Lad universitetet stå for efteruddannelse af psykologer, så de kan bidrage til kampen mod mistrivsel

Kommentar af Institutleder Vibeke Koushede, professorer Mette Skovgaard Væver, Randi Starrfelt, Stig Bernt Poulsen, Signe Allerup Vangkilde, lektorer Jesper Dammeyer og Sonja Breinholst (Institut for Psykologi) og PPR-leder Pia Jannie Frydkjær i Information den 15. februar 2023.

Her bør universiteterne spille en nøglerolle ved at stå for efteruddannelse af psykologer, lærere og pædagoger, som man har set i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

Den øgede mistrivsel blandt børn og unge er årsag til voksende bekymring. En vigtig del af problemet er det manglende fokus på kvalificeret forebyggelse og mentale sundhedsfremmende indsatser, der kan og bør starte allerede i børnenes tidlige år.

Derfor er det glædeligt, at en bred forligskreds af partier for nylig med tiårsplanen for psykiatrien har vedtaget, at der skal opbygges et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel. Tilbuddet hedder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og spiller en vigtig rolle for at komme mistrivslen til livs.

Flere ressourcer til PPR

PPR har via sin tilstedeværelse i dagtilbud og på skoler en helt unik platform til at være omdrejningspunkt for en forebyggende indsats. PPR har kontakt til børn og forældre, til ledelser, pædagoger og lærere og har mulighed for at forbinde lettere behandlingsindsatser med indsatser knyttet til børn og unges læringsmiljø. Denne kombination bidrager til, at behandling ikke står alene som en enkelt ydelse, men via PPR's platform kan leve videre i læringsmiljøerne. Her er der brug for prioritering af ressourcer til at udføre dette vigtige arbejde.

Der gøres allerede en kvalificeret indsats i skoler, institutioner og i PPR. Imidlertid gør bureaukrati, mangel på ressourcer og få muligheder for opkvalificering og videreuddannelse det svært for mange at udføre deres arbejde effektivt.

Mistrivsel og psykiske lidelser er ikke det samme. Men mistrivsel kan udvikle sig til psykisk lidelse, og kommunernes PPR skal have de klinisk psykologiske kompetencer og ressourcer til at kende og gøre en forskel.

Målet må være, at trivselsproblemer slet ikke opstår. Og hvis de opstår, skal der tages hånd om dem, før de bliver behandlingskrævende i psykiatrien. Det er muligt at lave 'pakkeforløb', som effektivt forebygger og behandler mange af de udfordringer, som børn og unge kan have. Dygtige psykologer i PPR samt lærere og pædagoger med den nødvendige kliniske og pædagogisk-psykologiske viden er en vigtig del af denne løsning.

Psykologerne, som arbejder i PPR, skal have indgående viden om børns udvikling, både den normale udvikling og den bekymrende udvikling. De skal have viden om de sociale sammenhænge, læringsmiljøer og organisationer, børnene udvikler sig i. Det kræver højt kvalificerede kompetencer inden for blandt andet psykologisk testning, neuropsykologi, psykiatri og pædagogisk psykologi at kunne udrede korrekt og efterfølgende implementere passende og effektive interventioner.

Universitetet kan spille større rolle

På universiteterne har vi en afgørende rolle i at levere højt kvalificerede psykologer til det pædagogiske område. Hver dag sender vi færdiguddannede psykologer videre ud i samfundet, som har den nyeste forskningsbaserede viden og kompetencer til at løse komplekse problemstillinger. Men vi kan bidrage med meget mere.

I mange sammenlignelige lande spiller universiteterne en stor rolle i forbindelse med efteruddannelse af relevante faggrupper, eksempelvis lærere, pædagoger, skolesocialrådgivere og psykologer. I Danmark har universiteterne traditionelt ikke spillet nogen stor rolle i forhold til folkeskolen eller uddannelse og efteruddannelse af fagprofessionelle på området. Men måske det er tid til at tænke anderledes - ganske enkelt fordi de udfordringer, vi står over for, kræver løsninger, som må trække på al tilgængelig viden og tværfagligt samarbejde.

I de lande, vi sammenligner os med, har man styrket grund- og efteruddannelsen, blandt andet ved at lade universiteterne varetage dele af efteruddannelsen. Det har man gjort, fordi der er brug for viden, der virker, og højtuddannede professionelle, som både kan teorier om dannelse og didaktik samt kender til den nyeste forskning om eksempelvis ordblindhed, skolevægring, (mis)trivsel og hvordan udfordringerne løses.

Den viden og forskning, der findes på de danske universiteter, kan spille en nøglerolle i efteruddannelsen af fagprofessionelle, evalueringer af skoleområdet og forskning i den folkeskole og de institutioner, som udgør noget af det allervigtigste i det velfærdssamfund, vi alle gerne vil udvikle.

I forbindelse med de seneste regeringsforhandlinger er det blevet klart, at der er brug for nye måder at tænke på, når vi skal løse de udfordringer, som velfærdssamfundet står over for. Heriblandt mistrivslens epidemi. Den pædagogiske psykologi har i hele velfærdsstatens levetid leveret afgørende viden til dens udvikling. Det vil den også gøre fremadrettet i kraft af veluddannede psykologer. Men det er vigtigt, at den nyeste viden kommer i spil for at komme barnet og den unge til gavn.

Emner