Synkronisering, oxytocin og selvet

Synkronisering mellem omsorgsperson og spædbarn, den harmoniske koordinering af adfærd og rytmer mellem en omsorgsperson og et spædbarn, er et grundlæggende aspekt af menneskelig interaktion, som spiller en afgørende rolle for den tidlige sociale og kognitive udvikling. Fra fødslen indgår spædbørn og deres omsorgspersoner i synkroniserede interaktioner, såsom at spejle bevægelser, dele ansigtsudtryk og synge i kor. Denne synkronisering styrker ikke kun binding og tilknytning, men fremmer også positive resultater inden for selvregulering, empati og sociale færdigheder.

Hvad undersøgte vi og hvordan

I denne undersøgelse tester vi en ny hypotese om, at synkronisering faktisk kan undertrykke udviklingen af selvbevidsthed, en kritisk milepæl, der typisk opstår omkring det andet leveår. Denne hæmmende effekt tilskrives det faktum, at synkronisering fremmer selv-andre-integration, en tilstand, hvor grænserne mellem selvet og den anden er slørede.

For at teste denne hypotese påbegyndte vi i september 23, et longitudinelt studie, der følger 120 småbørn og deres omsorgspersoner fra de er 8 måneder, 12 måneder til 18 måneder gamle. Ved hvert besøg deltager dyaderne af småbørn og omsorgspersoner i 10 minutters fri leg, såvel som i en række adfærdsmæssige opgaver. Vi bruger også funktionel nær-infrarød spektroskopi (fNIRS) til at måle hjerneaktivitet i hvile og under leg. Småbørn og omsorgspersoner får også et par accelerometre, som de skal bære i en uge derhjemme, hvilket giver os mulighed for at gå ud over traditionelle observationsbaserede tilgange for at fange subtile udsving i bevægelse og timing, der er tegn på synkronisering. Ved at spore synkronisering over længere perioder vil vi undersøge dets forhold til hjerneaktivitet og oxytocinniveauer, oxytocin er et neuropeptid, der spiller en nøglerolle i sociale bånd og følelsesmæssig regulering.

Resultaterne af denne forskning har potentiale til at fremme vores forståelse af den rolle, som synkronisering mellem det lille barn og omsorgsperson spiller i den tidlige sociale udvikling. Ved at afdække de mekanismer, hvormed synkronisering påvirker selvbevidsthed og social kognition, kan forskere identificere nye mål for interventioner til fremme af en sund social udvikling.