Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, forår 2021

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 8. februar 2021
Der er ikke undervisning på helligdage samt mandag – onsdag før påske.
 
Praktik starter for alle studerende i uge 6.

KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering. 

Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder. 

Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, online via Zoom v/Ann-Louise Holten m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention

How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes? 

These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations. 

Key topics covered in the course are:

Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;

Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;

Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels. 

Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice.

Teaching weeks: 6, 8, 9, 10, 11, 15, 16, 17, 18 and 19

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1: Monday 10-13 Lokale CSS 7-0-40 / Paul Conway

Seminarhold  10 uger med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december      


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 8-10 Lokale CSS 35.01.06 v/Stig Poulsen, Johanne Smith-Nielsen m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6– Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december  

Seminarhold 1 v/ Frederik Scharff – Psykotraumatologi & PTSD: I forskning og klinisk praksis

PTSD er en relativt ny diagnose, der første gang defineres som en egentligt psykisk lidelse i DSM-III i 1980, og derfor er viden om denne lidelse og psykotraumatologi generelt mindre udbredt, end sværhedsgraden af denne type problemer retfærdiggør. Dog er der indenfor de sidste to årtier blevet foretaget en stor mængde forskning indenfor det kliniske psykotraumatologiske område. Der ses derfor et behov for at øge psykologers viden om sammenhængen mellem traumer og psykisk lidelse og om identifikation og behandling af PTSD. På denne baggrund vil seminarholdet forsøge at give en grundig gennemgang af den eksisterende forskning indenfor PTSD og psykotraumatologi, herunder: Prævalens og effekt af traumer i barndom og voksenliv, diagnostisk assesment og differentialdiagnostik af PTSD, evidensbaseret behandling af PTSD og kliniske forskningsdesign.

 Opbygning (undervisningsgange á 3 timer):

1. PTSD – ætiologi og konsekvenser:
  • Hvad udgør et traume – definitionsforskelle mellem diagnostiske systemer og sociale konventioner – case eksempler
  • Prævalensen af traumer
  • Normative traumereaktioner
  • Traumer i barndommen – neurologiske og psykologiske følgevirkninger, herunder diskussion af risiko- og kausale faktorer ift. traumereaktioner
  • Traumer hos voksne
2. PTSD & K-PTSD – Diagnostik:
  • PTSD-diagnosen i DSM-V og ICD-11
  • Assessment af PTSD, anvendte redskaber
  • CAPS og MINI (hvis muligt finde video af CAPS)
  • Case arbejde med fokus på vurdering af PTSD diagnose
  • Differentialdiagnostik (depression, belastningsreaktion, personlighedsforstyrrelse og angstlidelser)
  • Følelser i PTSD
3. Teorier om PTSD:
  • Brewins dual representation theory
  • Ehlers of Clark’s kognitive PTSD model
  • Foa’s emotional processing theory
4. Empirisk vedrørende teorier og ætiologiske modeller:
  • Evidensgrundlaget for de forskellige PTSD modeller/teorier - Evidens for de forskellige PTSD interventioner der hører under teorierne
  • Neurobiologisk empiri om PTSD
5. Empiri vedrørende specifikke interventioner og kompleks PTSD:
  • Empiri for specifikke interventioner (Imaginær eksponering, grounding, etc)
  • Traumefokus i terapi
  • Kompleks PTSD
6. Design af forskningsstudie:
  • Planlægning af klinisk forskningsstudie
  • Pilot studier
  • Power
  • Randomisering
  • Blinding
  • Outcome mål: PROM, Terapeut vurderede, sociodemografiske outcomes – validiteten af forskellige outcomes
7. Design af forskningsstudie:
  • Præsentationer af forskningsstudier designet i grupper
8. Behandling:
  • Introduktion til eksponering som adfærdsintervention
  • Gennemgang af forskellige typer eksponeringsinterventioner
9. Behandling:
  • TF-CBT
10. Behandling:
  • PE

For specifikke forudsætningskrav for psykotraumatologi og PTSD læs mere på kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1: Onsdag  10-13  Lokale CSS 4-1-30 Frederik Scharff

Seminarhold 10 uger, med start uge 6 Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

               

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 35-01-06 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak

Seminarholdet giver en introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
  • Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
  • Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
  • Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker?
  • Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?
  • Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder?

Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/ Ann-Marie Low 

Fokus er neuropsykologiske profiler / konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd i en klinisk kontekst. 

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
  • Livslang udvikling, hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation.
  • Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
  • Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres prototypiske neuropsykologiske profiler: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
  • Heterogenitet i neuropsykologiske profiler inden for enkelte diagnosegrupper
  • Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
  • Den børneneuropsykologiske undersøgelse.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1 Mandag 10-13 Lokale CSS 2-2-36 / Kamilla Woznica Miskowiak
  • Hold 2 Tirsdag 10-13  Lokale CSS 2-1-36 / Ann-Marie Low

Seminarhold 10, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology


Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Onsdag 13-15 Lokale CSS 35.01.06 v/ Pernille Hviid m.fl.

Oversigtsforelæsning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december                 

Seminarhold 1: Vidensanvendelse i udvikling af psykologfaglig praksis v/ Andreas Brøgger Jensen

I takt med at krav om at arbejde evidensbaseret bliver stadig mere udbredt på tværs af kontekster for psykologfagligt arbejde og at implementering af nye metoder og tilgange i psykologers arbejde bliver stadig mere frekvente, bliver psykologer ofte med konfronteret med ny viden eller nye idéer, som skal definere eller omdefinere praksis. Særligt psykologer i det offentlige, eksempelvis i PPR i landets kommuner, skal forholde sig til den konkrete implementering af praksis, inden for politisk definerede rammer, hvilket ofte indebærer at identificere, vurdere og anvende ny viden. For at klæde holdets deltagere på til dette arbejde vil vi sammen begive os ud i en proces med to overordnede komponenter.

For det første vil vi arbejde med at identificere populær eller bredt anvendt forskningsbaseret viden, herunder empiriske studier af effekter af interventioner med relevans for SUI-faglig praksis. Her vil vi blandt andet komme ind på indikatorer for bred anvendelse, søgestrategier og vurdering af sådanne studier som evidensgrundlag for en teori eller hypotese med relevans for praksis. 

For det andet vil vi gennemgå teorier og begreber, der kan klæde os på til at forholde os til præmisser og antagelser for disse empiriske studier og til at kaste et konstruktivt kritisk blik på psykologfaglig praksis på tværs af kontekster.

Den samlede proces skal gøre det muligt for os at formulere de kritiske spørgsmål til anvendt viden og eksisterende praksis, der kan hjælpe både teoretikere og praktikere i processen med at identificere og anvende ny viden for at udvikle praksis.

Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter: 

  • Subjektet som deltager i samfundsmæssige kontekster
  • Inddragelse og deltagelse
  • Evidensbegrebets betydning for psykologfaglig praksis
  • Systemteoretiske perspektiver på samspillet mellem individ og kontekst
  • Ulighed, felter og grænser
  • Videnssociologiske blik på vidensproduktion
  • Magt- og styringsformer
  • Kritiske perspektiver på køn
  • Evidensbegrebet og evidenshierarkier
  • Litteratursøgning og kvalitetsvurdering af empiriske studier

Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.

Mindst et kortere studenteroplæg som en del af en gruppe på to personer.Aflevering af 2 responspapirer af max 3 siders længde i grupper af 2 deltagere, på baggrund af relevant selvvalgt litteratur, samt pensumlitteratur.Udarbejdelse af begrebskort (i gruppe): op til 2 gange i løbet af semestret.

