Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, efterår 2023
Der tages forbehold for ændringer.
Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 4. september 2023. Efterårsferie i uge 42
Praktik starter for alle studerende i uge 36
Specifikke forudsætningskrav ses på "Kurser.ku.dk" efter 1. maj 2023
KANDIDATUDDANNELSEN
2015-studieordningen
- Arbejds- og Organisationspsykologi
- Klinisk Psykologi
- Neuropsykologi
- Social-, Udviklings- og Integrationspsykologi
- Psykologisk testning
- Avanceret metode
- Valgfag - Fordybelsesfag
- Praktik - Projektorienteret forløb
- Speciale
Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologi
Work and organizational psychology
Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.
Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.
De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder.
Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.
Se specifikke forudsætningskrav for Arbejds- og organisationspsykologi her.
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode:Onsdag 8-10 Lokale CSS 25-01-53 v/Ann-Louise Holten m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention.
How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes?
These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations.
Key topics covered in the course are:
Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;
Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;
Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels.
Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice.
Se specifikke forudsætningskrav for seminarhold 1 her.
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Mandag kl. 8-11 | CSS 35-0-13 | Paul Conway |
Seminarhold 10 uger med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Praksishold 1 Pia Ingold - Talent management in organizations
The practice class will explain, introduce and provide opportunities for reflection on various work and organisational psychological methods, theories and tools used in practice. The students will work in a practice-oriented way to develop, implement and analyse intervention programmes based on work and organisational psychological theories and forms of intervention. They will reflect upon the role of psychologists in these interventions as well as on ethical issues associated with interventions. Specifically, this course centers around talent management, with a particular focus on talent management intervention. Organizations have begun to place greater emphasis on talent management that covers the topic area on recruiting and selecting, developing and retaining talents. After giving an overview of talent management in organisations, it will provide students with opportunities to develop, implement, experience, and evaluate talent management interventions. Students will develop talent management interventions in teams, involve their peer students in parts of the intervention in class, and receive feedback on their interventions from their peers. In addition, students will discuss the general potential and drawbacks of talent management in organizations, addressing issues such as how to define talents, and consequences of (not) being identified as a talent, fairness and diversity in talent management.
The students will form teams to
- Develop a talent management intervention including intervention materials
- Present the overall intervention and involve their peer students in parts of the intervention
- Analyse and provide feedback on the intervention from their peer students
Se specifikke forudsætningskrav for praksishold her.
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1 | Mandag 14-17 | CSS 35-0-13 | Pia Ingold |
Praksishold 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Modul 200 - Klinisk psykologi
Clinical Psychology
Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.
Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.
I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.
Se specifikke forudsætningskrav for Klinisk psykologi her.
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/Johanne Smith-Nielsen m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Seminarhold 1 v/ Julie Hagstrøm & Christine Lykke Thoustrup - Emotionsregulering: Et transdiagnostisk perspektiv på mental sundhed og udviklingen af psykopatologi
I vores hverdag som psykologer i børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed ser vi, at udfordringer med at regulere følelser går igen på tværs af forskellige lidelser, hvor uhensigtsmæssige reguleringsstrategier kan føre til bl.a. vredesudbrud, selvskade og undgåelsesadfærd.
På dette seminarhold undersøger vi, hvordan begrebet emotionsregulering kan forstås som en transdiagnostisk markør, der teoretisk kan forklare de overlap, som i praksis ses mellem forskellige former for psykisk sygdom. Vi vil undersøge fordelene ved at arbejde inden for de diagnostiske kategorier samt forholde os kritisk til kategoriernes opdeling. Undervisningen tager afsæt i den nyeste forskning på området samt i praksiseksempler fra undervisernes dagligdag i børne- og ungdomspsykiatrien. Undervisningsformen vil variere mellem oplæg fra underviserne, gruppearbejde og øvelser.
De studerende vil stifte bekendtskab med relevansen af emotionsregulering i spændet fra normal udvikling til psykopatologi, forskellige måder at undersøge emotionsregulering på samt eksempler på, hvordan vanskeligheder med emotionsregulering kan komme til udtryk i en psykiatrisk kontekst. Studerendes aktive deltagelse vil blive vurderet ved opgaver på holdene, mundtlige oplæg og en afsluttende postersession, hvor studerende frit kan vælge at knytte emotionsregulering til et emne efter eget valg.
Seminarhold 2a og 2b v/ Stig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice
Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback.
Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Skillsetter.
Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads enten torsdage 11-14 eller torsdage kl. 14-17. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at bytte hold indbyrdes, og at du derfor før tilmelding skal være helt sikker på, at du både kan deltage kl. 11-14 og kl. 14-17 om torsdagen i efterårssemestret (holdene har helt identisk indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt).
I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende.
I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang.
Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videooptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.
Seminarhold 3 v/ Katrine Røhder - Klinisk børnepsykologi
Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker en introduktion til kliniske børnepsykologi med fokus på forståelse af psykiske vanskeligheder hos børn og udvikling af kompetencer, som er direkte anvendelige i de praksisser, hvor man ofte arbejder som børnepsykolog (PPR, børnepsykiatrien, behandlingshjem, familiebehandling…). Vi vil primært arbejde med tilknytnings- og mentaliseringsteoretiske perspektiver på klinisk børnepsykologi. Holdet vil være relevant for studerende på tværs af hovedprogrammerne men have et særligt fokus på det psykologiske arbejde i PPR.
Vi vil beskæftige os med: Individuelle og kontekstuelle modeller til forståelse af psykiske vanskeligheder hos børn samt et praksisnært perspektiv på planlægning og håndtering af børnepsykologiske sager fra henvendelse til evt. udredning, interventioner og evaluering af indsatsen. Vi vil bl.a. beskæftige os med, hvornår det er relevant at foretage en udredning, og hvordan man tilrettelægger og gennemføre en børnepsykologisk udredning, kontakten til forældre og andre professionelle omkring barnet, valg af interventionsformer (fra børneterapi, til forældresamtaler og vejledning/supervision af fagprofessionelle).
