Mindeord for Thomas William Teasdale

Thomas William Teasdale, eller blot Tom Teasdale, som vi kendte ham på Institut for Psykologi, var en usædvanlig vellidt kollega og underviser gennem sit mangeårige virke på Københavns Universitet. Hans sympatiske og uselviske væsen efterlader mange af os med stor taknemmelighed, og han er dybt savnet. Også videnskabeligt efterlader Tom sig en vægtig arv, som vil leve fremover.

Tom var oprindelig fra Storbritannien og fik sin kandidatgrad i filosofi og psykologi fra University of St. Andrews i Skotland i 1967. I 1972 flyttede han til Danmark, hvor han først arbejdede som forsker og siden som klinisk assistent ved Afdeling for Psykiatri ved Kommunehospitalet i København. Tom havde også en mangeårig tilknytning til Center for Hjerneskade i København, hvor han blandt andet arbejdede som forskningskonsulent. I 1985 tog han sin ph.d.-grad (Fil.dr.) i psykologi fra Lunds Universitet, og i 1993 blev han fastansat som lektor i neuropsykologi ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Gennem hele sit arbejdsliv fastholdt Tom en stærk forbindelse til britiske universiteter. Som lektor tog han således på flere lange udlandsophold til MRC Cognition & Brain Science Unit, University of Cambridge, og vendte tilbage med stor inspiration til det danske forskningsmiljø. I 2007 blev han dr.med. ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet på en afhandling om kognitive, emotionelle og psyko-sociale konsekvenser af erhvervet hjerneskade; en forskningsgren, hvor han leverede mange originale bidrag. I 2018 blev han pensioneret fra Institut for Psykologi, men fortsatte ufortrødent som lektor emeritus med at publicere videnskabelige artikler og var helt til det sidste aktiv med at formidle sin forskning til offentligheden.

Ud over sit store arbejde inden for forskning i hjerneskade leverede Tom enestående bidrag til forståelsen af intelligensforskelle i den generelle befolkning. Han havde unik adgang til et enormt datamateriale fra årtiers intelligenstestning af danske værnepligtige, hvori han fandt mange originale sammenhænge, som har fået stor betydning for forskningsfeltet internationalt. For eksempel påviste han, at den markante stigning i vestlige befolkningers intelligensniveau i anden halvdel af det 20. århundrede, som er bredt dokumenteret internationalt, i Danmark blev afløst af et fald omkring årtusindskiftet for derefter at stabilisere sig. Så sent som i 2021, da han allerede var pensioneret, bidrog han til et studium, der overraskende viste, at intelligens ikke er relateret til antallet af hjerneceller. Som studerende og fagfælle var det fascinerede at høre, når han fortalte om dette stof, og vi er mange, der skylder ham stor tak for de indsigter, han har givet os.

Vi vil også huske Tom som en utroligt hjælpsom mand, der altid var klar til at dele ud af sin brede viden inden for statistik, psykologisk testning og neuropsykologi og ikke forventede noget til gengæld; en sjældent generøs indstilling i dagens konkurrenceprægede miljø på universiteterne. Mange studerende kender ham også for hans evne til at afdramatisere svære statistiske metoder i psykologien. Trods alle sine akademiske meritter var Tom en meget beskeden og uformel person, der altid livede op i selskabet med sin lune britiske humor og afslappede indstilling. Vi kommer til at savne hans store og små bidrag til det sociale liv på instituttet, fra de drilske 1. april-vittigheder til den klassiske juletradition med hans ”one-night band” (Tom var en stor Beatles-fan), hvor alle var velkomne til at spille med. I det hele taget efterlader hans varme og elskværdige person et stort tomrum, og vores tanker går til familien. Æret være Toms minde.

På vegne af Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

Emner