For specifikke forudsætningskrav for social udviklings- og integrationspsykologi læs mere på kurser.ku.dk

Seminarhold
  • Hold 1: Onsdag 8-11Lokale CSS 2-0-42 / Andreas Brøgger Jensen

Seminarhold 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

 

Kvalitative forskningsmetoder/ Qualitative Research Methods
7,5 ECTS

Overview: Methods reveal and conceal. But multiple methods are needed if social science is to advance and deal with the pressing issues of both the present and the future. In this class, students will learn how to combine various qualitative methods, at multiple levels of analysis, to understand social scientific phenomenon. Readings will draw from various subfields of psychology and will cover a variety of methods and techniques from ethnographies, participant observation, descriptions, interviewing, various analyses of text including thematic and discourse analyses, and interpretative phenomological analysis. 

Research: In conjunction to reading about research methods, students will also learn about qualitative methods by actively conducting their own independent research project. Students are expected to work on this project weekly. This project will be informed by readings each week, and, in turn, the research projects will inform comprehensions of the readings. 

Expectations: From undertaking this original research, you will learn how to sample, generate, collect, and analyze different sources of qualitative data on a social phenomenon of your choosing. A broader learning objective is for you to learn how to form evidence based arguments, where you are not afraid to follow an argument where it leads. 

Participation is key to success in this class. Much of the knowledge and skill you develop here will arise from in-class interactions with your fellow students – interactions that thoughtfully and respectfully challenge assumptions, broaden perspectives, and reveal insights into the course content. 

During in-class discussions, your questions and comments should build on the preceding discussion, and move it forward to generate new insights. Good questions are focused and specific, aimed at inviting the class to dig more deeply into an issue. Good comments go beyond simple statements of opinion, using logic and evidence to offer relevant, focused, and constructive thoughts for the class to consider. Comments that respond immediately to preceding opinions are particularly welcome. Please also note that although spirited discussion is encouraged, making comments in a way that disparages or belittles others is unacceptable. The class is fully taught in English. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 8-10  Lokale CSS 35-0-13/Seamus Anthony Power
  • Hold 2: Torsdag 10-12 Lokale CSS 35-0-13/Seamus Anthony Power

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Kvantitativ metode: fra idé til analyse
7,5 ECTS

Hvis kvantitative studier skal bidrage med meningsfuld, replikerbar psykologisk viden, kræver det en gennemtænkt proces fra ide til analyse. Undervejs skal træffes en række valg om design, udvælgelse og antal af respondenter, dataindsamling, datahåndtering, datarensning, håndtering af missing data og endelig, visualisering og dataanalyse. Hvert valg kan have betydning for udfaldet og validiteten af undersøgelsen. 

I faget her vil de studerende blive bekendte med og trænet i processen fra ide og formulering af forskningsspørgsmål over indsamling og håndtering af data til valg og gennemførelse af kvantitative analyser. De studerende vil blive præsenteret for kvantitative studier inden for forskellige psykologiske retninger, ligesom retningslinjer for og faldgruber i gennemførelse af kvantitativ forskning vil blive gennemgået og diskuteret. 

De studerende vil opøve praktisk erfaring med alle led af processen fra idé til analyse. Dette vil ske både ved at de studerende udvikler egne forskningsspørgsmål, design og dataindsamlinger, samt ved brug af eksisterende data til både replikation af tidligere studiers resultater samt til analyser af fx longitudinelle data. Undervisningen vil således veksle mellem oplæg, diskussion og praktiske øvelser med databehandling i de studerendes valgte statistik-program. Slutteligt vil de studerende blive præsenteret for mere komplekse analyse-metoder til longitudinelle data, men forventes ikke at kunne gennemføre disse.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 15-18 Lokale CSS 2-1-42 /Karen Inge Karstofte

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Klinisk psykologisk forskningsmetode v/Stig Poulsen & Susanne Harder
7,5 ECTS
 

Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger 

Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet. 

Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1 og 2 Torsdag uge 6 10-13  Lokale  CSS 35-3-12     Stig Poulsen & Susanne Harder
  • Hold 1: Torsdag 10-13 Lokale CSS 2-1-02 /Stig Poulsen og Susanne Harder
  • Hold 2: Torsdag 10-13 Lokale CSS 2-1-42 /Stig Poulsen og Susanne Harder

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6. OBS der er fælles undervisning første gang. – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Udvikling af måleredskaber v/ Guido Makransky 7,5 ECTS

Dette kursus introducerer studerende til alle de vigtigste emner i forbindelse med udvikling af måleredskaber (skalaer eller test) og giver studerende mulighed for at udvikle deres eget måleinstrument. Test og skalaer bruges ofte på tværs af alle områder af psykologi, og psykologer forventes at have viden og færdigheder til at anvende og administrere disse instrumenter. Derudover vil man som psykolog støde på mange situationer i praksis, hvor man skal udvikle et nyt måleredskab, fordi der ikke findes tilgængelige eller passende måleredskaber i forvejen. Generelt er behovet for at udvikle nye instrumenter stærkt stigende, og der mangler eksperter, der har disse færdigheder både nationalt og internationalt.

I dette kursus skal de studerende udvikle deres eget måleinstrument på et selvudvalgt emne, der interesserer dem, eller er relevant for deres job, praktik eller speciale. De vil lære om de mest centrale teoretiske og empiriske problemstillinger i forbindelse med skalaudvikling: identificere et psykologisk begreb, undersøge hvordan man bedste måler det, udvikle et argument for udviklingen af skalaen, generere spørgsmål, validere spørgsmål med et fagekspertpanel, indsamle en lille mængde data i en pilotundersøgelse, og analysere data i SPSS for at vurdere pålidelighed og validitet af spørgsmålene. Endelig vil de studerende blive introduceret til moderne analysemetoder fra moderne testteori (men forventes ikke at udføre dem).

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 10-13 Lokale CSS 2-0-42 /Guido Makransky

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Fænomenologisk metode v/ Anders Essom-Stenz og Benedikte Kudahl
7,5 ECTS

Fænomenologisk metode er en kvalitativ psykologisk metode som kan bruges til at undersøge menneskets oplevelse af og relation til verden. Dette kursus lægger vægt på metodens formål, forudsætninger, anvendelse samt dens teoretiske og videnskabsteoretiske grundantagelser. Derudover berøres forskellige tilgange inden for det fænomenologiske felt samt tilgrænsende metodiske grene af kvalitativ forskning.

På kurset vil vi desuden arbejde praktisk med fænomenologisk empiriindsamling og analyse; dette med en undersøgende, diskuterende og afprøvende tilgang til metodens muligheder og begrænsninger.

Kursets centrale spørgsmål handler om forholdet mellem at beskrive og fortolke, mellem undersøger og respondent, om subjektets relation til omverdenen og om hvordan der skabes mening i en oplevelse.

 For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Hold 1: Torsdag 15-18 lokale CSS 2-0-36 /Anders Essom-Stenz og Benedikte Kudahl
  • Hold 2: Fredag 10-13 lokale CSS 2-0-36 /Anders Essom-Stenz og Benedikte Kudahl

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses 

Parforholdets Psykologi v/John Mortensen 
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundenheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet. 

Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk. 

For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed). 

Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, sexualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab. 

Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfaldsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Parforholdets Psykologi: Tirsdag 15-18, lokale CSS 4-1-36 v/John Mortensen

Holdundervisning10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Krop og psyke
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager udgangspunkt både i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion over emne og modul. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Krop og psyke: Onsdage 15-18, lokale CSS 5-0-28 v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 10 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm. 

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Hvilke begivenheder traumatiserer og hvorfor.
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Principperne for akut kriseintervention gennemgås.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende tilstande i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og konsekvenserne af disse, belyses.
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
  • Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
  • PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering. 

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale. 

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi: Mandag 15-17, lokale CSS 2.1.24 v/Anders Korsgaard Christensen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

         

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis.
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Psykologen som procesfacilitator

Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk. 

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold

Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form

På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus. 