Der vil i undervisningen være et stærkt fokus på praksis, og hvordan vores teorier kan omsættes til en reflekteret praksis. Undervisningen vil tage udgangspunkt i cases og praksiseksempler fra underviserens tidligere arbejde i PPR og forskning blandt familier i risiko (børn med medfødte vanskeligheder og forældre med psykiske vanskeligheder).
Seminarhold 4 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.
På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.
Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på.
På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.
Seminarhold 5 v/Karina Kehlet Lins - Klinisk sexologi i en mangfoldig verden
Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:
- Hvorfor er sexologien blevet glemt af en stor del af sundhedsverdenen?
- Hvorfor er det vigtigt at psykologer inddrager seksualitet som et emne i deres kliniske hverdag?
- Hvilke modeller findes for at kortlægge den menneskelige seksuelle respons?
- Hvordan arbejder man konstruktivt med emnet sex i samtaleterapi, og hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå?
- Hvilke seksuelle udfordringer samt diagnoser findes?
- Hvilke diagnostiske spørgsmål og terapeutiske interventioner findes for at blive skarpere i at arbejde med seksuelle problemstillinger som f.eks. lav lyst?
- Hvad har tilknytning og differentiering at gøre med sex?
- Hvordan hænger et menneskes seksuelle orientering, adfærd og identitet sammen?
- Hvordan gavner et queer perspektiv alle mennesker?
Der vil primært være fokus på unge og voksne.
Undervisningen foregår over 9 gange (4 lektioner per gang, bortset fra undervisningsgang nr. 3, 5, 6 & 8, hvor der er to lektioner online per gang).
Undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg samt øvelser og diskussioner i plenum, baseret på de studerendes forberedte responspapirer (se nedenfor).
- Filmklip og case-eksempler indgår som en central del af undervisningen til at illustrere de emner og etiske spørgsmål, som vi arbejder eller konfronteres med.
Kurset bestås via aktiv deltagelse.
Der er mødepligt (min. 75%).
Forud for 3 af de 9 undervisningsgange (dagen inden kl.12:00) skal den studerende aflevere et responspapir (i alt 3), der er baseret på pensumlitteraturen til den givne undervisningsgang.
Se specifikke forudsætningskrav for klinisk seminarhold her
Seminarhold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Torsdag 8-11 | CSS 2-1-42 |
Julie Hagstrøm & Christine Lykke Thoustrup |
| Hold 2a: | Torsdag 11-14 | CSS 2-1-42 | Stig Poulsen |
| Hold 2b: | Torsdag 14-17 | CSS 2-1-42 | Stig Poulsen |
| Hold 3: | Torsdag 8-10 | CSS 4-1-30 | Katrine Røhder |
| Hold 4: | Torsdag 10-12 | CSS 7-0-34 | Katrine Zeuthen |
| Hold 5: | Torsdag 13-17 | CSS 2-0-36 | Karina Kehlet Lins |
Seminarhold 9, 10 eller 14 uger, med start uge 36– Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Praksishold 1 v/ Trine Garff – Praksishold i eksistentiel psykoterapi
Formålet med dette praksishold er at give de studerende en indføring i, og en erfaring med eksistentiel fænomenologisk psykoterapi.
Vi vil bruge Ernesto Spinelli’ terapimodel som et vejkort, og igennem mødet med holdets klienter, oplæg, øvelser og diskussion langsomt inddrage de store eksistentielle tænkere, således at vi bliver klogere på det landskab, som hedder eksistentiel fænomenologisk filosofi og psykoterapi.
Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave øvelser og supervision, som kræver åbenhed og et personligt engagement
Praksishold 2 v/ Sara Kerstine Nielsen - Tilknytningsbaseret psykoterapi
Praksisholdet vil give de studerende en teoretisk og praktisk indføring i tilknytningsbaseret terapi. Tilknytningsteori tilbyder en ramme til både at forstå adaptiv og maladaptiv udvikling og centrale kliniske begreber som terapeutisk alliance og terapi outcome.
Undervisningsform:
Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil have klientforløb med voksne klienter. De individuelle terapiforløb bliver superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet minimum tre timer om ugen. Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser og have diskussioner, som kommer til at kræve åbenhed og et personligt engagement, herunder ser vi nærmere på, hvilken rolle terapeutens og klientens tilknytningsmønstre spiller i terapien.
Praksishold 3 v/ Sonja Breinholst - At arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med børn og familier på en specialiseret behandlingsklinik for angste børn og unge
Vil du gerne opleve hvordan det i praksis foregår på en specialiseret klinik der behandler børn, unge med angst? Vil du se hvordan man laver undersøgelser af børn og familier med angst? Og vil du lære hvordan man behandler angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi? Så er dette praksishold noget for dig. På holdet vil du både blive undervist i de teoretiske aspekter ved angstbehandling med kognitiv adfærdsterapi, og opleve og derigennem lære hvordan diverse teknikker herfra integreres i praksis. Ligeledes vil der være fokus på mere almene undersøgelses- og behandlingsprincipper for børn og familier såsom alliancedannelse, journalnotatskrivning, motivation mv.
Undervisningen på holdet er tilrettelagt som en integreret del af de kliniske aktiviteter ved Center for Angst. Center for Angst er en behandlingsklinik på KU med speciale i angst og depression samt kognitiv adfærdsterapi. Du vil som studerende i en gruppe følge et behandlingsforløb, der er udført i klinikken via ugentlige videosessioner. Gruppen skal på baggrund heraf identificere ugens behandlingstemaer og teknikker og inddrage observationerne i holdundervisningen. På undervisningsplanen står ugens sessioner, samt hvilke videoer I skal se, uge for uge.
