Er fattige mennesker mere uærlige? Nej, viser ny forskning – men vores fordomme kan spille en rolle

Næsten halvdelen af verdens befolkning har meget få ressourcer og kan betragtes som fattige. Ifølge Verdensbanken har 43,60 % af verdens befolkning mindre end 38 kr. at leve for om dagen. 9,20 % lever i "ekstrem fattigdom" og har mindre end 13 kroner at leve for om dagen. Selv i udviklede lande lider en betydelig del af befolkningen af fattigdom og mangler basale ressourcer.

”I 2019 var mere end hver tiende husstand i USA ikke i stand til at skaffe nok mad til en eller flere i huset,” fremhæver Lau Lilleholt Harpviken, adjunkt ved Institut for Psykologi og Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS).

Tendensen er kun opadgående: Den høje inflation udhuler folks indkomster, og både fødevareusikkerheden og den globale fattigdom er i vækst.

Samme ærlighed i rige og fattige lande

Ressourceknaphed er i sagens natur dårligt – men i hvilken grad påvirker det ens moral, når pengene ikke slår til? Det har Lau Lilleholt Harpviken undersøgt sammen med Karolina Ścigała, postdoc ved Aarhus Universitet, og Ingo Zettler, professor ved Københavns Universitet.

Psykologernes studie, som er udgivet i ’Journal of Experimental Psychology: General’, er ganske omfattende. Det inkluderer to pilotundersøgelser, tre online-eksperimenter, et såkaldt manipulationstjek-studie og et korrelationsstudie, der forbinder data fra mere end 44.000 deltagere på tværs af 47 lande til en række landes data om fattigdom.

”Tilsammen giver undersøgelserne et klart billede af, at hverken ressourceknaphed, en knaphedstankegang eller at bo i et fattigt land øger menneskers tilbøjelighed til at være uærlige for egen vindings skyld,” konkluderer Lau Lilleholt Harpviken.

Fordomme kan blive selvopfyldende

I en sidste undersøgelse, hvor respondenter er voksne danskere, dokumenterer psykologerne, at de fleste mennesker – især mænd og personer med lav medgørlighed (på engelsk: ”agreeableness vs. anger”) – fejlagtigt tror, at folk, der bor i fattigere lande, er mere tilbøjelige til at være uærlige.

”I det hele taget viser forskningen, at mange mennesker har stærke overbevisninger om fattige mennesker: at de er dovne, umotiverede og har lav moral,” nævner Ingo Zettler.

Mens fattigdom i sig selv ikke fører til mere uærlighed, kan vores forestillinger om fattiges moral imidlertid have en betydning.

”Hvis folk generelt tror, at fattigere mennesker er mere uærlige, kan de være tilbageholdende med at handle med dem, investere i deres virksomhed, ansætte dem eller låne dem penge. Dermed kan det blive endnu sværere for mennesker at komme ud af fattigdommen,” vurderer Lau Lilleholt Harpviken og uddyber:

”Vores tro på, at fattige mennesker er mere uærlige, kan altså skabe en selvforstærkende mekanisme, der fastholder mennesker i fattigdom.”

Lau Lilleholt Harpviken og Ingo Zettler ser deres opdagelser som yderst relevante i den globale kamp imod fattigdom.

”Vores viden om, at fattige mennesker ikke er mere uærlige end andre, står ikke alene i modsætning til mange menneskers overbevisning, men også til fremtrædende økonomiske og psykologiske teorier. Det understreger vigtigheden af at sikre, at fattige ikke diskrimineres af virksomheder, myndigheder eller af samfundet som helhed,” påpeger Ingo Zettler.