Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, forår 2022

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 7. februar 2022
Der er ikke undervisning på helligdage samt mandag – onsdag før påske.
 
Praktik starter for alle studerende i uge 6.

KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering. 

Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder. 

Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, CSS 35-3-12  v/Ann-Louise Holten m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention

How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes? 

These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations.  

Key topics covered in the course are:

Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;

Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention; 

Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels.  

Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1: Monday 10-13 Lokale CSS 2-2-02 / Paul Conway

Seminarhold  10 uger med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december      


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 8-10 Lokale CSS 35.01.44 v/Johanne Smith-Nielsen, Stig Poulsen m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6– Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december  


Seminarhold 1 v/ Anne Ranning - Psykisk sygdom i flere generationer– perspektiver i forebyggende indsatser

Forebyggelse i mental sundhed er relativt uopdyrket fagområde, der potentielt kan få afgørende betydning for den mentale folkesundhed, og hvor psykologers faglighed er et essentielt bidrag. I Danmark har ca. 400,000 børn en forælder med en psykisk sygdom. Børn af forældre med psykisk sygdom har en 2-3x øget risiko for selv at få en psykisk sygdom – faktisk vil mere end halvdelen have oplevet psykisk sygdom inden de fylder 30 år. En del af forklaringen skyldes genetisk arvelighed, men forskning viser også at børnene har en langt højere grad af miljømæssige risikofaktorer for psykisk sygdom i deres opvækst. Derfor findes der et ”window of oppurtunity” for forebyggende indsatser, da det ofte er muligt at forandre barnets opvækstmiljø til det bedre – og forhåbentlig forebygge psykisk sygdom og andre vanskeligheder for barnet i fremtiden og i voksenlivet. Seminarholdet vil gennemgå forskning i arvelighed i psykisk sygdom og opvækstvilkår for børn af forældre med psykisk sygdom. Det teoretiske og evidensbaserede grundlag for pædagogiske og terapeutiske forebyggende interventioner vil blive gennemgået. Samfundsmæssige udfordringer og perspektiver i universelle og selektive forebyggende indsatser vil blive diskuteret.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1: Torsdag 8-10  Lokale CSS 2-2-36 Anne Ranning

Seminarhold 14 uger, med start uge 6 Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

               

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 35-01-06 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  


Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak

Seminarholdet giver en introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
  • Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
  • Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
  • Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker?
  • Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?
  • Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder?

Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/ Charlotte Amalie Børglum Sørensen  

Fokus er neuropsykologiske profiler / konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd i en klinisk kontekst.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
  • Livslang udvikling, hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation.
  • Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
  • Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres prototypiske neuropsykologiske profiler: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
  • Heterogenitet i neuropsykologiske profiler inden for enkelte diagnosegrupper
  • Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
  • Den børneneuropsykologiske undersøgelse.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1 Mandag 10-13 Lokale CSS 2-2-42 / Kamilla Woznica Miskowiak
  • Hold 2 Tirsdag 15-18  Lokale CSS 35-0-13 / Charlotte Amalie Børglum Sørensen

Seminarhold 10, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology


Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Onsdag 13-15 Lokale CSS 35-01-44  v/ Torben Bechmann Jensen m.fl.

Oversigtsforelæsning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december                 

Seminarhold 1: Videns anvendelse i udvikling af psykologfaglig praksis v/ Andreas Brøgger Jensen, Amalie Vatne Brean og Marie Lagoni

Krav om at arbejde evidensbaseret bliver stadig mere udbredt på tværs af kontekster for psykologfagligt arbejde og implementering af nye metoder og interventionstyper bliver stadig mere frekvente. Derved bliver psykologer ofte konfronteret med ny viden og evidens, som skal definere eller omdefinere praksis. Denne udvikling kalder blandt andet på at vi som psykologer kan forholde os kritisk refleksivt til den viden vi møder. Her finder vi det særligt vigtigt at have blik for forholdet mellem individuel udvikling og den sociale og kulturelle kontekst for udvikling, både i forhold til udredning, intervention og evaluering af interventioner.

Samtidig møder vi som psykologer ofte en forventning om at vi påtager os rollen som eksperter og at vi fra denne position træffer beslutninger, der har stor indflydelse på de involveredes liv. Det kalder blandt andet på at vi får blik for fordelingen af viden og magt mellem os selv som praktikere og dem vi arbejder med.