Udbytte

Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk 

  • Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis:Onsdag 15-18, lokale CSS 2-2-02 v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december      

 

Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 2-1-42 v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • The feeling of being: Wednesday 15-18, locale CSS 2-2-36 v/ Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 9 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Brain and Cognitive Development v/Victoria Helen Southgate
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging. We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn.

Full participation in class is required. Different assignments for participation are set each week and may include reading a short scientific paper or a popularized account of a scientific paper, and then answering set questions. Answers will be uploaded to a forum. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Brain and Cognitive Development:Tuesday 10-13, locale CSS 2-1-02 v/Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

An Introduction to Sports and eSports Psychology v/ Ingo Zettler
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sport is a crucial aspect of people's lives. Many people do, watch, and/or talk about sport. Doing and/or watching sport affects one’s emotions, feelings, fitness, health, self-view, social relations etc. Even not doing any sport affects one’s (long-term) health.

In this elective course, we will learn about different psychological and psychological-based aspects related to sport. Examples of topics are cognitions, gender, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, team dynamics, or the role of spectators. The contents will be discussed via examples from different individual- and team-based sports, including eSports.

Typically, each class will start with a general (lecture-like) introduction, followed by delving into specific research articles and/or activities aiming to transfer research knowledge into practice. Most likely, there will also be some visits by people working in the field of Sport and eSports Psychology (in the past, there were between 3-4 guests per course). 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • An Introduction to Sports and eSports Psychology: Monday 10-13, locale CSS 35-0-13 v/ Ingo Zettler 

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Socialisationsteori: Mandag 15-18, lokale CSS 2-0-42 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Nudges towards better decisions v/ Robert Böhm
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Consuming environmentally-friendly products, registering as an organ donor, or receiving a vaccination – these decisions may have important consequences for the decision maker but also for society. How can one increase the quality of individual decisions while not blocking certain options and therefore restricting the decision makers’ freedom of choice? This course deals with the question how to change the choice architecture in order to improve decisions, so-called “nudges”. The course will cover (a) nudges’ theoretical foundation, (b) various examples of application in different areas of decision making, and (c) how to integrate nudges into policy making. It utilizes a multi-disciplinary perspective on human decision-making, including research papers from psychology, philosophy, economics, and related areas. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Nudges towards better decisions: Tirsdag 15-17, locale CSS 35-0-13 v/Robert Böhm

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
  

Mindfulness: Theory & Practice v/ Simon Hünermund
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will deal with the concept of mindfulness. The concept of mindfulness is gaining popularity with academic psychology as well as in mainstream psychology. As the term is being used and applied in a broader range of psychological programs and interventions it becomes an increasing topic of interest for psychologists.

As such this course aims to qualify the students’ knowledge of the term and enable them to work with mindfulness in a wider range of psychological contexts from a critical scientific basis.

The course will introduce mindfulness as a psychological construct, herein present and discuss ways to understand and describe the concept. Theoretical perspectives that seeks to illuminate the origin, development, potential and limitations of mindfulness will be presented.

Empirical studies that exemplifies the aforementioned, will continuously work to demonstrate different operationalization and effects of mindfulness interventions. These studies will primarily be clinical and cognitive studies.

In addition the course will contain a smaller practical part, where select mindfulness exercises will be exemplified. As such the course aims to give the students a “1-1” experience and practice-based understanding of the concept of mindfulness.  

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Mindfulness: Theory & Practice: Friday 12-15 , room CSS 2-1-02 v/ Simon Hünermund

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Can psychosocial conditions at work cause disease? What are the mechanisms? Which psychosocial work conditions cause stress, and how do we assess these conditions? How can we intervene against job stress? These and other questions are the topics for the course. The course is interdisciplinary, and will introduce commonly used models of work-related stress, as well as broadly applicable methods for measuring the physiological effects of stress on the body. These methods are useful in understanding the effects of job stress and psychosocial stressors on health and wellbeing, with applications for cardiovascular disease (CVD), depression, and other chronic diseases. The course includes both structured lectures that introduce and review various concepts and methods, and group work were where students are encouraged to engage with fellow students and researchers. These lectures and group work cover topics such as models of psychosocial job stress, mechanisms between psychosocial job stress and health, critical discussion of the association between job stress and chronic diseases, and job stress interventions. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Psychosocial Job Stress and Chronic Disease: Mandag 13-15 room CSS 35-0-13 v/Jesper Kristiansen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
 

