Babyer er ikke egocentriske: Stoler mere på andres oplevelser end deres egne

Børn bliver ofte opfattet som egocentriske – og ikke helt uden grund. F.eks. er det veldokumenteret, at et 3-årigt barn en tendens til at bruge sit eget perspektiv, når det skal forudsige en andens handlinger. Også voksne har vanskeligt ved at se bort fra deres eget perspektiv, når de skal sætte sig i andres sted. Vores egocentriske tilbøjeligheder fortsætter gennem hele livet.

Historien er dog en anden, når vi taler om spædbørn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, hvor forskere har undersøgt otte og tolv måneder gamle spædbørns evne til at huske objekters placering.

Målet med projektet er at afprøve en teori om, at det lille barn har en såkaldt altercentrisk erkendelse: at spædbarnet stoler mere på andres observationer end på sine egne.

Går efter manden, ikke bolden

Først undersøgte forskerne, om spædbørn allerede ved otte måneders alderen kan huske placeringen af en genstand, hvis den bliver flyttet fra et sted til et andet. Til det brugte forskerne en animation, der viser et transportbånd eller en hånd, som flytter en bold om bag en skærm og derefter om bag en anden skærm.

”Når vi derefter afslører et af stederne som tomme, kigger børnene i længere tid på det sted, hvor bolden burde være. Det viser os, at børnene har en erindring om, hvor genstanden bevægede sig hen,” fortæller Velisar Manea, postdoc ved Institut for Psykologi, der har ledt forskningsprojektet.

For at undersøge, hvad andres opmærksomhed betyder for spædbørns hukommelse, lavede forskerne herefter et forsøg, hvor en animeret menneskefigur også fulgte boldens bevægelse.

”Mens bolden transporteres til sin første placering, kigger den animerede figur på bolden. Derefter dækker vi karakteren til, og spædbørnene er alene om at se flytningen af bolden til en ny position,” forklarer Velisar Manea og fortsætter:

”Som vi forudså, forventede spædbørnene at se bolden på det første sted, selv om de havde set den blive flyttet til den anden placering. De vægtede nemlig den animerede figurs opmærksomhed højere end det, de selv så efterfølgende.”

Forskergruppen lavede et kontrolforsøg, hvor den animerede figur følger boldens placering fra start til slut.

”Til vores overraskelse kiggede spædbørnene på begge placeringer i dette forsøg. De otte måneder gamle børn forventede tilsyneladende at se bolden begge steder, da figurens opmærksomhed var på begge placeringer,” siger Velisar Manea.

Selvsikkerheden kommer snigende

Men hvornår begynder barnet så at stole mere på sine egne iagttagelser? Svaret på det spørgsmål har forskergruppen bidraget til at opklare ved at lave tilsvarende forsøg med 12 måneder gamle børn.

”I modsætning til de otte måneder gamle børn kunne børnene på 12 måneder huske kuglens sidste placering i forsøget, hvor den animerede figur fulgte bolden fra start til slut,” konstaterer Velisar Manea.

Til gengæld kiggede de tolv måneder gamle spædbørn på begge placeringer i forsøget, hvor den animerede figur kun var med, da bolden blev placeret første sted.

”Det tyder på, at tolv måneder gamle børn er i en overgangsfase, hvor nogle spædbørn er mindre påvirkelige af andres perspektiv, mens andre stadig lader sig påvirke kraftigt,” vurderer Velisar Manea.

Og hvorfor er spædbarnets hukommelse så bygget til at først at stole mest på omverdenens iagttagelser – for så senere at blive mere egenrådig? Velisar Manea og hans kollegaer har et godt bud:

”Vi tror, at den altercentriske indstilling letter barnets læring på et unikt tidspunkt i livet, hvor dets motoriske umodenhed begrænser muligheden for at interagere med omverdenen,” foreslår han.