Hvordan forstår spædbørn andre mennesker? (Attribution-studiet)

Spædbørn er meget gode til at lære af andres handlinger. Når de ser en person gentagne gange vælge et objekt frem for et andet, husker de måske ikke blot det specifikke valg, men drager også en konklusion om, hvad personen kan lide eller foretrækker. Tidligere undersøgelser tyder på, at spædbørn undertiden kan generalisere en persons valg fra et enkelt objekt til en bredere kategori. Hvis en person for eksempel vælger en dukke, men ikke en lastbil, kan spædbørn forvente, at personen senere vil vælge en ny dukke frem for en ny lastbil. I denne undersøgelse undersøger vi, om spædbørn virkelig repræsenterer en persons præference på kategoriniveau, eller om de blot reagerer på den perceptuelle lighed mellem objekterne.

Hvad undersøgte vi og hvordan

I denne undersøgelse viser vi børn en aktør, der gentagne gange vælger mellem to visuelt ens, nye objekter, som dog tilhører forskellige topologisk definerede kategorier: fyldte og hule. Aktøren vælger konsekvent det ene objekt frem for det andet, for eksempel det hule frem for det fyldte. Under testen ser børnene derefter den samme aktør vælge mellem to nye objekter, som igen er visuelt ens, men adskiller sig på samme måde: det ene er fyldt, og det andet er hul. Hvis børnene forventer, at aktøren vælger det nye objekt fra den tidligere foretrukne kategori, tyder det på, at de har tilskrevet aktøren en præference på kategoriniveau.

Denne forsøgsopbygning giver os mulighed for at undersøge små børns tilskrivning af præferencer på kategoriniveau uden at være afhængige af velkendte objektnavne, etiketter eller forudgående viden om objekttyper. Det hjælper os også med at mindske risikoen for, at børnene blot sammenholder test objektet med det tidligere valgte objekt på baggrund af åbenlyse overfladiske ligheder. I stedet kan vi undersøge, om små børn kan anvende en dybere topologisk skelnen – fyldt kontra hul – til at identificere, hvilken kategori aktøren foretrækker.

For at måle små børns forventninger anvender vi både blikvarighed og pupillometri. Blikvarigheden giver os mulighed for at undersøge, om børnene ser længere på aktøren, når denne handler på en uventet måde. Pupillometri giver et yderligere mål for børns kognitive bearbejdning, da ændringer i pupilstørrelse kan afspejle, hvor stærkt de reagerer på forskellige udfald.