Derudover skal alle studerende deltage i én live undersøgelse af enten et barn/ung eller forældrepar med personale ved Center for Angst.
Undervisningen består af klasseundervisning (10 gange à 1,5 timer) samt tilstedeværelse i klinikken (24 timer). Disse klinikaktiviteter består af 2 timers undersøgelsesdeltagelse, samt 11 x 1.5 times ugentlig videoobservation af et behandlingsforløb. Studerende har ansvar for at finde tider, hvor de ikke har øvrig undervisning, inden for normal arbejdstid til klinikaktiviteterne.
Praksishold 4 v/Peter Dalsgaard - Kognitiv adfærdsterapi - grundlæggende metoder
Kurset vil give et indblik i den praktiske anvendelse af kognitiv adfærdsterapi ud fra empirisk baseret teori og fra aktuel forskning. Der vil inddrages både anden bølge kognitive tilgange såvel som nyere tredje-bølge tilgange, og der vil blive arbejdet med at lære forskellige typer terapeutiske interventioner, såsom kognitiv omstrukturering og kognitiv defusion samt adfærdseksperimenter. Emnerne vil omfatte depression og angst såvel som lidelser med mere specifikke kropslige komponenter såsom somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser og stress. Omend fokus er på praksis, vil tilgangen endvidere blive forsøgt placeret i f t den samfundsmæssige udvikling.
Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness i terapien - på et ACT & MBCT inspireret grundlag.
Klinisk praksishold med fokus på udvikling af terapeutisk nærvær og nysgerrighed ud fra det bredere arbejdsområde, der hedder Acceptance & Commitment Therapy (ACT) – en nyere gren af kognitiv terapi, der integrerer mindfulness og accept-strategier med værdibaseret, engageret handling som et middel til at øge den psykologiske fleksibilitet.
Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil agere som terapeuter for hver sin klient – i samarbejde med en medstuderende som observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet min. tre timer om ugen.
Praksishold 6 v/Maja Zandersen - Psykodynamisk assessment og psykoterapi
På dette hold introduceres de studerende til psykodynamisk terapi med fokus på dens praksisrelaterede grundbegreber. Der bliver her tale om at undersøge og forstå den psykodynamiske metode som en måde dels at forholde sig til/forstå og dels være med klienten på frem for at anvende bestemte handlingsorienterende teknikker.
To studerende vil skulle gennemføre et terapiforløb med en klient og præsentere videoklip fra terapien for resten af holdet. Klientforløbene superviseres af underviser og resten af de studerende, der deles op i 2 reflekterende teams.
Foruden grundbegreberne vil der på holdet blive lagt vægt på psykodynamiske problemstillinger af relevans for de svære psykiske lidelser, som psykologer i psykiatrien møder i deres kliniske praksis. Her udgør den klinisk psykologiske udredning et naturligt fokus, og vi vil på holdet berøre interviewteknik, den psykiatriske anamnese, diagnostik og differentialdiagnostik.
Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem supervision af klientforløb, studenteroplæg og diskussionsgrupper
Praksishold 7 v/Anne Ranning - Praksishold på Psykoterapeutisk Klinik Region Hovedstadens Psykiatri: Behandling af ængstelig/evasiv personlighedsstruktur med Dialektisk adfærdsterapi Radically Open (DAT-RO)
Praksisholdet finder fysisk sted på ambulatoriet Psykoterapeutisk Klinik. Holdet giver den studerende viden om psykopatologi hos personer med ÆEP, samt kompetencer og praktiske færdigheder i vurdering og behandling af disse patienter indenfor den ambulante behandlingspsykiatri. Der er fokus på den psykoterapeutiske metode DAT-RO, som er dialektisk adfærdsterapi udviklet til personer, hvis psykologiske vanskeligheder primært skyldes overkontrol. Metoden er manualbaseret og har grundlæggende principper og redskaber, som vil være anvendelige for den kommende psykolog i mange behandlingssammenhænge også for ikke-patologiske tilstande. På Psykoterapeutisk Klinik er vi certificerede i- og tilbyder DAT-RO forløb til personer med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, og den studerendes studieaktivitet består i at gennemføre et 12 sessioners individuelt forløb med en patient. De 12 sessioner ligger fra uge 36 2023 til uge 4 2024. Forløbet vil dermed give et helt særligt indblik i - og praktisk erfaring med - den ambulante behandlingspsykiatri. Studieaktiviteterne superviseres af underviseren og klinikere fra klinikken samt ved peersupervision.
VIGTIGT! Inden tilmelding bedes man grundigt orienterer sig i følgende praktiske oplysninger: Kurset starter allerede i august med to undervisningsdage hhv. 21/8 og 28/8 fra 9-15 i Psykoterapeutisk Klinik i Nannasgade 28. (Vi mødes i lobbyen første gang). Her får den studerende introduktion til kursets forløb, træning i rollespil og øvelser i metoden. Her vil også være introduktion til Sundhedsplatformen, som bruges til journalføring og dokumentation under forløbet.
Inden kursusstart skal den studerende have anskaffet og læst kapitel 1, 2, 6, 7, 8 og 9 fra pensum i Grundbogen Lynch, T.R (2018). Radically Open Dialectical Behavior Therapy. Theory and Practice for Treating Disorders of Overcontrol og have anskaffet sig Færdighedstræningsmanualen Lynch, T.R (2018) The Skills Training Manual for Radically Open Dialectical Behavior Therapy: A Clinician’s Guide for Treating Disorders of Overcontrol. En quiz i grundlæggende begreber og metoder i DAT-RO lægges op på Absalon og skal være besvaret inden 4. september som en del af den aktive deltagelse.
