelse”. Denne forståelse er, særligt det seneste årti, blevet udfordret af neurodiversitet som begreb i forskellige arenaer; videnskabeligt og socialt. Dette er både relevant for videnskaben, for mennesker med autisme og for vores praksis som psykologer.
I dette valgfag har vi fokus på grundlæggende viden om autisme, herunder diagnostiske kriterier, psykologiske teorier, neuropsykiatri og kognition. Vi vil ligeledes have fokus på det kliniske arbejde med autisme, hvor viden og teori bringes i spil i eksempler på arbejdsopgaver og udfordringer, man kan møde som færdiguddannet psykolog. Herudover vil vi belyse autisme i en nyere forståelsesramme ud fra idéen om neurodiversitet. Dette både teoretisk og klinisk: Hvilken betydning har dette for forståelsen af autisme, herunder ætiologi og eksisterende teorier og for, vores arbejde og møde med mennesker med autisme?
Kendskab til grundlæggende teori og empiri samt nyere strømninger indenfor autisme er relevant for mange færdiguddannede psykologer, herunder psykologer beskæftiget i psykiatrien eller PPR, hvor man ofte møder mennesker med autisme.
Undervisningen vil med udgangspunkt i pensum bestå af gennemgang, diskussioner, konkrete cases samt besøg af relevante personer indenfor feltet.
|
Autisme og neurodiversitet: Tirsdag 10-13, lokale CSS 4-1-36 v/ Simone Pleinert |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 800 - Projektorienteret forløb
De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål.
Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder
For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk
- Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10 CSS 35.01.44 v/Helene Jansen m.fl.
- OBS uge 6, 11 og 21 Fredag 8-12 CSS 35.01.06
Praktikanalysehold
- Hold 1: Fredag 10-13 Lokale CSS 7-0-08 Janne Skakon A&O
- Hold 2: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-2-36 Jan Nielsen Klinisk
- Hold 3: Fredag 10-13 Lokale CSS 15-3-15 Dea Siggaard Stenbæk Klinisk
- Hold 4: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-1-24 Birgit Jørgensen
- Hold 5: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-1-36 Ann-Marie Low Agerbo Neuro
- Hold 6: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-0-36 Pernille Støbæk m.fl. SUI
Undervisningen starter uge 6 - Husk at der er elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15.november - 1. december.
Modul 900 - Speciale
Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2024. Specialestart 20. august 2024 aflevering 20. december 2024.