Theta2: 8 måneder gamle børn ser ud til at værdsætte det, andre finder interessant

Længe før de kan tale, er spædbørn opmærksomme på, hvad menneskerne omkring dem retter deres opmærksomhed mod. En lang række undersøgelser viser, at spædbørn lærer mere om et objekt, når en anden person har set på det først – som om den andens opmærksomhed markerer objektet som værd at vide noget om.

Vores egen forskning tyder på, at denne tendens kan være overraskende stærk: i et tidligere studie huskede otte måneder gamle børn, der så en voksen kigge hen mod et skjult stykke legetøj, det nogle gange dér, hvor den voksne havde rettet sin opmærksomhed – selv efter at have set det blive flyttet et andet sted hen.

Hvad undersøgte vi og hvordan

Hvis spædbørn behandler målene for andres opmærksomhed som særligt værdifulde, burde vi kunne se det i hjernen i det øjeblik, et sådant objekt dukker op. Vi fokuserede på en hjernerytme kaldet theta-aktivitet, som vi måler ud fra den elektriske aktivitet, vi registrerer på hovedbunden med en elektroencefalografi-hætte (EEG). Theta er blevet knyttet til en slags "parathed til at lære" og har en tendens til at blive stærkere, når noget er ved at blive lagret i hukommelsen.

Otte måneder gamle børn så en person på en skærm kigge hen mod en af to skærme, der hver skjulte et objekt. Personen forsvandt derefter, og den ene skærm blev sænket for at afsløre, hvad der var bag den. Det er vigtigt at bemærke, at børnene aldrig rent faktisk så den voksne kigge på en genstand – de kunne kun udlede, at den voksne havde rettet sin opmærksomhed mod det ene sted. Vi sammenlignede hjernens reaktion, alt efter om det afslørede objekt kom fra det sted, der var blevet kigget mod ("cued"), eller fra det andet ("uncued"). Senere, i en kort hukommelsestest, dukkede hvert objekt op igen ved siden af en let ændret udgave af sig selv, og vi målte, hvilken af dem barnet foretrak at kigge på.

Vi fandt øget theta-aktivitet bag på hovedet (de visuelle områder), når et objekt blev afsløret på det sted, den voksne havde rettet sin opmærksomhed mod. Og jo stærkere denne reaktion var, desto mere foretrak barnet senere det oprindeligt cuede objekt – et tegn på, at det huskede det. Objekter fra det sted, der ikke var blevet kigget mod, blev også husket, men på en anden måde: her havde børnene en tendens til i stedet at foretrække den nye, ændrede udgave.

Tilsammen peger disse resultater på to ting, der sker sideløbende. Spædbørn husker objekter, uanset om en anden har kigget på dem eller ej – men når et objekt har været genstand for en anden persons opmærksomhed, ser de ud til at tillægge den særlig værdi og viser det ved at vælge at vende tilbage til det senere. Med andre ord: allerede ved otte måneders alderen er det, andre finder værd at være opmærksomme på, med til at forme, hvad jeres barn behandler som værd at vide noget om.

Vi er i øjeblikket ved at teste en ny version theta3, forskellen med denne nye version er, at personen aldrig ser objektet, personen kigger til en af to sider og forsvinder så, kun derefter dukker et objekt op på skærmen - så små børn kan, hvis de drager nogen konklusion, ikke konkludere, at personen netop har kigget på det mest attraktive af de to objekter eller har en præference for det objekt. Slutteligt undersøger vi som i theta2 om barnet kan genkende objekterne, ved at vise dem to objekter, hvor det ene er et de har set tidligere.