Blickets

Dette studie undersøgte kausal (årsag) ræsonnement hos små børn. At søge forklaringer og afdække årsagsmekanismerne bag begivenheder, som vi observerer, er muligvis noget, kun mennesker gør, og det er afgørende for at lære om den komplekse verden, som spædbørn interagerer med i hverdagen. Vi ønskede at finde ud af, hvordan og i hvilken alder små børn begynder at ræsonnere om årsager og virkninger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Specifikt undersøgte vi i dette studie, om små børn er klar over, hvornår de oplysninger, de observerer, er forvirrende (ikke nok beviser til at drage konklusioner) eller ej, og om de laver de korrekte forudsigelser på baggrund af sådanne observationer. Fordi spædbørns evne til at handle og have indflydelse på verden, stadig er begrænset, er anerkendelse af disse muligheder for læring et afgørende element i deres udvikling af kausale ræsonnementskompetencer.

Små børn fik vist videoer, hvor en voksen præsenterede forskellige genstande og de virkninger som disse genstande havde, når de blev placeret på en musikmaskine.

De genstande, der fik maskinen til at spille musik, blev sorteret i den ene boks, og de, der ikke lavede musik, blev sorteret i den anden boks. Derefter undersøgte vi, om de små børn forstod, i hvilke situationer de kunne finde ud af, om en ny genstand fik musikken til at spille eller ej.

Til at undersøge dette målte vi de små børns hjerneaktivering. De hidtidige resultater viser, at småbørn forstår, hvornår de kan lære om det nye objekt, og hvornår de ikke kan. Vi kan se mere aktivitet (rød farve) i forsøgene, hvor småbørn kan lære om det nye objekt.

Læring ikke mulig Læring mulig

Derudover så vi også på småbørns øjenbevægelser for at se, om de små børn lærte og forudså, hvilken kasse de nye genstande skulle placeres i. 

 

 

 

 

 

 

Ph.d. i psykologi
Tenure track adjunkt

 

 

 

Om studiet

Blickets-studiet er afsluttet.

Kontakt

Katarina Begus
Tenure track adjunkt i Center for Småbørns Kognition
khb@psy.ku.dk