Det behandler vi

Angst kan være meget invaliderende. Mellem 5-10 % af alle børn vil udvikle en angstlidelse i barndommen, og op mod 23 % af alle unge voksne vil have opfyldt kriterierne for en angstlidelse. Nedenfor giver vi nogle beskrivelser af de mest almindeligt forekommende former for angst. 

Separationsangst

Separationsangst starter ofte tidligt i barndommen, men nogle kan opleve, at denne type symptomer dukker op igen eller for første gang som unge voksne. Mennesker med separationsangst kan have svært ved at være væk fra én de holder meget af. Det kan være forældre eller en kæreste. Mennesker med separationsangst er meget bange for, hvad der kan ske med den elskede, når man er adskilt og kan frygte, at den elskede kommer slemt til skade, dør, går fra én eller at de på anden måde aldrig ses igen. Almindelige fysiske symptomer på separationsangst er hovedpine, kvalme eller følelsen af at skulle kaste op, når man skal være væk fra dem man holder af. Nogle er så bange for at være væk fra denne person, at det forhindrer dem i at deltage i ønskede aktiviteter, f.eks. passe sit job, gå i skole, være social eller sove ude.

Generaliseret angst

Nogle mennesker bekymrer sig om alt, og bekymringerne fylder en uhensigtsmæssig stor del af hverdagen. Mennesker med generaliseret angst kan f.eks. bekymre sig om at blive syg eller komme til skade, om at lave fejl eller gøre ting forkert, om andre vil kunne lide dem, terror, kriminalitet, klimaet og lignende. Mennesker med generaliseret angst vil i perioder bekymre sig meget, men i andre perioder mindre. Mange bekymringer starter med ”hvad nu hvis…” og man kan have svært ved at stoppe sine bekymringer selv. Man prøver måske at kontrollere, hvad der sker omkring en, så man hele tiden kan forudse, hvad der vil ske. Mennesker med generaliseret angst har ofte en række kropslige symptomer, f.eks. muskelsmerter, kvalme, svært ved at koncentrere sig fordi de er trætte, og har svært ved at falde i søvn, fordi de kan ligge i timevis om aftenen og tænke og tænke og tænke på, hvad der kan ske.

Social fobi

Nogle mennesker er meget bange for sociale situationer, fordi de er bange for, at andre skal tænke dårligt om dem. Det kan medføre, at man ofte er meget genert og tilbageholdende i selskab med andre. Man kan være bange for, at andre skal spørge om noget, købe ind, lave oplæg i undervisning eller på job, spørge fremmede om noget, eller tage på ’dates’. Mennesker med social fobi er ofte bange for, at blive negativt evalueret, f.eks. at andre skal synes, de gør noget ”pinligt” eller ”flovt”. Ofte vil man undgå fremmede, uvante, sociale situationer, men nogle vil også undgå klasse- eller jobsammenhænge, selvom de kender stedet. Fordi man ofte trækker sig fra kontakt med andre, vil man ofte føle sig ensom og socialt isoleret, selvom man måske er vellidt blandt andre.

Specifik fobi

Nogle mennesker oplever en ekstrem angst for en bestemt situation eller genstand. Dette kan være f.eks. opkast, edderkopper, mørke, nåle, transportmidler eller elevatorer. Man kan være så bange, at alene tanken om det frygtede vil udløse angst. Man kan reagere med rysten/skælven i kroppen, hjertebanken, sved, gråd eller blive vred over at skulle være i nærheden af det frygtede. Angsten forsvinder typisk, når man fjerner sig fra det frygtede. Mennesker med specifikke fobier vil derfor prøve at undgå at være i nærheden af de ting eller situationer, som de er bange for.

Panikangst

Nogle mennesker oplever gentagne, korte men intense angstanfald, der kommer helt ud af det blå, uden nogen forklaring. De befinder sig ikke i en skræmmende situation og tænker heller ikke nogle skræmmende tanker, men oplever voldsomme fysiske symptomer, som ofte optræder sammen med angsten for at dø, miste kontrollen eller miste forstanden. Oplever man dette gentagne gange kan det også medføre, at der er steder man undgår at komme steder, hvor man tidligere har oplevet anfaldene og i ”angst for at blive angst”.

Agorafobi

Agorafobi handler om en frygt for at kunne komme ud for en ubehagelig følelse i kroppen, f.eks. en følelse af stærkt angst, at få dårlig mave, opkast eller hjerteanfald, uden at kunne komme væk eller få hjælp. Det kan medføre en frygt at forlade hjemmet, fordi man frygter, at man kan få denne ubehagelige følelse. Mennesker med agorafobi kan frygte at være i store menneskemængder, at færdes offentlige steder eller alene. Ofte vil man lægge mærke til udgange, når man f.eks. er i indkøbscentre, til koncerter eller i biografen, så man hele tiden ved, hvordan man kan komme væk, hvis angsten melder sig. Personer med agorafobi vil ofte forsøge at undgå at komme steder, der måske kan udløse angst. Nogle oplever angstanfald, hvor hele kroppen reagerer voldsomt på angsten.

