Mindeord for Peter Elsass

På vegne af Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

Peter Elsass blev dr. med. i 1986 med afhandlingen ”Continuous reaction times in cerebral dysfunction”. Efter en periode som professor i sundhedspsykologi på Århus Universitet blev han i 1996 ansat som professor i klinisk psykologi på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. På dette tidspunkt stod instituttet i en overgangstid, hvor fokus bevægede sig mod en mere empirisk, kvantitativt og internationalt orienteret forskning. Peter behøvede imidlertid ikke vælge side i de faglige diskussioner, for han favnede alle dimensioner af psykologien i sin forskning.

Peters faglige arbejde bar præg af stor faglig kreativitet, nytænkning og fleksibilitet, der betød, at han kunne bringe psykologien ud over de mere traditionelle grænser og i kontakt med andre områder. Han var en polyhistor med et stort vingefang og en stor eventyrlyst, som arbejdede inden for snart sagt alle psykologiske discipliner: Sundhedspsykologi, klinisk psykologi, neuropsykologi og kulturpsykologi; kvantitativ og kvalitativ forskning; human-, samfunds- og naturvidenskabelige perspektiver.

Peter var et evigt skrivende menneske, som bidrog med utallige internationalt publicerede peer-reviewede artikler. Samtidig var han en fremragende formidler – og lidt af en showman - der skrev og redigerede en lang række bøger med introduktioner til psykologiske emner så som sundhedspsykologi, positiv psykologi og psykologiske udredningsmetoder. Han skrev bøger for patienter og i sine senere år vigtige essays, ikke mindst bogen ”Kunsten at være alene” fra 2016. I denne bog får Peters videnskabelige interesse for ensomhed og spiritualitet en stærk personlig dimension gennem skildringen af et livstruende sygdomsforløb præget af psykotiske episoder og nærdødsoplevelser, som han beskriver med den åbenhed og saglighed, der var karakteristisk for ham.

Peter var også en rejsende filmskaber, der var medlem af Eventyrernes Klub og med stolthed bar tilnavnet ”Psykologiens Indiana Jones”. Fra starten til slutningen af sit voksenliv bidrog han med film, der dokumenterede mødet mellem vesten og andre kulturer. I to tidlige film, ”Jorden er vores mor” og ”Rejsen tilbage”, skildrer han oprindelige folks forskellige strategier over for mødet med den vestlige kultur. Og i arbejdet med filmen ”Kunsten at være alene” fra 2016 søgte Peter at nå en dybere forståelse af ensomhedens psykologi gennem møder med eneboere fra øst og vest – og gennem selv at isolere sig i en hule på grænsen til Tibet og videodokumentere forløbet.

Peters mange rejser og mange interesser betød, at der var perioder, hvor han var meget væk fra Institut for Psykologi. Men når han var til stede, var han virkelig til stede. Han var altid interesseret i, hvordan det gik hans venner og kolleger både fagligt og personligt, og mange af os vil tænke tilbage på gode samtaler hjemme hos Peter i hans fantastiske herskabslejlighed i det indre København, hvor man var omgivet af bøger og genstande, han havde samlet på sine rejser.

Nu hvor Peter er draget afsted på den sidste rejse, vil vi huske ham som en helt særlig kollega, der på forbilledlig vis forstod at samle psykologiens utallige facetter og formidle dem til både fagfæller og en bred offentlighed. Æret være hans minde.

Emner