Kulturforandringer i København

Indtil den 31. marts 2026. Du kan deltage når som helst indtil denne dato.

Ja, du kan udfylde spørgeskemaundersøgelsen på dansk eller engelsk (bemærk dog at den engelske version ikke var tilgængelig fra starten – det beklager vi).

Ja, vi kan sende dig linket pr. e-mail. Send blot en e-mail til os (kik@ku.dk) med dit fulde navn og – hvis muligt – datoen og (cirka) tidspunktet for din deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen.

Selvfølgelig! Send blot en e-mail til os (kik@ku.dk) med dit fulde navn og – hvis muligt – datoen og (cirka) tidspunktet for din deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen. Vi vil straks igangsætte processen for datasletning og, hvis du ønsker det, informere dig, når dine data er blevet slettet. Bemærk venligst, at din tilbagekaldelse ikke vil have betydning for lovligheden af behandling af personoplysninger foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.

Ja, vi kan nulstille dine svar på samtykkespørgsmålene, så du kan starte forfra med spørgeskemaundersøgelsen. Send blot en e-mail til os (kik@ku.dk) med dit fulde navn og – hvis muligt – datoen og (cirka) tidspunktet for din deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen.

Selvfølgelig! Send blot en e-mail til os (kik@ku.dk) med det link til spørgeskemaundersøgelsen, som du modtog den oprindelige invitation. Hvis du ikke kan finde linket, eller hvis spørgeskemaundersøgelsen ikke længere er aktiv, kan vi alternativt forsøge at finde dig på vores kontaktliste ud fra dit fulde navn (men dette kan være vanskeligt, hvis flere personer på listen har samme navn). Bemærk venligst, at vi ikke kan forhindre, at du i fremtiden bliver kontaktet af Københavns Universitet i forbindelse med andre undersøgelser/studier. Københavns Universitet fører ikke en samlet database, hvor vi indsamler oplysninger om potentielle deltagere til forskningsprojekter, og det er derfor ikke muligt at framelde sig en sådan liste.

Baseret på (meget nyttig) feedback fra nogle deltagere har vi indset, at vores oprindelige beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsen ikke var så klar, som den kunne have været. For forskere inden for psykologi henviser begrebet “kulturforandringer” ikke til ændringer i finkultur (som kunst, musik, teater og museer), men til ændringer i hverdagskultur – det vil sige ændringer i folks holdninger, følelser og vaner. Desværre har vi overset, at mange som ikke er fagpsykologer forbinder begrebet “kulturforandringer” med finkultur og ikke holdningsændringer, osv. Derfor har vi nu bestræbt os på at præcisere, hvad vi mener med “kulturforandringer” gennem hele spørgeskemaundersøgelsen. Vi beklager meget, at dette ikke var tydeligere fra begyndelsen.

Folks opfattelse af, hvordan kulturen har ændret sig, kan afvige en del fra, hvordan kulturen rent faktisk har ændret sig. Næsten al psykologisk forskning om kulturforandringer søger at forstå den faktiske forandring og undersøger derfor folks holdninger, følelser og vaner på mere end ét tidspunkt for direkte at måle den reelle ændring/forskel mellem tidspunkter. Vores projekt anvender også denne tilgang.

Der er to hovedårsager til dette. For det første kan hverdagskultur – altså folks holdninger, følelser og vaner – kun måles med ét enkelt spørgsmål pr. holdning, følelse eller vane. Et spørgeskema med 10 spørgsmål om folks holdninger, følelser og vaner kan derfor måle 10 forskellige indikatorer for kultur. Til sammenligning kræver de mest udbredte spørgeskemaer til måling af grundlæggende personlighedskarakteristika flere spørgsmål for at måle ét enkelt træk (og vi benytter netop disse mest udbredte spørgeskemaer).

For at illustrere: De personlighedskarakteristika, der indgår i vores spørgeskemaundersøgelse, måles typisk ved at tage et gennemsnit af svarene på 10–16 spørgsmål. For det andet, som beskrevet i deltagerinformationen, der er vedhæftet invitationen, vil Danmarks Statistik koble data fra vores spørgeskemaundersøgelse med forskellige danske registre, og data fra de danske registre vil fungere som supplerende indikatorer for kultur. Alt i alt vil undersøgelsen derfor indeholde langt mere information om hverdagskultur end om menneskers personlighedskarakteristika.

Dette er vigtige og klassiske spørgsmål, og psykologer har gennemført utallige studier for at finde svar. Resultaterne af disse studier viser, at folk ganske vist opfører sig forskelligt i forskellige situationer og sociale roller, men samtidig viser en grad af adfærdsmæssig regelmæssighed på tværs af situationer og over tid.