På kurset får 8 ud af 12 studerende et individuelt forløb med en patient. Ved tilmelding til kurset skal man derfor være indstillet på at tage et forløb med en patient i ambulant behandling i Psykiatrien. Altså patienter med moderat til svært symptomniveau. Forløbet understøttes med ugentlig supervision vekslende mellem peer-supervision og kliniker-supervision hver anden uge. Studerende uden patientforløb danner makkerpar med en studerende med patientforløb og støtter op om forløbet i peersupervision ved at reflektere over patientens problemstilling, relevante terapeutiske tiltag, samt proces og barrierer i behandlingsforløbet. Peersupervisor deltager i klinikersupervision med sin makker. I de tilfælde, hvor patienten har samtykket til videooptagelse af sessionerne, kan video anvendes under supervision. I tilfælde hvor en patient stopper i behandling før planlagt, får den studerende opgave som peersupervisor eller får en ny klinisk opgave. Vær opmærksom på, at al undervisning og supervision foregår i Psykoterapeutisk Klinik, Nannasgade.
De individuelle samtaler vil fortrinsvist lægge mandage og fredage. Det samlede antal timer med fremmøde for studerende med patientforløb vil ca. være 60 timer og 45 timer for studerende uden patientforløb. For at modsvare det ekstra antal timer, der kræver fremmøde, er eksamensopgaven for studerende med patientforløb mindre omfattende end for studerende uden patientforløb.
Praksishold 8 v/Monika Walczak - Introduction to metacognitive theory and therapy.
In this practical clinical course, the students will be introduced to metacognitive theory of psychopathology and metacognitive therapy for anxiety disorders and depression for adults. The students will learn how to conduct a metacognitive case formulation, and how to conduct a course of short-term therapy for anxiety disorder and/or depression, using metacognitive method.
The course consists of short lectures introducing theory and practical application of metacognitive techniques, active therapeutic work, where two students will conduct therapy with real clients, as well as self-study, where the students will practice introduced techniques in pairs of two. The students will also conduct group presentations of selected MCT topics.
The individual therapy sessions will be recorded and used as teaching material. Therapeutic sessions will be supervised by the teacher in collaboration with the rest of the students, who will form an active and reflective peer supervision team. All students are expected to participate actively in group discussions, supervision, as well as self-study work.
The course will be taught and supervised in English, and therapy sessions will be conducted by the students in Danish. Final assignments can be written in English or Danish.
Praksishold 9 v/ Anne Bryde Christensen - Udredning & Psykoterapi for spiseforstyrrelser
Dette praksishold vil give en introduktion til udredning og psykoterapeutisk behandling af spiseforstyrrelser hos voksne.
Holdet vil i de første 5 uger blive introduceret spiseforstyrrelsesfeltet, udredning, komorbiditet, risikofaktorer, og psykoterapeutisk behandling. De studerende vil herefter blive oplært i at anvende udredningsværktøjet ”MINI – neuropsykiatrisk interview” som afdækker en lang række psykiske lidelser inkl. spiseforstyrrelser. Den studerende vil gennem MINI træningen blive i stand til at genkende og differentiere de mest udbredte psykiske lidelser herunder spiseforstyrrelser, depression, angstlidelser mm.
De studerende bliver herefter introduceret til psykoterapi for spiseforstyrrelser, kvalitetssikring og fidelity målinger i psykoterapi. Vi vil sammen øve brugen af værktøjerne og kvalitetsvurdering ved at rate lydbånd fra psykoterapi for spiseforstyrrelser fra Psykiatrien. De terapeutiske retninger vi primært vil arbejde med, er systemisk-narrativ terapi og kognitiv adfærdsterapi for spiseforstyrrelser.
Efter de første 5 uger opdeles holdet i et ’udredningshold’ og et ’fidelity hold’ som igennem de næste 5 uger skal arbejde med henholdsvis MINI-interviews med patienter og rating af psykoterapi lydbånd på Psykiatrisk Center Ballerup.
Holdet undervises delvist på dansk og delvist på engelsk da udlandske forskere nogle gange vil stå for undervisning og supervision.
Se specifikke forudsætningskrav for kliniske praksishold her
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Mandag kl. 8-11 | CSS 2-0-42 | Trine Garff |
| Hold 2: | Mandag kl. 11-14 | CSS 2-1-42 | Sara Kerstine Nielsen |
| Hold 3: | Mandag kl. 8-11 | CSS 2-2-02 | Sonja Breinholst |
| Hold 4: | Mandag kl. 8-11 | CSS 2-1-42 | Peter Dalsgaard |
| Hold 5: | Mandag kl. 11-14 | CSS 2-0-42 | Tine Meyer Thomsen |
| Hold 6: | Mandag kl. 14-17 | CSS 2-1-42 | Maja Zandersen |
| Hold 7: | Mandag kl. 14-17 | CSS 2-2-02 | Anne Ranning |
| Hold 8: | Mandag kl. 11-14 | CSS 2-2-02 | Monika Walczak |
| Hold 9: | Mandag kl. 14-17 | CSS 2-0-42 | Anne Bryde Christensen |
Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Modul 300 - Neuropsykologi
Neuropsychology
Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion.
Se specifikke forudsætningskrav for Neuropsykologi her
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale 35-01-06 v/ Randi Starrfelt m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne)
Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme.
Følgende temaer belyses i undervisningen:
- Neuropsykologiske traditioner og metoder.
- Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
- Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
- Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
- Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
- Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.