På dette hold vil vi derfor arbejde på at klæde holdets deltagere på til at forholde sig til rollen som ekspert og til den viden vi anvender.

Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:

  • Evidensbegrebets og det værdifrie ideal
  • Inddragelse og deltagelse
  • Systemteoretiske perspektiver på samspillet mellem individ og kontekst
  • Subjektet som deltager i samfundsmæssige kontekster
  • Magt- og styringsformer
  • Normative antagelser i arbejdet med forældrerollen
  • Køn og kønsidentitet
  • Krop og psyke i transitionsfaser
  • Individuel udvikling i sociale kontekster

For specifikke forudsætningskrav for social udviklings- og integrationspsykologi læs mere på kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1: Onsdag 10-13 Lokale klik her / Andreas Brøgger Jensen m.fl.

Seminarhold 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

 

Qualitative Research Methods
7,5 ECTS

Overview: Methods reveal and conceal. But multiple methods are needed if social science is to advance and deal with the pressing issues of both the present and the future. In this class, students will learn how to combine various qualitative methods, at multiple levels of analysis, to understand social scientific phenomenon. Readings will draw from various subfields of psychology and will cover a variety of methods and techniques from ethnographies, participant observation, descriptions, interviewing, various analyses of text including thematic and discourse analyses, and interpretative phenomological analysis. 

Research: In conjunction to reading about research methods, students will also learn about qualitative methods by actively conducting their own independent research project. Students are expected to work on this project weekly. This project will be informed by readings each week, and, in turn, the research projects will inform comprehensions of the readings. 

Expectations: From undertaking this original research, you will learn how to sample, generate, collect, and analyze different sources of qualitative data on a social phenomenon of your choosing. A broader learning objective is for you to learn how to form evidence based arguments, where you are not afraid to follow an argument where it leads. 

Participation is key to success in this class. Much of the knowledge and skill you develop here will arise from in-class interactions with your fellow students – interactions that thoughtfully and respectfully challenge assumptions, broaden perspectives, and reveal insights into the course content. 

During in-class discussions, your questions and comments should build on the preceding discussion, and move it forward to generate new insights. Good questions are focused and specific, aimed at inviting the class to dig more deeply into an issue. Good comments go beyond simple statements of opinion, using logic and evidence to offer relevant, focused, and constructive thoughts for the class to consider. Comments that respond immediately to preceding opinions are particularly welcome. Please also note that although spirited discussion is encouraged, making comments in a way that disparages or belittles others is unacceptable. The class is fully taught in English.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 10-12 Lokale CSS 2-0-36 / Seamus Anthony Power
  • Hold 2: AFLYST

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Klinisk psykologisk forskningsmetode v/ Susanne Harder
7,5 ECTS
 

Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger 

Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet. 

Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 10-13 Lokale CSS 7-0-40 / Susanne Harder
  • Hold 2: Torsdag 15-18 Lokale CSS 7-0-40 / Susanne Harder
  • OBS: Tordag den 24. marts, fælles undervisning for begge hold kl. 10-13, lokale CSS 35.0.12

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Udvikling af måleredskaber v/ Guido Makransky
7,5 ECTS

Dette kursus introducerer studerende til alle de vigtigste emner i forbindelse med udvikling af måleredskaber (skalaer eller test) og giver studerende mulighed for at udvikle deres eget måleinstrument. Test og skalaer bruges ofte på tværs af alle områder af psykologi, og psykologer forventes at have viden og færdigheder til at anvende og administrere disse instrumenter. Derudover vil man som psykolog støde på mange situationer i praksis, hvor man skal udvikle et nyt måleredskab, fordi der ikke findes tilgængelige eller passende måleredskaber i forvejen. Generelt er behovet for at udvikle nye instrumenter stærkt stigende, og der mangler eksperter, der har disse færdigheder både nationalt og internationalt.

