15. september 2021

Holder du din hjerne skarp i fritiden, har du større sandsynlighed for bedre mental sundhed

Mental sundhed

Det gælder om at gøre noget i fritiden, der udfordrer hjernen. Det er især blandt de, der keder sig på jobbet eller uddannelsen, at udfordrende hobbyer er forbundet med bedre mental sundhed, viser ny forskning.

To spiller skak
Foto: Karolina Grabowska, Pexels.

Er du i gang med at lære et nyt sprog eller spille på et instrument – eller har du andre intellektuelt stimulerende hobbyer – så har du større sandsynlighed for bedre mental sundhed.

Det fastslår et nyt studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Mental Health and Social Inclusion.

Det er første gang, at forskere har undersøgt, hvordan fritidsaktiviteter hænger sammen med bedre mental sundhed, samt hvilke befolkningsgrupper der ser ud til at have større gavn af udfordrende fritidsaktiviteter.

I studiet har 2.406 danskere i alderen 16-64 år svaret på spørgsmål om deres mentale velbefindende, og om de for eksempel håndterer problemer godt, har overskud af energi og føler sig optimistiske, samt om de har symptomer på angst eller depression. 

Samtidig har de besvaret spørgsmål om, hvor ofte de engagerer sig i udfordrende fritidsaktiviteter, og hvorvidt de føler sig udfordret på deres arbejde eller uddannelse, eller om de keder sig eller har for lette opgaver.

”Studiet viser, at jo oftere man engagerer sig i udfordrende fritidsaktiviteter, jo bedre mental sundhed, og jo færre symptomer på psykiske problemer oplever man,” forklarer Ziggi Santini fra Statens Institut for Folkesundhed, en af forskerne bag studiet.

Han tilføjer, at især to befolkningsgrupper skiller sig ud.

”Det drejer sig om de personer, der føler sig mindre udfordret på arbejdet eller i skolen, og i særdeleshed de, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse. Her finder vi den stærkeste sammenhæng mellem udfordrende fritidsinteresser og bedre mental sundhed,” siger Ziggi Santini. 

Socialt aktiv i fritiden

Deltagerne er også blevet spurgt, om de er socialt aktive i fritiden, det vil sige, om de eksempelvis er med i en bog- eller løbeklub, går i en kortspilsklub eller dyrker andre fritidsinteresser sammen med andre mennesker.

Deltagerne er samtidig blevet spurgt, om de har tætte kolleger eller studiekammerater.

Her er mønsteret det samme som for de udforende fritidsaktiviteter, fortæller forsker Line Nielsen, som også står bag studiet.  

”Vi finder en klar sammenhæng mellem deltagelse i fritidsaktiviteter sammen med andre og bedre mental sundhed. Og det er især de, der ikke har tætte kolleger eller studiekammerater, og i endnu højere grad de, der ikke er i arbejde eller uddannelse, hvor sammenhængen mellem sociale fritidsaktiviteter og bedre mental sundhed er stærkest,” siger Line Nielsen.

Mere specifikke indsatser

Undersøgelsen er baseret på et såkaldt tværsnitsstudie, og forskerne kan derfor ikke sige, om de ville opnå samme resultater, hvis de fulgte personer i studiet over længere tid.

Dog viser et tidligere og længerevarende studie om venskaber lignende resultater, fortæller Line Nielsen. Hun håber, at de nye resultater kan bidrage med viden til arbejdet med mental sundhedsfremme. 

”Vi viser, hvilke befolkningsgrupper, der ser ud til at have mest gavn af at engagere sig i noget socialt eller intellektuelt udfordrende i fritiden. Derfor peger resultaterne på, at nogle mentalt sundhedsfremmende indsatser med fordel kan målrettes og gøres mere specifikke fremover,” siger Line Nielsen. 

Line Nielsen og Ziggi Santini er tilknyttet forskningsgruppen ABC for mental sundhed, som er finansieret af Nordea-fonden.