”Trivsel er noget, vi skaber sammen”

I diskussionen om børn og unges trivsel har vi ikke været gode nok til at skelne mellem forbipasserende ubehag, længerevarende mistrivsel og psykisk sygdom.

”Det almindelige er blevet sygeliggjort, og en generation af børn og unge er efterladt med et diagnostisk vokabularium til at forstå alment menneskelige forhold.”

Sådan skriver Trivselskommissionen i indledningen af deres rapport. Og hvad skal vi så gøre ved det?

”Vi skal først og fremmest være tydeligere i forhold til, hvad vi taler om, når vi taler om trivsel. Derudover skal vi på den ene side skabe gode og mere tålelige rammer for børn og unge – og samtidig skal vi hjælpe den enkelte og vores fællesskaber til at kunne tåle mere,” nævner Vibeke Koushede og uddyber:

”Ingen skal selvsagt tåle det utålelige, men om vi vil det eller ej, rummer tilværelsen også udfordringer og nedture. Trivsel handler om at kunne være i og håndtere både gode og svære omstændigheder – og det er et fælles ansvar at sikre.”

Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder.

Kommission blev øjenåbner

Livet som studerende spænder også fra det sjove til det svære. Khalil Abdeddaim, som læser jura, var selv spændt hårdt for på studiet, da han blev en del af Trivselskommissionens arbejde. Og netop de spørgsmål, som kommissionen arbejdede med, fik ham til at reflektere over sin egen situation.

”Jeg har virkelig fået en bedre forståelse for, at bare fordi jeg står i en utrolig hård periode, er det ikke ensbetydende med, at jeg er ved at gå helt ned med stress og må droppe ud af studiet,” siger han og uddyber:

”Jeg havde det rigtig svært, da jeg skrev min bacheloropgave. Jeg jonglerede med mange ting på samme tid, men jeg kom igennem det. Og jeg lærte noget om, hvor min grænse går – og hvad jeg skal gøre for ikke at komme i samme situation igen.”

Vi skal tale om udbredte misforståelser

Både Vibeke Koushede og Khalil Abdeddaim nævner studiestarten som en kritisk periode. Mange studerende bliver overvældet af en stor informationsstrøm og kan føle sig hægtet af, inden man overhovedet er kommet i gang.

”Jeg tror, at det er vigtigt for de studerende at forstå, at universitetet ikke er et sted, hvor alle har styr på det hele fra starten af. Der er en grund til, at det er et længere forløb, hvor man gradvist lærer at blive bedre til mange forskellige ting og klogere," siger Khalil Abdeddaim.

Vibeke Koushede supplerer:

"Mange har den misforståelse, at alle andre passer bedre ind, at alle andre har tjek på tingene. Vi skal blive bedre til at tale om, at det som studerende er normalt indimellem at føle, at man mister overblikket, at føle sig presset og tvivle på sig selv,” siger hun og tilføjer:

”Og så kan vi hjælpe hinanden gennem tydelig forventningsafstemning, klare rammer og gode læsegrupper”.

Mange gode fællesskaber

Noget af det, der kan hjælpe en igennem svære perioder i studielivet, er gode fællesskaber.

"Der er rigtig mange muligheder for at komme ind i forskellige fællesskaber som studerende på KU – ikke mindst gennem alle vores studenterforeninger," siger Vibeke Koushede.

Hun nævner KU Studenteridræt som eksempel på en forening, hvor både fællesskabet og den fysiske aktivitet kan højne ens trivsel.

Khalil Abdeddaim er selv frivillig i NGO’en GAME, der kombinerer gadeidræt og streetkultur. Efter starten på jura overvejede han at droppe det frivillige arbejde, men han endte med at blive i GAME.

”Det var idéen om, at nu skulle jeg fravælge alt, der ikke var nødvendigt for min videre uddannelse. Men jeg indså, at GAME gav mig en masse andet, som universitetet ikke gjorde, og det er jeg rigtig glad for i dag. Det er et frirum for mig. Her er der intet, der handler om studierne, men alene om at kunne være en del af fællesskab – og skabe et fællesskab for børn og unge,” siger han.

Khalil Abdeddaim mener, at man næsten altid finde en smule tid til at dyrke fritidsinteresser og fællesskaber ved siden af studierne.

”Det behøver ikke at være organiseret som en forening. Jeg kender folk, der mødes i en kaffeklub. Andre går en tur med nogle venner fast en gang om ugen,” nævner han.

Trivsel er et fælles ansvar

Vibeke Koushede er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor man i de senere år har arbejdet med at styrke de studerendes trivsel. Det er sket i regi af SAMF Studieliv, herunder initiativet ”Sammen på SAMF – ABC for mental sundhed på universitetet”.

”Målet er, at de studerende bliver mere bevidste om, hvad de kan gøre for at styrke egen og andres mentale sundhed. Og så skal projektet fremme fællesskaber og et godt studiemiljø ved at have fokus på rammer og betingelser på studiet og campus,” forklarer hun.

Sideløbende har Københavns Universitet og fem andre universiteter indgået et trivselsløfte i samarbejde med DJØF’s Trivselsalliance. Målet er her at forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage den i de faglige aktiviteter.

”Her på universitetet kræver det en indsats fra både studerende og undervisere, når vi skal højne vores trivsel. Vi skal derfor have trivsel ind i uddannelserne – f.eks. ved at sikre, at underviserne har de rette værktøjer til at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø. Og at vi laver indsatser, som styrker de studerendes tilhørsforhold til uddannelsen. Vi er hinandens studie- og arbejdsmiljø,” slutter Vibeke Koushede.

Læs kort om Trivselskommissionens anbefalinger eller læs hele rapporten her.