I dette kursus skal de studerende udvikle deres eget måleinstrument på et selvudvalgt emne, der interesserer dem, eller er relevant for deres job, praktik eller speciale. De vil lære om de mest centrale teoretiske og empiriske problemstillinger i forbindelse med skalaudvikling: identificere et psykologisk begreb, undersøge hvordan man bedste måler det, udvikle et argument for udviklingen af skalaen, generere spørgsmål, validere spørgsmål med et fagekspertpanel, indsamle en lille mængde data i en pilotundersøgelse, og analysere data i SPSS for at vurdere pålidelighed og validitet af spørgsmålene. Endelig vil de studerende blive introduceret til moderne analysemetoder fra moderne testteori (men forventes ikke at udføre dem).

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 10-13 Lokale CSS 2-2-42 /Guido Makransky

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Planning and analysis of interventional studies v/Yiqi Li
7,5 ECTS

This seminar aims at deepening and extending the methodological understanding students acquired from basic quantitative methods courses, emphasizing the development of problem-solving competence in practical scenarios. Basic study design and statistical analysis of clinical trials, including sample size planning and statistical testing, will be reviewed using examples from clinical studies in psychology and medicine. Specifically, students will learn how to deal with the problem of multiple testing, to adjust for baseline covariates, to analyse subgroups, to cope with missing data, to handle clustered data (e.g., group therapy), to analyse binary data, count data, or event times, to compare natural (i.e., not randomized groups), to test for equivalence instead of difference, and to do interim analyses. In addition, students can choose 2 to 3 special topics to study.

By completing the course, students will be able to plan and analyse of standard study designs in real world-settings, including basic pre-processing of data, import and export of different files, performing data analysis, and standardized reporting. Most of the analyses will be done with SPSS, but the participants will also need to acquire some basic R skills. To facilitate students’ active engagement, this seminar will take place in the form of flipped classroom. Participants will need to elaborate the materials on their own before the class. Guided by the predefined learning goals and study questions of the session’s topic, they listen a short audio presentation, read a summary of the topic and the respective literature. In class, they will collaborate in pairs to work out the problems in an assignment, applying the knowledge they learned before the class. The instructor will give guidance as well as individualized instructions and feedback. Assignments can be handed in for feedback and improvements. At the end of the semester, participants need to complete a final assignment and submit it with together with all the assignments they completed during the seminar. The grading will be based on the final submission.

 For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 8-10 Lokale CSS 4-1-36 / Yiqi Li

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

Fænomenologisk metode v/ Sofie Boldsen m.fl.  
7,5 ECTS

Fænomenologisk metode er en kvalitativ psykologisk metode som kan bruges til at undersøge menneskets oplevelse af og relation til verden. Dette kursus

lægger vægt på metodens formål, forudsætninger, anvendelse samt dens teoretiske og videnskabsteoretiske grundantagelser. Derudover berøres forskellige tilgange inden for det fænomenologiske felt samt tilgrænsende metodiske grene af kvalitativ forskning.

På kurset vil vi desuden arbejde praktisk med fænomenologisk empiriindsamling og analyse; dette med en undersøgende, diskuterende og afprøvende tilgang til metodens muligheder og begrænsninger.

Kursets centrale spørgsmål handler om forholdet mellem at beskrive og fortolke, mellem undersøger og respondent, om subjektets relation til omverdenen og om hvordan der skabes mening i en oplevelse.

 For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 10-13 lokale CSS 2-2-24 Sofie Boldsen m.fl.

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

Kvantitativ metode: fra idé til analyse
7,5 ECTS

Hvis kvantitative studier skal bidrage med meningsfuld, replikerbar psykologisk viden, kræver det en gennemtænkt proces fra ide til analyse. Undervejs skal træffes en række valg om design, udvælgelse og antal af respondenter, dataindsamling, datahåndtering, datarensning, håndtering af missing data og endelig, dataanalyse og fremstilling af resultater. Hvert valg kan have betydning for udfaldet og validiteten af undersøgelsen.

I faget her vil de studerende blive bekendte med og trænet i processen fra ide og formulering af forskningsspørgsmål over håndtering af data til valg og gennemførelse af kvantitative analyser. De studerende vil blive præsenteret for kvantitative studier inden for forskellige psykologiske retninger, ligesom retningslinjer for og faldgruber i gennemførelse af kvantitativ forskning vil blive gennemgået og diskuteret. 