Se specifikke forudsætningskrav for neuroseminarhold her
Seminarhold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1 | Mandag kl. 11-14 |
CSS 35-0-13 |
/ Randi Starrfelt |
Seminarhold 10 uger, med start uge 37 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ Ro Robotham
Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport (”erlæring”) vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne med neurologiske tilstande/lidelser og indeholder følgende elementer:
- Gennemgang af patientcases med neurologiske problemstillinger ud fra et neuropsykologisk perspektiv
- Gennemgang af neuropsykologiske tests (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
- Gennemgang af neuropsykologiske spørgeskemaer (til udredning af bl.a. fatigue, post-stroke depression, osv.)
- Træning i kliniske neuropsykologiske færdigheder via bl.a.:
- Oplæg, diskussioner og gruppearbejde
- Demonstrationsvideoer med patienter
- Rollespil
- Institutionsbesøg med live case demonstrationer (en hjerneskaderehabiliteringsinstitution og en neurologisk afdeling)
- Individuel kontakt med en klinisk neuropsykolog med overværelse og evt. deltagelse i en patientundersøgelse
- Følgende færdigheder vil være i fokus:
- Anamneseoptage (baggrundsoplysninger og kognitive klager)
- Observation af patientens adfærd
- Administration af neuropsykologiske tests
- Scoring og tolkning af præstationer ud fra normer
- Udfærdigelse af en klinisk neuropsykologisk rapport (”erklæringer”) på baggrund af redegørelser og analyser af konkrete problemstillinger.
- De etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser vil også være i fokus.
Undervisningen vil inkludere en blanding af oplæg fra underviserne, gruppeopgaver, rollespil og gruppediskussioner. Der vil også blive gjort brug af patientvideoer i forbindelse med undervisningen. Der vil blive arrangeret et par institutionsbesøg, hvor der vil være mulighed for at observere en patientundersøgelse. Hvis muligt vil der også være mulighed for en individuel ”en-dags” besøg hos en klinisk neuropsykolog med overværelse og evt. deltagelse i en patientundersøgelse.
De studerende får løbende feedback via forskellige metoder:
Fælles feedback ift. diverse hjemmeopgaver fra underviseren til studerende
Peer-feedback gives i forbindelse med minimum en opgave
Gruppefeedback i forhold til den mundlige opgave gives fra underviseren i forbindelse med 2 gruppevejledninger
Fælles feedback vedrørende de skriftlige opgave efter eksamensbedømmelsen er afsluttet
Se specifikke forudsætningskrav for neuro pralsishold her
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Torsdag 11-14 | CSS 35-0-13 | Ro Robotham |
Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologi
Community Psychology
Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng.
Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.
I modulet arbejdes med temaer som:
- Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
- Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
- Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
- Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
- Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
- Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
- Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
- Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis.
Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.
Se specifikke forudsætningskrav for SUI her
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode | Fredag 10-12 | CSS 25-01-53 | Torben Bechmann Jensen m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Seminarhold 1: Milan Obaidi - Individuel og kulturel forskellighedskompetence
I dette modul vil der blive lagt vægt på emner som kultur, etnicitet, alder, seksuel orientering, køn, religion, sprog og social klasse udover individuelle psykologiske faktorer, som påvirker individets adfærd. Modulet vil fokusere på psykologiske behov og karakteristika for forskellige befolkningsgrupper i forskellige kulturelle og sociale kontekster, og særligt på kulturelt følsomme interventioner. Derudover sigter modulet på at forstå minoriteters individuelle socialkulturelle betingelser og udfordringer med stigmatisering og diskrimination samt implikationerne heraf for deres psykiske sundhed og mødet med sundhedsvæsenet.
Mere konkret vil modulet identificere strategier til at fremme de studerendes kulturelle kompetencer og viden om kulturelt og samfundsmæssigt relevante udfordringer, der kan påvirke deres psykologiske praksis i arbejdet med minoriteter. Modulet vil også belyse vigtigheden af, at behandleren er opmærksom på og har indsigt i egne holdninger og bias i forhold til forskellige samfundsgrupper og aktivt bruger deres kulturelle kompetencer i deres psykologiske praksis.
Derudover vil modulet præsentere en introduktion til centrale begreber, teorier, metoder, etiske overvejelser og empirisk forskning i forhold til mangfoldighed og psykologisk praksis.
Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:
- Mangel på forskning i minoriteter og implikationerne heraf.
- Individuelle og kulturelle kompetencer inden for mangfoldighed.
- Empirisk valideret behandling og kulturelle kompetencer.
- Kulturelt tilpasset forskning og behandling.
- Udvikling af implicitte og eksplicitte fordomme.
- Ulighed og fordomme over for minoritetsgrupper inden for sundhedssektoren.
- Bevidsthed om stigmatisering og dens betydning for den psykologiske praksis.
- Kontakt mellem grupper og dets betydning for relationer mellem grupper.
- Træning i mangfoldighed og implicit bias.
- Reduktion af fordomme og interventioner.
Se specifikke forudsætningskrav for SUI seminarhold her
Seminarhold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Torsdag 8-11 | CSS 35-0-13 | Milan Obaidi |
Seminarhold 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Praksishold 1 - Den kritisk refleksive psykolog v/ Andreas Brøgger Jensen, Marie Lagoni og Amalie Vatne Brean
Psykologfaglig praksis foregår altid i kontekster med mange interessenter og social og samfundsmæssig kompleksitet. Man kan vælge at ignorere kompleksiteten og lade sig synke ind i et enkelt paradigme eller man kan forsøge at forholde sig til kompleksiteten og de mange mulige perspektiver som en kritisk refleksiv praktiker. På dette hold vil vi arbejde med at forholde os kritisk refleksivt til den viden vi som psykologer mobiliserer og anvender. Vi vil begive os ud i at udforske tre af praksisfelter og lave øvelser, der skal klæde de studerende bedre på til at navigere kompleksiteten i disse felter. Fælles for felterne er at man må agere som forvalter af sin egen psykologfaglige ekspertise i interaktion med mange andre fagligheder og i krydspres af mange interesser. I faget vil de tre undervisere på skift lede deltagerne igennem øvelser og faglige diskussioner af psykologfagligt pensum.