Social Environmental Psychology v/Thomas Morton
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Everything happens somewhere – that is, in a “place”. Places can be specific rooms or buildings, environments and landscapes, or geographies defined by more abstract communities (e.g., neighborhoods and nations). How do people relate to the places that surround them? And, how do these places affect their thoughts, feelings, and actions? 

Questions about the connection between people and places are an ongoing concern for the field of Environmental Psychology. Historically, research in this field has focused on how features of the physical environment contribute (or detract from) individual and collective well-being, functioning and performance, and health and recovery. More recently, environmental psychologists have been motivated by questions of when and why people take action to care for and protect their environment (e.g., in response to climate change). Throughout this literature there is an awareness that “there is no physical place setting that is not also a social and a cultural setting” (Proshansky, 1976), and as such that environmental issues are also socially-embedded, connected to how people understand themselves in relation to others with whom they share their environment, and infused with socially-significant meanings 

This module will explore classic and contemporary issues in environmental psychology. Topics might include: belonging, place attachment and place identity; restorative environments, health and well-being; perceptions of natural and urban environments; socially-marked spaces, stigmatized environments; territory, boundaries, contested spaces and environmental conflicts; pro-environmental action and environmental protection. 

Seminars will be discussion-based and structured around weekly set readings that incorporate theoretical and empirical work (including quantitative & qualitative studies). Students will be oriented to the class topic each week by the lecturer. Specific groups of students tasked with preparing for and leading in-class discussions of the readings. All students will be expected to engage with the readings and actively participate in class discussions. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Social Environmental Psychology: Wednesday 15-18 , locale CSS 2-2-42 v/ Thomas Morton

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
  

Health Psychology in non-clinical settings v/ Ana Paula Souza Santana
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Health Psychology investigates the psychological and behavioral processes in health and healthcare. What are the psychological, behavioral, and cultural factors affecting individuals’ perceptions and behaviors with regard to health and healthcare, such as preventive behaviors? What are key theoretical models describing these relationships? This course aims to provide an understanding of the interplay between physical well-being and a variety of social, psychological, and biological factors. Research-based examples will be presented to illustrate the topics and provide material for discussion. The classes will include structured lectures covering key concepts, and group activities promoting engagement with other students and the lecturer.

OBS – Starts week 9. 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Health Psychology in non-clinical settings: Monday 15-18 , locale CSS 2-1-42 v/ Ana Paula Souza Santana

Holdundervisning 10 uger, med start uge 9 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningskrav se kurser.ku.dk

  • Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10 CSS 35.01.44 v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

Praktikanalysehold

  • Hold 1:        Fredag        10-13        Lokale        CSS 2-0-42        Janne Skakon, A&O
  • Hold 2:        Fredag        10-13        Lokale        CSS 2-1-36        Jan Nielsen, Klinisk
  • Hold 3:        Fredag        10-13        Lokale        CSS 7-0-40        Dea Siggaard Stenbæk, Klinisk
  • Hold 4:        Fredag        10-13        Lokale        CSS 4-1-36        Lone Kretzschmar, Klinisk
  • Hold 5:        Fredag        10-13        Lokale        CSS 2-1-49        Ann-Marie Low, Neuro
  • Hold 6:        Fredag        10-13        Lokale        CSS 35-3-12      Pernille Hviid,  SUI

Undervisningen starter uge 6 - Husk at der er elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15.november - 1. december.

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2021. Specialestart 20. august 2021 aflevering 20. december 2021.

Du kan læse mere på KUnet.