De studerende vil opøve praktisk erfaring med de fleste led af processen fra idé til analyse. Dette vil ske både ved at de studerende diskuterer og udvikler forskningsspørgsmål og design, samt ved brug af eksisterende data til datahåndtering, replikation af tidligere studiers resultater samt til analyser af fx longitudinelle data. Undervisningen vil veksle mellem oplæg, diskussion og praktiske øvelser med databehandling i de studerendes valgte statistik-program (R eller SPSS). Slutteligt vil de studerende blive præsenteret for mere komplekse analysemetoder til longitudinelle data, men forventes ikke at kunne gennemføre disse.

 For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 15-18 Lokale CSS 35-0-13 /Karen Inge Karstofte

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Psilocybin-assisteret psykoterapi v/ Dea Siggaard Stenbæk
7,5 ECTS 

Forskning i psykedeliske stoffer har fået fornyet momentum. Dette skyldes en række nyere studier, hvor behandling med disse stoffer i kombination med psykologisk støtte/terapi har vist sig at være effektivt til behandling af psykiatriske sygdomme. I løbet af dette metodefag vil vi primært fokusere på psilocybin; et såkaldt klassisk psykedelisk stof, der undersøges i Danmark og i udlandet. Effekterne af psilocybin indbefatter markante bevidsthedsændringer, der kræver støtte fra trænede fagpersoner/terapeuter. Disse bevidsthedsændringer kan sommetider føre til egentlige ’peak’ oplevelser, som ser ud til at være forbundet med langvarige positive psykologiske ændringer. Vi vil på dette fagmodul gennemgå de psykedeliske stoffers historie og centrale studier på området, samt belyse farmakologiske, neurobiologiske og psykologiske aspekter af psilocybin og dets psykoaktive effekter. Vi vil også på fagmodulet gennemgå ligheder og forskelle på de psykologiske modeller, som anvendes i kombination med den farmakologiske behandling med stoffet. 

På denne baggrund vil følgende spørgsmål blive behandlet på seminarholdet:

  • Hvad er de klassiske psykedeliske stoffer, herunder psilocybin?
  • Hvilke farmakologiske og neurobiologiske egenskaber og effekter har psilocybin?
  • Hvilke psykologiske effekter har psilocybin?
  • Hvad betyder det, at behandlingen er tværfagligt integreret?
  • Hvilken evidens for den kliniske behandlingseffekt af psilocybin forelægger?
  • Hvilke metodeudfordringer har forskningen?
  • Hvad er psykologens rolle og hvilke psykologiske modeller anvendes i kombination med den farmakologiske behandling?
  • Hvilke risici og udfordringer skal psykologen være særligt opmærksom på?

Undervisningen foregår over 10 gange (3 lektioner per gang) og vil veksle mellem underviseroplæg, præsentation af udvalgte artikler af de studerende, øvelser og diskussioner i plenum.

To af undervisningsgangene vil foregå på Rigshospitalet, hvor de studerende vil blive introduceret til vores psykedeliske terapirum og få mulighed for en praktisk (ikke stof-induceret) øvelse i plenum eller mindre grupper.

fagmodulet bestås via aktiv deltagelse og der er mødepligt på holdet (min 75%).

  • Hold 1: Torsdag 10-13 Lokale CSS 2-1-30  / Dea Siggaard Stenbæk

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses 

Parforholdets Psykologi v/John Mortensen 
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundenheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet. 

Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk. 

For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed). 

Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, seksualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab. 

Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfaldsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Parforholdets Psykologi: Tirsdag 15-18, lokale CSS 2-1-02  v/John Mortensen

Holdundervisning10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Krop og psyke
7,5
 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Krop og psyke: Onsdage 15-18, lokale CSS 2-2-18  v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Psykotraumatologi: 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm.

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Den historiske baggrund for den moderne opfattelse af det psykiske traume.
  • Det teoretiske og videnskabelige grundlag for psykotraumatologien.
  • De psykologiske teorier om Post Traumatic Stress Disorder ( PTSD).
  • De neurobiologiske teorier om PTSD 
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Den tidlige, akutte intervention: Identifikation af ramte med specielt behov for intervention- Forløbet af akutte stress reaktioner.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende hos de ramte i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Teorien bag den psykologiske debriefing.
  • Hvordan udføres den.
  • Fordele og begrænsninger ved den psykologiske debriefing 

Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og de kliniske konsekvensererne af disse, belyses. 