1) Pædagogisk psykologisk arbejde (Marie Lagoni). På denne del af kurset undervises med afsæt i det pædagogisk psykologiske praksisområde, som psykologer arbejder i på skole- og daginstitutionsområdet. Inden for dette felt navigerer psykologer i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter og dagsordener. Dette kalder på en praktisk og fleksibel refleksivitet, der kan sættes i spil i den konkrete, levede praksis, hvor børn og/eller unge er havnet i vanskeligheder eller befinder sig i en udgrænset position af fællesskabet. I undervisningen afsøges, hvorledes man som psykolog kvalificerer dette arbejde.
2) Klinisk arbejde med gravide og forældre (Amalie Vatne Brean). Graviditet og forældreskab er en livsovergang, som i dag er stærkt bygget op om sundhedssektoren og andre institutioner. I klinisk arbejde med kommende og nye forældre, opererer man i komplekse spændingsfelter. Man repræsenterer til dels et system af behandlere og normer for behandling i klinisk praksis, men samtidig må man forholde sig norm-kritisk og kritisk til indretningen af de selvsamme institutioner. I feltet som sådan er det særligt behandleres egne erfaringer, kulturelle normer, implicitte antagelser og diskurser, der i særlig grad præger mødet med individet. Dette fordrer en reflekterende og gennemsigtig tilgang til egen rolle som kliniker i mødet med individet/familien i praksis, og en etisk bevidsthed om forvaltning og formidling af viden i mødet med klienter, andre fagligheder og systemet som er bygget op om denne livsovergang.
3) Konsulentarbejde med ledere og organisationsopbygning (Andreas Brøgger Jensen). Som ledelses- og organisations-konsulent er man konstant involveret i at forhandle både sin egen rolle og sin faglighed. Man deltager det løbende arbejde med at definere legitim og illegitim praksis og ofte i organisations-politiske kampe, enten som direkte involveret eller som interessent. Samtidig står man i et unikt ekspertperspektiv ofte i en position, der kan beskrives som ”ved siden af” og skal løbende forholde sig til hvis interesser man vil arbejde for. Man deltager i at forhandle lokale diskurser om ”den gode leder”, ”den gode medarbejder” og i at definere organisationens procedurer og normer. Denne forhandling foregår med det bredere samfunds diskurser, normer og fordelinger som kontekst.
På tværs af disse tre praksisfelter vil faget dække følgende temaer:
- Konsulent-rollen med dens krydspres, positioner og interessenter
- Hvordan kan vi navigere mellem kontekstorienterede, relationelle og individualiserede forståelser af f.eks. kompetencer og egenskaber?
- Hvordan forholder vi os til asymmetriske relationer i forhold til magt og viden, både mellem os og dem vi arbejder med og mellem dem vi arbejder med og andre grupper?
- Hvordan anerkender vi, at vi kan tage fejl og at der altid er mere man kunne inddrage uden at kompromittere vores ekspertrolle?
- Hvornår er viden ”god nok” til at vi kan handle på den og hvordan navigerer vi risici forbundet med fortolkningen af psykologfaglig viden i mødet med den anden?
- Hvordan forholder vi os til enten at være praktiker eller at være aktivist, når der i hjælpearbejdet altid er aktivisme?
Se specifikke forudsætningskrav for SUI praksishold her
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Torsdag 14-17 | CSS 35-0-13 | Andreas Brøgger Jensen m.fl. |
Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological Testing
Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer.
Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.:
- testtager-rollen
- feedbackmodtager-rollen
- test-administrator-rollen
- scorer og tolker-rollen
- feedbackgiver-rollen
- rollen som test-vurderer
Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.
Se specifikke forudsætningskrav for Psykologisk testning her
| Forelæsning: Tirsdag 10-12 Lokale CSS 35-01-44 /Karen-Inge Karstoft, m.fl. | |||
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale/grupperum | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Tirsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-22 CSS 7-0-05 CSS 7-0-20 |
Henriette Kirkeby (A&O) Kristine Ballestad Gundersen (voksen) Julie Enkebølle Hansen (børn) |
| Hold 2: | Tirsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-28 CSS 7-0-26 CSS 7-0-32 |
Kristine Ballestad Gundersen (voksen) Julie Enkebølle Hansen (børn) Henriette Kirkeby (A&O) |
| Hold 3: | Tirsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-40 CSS 7-0-38 CSS 7-0-44 |
Julie Enkebølle Hansen (børn) Henriette Kirkeby (A&O) Kristine Ballestad Gundersen (voksen) |
| Hold 4: | Onsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-40 CSS 7-0-38 CSS 7-0-44 |
Henriette Kirkeby (A&O) Fatime Zeka (voksen) Julie Hagstrøm (børn) |
| Hold 5: | Onsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-28 CSS 7-0-26 CSS 7-0-32 |
Fatime Zeka (voksen) Julie Hagstrøm (børn) Henriette Kirkeby (A&O) |
| Hold 6: | Onsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-22 CSS 7-0-05 CSS 7-0-20 |
Julie Hagstrøm (børn) Henriette Kirkeby (A&O) Fatime Zeka (voksen)
|
| Hold 7: | Onsdag kl. 10-13 |
CSS 7-0-40 CSS 7-0-38 CSS 7-0-44 |
Henriette Kirkeby (A&O) Erling Nørkær (voksen) Ida Dyhr Caspersen (børn) |
| Hold 8: | Onsdag kl. 10-13 |
CSS 7-0-28 CSS 7-0-26 CSS 7-0-32 |
Erling Nørkær (voksen) Ida Dyhr Caspersen (børn) Henriette Kirkeby (A&O) |
| Hold 9: | Onsdag kl. 10-13 |
CSS 7-0-22 CSS 7-0-05 CSS 7-0-20 |
Ida Dyhr Caspersen (børn) Henriette Kirkeby (A&O) Erling Nørkær (voksen) |
Forelæsning 14 uger, med start uge 36. Holdundervisning 9 uger, med start uge 39. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Modul 600 - Avanceret metode
Advanced methods
Klinisk psykologisk forskningsmetode v/Jon Lansner 7,5 ECTS
Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser inden for klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger
Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet.
Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol.
Se specifikke forudsætningskrav for Klinisk psykologisk forskningsmetoder her
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: |
Onsdag 10-13 |
CSS 2-2-42 | Jon Lansner |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses
OBS – SOMMERKURSUS undervisning i uge 33 og 34
Psychology of Self v/Jochen Gebauer
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021-ordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
The self-concept (or simply „the self“) subsumes peoples thoughts and feelings towards their own person. One classic test to measure the self simply asks people to provide 20 answers to the question “Who am I?”. Typical answers include “I am nice,” “I am competent,” “I am proud of myself,” and sometimes “I am the greatest!” To conduct research on the self it is necessary to divide the global self into more manageable parts (i.e., to sort the answer to the Who-am-I? test into categories and research each of those categories). A popular division distinguishes three parts: (1) the content of the self (e.g., “I am nice,” “I am competent”), (2) the valence of the self (e.g., “I am proud of myself,” “I dislike myself”), and (3) biases of the self (e.g., “I have a very high IQ” even though the person actually has an average IQ). This summer course will provide a detailed introduction into quantitative social and personality psychology on the self and, in particular, its three parts. We will spend much of our time in the course with comparing and discussing different, rival theories of self-content, self-valance, and self-bias (all from the quantitative tradition in social and personality psychology). The summer course will take place in the second and third week of August (weeks 33-34). We will meet three times per week (Mo., Wed., Fr.) each time from 10:00 to 16:00. Meetings 1-2 will concern the content of the self (i.e., self-concept semantics), meetings 3-4 will concern the valence of the self (i.e., self-esteem), and meetings 5-6 will concern the biases of the self (i.e., self-enhancement). Each course attendee will prepare a presentation before our meetings and we will listen to those presentations, hear additional presentations from myself, and—most of all—discuss each presentation in detail. The language of the course is English.
Se specifikke forudsætningskrav
| Psychology of Self: Mandag, onsdag og fredag i uge 33 og 34 alle dage kl. 10-16 lokale CSS 5.0.28 v/ Jochen Gebauer |
Holdundervisning i uge 33 og 34 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni
Krop og psyke
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.
Se specifikke forudsætningskrav
| Krop og psyke: Tirsdag 15-18 lokale CSS 1-1-02 v/ Jim Toft |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Psykotraumatologi
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Hvad sker der med os, som mennesker, når vi udsættes for pludselige, voldsomme og potentielt livstruende hændelser? Hvorfor er sådanne oplevelser invaliderende for nogen, mens andre lever videre med få eller ingen men? Og hvordan kan vi hjælpe dem som bliver svært påvirket af traumer? Spørgsmålene er centrale i dette kursus som har til formål at give dig den grundlæggende teoretiske og praktiske viden om det psykotraumatologiske fagområde. Kursets vil udvikle din viden inden for feltet og dine konkrete færdigheder til udredning af forskellige traumetilstande samt vurdering og tilrettelæggelse af relevant intervention både i den akutte fase, såvel som i senere faser. Du vil få viden om de akutte reaktioner såvel som PTSD og kompleks PTSD.
Kurset vil veksle mellem teori, refleksionsøvelser og casearbejde
Se specifikke forudsætningskrav
| Psykotraumatologi: Onsdag 13-15 lokale v/Marie Høgh Thøgersen |
Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.
Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset.
Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.
Se specifikke forudsætningskrav
| Socialisationsteori: Fredag 13-16 lokale CSS 2-1-30 v/Jutta Maria Vikman & Kiva Krohn |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center)
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Op mod 100.000 personer bliver udsat for stalking om året i Danmark (Justitsministeriet, 2018). Mange lever dermed i kortere eller længere perioder med stor utryghed og heraf følgende traumereaktioner som konsekvens.
I dette fag ser vi nærmere på fænomenet stalking fra flere sider. Faget vil sætte de studerende i stand til både at forstå stalkingudøvere og stalkingudsatte. Faget udbydes i samarbejde med Dansk Stalking Center, og derfor vil faget også have en praktisk og klinisk dimension, hvor de studerende får indblik i den konkrete behandlingsmodel, som er udviklet i centret. Derudover vil faget også i mindre grad introducere de studerende til de forskellige juridiske og IT-mæssige aspekter forbundet med stalking.
Idet et stalkingforløb i gennemsnit varer 2 år, er stalkingudsatte ofte i kontakt med offentlige myndigheder. Man kan som uddannet psykolog derfor møde stalkingudsatte flere steder:
- jobcenter i forbindelse med at skifte job pga. stalkingen eller sygemelding
- socialforvaltning i forbindelse med underretning om børns mistrivsel
- privatpraktiserende psykologer via lægehenvisning, sundhedsforsikring mv.
- psykologer ansat i kommuner, tilknyttet krisecentre mv.
- psykiatri ved behandling af PTSD efter stalkingforløb
Kurset vil derfor være relevant for mange forskellige job, man kan bestride som uddannet psykolog.
I den praktiske del af kurset vil vi fokusere på, hvordan rådgivning og behandling for stalkingudsatte konkret kan tilrettelægges. Vi vil også se på behandling af stalkingudøvere.
