12. januar 2023

Nyt observatorium skal kortlægge international kriminalitet i Danmark

KRIMINOLOGI

Forskere fra Københavns Universitet vil med et nyt ’Kriminologisk Observatorium’ følge tendenser i den grænseoverskridende kriminalitet i og omkring Danmark. Fokus bliver i første omgang på narkotika, miljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet og menneskehandel.

Kuplen på CSS. Foto: Fakultetssekretariatet
Foto: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kriminalitet kender ingen grænser. Derfor vil Københavns Universitet med et nyt kriminologisk observatorium nu systematisk overvåge og analysere den grænseoverskridende kriminalitet, som berører Danmark. Samtidig vil forskerne undersøge, hvordan de kriminelle aktiviteter i det daglige påvirker det danske samfund.

Ifølge professor i antropologi Henrik Vigh, der står i spidsen for initiativet, skal det nye observatorium udfylde et tomrum i vores viden om den internationale kriminalitet og dens aftryk på Danmark.

”Vi har aktører som f.eks. politiet, der først og fremmest følger kriminalitetens udvikling lokalt i Danmark. Men hvilke kriminelle aktiviteter går gennem landet, som en del af internationale netværk, og hvordan påvirker disse flows Danmark, f.eks. på narkotikaområdet? Det skal det kriminologiske observatorium monitorere og være med til at tegne et klarere billede af,” siger Henrik Vigh.

Fire fokusområder

I første omgang sætter observatoriet, der involverer forskere på tværs af det samfundsvidenskabelige og juridiske fakultet, fokus på fire former for kriminalitet:

  • Narkotika
  • Økonomisk kriminalitet
  • Miljøkriminalitet
  • Menneskehandel

Alle fire kriminalitetsområder er globale af natur. Som eksempel nævner Henrik Vigh den linje, der går fra kokain solgt i Nørrebroparken til Mellem- og Sydamerika:

”Narkotiske stoffer produceres stort set ikke i Danmark. En stor del af den voksende indsmugling af kokain kommer f.eks. fra Mellem- og Sydamerika via – hvad mange ikke ved – Vestafrika og først herfra videre op til Europa. Kriminelle tendenser i Danmark skal derfor forstås i forhold til de globale forandringer og dynamikker, der forårsager dem,” siger Henrik Vigh.

Som andre eksempler fremhæver han, at der står internationale kriminelle netværk bag menneskehandel fra Mellemøsten og Afrika, ligesom flere økonomiske skandaler har haft internationale dimensioner – som momsrefusionsskandalen og Danske Banks hvidvaskningssag. Kviksølvforurening fra illegal minedrift i Ghana kender heller ingen grænser og kan i værste fald spores i makrelsalaten herhjemme.

Samarbejde med eksterne partnere

Observatoriet har fået støtte til at etablere forskningsmiljøet med en intern bevilling fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Det handler om at kunne belyse de samfundsmæssige udfordringer, som den transnationale kriminalitet skaber. 

Henrik Vigh, professor i antropologi

På længere sigt er målet at etablere samarbejdsaftaler med eksterne aktører, og det nye observatorium er allerede i dialog med en bred vifte af interessenter fra retsmedicinere og toksikologer til dele af politiet.

”For os er det afgørende at knytte forbindelser mellem universitetets kriminologiske forskningsmiljø og omverdenen. Det handler om at kunne belyse de samfundsmæssige udfordringer, som den transnationale kriminalitet skaber, og lige så vigtigt: At få de indsigter, som skal til for at kunne lave holdbare løsninger på udfordringerne fra den transnationale kriminalitet,” siger Henrik Vigh.

Hvordan skal observatoriet gøre os klogere?

Centralt i det kommende arbejde står en ny vidensdatabase, der både skal indeholde nøgletal på og kvalitative analyser af de enkelte kriminalitetsformer. Desuden vil en årlig rapport stille skarpt på den nyeste viden om dansk kriminalitet i en globaliseret verden.

De kvalitative undersøgelser, som bl.a. vil omfatte etnografiske feltstudier, skal skabe bedre indsigt i, hvordan kriminaliteten udfolder sig i praksis.

”Vi kan f.eks. måle tendenser i beslaglæggelser af kokain, men det dybere indblik får vi ved at spørge, i hvilken grad det reflekterer et politisk fokus på bekæmpelse af stoffet, politiets indsats, et større forbrug eller ændringer i de globale markeder,” forklarer professor Henrik Vigh.

Han understreger samtidig behovet for indsigt i de geopolitiske forhold. F.eks. er Syrien efter borgerkrigen blevet en primær producent af amfetamin, hvilket også trækker spor i Danmark. På den måde kan isolationen af et brutalt regime have utilsigtede konsekvenser. En ’samskrøbelighedsdimension’, som Henrik Vigh kalder det, og som det nye observatorium også vil have fokus på.

Læs mere om Kriminologisk Observatorium på dets hjemmeside.

Kontakt

Henrik Vigh
Professor
Institut for Antropologi og Center for Global Kriminologi
E-mail: hv@anthro.ku.dk 
Mobil: 41 11 14 30

Søren Bang
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73

Emner

Læs også