Andres blik virker relevant, men hvor vigtigt er det egentlig? (DA-studie)

Spædbørn af en social art, der lever i et miljø, hvor viden og intelligens giver de største fordele, nemlig menneskebørn, bruger sandsynligvis andre til at finde ud af, hvad de skal lære. Selv når vi ikke aktivt leger med dem eller underviser dem, observerer de os og følger vores handlinger og opmærksomhed.

Hvad undersøgte vi og hvordan

Tidligere forskning har vist, at babyer ikke kun følger blikket, men også lærer mere om et objekt, hvis det er genstand for andres blik. I tidligere studier fandt vi beviser for, at de ikke kun lærer mere om et objekt, der er genstand for fælles opmærksomhed, sammenlignet med andre objekter, men at de synes at huske tilstanden af det objekt, der er genstand for fælles opmærksomhed, bedre end en ny tilstand af det samme objekt, som de kun ser alene. Det vil sige, at de husker mindre af det, de lige har set selv, men mere af det, de tidligere har set sammen med en anden, selvom det er det samme objekt (Manea et al., 2023) . Tilstanden var en af to gemmesteder: 8 måneder gamle børn kunne se en animeret figur (agenten) se en bold blive gemt på sted A. Derefter forlader agenten scenen, og babyerne alene ser bolden blive flyttet til sted B af et transportbånd. Vi målte, hvor lang tid de kiggede på hvert sted, når det viste sig at være tomt, ud fra den antagelse, der er almindelig i studier af spædbørn, at de viser større interesse for ting, de ikke helt forstår: her forventet kontra uventet fravær.

I den aktuelle undersøgelse ønskede vi at afprøve grænserne for denne afhængighed af andre ved hjælp af en enklere forsøgsopstilling. Vi viste en enkelt gemme-hændelse, mens agenten også var til stede. Børnene blev inddelt i to grupper: I gruppen »Sane Agent« fulgte agenten bolden under gemme-hændelsen. Den afgørende test er det, vi spøgefuldt kalder “Deranged-betingelsen”, hvor den animerede agent kiggede mod den modsatte side. Bolden bevæger sig mod A, men agenten kigger mod B. Vi viser igen to fravær, placeringerne A eller B, og måler, hvilket fravær der er mest interessant for babyerne. Er de kun interesserede i, hvad andre fokuserer på, uanset hvad den reelle situation er?

Resultater

De foreløbige resultater tyder på, at børnene kiggede længere på det sted, hvor den “forvirrede” agent kiggede hen. Samtidig kiggede børnene i forsøget med den normale aktør også længere på afsløringen på det sted, hvor der ikke skete noget: et resultat, der stemmer overens med virkeligheden (det forventede fravær af bolden). Dette gør det umuligt at fortolke resultatmønstret i forhold til de hypoteser, der testes. Spædbørnenes opmærksomhed syntes her blot at være drevet af, at der skete noget på det sted, hvor der ikke var sket noget før. Vi forsøger i øjeblikket at komme til bunds i dette spørgsmål ved sammen med et partnerlaboratorium i Tyskland at teste en ny version af originalen, der stiller det samme spørgsmål: Hvilken relativ betydning har andres opmærksomhed for spædbørns hukommelse?