ADBB i Danmark
ADBB i Danmark: En national kortlægning af implementering, forekomst af og risikofaktorer for social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn på tværs af landet.
Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) har siden 2015 uddannet sundhedsplejersker i Alarm Distress Baby Scale (ADBB) metoden, og i dag er sundhedsplejersker i 82 ud af landets 98 kommuner uddannet og certificeret i ADBB. Det betyder, at vi for første gang i Danmark i regi af sundhedsplejen har et universelt, stort set landsdækkende redskab til en systematisk og standardiseret tidlig opsporing af børn, som udviser vanskeligheder i deres sociale kontakt og udvikling. Og til på den baggrund at sætte ind med tidlig hjælp og støtte til de spædbørn og familier, som har behov for det.
Dette projekt undersøger:
- Hvordan ADBB anvendes på tværs af kommuner
- Hvad risikofaktorer udgør i forhold til social tilbagetrækning hos forældre og barnet selv
- Hvad forekomsten af social tilbagetrækning er på tværs af landet
På nuværende tidspunkt har 63 af de 82 kommuner, hvor ADBB er implementeret, takket ja til at deltage i projektet. Vi håber, der kommer flere med, idet de kommuner, der har implementeret ADBB-metoden i løbet af 2020 først er blevet inviteret til at deltage i projektet i løbet af foråret 2022.
Projektet er baseret på data fra Sundhedsplejejournaler og på nuværende tidspunkt er der indgået samarbejde med 63 ADBB kommuner fordelt på 20/29 kommuner i Region Hovedstaden (69,0%), 14/19 kommuner i Region Midtjylland (73,7%), 7/11 kommuner i Region Nordjylland (63,6%), 10/17 kommuner i Region Sjælland (58,8%) og 12/22 kommuner i Region Syddanmark (54,5%).
Det første formål med den nationale kortlægning af ADBB i Danmark er at afdække implementeringen på tværs af landet. I CIF anbefaler vi, at sundhedsplejerskerne rutinemæssigt udfører en ADBB observation. Men det er op til de enkelte kommuner at fastlægge egentlige retningslinjer ift. hvor ofte børnene skal observeres med ADBB. I dette studie vil vi undersøge om retningslinjer for antal af og tidspunkt for ADBB observationer, påvirker antallet af børn, hvor en ADBB observation giver anledning til bekymring.
Det andet mål med den nationale kortlægning er at afdække sammenhænge mellem tegn på social tilbagetrækning og risikofaktorer hos forældre og spædbørn. Vi har tidligere fundet, at præmaturitet prædikterer mere social tilbagetrækning i alle aldre, og at mødres depressive symptomer også prædikterer social tilbagetrækning, når barnet er 2-3 måneder (Stuart et al, accepted). I dette studie vil vi i dette større sample se, om vi kan bekræfte dette og også undersøge sammenhænge med andre risikofaktorer.
Det tredje formål med undersøgelsen er at kortlægge forekomsten i social tilbagetrækning blandt spæd- og småbørn i Danmark. Vi forventer, at der vil være variation på tværs af kommunerne/regionerne, blandt andet begrundet i forskelle i forekomst af risikofaktorer, såsom forældres depressive symptomer.
Ved henvendelser og spørgsmål kontakt venligst:
Anne Christine Stuart
ach@psy.ku.dk
+45 35 32 63 96
Mød projektgruppen
|
|
|
Om projektet
Projektet er støttet af Trygfonden og løber til og med 2025.