Sygdomsangst

Sygdomsangst er en angstlidelse hos voksne, som er karakteriseret ved frygt for at have en eller flere alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme. Mennesker med sygdomsangst har en tendens til at overfortolke fysiske symptomer eller almindelige kropslige fornemmelser, og tror at dette er tegn på alvorlig sygdom. For at håndtere de mange tilbagevendende bekymringer, bruger mange ofte meget tid på at kropsscanne, google symptomer på nettet, søge beroligelse hos andre, opsøge læge mv., alt sammen for at afkræfte bekymringen. Det kan gøre det svært at følge med på studiet, koncentrere sig på jobbet, være mentalt til stede socialt eller gøre det ubehageligt at være alene, fordi de tilbagevendende tanker forstyrrer.

Nogle mennesker har mange tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Mennesker med OCD får gentagne tilbagevendende tanker, ideer eller billeder i hovedet, som de har meget svært ved at ignorere. Tvangstankerne opleves som meget ubehagelige, og fordi de dukker op igen og igen, fører de til et højt angstniveau. Tankerne kan f.eks. handle om, at man kommer til at skade nogen, eller smitte andre, fordi man har fået bakterier på sig. De kan også handle om religiøse eller seksuelle temaer. Mennesker med OCD kan også have tvangshandlinger, hvor man føler sig nødsaget til at gøre bestemte ting for at undgå at noget frygteligt vil ske, eller for at få en ubehagelig følelse til at stoppe. Det kan f.eks. være at vaske hænder igen og igen eller tjekke ting igen og igen.

Depression er en af de mest hyppige psykiske lidelser hos voksne. Op til ca 25 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd oplever en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Tristhed og depression forekommer også som følgesymptom hos mange mennesker, der lider af angst. Undgåelsen, der er en naturlig adfærd, når man har angst, kan medføre social isolation, inaktivitet og at man trækker sig fra lystbetonede aktiviteter, hvilket kan medføre øget tristhed. Nedenfor giver vi en beskrivelse af de mest almindelige tegn på, at man er depressiv.

Mennesker, der har en depression, er meget triste og nedtrykte. Det er ikke en forbigående tristhed, som man kan opleve, når ens kæledyr dør, venner flytter væk, man slår op med en kæreste, eller har mistet sit job. Denne sindstilstand er meget værre, mere ”konstant” og sværere at komme ud af. Mennesker, som er depressive, oplever at have svært ved at have det sjovt og kunne glæde sig over ting i hverdagen, de før fandt glæde ved. De oplever at have manglende lyst til ting de ellers plejer, at have lyst til. De føler sig energiforladte og modløse. Almindelige symptomer på depression er også søvnproblemer, ændring i appetit, dårlig selvtillid eller selvværd og for nogle selvmordstanker. Nogle mennesker oplever også at føle sig mere vrede og at have en kortere lunte end normalt.

Mange børn og unge med enten angst eller depression kan have svært ved at komme eller blive i skole. Det kan spænde fra vægring mod specifikke fag til fuldstændig undgåelse af skole i længere perioder. Problematisk skolefravær er alvorligt, da børn med længere tids fravær mister muligheden for vigtig udvikling både fagligt og socialt. Derfor er det afgørende at sætte ind så tidligt som muligt, for at barnet/den unge igen kan trives og få en normal hverdag.

På Center for Angst har vi erfaring med at behandle skolevægring. Årsagerne til det problematiske fravær kan være mange. Vi foretager derfor altid en grundig undersøgelse, inden behandling iværksættes for at afdække årsagen til, at barnet/den unge har svært ved at komme i skole. Har barnet/den unge angst, er det måske svært at være adskilt fra forældrene, barnet bekymrer sig uforholdsmæssigt meget om sin faglige præstation eller frygter, at kammeraterne vil grine. Mange børn har også svært ved at sætte ord på, hvad de frygter ved at skulle i skole – de oplever fysiske symptomer som mavepine, hjertebanken eller vejrtrækningsproblemer, når bare de nærmer sig skolens matrikel. På Center for Angst kan vi hjælpe forældre og børn med at blive klogere på, hvad det er, barnet frygter ved at skulle i skole. På baggrund af undersøgelsen skræddersyer vi et behandlingstilbud, der arbejder målrettet med, at barnet/den unge gradvist kan vende tilbage til skolen og få en normal hverdag igen. Vi tilbyder også forældresamtaler, netværksmøder og kontakt med skolefagligt personale.