Din evne til at genkende ansigter skal kunne undersøges bedre

De fleste af os kan genkende andre menneskers ansigter hurtigt og automatisk uden at tænke over, hvad vi gør. Vores evne til at genkende ansigter ændrer sig imidlertid, i takt med at vi bliver ældre, og kan også svækkes af hjerneskade eller demens.

Nogle mennesker udvikler aldrig evnen til hurtigt og præcist at se, hvem et ansigt tilhører. Nedsat ansigtsgenkendelse, uanset årsag, kan have store konsekvenser for et menneskes sociale interaktion og livskvalitet.

Et nyt projekt – 'Improving psychological assessment of face processing across the lifespan' – skal undersøge, hvad der rent faktisk sker med ansigtsgenkendelsen, og hvilke metoder der er bedst at bruge, når man skal vurdere menneskers evne til at genkende ansigter.

”Vi har få redskaber til at undersøge ansigtsgenkendelse i forskellige aldersgrupper. Det gør det vanskeligt at opdage og diagnosticere problemer med at genkende eller sætte navn på ansigter. Vi mangler simpelthen viden om, hvordan ansigtsgenkendelse udvikler sig gennem livet,” fortæller Randi Starrfelt, professor ved Institut for Psykologi.

Hun står bag projektet, som støttes med 3,1 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond. I projektet skal hun samarbejde med kliniske forskere ved Rigshospitalet og internationale eksperter i undersøgelse af ansigtsgenkendelse.

På jagt efter redskaber, der virker i Danmark

I Danmark findes der kun få kliniske tests af ansigtsgenkendelse, og de fleste af dem er gamle og med begrænsede kontroldata.

”For at kunne påvise og diagnosticere nedsat ansigtsgenkendelse nøjagtigt har vi brug for følsomme og specifikke neuropsykologiske tests. Samtidigt har vi brug for viden om, hvordan raske kontroller klarer sig i disse tests, hvis vi skal kunne afgøre, hvad der udgør en nedsat evne til at genkende ansigter,” forklarer Randi Starrfelt.

I tre delprojekter undersøger forskerne ansigtsgenkendelse og -benævnelse hos henholdsvis børn, voksne og ældre.

”Vores projekt vil bidrage med solidt funderede, kliniske testredskaber tilpasset en dansk kontekst. Vi vil besvare centrale videnskabelige spørgsmål om, hvordan evnen til at genkende ansigter udvikler sig fra barndom til alderdom,” slutter Randi Starrfelt.