Børns emotionsregulering i daginstitutionen

Det lille barn møder mange udfordrende situationer i daginstitutionen – situationer, som ofte fører store følelser med sig.  Vi ved, at børns evne til at regulere følelser har betydning for deres udvikling og senere trivsel. Men hvad kendetegner hensigtsmæssig emotionsregulering i førskolealderen? Hvornår kan vi tale om, at børns strategier til at håndtere følelser er uhensigtsmæssige eller underudviklede? Og ikke mindst: Hvordan kan man i daginstitutionskonteksten støtte børns udvikling af hensigtsmæssige emotionsreguleringsstrategier?

Baggrund for projektet

Der er stor enighed i forskningen om, at evnen til at regulere følelser er vigtig i mange aspekter af livet. Blandt andet er børns evne til at regulere følelser associeret med gode relationer med jævnaldrende, produktivitet og succes i skolen, generel trivsel, optimisme og selvtillid. En lav grad af emotionsregulering er associeret med aggressiv adfærd og vanskeligheder med at følge regler. Samtidig indgår emotionel dysregulering som et symptom i mange psykopatologiske tilstande, heriblandt autismespektrumforstyrrelser, angstlidelser, spiseforstyrrelser og affektive lidelser.

Fordi emotionsregulering er en vigtig brik i det samlede puslespil, der udgør barnets udvikling, er det meningsfuldt at støtte børns evne til at udvikle gode, velfungerende strategier til at regulere deres følelser - og at gøre dette tidligt i deres liv. Evnen til at regulere følelser udvikles blandt andet i relationen til omsorgspersoner. Foruden barnets forældre har mange danske børn også professionelle omsorgspersoner, som de er sammen med mange timer dagligt i vuggestuen eller børnehaven. Derfor er daginstitutionsområdet en oplagt kontekst for både tidlig opsporing og forebyggende indsatser i forhold til at støtte børns følelsesmæssige udvikling.

Formål med projektet

Formålet med projektet er:

1. At undersøge, hvordan emotionsreguleringsstrategier og emotionel dysregulering kan observeres systematisk hos 1-5-årige børn samt at vurdere, hvordan eksisterende observationsmetoder er blevet udviklet og valideret.
2. At evaluere, hvor stor enighed der er imellem både observations- og spørgeskemabaserede metoder i forhold til hvilke parametre, emotionsregulering vurderes ud fra.
3. At udvikle en pilot-version af et observationsbaseret instrument til vurdering af børns emotionsregulering, som er praktisk anvendeligt i en dansk daginstitutionskontekst.

Metode

Første del af projektet er udformet som et systematisk review, hvor observationsredskaber til vurdering af 1-5-årige børns emotionsregulering kortlægges og evalueres i forhold til deres psykometriske kvalitet. Reviewet vil danne baggrund for kvalitative og kvantitative analyser af instrumenters måder at operationalisere emotionsregulering på og graden af enighed på tværs af instrumenterne i forhold til, hvad der undersøges.

Udviklingen af et observationsbaseret instrument til vurdering af emotionsregulering hos børn i en daginstitutionskontekst vil ske på baggrund af dels en kvalitativ delphi-undersøgelse og dels kvantitative IRT-analyser baseret på observationer i danske daginstitutioner.

Bidrag

Emotionsregulering er et velundersøgt område, men der er mangel på overblik, særligt i forhold til, hvordan emotionsregulering kan undersøges via observationer, hvordan de eksisterende undersøgelsesmetoder er validerede og i hvilken grad redskaberne måler det samme eller noget forskelligt. Dette ph.d.-projekt vil bidrage til at skabe dette overblik og samtidig bygge bro mellem forskning og praksis ved at bringe viden om, hvordan børns emotionsregulering kan vurderes systematisk, ud i praksis.