DSM-5 kriterier og PTSD:

Kriterium A til G gennemgås:

  • Stressor kriteriet
  • Genoplevelse
  • Avoidance
  • Negative forandringer i kognition og sindstilstand
  • Forandringer i Arousal og Reactivity.
  • Varigheds kriteriet
  • Funktionelle konsekvenser af diagnosen. 
  • DSM-5 og ICD-11. To forskellige diagnosesystemer!
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD:
  • Selektion af Assesment metoder
  • Struktureret og semistruktureret interview.
  • Selvrapporterende questionnaires
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Komorbiditet og PTSD.
  • Traumer og PTSD i civile populationer
  • Traumer og PTSD i veteran populationer. -Og i andre risikogrupper.

Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.

Evidens for effekt.

Hvilke krav kan stilles til denne

Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.

Her tænkes på

  • exposure,
  • meningsdannelse
  • og coping i den terapeutiske proces.
  • Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Resiliencsbegrebets kompleksitet.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering af behandlere, der beskæftiger sig med traumatiserede klienter.

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykotraumatologi: Onsdag 15-17, lokale CSS 2-2-36 v/Anders Korsgaard Christensen
    OBS nyt tidspunkt og lokale

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge - en kontekstuel og udviklingspsykologisk tilgang v/Camilla Printz, Mai Andersen, Marlene Stokholm, Nina Boelsgaard
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket.

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde. 

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner. Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed.

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil. Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og ungeFredag 12-15 lokale CSS 2-2-36  Camilla Printz, Mai Andersen, Marlene Stokholm, Nina Boelsgaard 

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Psykologen som procesfacilitator

Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk. 

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold

Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form

På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus.

Udbytte

Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.

 
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis: Onsdag 15-18, lokale CSS 7.0.22 v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

  

Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 2-2-42 v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

  

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • The feeling of being: Wednesday 8-10, locale  CSS 35-0-13 v/ Claudia Carrara-Augustenborg
    OBS: Onsdag den 4., 11. og 18. maj er der undervisning kl. 8-11, lokale CSS 2.1.36

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Brain and Cognitive Development v/Victoria Helen Southgate
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging.  We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn. 

Full participation in class is required. Different assignments for participation are set each week and may include reading a short scientific paper or a popularized account of a scientific paper, and then answering set questions. Answers will be uploaded to a forum.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Brain and Cognitive Development:Tuesday 10-13, locale  CSS 2-2-42 v/Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

 

An Introduction to Sports and eSports Psychology v/ Ida Emilia Backman
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sport is a crucial aspect of people's lives. Many people do, watch, and/or talk about sport. Doing and/or watching sport affects one’s emotions, feelings, fitness, health, self-view, social relations etc. Even not doing any sport affects one’s (long-term) health.

In this elective course, we will learn about different psychological and psychological-based aspects related to sport. Examples of topics are cognitions, gender, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, team dynamics, or the role of spectators. The contents will be discussed via examples from different individual- and team-based sports, including eSports.

Typically, each class will start with a general (lecture-like) introduction, followed by delving into specific research articles and/or activities aiming to transfer research knowledge into practice. Most likely, there will also be some visits by people working in the field of Sport and eSports Psychology (in the past, there were between 3-4 guests per course).

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • An Introduction to Sports and eSports Psychology: Wednesday 10-13 , locale CSS 2-2-36 v/ Ida Emilia Backman

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi. 

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Socialisationsteori: Mandag 15-18, lokale CSS 2-2-42 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn

Holdundervisning 10 uger, med start uge 10 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Mindfulness: Theory & Practice v/ Simon Hünermund
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will deal with the concept of mindfulness. The concept of mindfulness is gaining popularity with academic psychology as well as in mainstream psychology. As the term is being used and applied in a broader range of psychological programs and interventions it becomes an increasing topic of interest for psychologists.

As such this course aims to qualify the students’ knowledge of the term and enable them to work with mindfulness in a wider range of psychological contexts from a critical scientific basis.

The course will introduce mindfulness as a psychological construct, herein present and discuss ways to understand and describe the concept. Theoretical perspectives that seeks to illuminate the origin, development, potential and limitations of mindfulness will be presented.