For at give et kort eksempel: Chandler laver måske langt flere jokes på pubben end i kirken, men samtidig laver Chandler generelt flere jokes end andre folk (både på pubben og i kirken). Psykologer ville derfor beskrive Chandler som generelt humoristisk – de ville sige, at han har en legesyg personlighed. Psykologer er klar over, at situationer og sociale roller spiller en vigtig rolle i forståelsen af, hvorfor en person opfører sig på en bestemt måde, men personligheden spiller også en vigtig rolle, og vores spørgeskemaundersøgelse fokuserer primært på personlighed.

Når det er muligt, forsøger forskere typisk at anvende de bedst etablerede og mest udbredte spørgeskemaer til at måle de fænomener, de er interesserede i. Det har vi også gjort. Desværre indeholder det sandsynligvis bedst etablerede og mest anvendte spørgeskema til måling af de mest grundlæggende personlighedskarakteristika faktisk nogle gammeldags udtryk: Det oprindelige spørgeskema blev udviklet i 1970’erne, og vores (opdaterede) version stammer fra slutningen af 1980’erne.

Vi er helt enige i, at det på mange måder ville være på sin plads at modernisere nogle af udtrykkene i spørgeskemaet, men empiriske studier har vist, at spørgeskemaet stadig måler personlighedskarakteristika meget præcist.
Faktisk har vi – for direkte at teste, hvor præcist spørgeskemaet måler personlighedskarakteristika i den aktuelle spørgeskemaundersøgelse – inkluderet et andet spørgeskema, der måler beslægtede personlighedskarakteristika.
Derudover sammenfatter forskere typisk svarene på flere spørgsmål fra længere spørgeskemaer, så den uønskede indflydelse fra enkelte gammeldags udtryk bliver “udjævnet”.

Ja, undskyld, det kan være svært at forklare uden et eksempel. Heldigvis er dette dokument et godt sted at give et eksempel. I eksemplet bruger vi bevidst et personlighedskarakteristikum, der ikke forekommer i spørgeskemaet, på den måde bliver dine svar ikke bliver påvirket.

Lad os antage, at et par af egenskaberne var “meget sjov” (trykt til venstre) og “ikke særlig sjov” (trykt til højre). Mellem de to udtryk ser du syv “radioknapper” nummereret fra “1” længst til venstre til “7” længst til højre. Hvis du er “meget sjov”, vælger du “1” længst til venstre – altså knappen tættest på “meget sjov”. Hvis du er “ikke særlig sjov”, vælger du “7” længst til højre – altså knappen tættest på “ikke særlig sjov”. Hvis du hverken er “meget sjov” eller “ikke særlig sjov”, men et sted midt imellem, vælger du et tal mellem “2” og “6” (for eksempel indikerer “4”, at du ligger lige midt imellem – altså hverken “meget sjov” eller “ikke særlig sjov”).

Vi har inviteret alle personer, der (a) var registreret som bosiddende i Storkøbenhavn i januar 2025, og (b) var mellem 18 og 65 år på det tidspunkt.

Vi har dit navn og dit CPR-nummer. Disse oplysninger er udleveret til Københavns Universitet fra Sundhedsdatastyrelsen til videnskabeligt øjemed. De oplysninger, som vi har modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen, opbevares på en sikker server på Københavns Universitet og i overensstemmelse med universitetets privatlivspolitik. 

Da Københavns Universitet er en offentlig myndighed, er vores hjemmel til entydig identifikation Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, som ikke kræver samtykke. Som offentlig myndighed har vi ligeledes mulighed for at sende vores henvendelser via e-Boks, jf. § 7 i Bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Vores udsendelse af disse meddelelser adskiller sig fra markedsføringsmails, som du skal samtykke til for lovligt at modtage dem. Forskellen er, at vi med forskningsundersøgelser ikke søger at sælge varer. Derfor er forskningsundersøgelser ikke omfattet af “spam-reglerne” i markedsføringsloven, og vi skal derfor ikke have et samtykke for at kontakte dig direkte om deltagelse i et forskningsprojekt.

Når Københavns Universitet udsender spørgeskemaundersøgelser som led i forskningen, så sker selve udsendelsen på baggrund af Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e(udførelse af en opgave i samfundets interesse). Det betyder, at vi lovligt kan udsende dem uden samtykke. Dette gælder uanset, at du måske bliver bedt om samtykke i selve spørgeskemaundersøgelsen. Udsendelse af invitationer til forskningsprojekter via e-Boks er således en mulighed, som alle offentlige forskningsinstitutioner har, herunder hospitaler, universiteter m.v.

Nej, vi har ikke din e-mailadresse, men vi har dine kontaktoplysninger til at kunne kontakte dig via e-Boks/Digital Post (se FAQ #14 for flere oplysninger om dine kontaktdata).

Det sidste: Vores videnskabelige forskning undersøger aldrig enkeltpersoner. Vi undersøger for eksempel ikke, om en bestemt person følger en trend. I stedet undersøger vi, om personlighedskarakteristika (f.eks. legesyghed) statistisk hænger sammen med, at man generelt tager nye trends til sig – altså ikke hos én bestemt person, men på tværs af mange personer eller grupper af personer.