Kursets moduler vil typisk veksle mellem diskussion af pensum og gennemgang og debat af konkrete cases fra Dansk Stalking Centers arbejde.
Se specifikke forudsætningskrav
|
Stalkingens psykologi og konsekvenser. Teori og praksis: Onsdag 13-15 lokale CSS 4-1-30 v/ Helle Hundahl og Laurids Møller (Dansk Stalking Center) |
Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Dating, Mating, and Close Relationships v/ Rachele Mazzini
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
This course deals with dating, mating, and close (i.e., intimate) relationships. Although other relationships such as family and friendship are addressed, the main focus is on adult romantic relationships.
The content of the course encompasses:
- Core concepts and frameworks of close relationships (e.g., attachment, interdependence, love)
- Cycles of close relationships from stages of initial attraction (and underlying mechanisms) to relationship formation, maintenance, repair, and in some cases dissolution;
- Important aspects of close relationships such as trust, commitment, satisfaction, and sacrifice
- Communication and interaction patterns, conflict, and the relationship’s social context
- Dishonesty in romantic relationships and ongoing research
Throughout the course and more in-depth towards the end, we will also address crucial contemporary matters such as:
- Cross-cultural differences and multiethnic couples
- The LGBTQIA+ community
- Technology and online dating
- Casual, short-term, and non-monogamous relationships
- Singlehood
Se specifikke forudsætningskrav
- Dating, Mating, and Close Relationships:
- Hold 1: Onsdag 15-18 lokale CSS 4-1-30 v/ Rachele Mazzini
- Hold 2: Torsdag 12-15 lokale CSS 2-1-36 v/Rachele Mazzini
Holdundervisning 10 uger med, start uge 37 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Culture and Psychology v/ Xuan Li
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Psychology prides itself for being a scientific discipline that describes, interprets, predicts, and changes the human mind and behaviors - but is it for everyone? During this course, we will examine (and sometimes challenge) the common premises and approach of today’s psychological researchers, practitioners, and educators. By reading, thinking, discussing, observing, and writing, we will also reflect on our own values and assumptions, which would hopefully make us better members of this increasingly globalized world.
The content of the course encompasses:
- Core concepts and frameworks of cross-cultural psychology and culturally sensitive research
- Cross-cultural research methods (e.g., types of cross-cultural comparisons, research, and Bias and equivalence)
- Culture, cognition, and emotion
- Culture and self
- Culture and human development
- Cultural understanding and sensitivity in mental health and psychotherapy
- Multicultural competence (acculturation, challenges and strategies for intercultural interactions)
Weeks: 37-41, 43-44, 46-47, 49
|
Culture and Psychology Onsdag 12-15 lokale CSS 7-0-08 (CSS 2.0.36) v/ Xuan Li |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 337 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Forståelser af stress og interventioner mod stress på individ, gruppe, ledelse og organisatorisk niveau
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Antallet af danskere, der oplever et højt stressniveau, er stigende og udgør dermed en folkesundhedsudfordring. Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021, ifølge Sundhedsstyrelsen (2022).
Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for både den mentale og fysiske sundhed. Stress kan føre til symptomer som angst, depression og søvnløshed og øge risikoen for hjertesygdomme, diabetes og andre sundhedsproblemer. Mange personer, der oplever stress, søger hjælp fra psykologer eller andre sundhedsprofessionelle, enten via deres arbejdsplads, lægen eller en privatpraktiserende psykolog.
Formålet med dette kursus er at give dig den grundlæggende viden om stress, herunder årsager til stress, forebyggelse og håndtering af stress samt intervention og behandlingsmuligheder for personer med stressrelaterede sygdomme. Vi vil også fokusere på, hvordan du som psykolog kan støtte en god tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding.
Kurset vil tage udgangspunkt i stress fra forskellige perspektiver og særligt fokusere på stress på arbejdspladsen. Vi vil analysere kilder til stress og relevante interventioner på både individ-, gruppe-, ledelses- og organisatorisk niveau.
Kurset veksler mellem teoretiske og empiriske perspektiver, refleksionsøvelser og casearbejde
Datoer: 21.9, 28.9, 5.10, 12.10 2.11, 9.11 og 16.11 .
|
Forståelser af stress og interventioner..: Torsdag 13-17 lokale CSS 2-0-18 v/Yun Ladegaard |
Holdundervisning 7 uger, med start uge 38 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni
Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS
- Seminarhold 7,5 ECTS
- Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
- Avanceret metode 7,5 ECTS
- Fordybelsesfag 7,5 ECTS
- Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
- Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS
Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi.
Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: https://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/
Modul 800 - Projektorienteret forløb
De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål.
Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder
Se specifikke forudsætningskrav for Projektorienteret forløb her
| Forelæsning Lovgivning og Etik: | Fredag kl. 8-10 | Lokale: CSS 35-01-44 | Helene Jansen m.fl. |
Praktikanalysehold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser | Områder |
|---|---|---|---|---|
| Hold 1: | Fredag kl. 10-13 | CSS 7-0-01 | Janne Skakon | A&O |
| Hold 2: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-2-24 | Jan Nielsen | Klinisk |
| Hold 3: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-0-30 | Dea Siggaard Stenbæk | Klinisk |
| Hold 4: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-0-18 | Birgit Jørgensen | Klinisk |
| Hold 5: | Fredag kl. 10-13 | CSS 15-3-01 | Katrine Sand Andersen | Neuro |
| Hold 6: | Fredag kl. 10-13 | CSS 7-0-18 | Pernille Strøbæk | SUI |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 . Hold 8 uger start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 900 - Speciale
Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 10. april 2023 med start 20. august 2023 eller 1. oktober 2023 med start 31. januar 2024.