Empirical studies that exemplifies the aforementioned, will continuously work to demonstrate different operationalization and effects of mindfulness interventions. These studies will primarily be clinical and cognitive studies. 

In addition the course will contain a smaller practical part, where select mindfulness exercises will be exemplified. As such the course aims to give the students a “1-1” experience and practice-based understanding of the concept of mindfulness.  

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Mindfulness: Theory & Practice: Friday 12-15 , room  CSS 35-0-13 v/ Simon Hünermund

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

  

Social Environmental Psychology v/Thomas Morton
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Everything happens somewhere – that is, in a “place”. Places can be specific rooms or buildings, environments and landscapes, or geographies defined by more abstract communities (e.g., neighborhoods and nations). How do people relate to the places that surround them? And, how do these places affect their thoughts, feelings, and actions? 

Questions about the connection between people and places are an ongoing concern for the field of Environmental Psychology. Historically, research in this field has focused on how features of the physical environment contribute (or detract from) individual and collective well-being, functioning and performance, and health and recovery. More recently, environmental psychologists have been motivated by questions of when and why people take action to care for and protect their environment (e.g., in response to climate change). Throughout this literature there is an awareness that “there is no physical place setting that is not also a social and a cultural setting” (Proshansky, 1976), and as such that environmental issues are also socially-embedded, connected to how people understand themselves in relation to others with whom they share their environment, and infused with socially-significant meanings  

This module will explore classic and contemporary issues in environmental psychology. Topics might include: belonging, place attachment and place identity; restorative environments, health and well-being; perceptions of natural and urban environments; socially-marked spaces, stigmatized environments; territory, boundaries, contested spaces and environmental conflicts; pro-environmental action and environmental protection.

Seminars will be discussion-based and structured around weekly set readings that incorporate theoretical and empirical work (including quantitative & qualitative studies). Students will be oriented to the class topic each week by the lecturer. Specific groups of students tasked with preparing for and leading in-class discussions of the readings. All students will be expected to engage with the readings and actively participate in class discussions.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Social Environmental Psychology: Wednesday 15-18 , locale CSS 35-0-13 v/ Thomas Morton

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Supervision i teori og praksis v/Johanne Smith-Nielsen & Jan Nielsen
7,5 ECTS

Udbydes som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Supervision af andre faggrupper eller af andre psykologers arbejde indgår ofte som en central del af psykologers arbejdsbeskrivelse. Dette gælder ikke bare for erfarne psykologer, men også for nyuddannede psykologer, der oftest står uforberedte i fht. supervisionsopgaver. 

Formålet med dette hold er at give den studerende en grundlæggende indføring i ’supervision som disciplin’ inden for det psykologiske felt.

Vi vil ikke tage afsæt i en specifik metode eller teori, men kommer i undervisningen til at fokusere på generiske tværgående temaer som er relevante i de fleste supervisionskontekster, fx: 

  • Hvordan defineres og afgrænses disciplinen ’supervision’ inden for det psykologiske felt?
  • Virker supervision? (diskussion af den eksisterende evidens for effekten af supervision og alternativer til supervision).
  • Formater (gruppesupervision versus individuel supervision, gruppeprocesser).
  • Etablering af rammer og en supervisionskontrakt (herunder ekstern versus intern supervision).
  • Proces og roller (relation og den supervisoriske alliance)
  • Etik, dilemmaer og spændingsfelter (herunder tavshedspligt versus indberetningspligt og supervisors kontrolfunktion og evaluering).
  • ”Klassiske begynder-temaer” for den uerfarne supervisor (autoritet, at sætte rammer og grænser, præstationsangst, forventningspres og mangel på erfaring) .
  • Hvordan er det at være supervisand? (asymmetri, kontrol, åbenhed og grænser).

