Dansk intelligenstest kan undervurdere tosprogede unges evner

Når psykologer i Danmark tester intelligens, er Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS) ofte det foretrukne værktøj. Testen bruges i alt fra klinik og uddannelsessystem til retspsykiatri og sociale sager. Men ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet kan testen give et skævt billede af evnerne hos tosprogede personer – selv når de taler flydende dansk og har taget hele deres uddannelse her i landet.

Testet på lige vilkår – alligevel lavere score

Forskerne har testet 48 arabisk-dansk tosprogede universitetsstuderende, hvoraf langt de fleste er født og opvokset i Danmark og har dansk som deres primære hverdagssprog. Alle har gennemført hele deres skolegang i det danske uddannelsessystem og har karaktergennemsnit over landsgennemsnittet.

Alligevel klarede deltagerne sig markant dårligere end forventet på flere dele af WAIS-testen. Kun deltests for forarbejdningshastighed lå på det niveau, man normalt ser hos jævnaldrende danskere med tilsvarende uddannelse, mens især sproglige og visuo-spatiale (tolkning af visuel information) opgaver trak den samlede IQ-score ned.

“Vores deltagere er unge mennesker, der klarer sig meget godt akademisk. Derfor er det meget usandsynligt, at deres lavere testresultater afspejler lavere intelligens. Det peger i stedet på, at testen ikke måler lige så retfærdigt på tværs af kulturel og sproglig baggrund,” siger Ro J. Robotham, neuropsykolog og lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Kultur spiller også ind i kulturfri opgaver

Ifølge forskerne hænger resultaterne sammen med både sproglige forhold og graden af kulturel tilknytning til dansk majoritetskultur – også selvom deltagerne er flydende i dansk og har gennemgået hele deres skolegang i Danmark.

Et særligt opsigtsvækkende fund er, at deltagerne klarede sig dårligst i deltesten Blokmønstre, som ofte betragtes som relativt kulturfri. Netop denne del viste sig dog at være tæt knyttet til, hvor stærkt deltagerne var orienterede mod deres oprindelseskultur.

“Opgaver som at arbejde med klodser og visuelle mønstre kan være mere kulturelt betingede, end mange antager. De færdigheder formes ikke kun i skolen, men også gennem lege, fritidsaktiviteter og opvækstmiljø,” forklarer medforfatter Thomas Rune Nielsen, lektor ved Institut for Psykologi.

Det betyder, at selv tests uden ord kan favorisere personer, der er vokset op med bestemte kulturelle erfaringer.

Kan få alvorlige konsekvenser

Ifølge forskerne er resultaterne ikke kun af akademisk interesse. Intelligenstest bruges ofte som grundlag for beslutninger om uddannelsesmuligheder, støtteforanstaltninger og i værste fald juridiske afgørelser.

Studiet viser, at en undervurdering på blot 10 IQ-point kan være nok til, at en person fejlagtigt placeres i en helt anden kategori – for eksempel fra ’lavt gennemsnit’ til ’intellektuel funktionsnedsættelse’.

“Derfor bør psykologer være meget varsomme med at tolke den samlede IQ-score hos tosprogede personer, også selv om de er vokset op i Danmark. Resultaterne skal altid ses i lyset af sproglig og kulturel baggrund,” siger Ro J. Robotham.

Forskerne understreger, at intelligenstests er vigtige redskaber for psykologer.

”De sikrer, at vurderinger ikke udelukkende er af subjektiv karakter. Når de bruges med de nødvendige forbehold, kan de være med til at reducere bias i undersøgelserne. Men som psykologer skal vi have den viden og de nødvendige kompetencer til at tage klientens kulturelle og sproglig baggrund i betragtning, når vi tolker testresultaterne,” påpeger Ro J. Robotham.

Hun tilføjer, at man på Københavns Universitet allerede er i gang med at styrke kompetencer og færdigheder i tværkulturel testning.

Studiet ‘WAIS-IV performance in fluent Danish-speaking Arabic-Danish bilingual university students: Effects of acculturation and bilingualism’ er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ‘Journal of the International Neuropsychological Society’. Det kan læses her.