Forskere vil forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger

En helt fundamental egenskab ved os mennesker er, at vi er i stand til at lægge planer, huske dem og ikke mindst løse de problemer, der opstår, når vi forsøger at føre vores planer ud i livet. Men hvordan vælger vi mellem forskellige løsningsmuligheder og træffer beslutninger? Og kan vores beslutningsprocesser beskrives præcist?

Det er de grundlæggende spørgsmål, som lektor i filosofi Thor Grünbaum og professor i psykologi Søren Kyllingsbæk forsøger at besvare i deres fælles forskningsprojekt ’Selection in Cognition’, som Carlsbergfondet netop har valgt at støtte med 19 millioner kroner gennem dets Semper Ardens: Advance-program.

Søren Kyllingsbæk bruger som eksempel det at gå ned i supermarkedet med tusindvis af varer på hylderne og købe ind til en middag med vennerne. Det er i virkeligheden en meget kompleks opgave, som kræver en mekanisme, der gør dig i stand til at udvælge de relevante handlinger.

”Du skal have købt de ting, du skal bruge til middagen, ikke andre ting, fx slik eller batterier—eller for den sags skyld at komme til at gå ind i den forkerte butik,” forklarer han.

”Vi vil gerne forstå, hvordan denne udvælgelsesmekanisme fungerer, og samtidig beskrive de mentale processer, der foregår i hjernen, mens du træffer dine valg. Hvis vi kan det, er håbet, at vi også bedre kan hjælpe mennesker, som har begrænsede mentale ressourcer, f.eks. efter en hjerneskade eller psykisk sygdom.”

En matematisk model for udvælgelse

For forskerne i Selection in Cognition-projektet er det endelige mål at udvikle matematiske modeller, som med stor præcision kan sætte os i stand til at beskrive og forstå udvælgelsesmekanismen i den menneskelige hjerne.

Det er forskernes grundhypotese, at udvælgelsesmekanismen skal forstås som en form for ’vægtet konkurrence’ mellem valgmuligheder. Nogle af mulighederne har større chancer for at blive valgt, fordi de kræver mindre af os. Hvis valget f.eks. står mellem at ligge på sofaen og se Netflix eller skrive et brev til banken, vil sofaen ofte have større sandsynlighed for at blive valgt, fordi det er mere bekvemt.

Men ikke altid vælger vi den umiddelbart lette løsning.

”Vi kan også lykkedes med at få skrevet brevet til banken, hvis vi vægter opgaven højt nok, f.eks. fordi vores kreditkort ellers vil blive spærret. Det er derfor, vi kalder det en vægtet konkurrence, eller biased competition. Mennesker er hele tiden nødt til at foretage denne slags valg, og de fleste af dem sker på en helt ubevidst måde,” forklarer Thor Grünbaum og uddyber:

”Det, vi forsøger med vores eksperimenter, er at simulere denne konkurrence mellem forskellige typer af valg, som vi mennesker hver dag bliver stillet over for - i supermarkedet, på arbejdet og hjemme hos familien – ved at få vores forsøgspersoner til lynhurtigt at vælge mellem en række forskellige opgaver. De data, der kommer ud af det, kan vi bruge til at lave meget præcise matematiske modeller for udvælgelsesmekanismen.”

Projektet løber over fem år og bliver forankret i forskergruppen Cognition, Intention, and Action (CoInAct), der er forankret på Institut for Psykologi, men arbejder tværvidenskabeligt. Thor Grünbaum er således også tilknyttet Institut for Kommunikation under Det Humanistiske Fakultet.