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Supervision i teori og praksis: Onsdag 10-13 ,  lokale CSS 2-0-24 v/Johanne Smith-Nielsen & Jan Nielsen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Leadership assessment v/ Pia Ingold
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

How can leadership behaviors be measured? What leadership behaviors should we assess? How can we select leaders who perform effectively and foster their subordinates’ well-being? This course centers on these practically relevant questions at the intersection of research and practice on behavior-based leadership assessment and provides insights on the research areas of leadership and personnel selection in this context. The scientific background, advantages and limitations of behavior-based leadership assessment methods in light of current research and practical challenges are discussed. This elective course consists of both lectures and group activities. One particular focus of this course is on the practical application of the acquired knowledge in several group exercises. In these exercises, students learn to develop behavior-based methods to assess leadership behaviors and discuss different concepts of leadership behaviors. The course is particularly aimed at students who are interested in the topics of leadership selection and assessment and who appreciate gaining practical experience in the construction of behavioral leadership assessment methods.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Leadership assessment: Mandag 13-15 room CSS 2-1-02 v/ Pia Ingold

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december     

  

Group Processes and Intergroup Relations v/ Simon Hadlich
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning– udbydes på tværs af Fakultetet

This course is concerned with human interactions within groups as well as relations between groups. On the one hand, members of groups face trade-offs between individual and collective outcomes. On the other hand, people often identify strongly with groups to which they belong. These two broad perspectives of interdependence and identity will guide our exploration of theoretical and empirical insights on (a) how human groups are constituted, (b) what promotes (and undermines) cooperation within groups, (c) causes and consequences of conflict between groups, and (d) how to reduce group-based discrimination. Though rooted in social psychology, the course takes a broad, interdisciplinary behavioural science perspective. Examples come from research on organisations, sports teams, political behaviour, and armed conflicts, among others. The classes will consist of short lectures, reading-based discussions, in-class activities, and work on a group research project.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk 

  • Group Processes and Intergroup Relations: Mandag 15-18 room CSS 2-0-42 v/ Simon Hadlich

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december          

Caregiver-child interactions and social-cognitive processing in typical and atypical development v/Victoria Southgate, Dora Kampis jointly with the 4EU+ group
7,5 ECTS  

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

The main topic of this course is state of the art research within the EU on caregiver-child interactions and their impact on social-cognitive processing in neurotypical and clinical samples (e.g., premature born and deaf children). The seminar unites leading experts from four different countries (Poland, Italy, Denmark, Germany). 

First, after a general introduction of the participating partner labs and their research programs, students will take part in four modules, each consisting of two occasions. In Module 1 they will be introduced to Self- and Co-Regulation in caregiver-child interactions: concepts, and methods (Heidelberg University). This is followed by Module 2 which includes a lecture on the role of others in infants' learning and one on oxytocin and social interactions/social cognition in infancy (University of Copenhagen). Next, in Module 3 students will learn about application of fNIRS technique in the studies of social cognition in children with typical and atypical development and Theory of mind development in deaf children with cochlear implants (University of Warsaw). Finally, in Module 4 discusses enriched environment and early parenting intervention to promote neurodevelopment in preterm infants, and breastfeeding as an opportunity to promote parent- infant interaction in infants with typical and atypical development (University of Milan). The course ends with an integrative session with the entre 4EU+ network.

For more information about the course, please click here

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk 

  • Caregiver-child interactions and social-cognitive processing in typical and atypical development: Classroom instruction (online/zoom), complemented with learning activities, Starts April 2022

28 hours (ca. 3 standard teaching hours per week consisting of approx. 60 min lecture + 75 min interactive session; for the 8 modules, plus 90 min introduction and a 90 integrative summary session in the end)

Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10 CSS 35.01.44 v/Marie Louise Reinholdt-Dunne & Helene Jansen

Praktikanalysehold

  • Hold 1: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-2-49 Janne Skakon A&O
  • Hold 2: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-2-02 Jan Nielsen Klinisk
  • Hold 3: Fredag 10-13 Lokale CSS 7-0-40 Dea Siggaard Stenbæk Klinisk
  • Hold 4: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-1-36 Lone Kretzschmar Klinisk
  • Hold 5: Fredag 10-13 Lokale CSS 1-1-12 Ann-Marie Low Neuro
  • Hold 6: Fredag 10-13 Lokale CSS 2-0-36 Pernille Støbæk m.fl. SUI

Undervisningen starter uge 6 - Husk at der er elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15.november - 1. december.

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2022. Specialestart 20. august 2022 aflevering 20. december 2022.

Du kan læse mere på KUnet.