Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, forår 2020

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 3. februar 2020
Der er ikke undervisning på helligdage (inkl. 1. maj og grundlovsdag) samt mandag – onsdag før påske.
 
Praktik starter for alle studerende i uge 6.

KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering. 

Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder. 

Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, CSS 25-01-53  v/Ann-Louise Holten m.fl

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention..          

Which factors of the psychosocial work environment lead to stress, low work engagement and negative organizational behaviour? And which ones lead to positive outcomes instead? How to assess the psychosocial work environment in work organisations, and how to design successful intervention processes and evaluate their effectiveness? 

These are common questions facing occupational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in organisations. 

Key topics addressed by the course are:

  • Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;
  • Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;
  • Theoretical and methodological approaches to the evaluation of occupational health interventions.

Through the analysis of specific problems and cases, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice while dealing with real work scenarios.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Monday

10-13

Lokale

 CSS 2-2-24

/

Paul Conway

Seminarhold  10 uger med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december      


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 8-10 Lokale CSS 35-01-06 v/Susanne Lunn m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 7 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december  

Seminarhold 1 v/ Magnus Biilmann - Symptomets udtryk og dynamik hos børn med seksuelle traumer: Forholdet mellem fænomen og teorikonstruktion i det kliniske arbejde

Vi vil på dette hold beskæftige os med ’symptomer’, og det vil være inden for en psykoanalytisk, klinisk teoriramme.

Nogle centrale tematikker som vil blive gennemgået og udforsket på holdet, er, hvorledes seksuelle traumer udtrykker sig symptomatisk, og hvordan man som professionel i det kliniske arbejde med børn forholder sig og forstår disse. I dette ligger en diskussion af, hvad for ”noget” symptomer er udtryk for, og i hvilken grad man som kliniker har behov for teori af forskellig abstraktionsgrad. Altså vil der udover at blive fokuseret på konkrete kliniske problemstillinger om seksuelle traumer og deres symptomatologi desuden fokuseres abstrakt, videnskabsteoretisk på teoriens rolle i klinisk arbejde; hvad skal man overhovedet bruge teori til? Og, hvor udfyldende bør vores teorier være?

I forhold til disse spørgsmål har ’psykoanalysen’ siden dens opståen insisteret på ganske udfyldende teoretiske beskrivelser, der mente at kunne hæve sig op over et empirinært symptomniveau. Det er disse teoretiseringer vi vil analysere og diskutere anvendeligheden af, når man som kliniker konfronteres med svært tilgængelige fænomener som menneskelig seksualitet og traumer.

Datoer for undervisning: 18/2, 25/2, 3/3, 10/3, 17/3, 24/3, 28/4, 5/5, 12/5 og 19/5 2020

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Tirsdag

10-13

Lokale

 CSS 2-2-18 

 

Magnus Biilmann

Seminarhold 10 uger, med start uge 8– Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

               

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

 

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale  CSS 25-01-53 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

  

Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak

Seminarholdet giver en introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
  • Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
  • Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
  • Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker?
  • Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?
  • Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder?

Datoer for undervisning: 3/2, 17/2, 24/2, 2/3, 9/3, 16/3, 23/3, 30/3, 20/4, 4/5 2020.


Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/ Ann-Marie Low
 

Fokus er neuropsykologiske konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
  • Livslang udvikling, hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation.
  • Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
  • Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres neuropsykologiske følgevirkninger: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
  • Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
  • Den børneneuropsykologiske undersøgelse.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1

Mandag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

/

Kamilla Woznica Miskowiak

Hold 2

Tirsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-12

/

Ann-Marie Low

Seminarhold 10, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology

 

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Onsdag 13-15 Lokale CSS 25-01-53 v/ Pernille Hviid m.fl.

Oversigtsforelæsning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december                 
 

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup & Gitt Alling- Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster & Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge 


Undervisningsgang 1-5:
 

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fagprofessionelle om løsning af mange problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv. 

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion. 

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats. 

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring. 

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-

psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på. 

Undervisningsgang 6-10: 

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

Vi vil analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Med casemateriale med blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle. 

Det teoretiske udgangspunkt vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Begreber som ’greb om tilværelsen’ og daglig livsførelse bliver centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien. 

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.

Datoer for undervisning: 5/2, 19/2, 26/2, 4/3, 11/3, 18/3, 25/3, 15/4, 22/4 og 29/4 2020.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

15-18

Lokale

CSS 4-1-30

/

David Brian Borup
& Gitte Alling

Seminarhold 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

 

Kvalitative forskningsmetoder
7,5 ECTS 

Ud fra udvalgte centrale artikler på området diskuteres den kvalitative metodes teori: historie, udvikling og anvendelse. De studerende skal herefter udvælge et emne og selv gennemføre en selvstændig mindre kvalitativ undersøgelse, hvori såvel undersøgelsesdesign, gennemførelse og analyse af empiriske data spiller en rolle. Vægten lægges især på analysedelen.

Gennem undervisningen arbejdes med valg af problemstilling, undersøgelsesdesign og en variation af analysemetoder. Såvel interviewmetodik, observation og tekstanalyse vil indgå i undervisningen. Kvalitative metoder, som "Grounded theory", "det kvalitative interview", "Praksisportrættet" m. fl. vil blive berørt.

Undervisningen gennemføres vha. diskussionsoplæg fra studerende, fælles øvelser og åben "vejledning" i det omfang enighed herom opnås.

OBS: Undervisningen vil være på engelsk

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

8-10

Lokale

 CSS 4-1-30

/

 Seamus Anthony Power

Hold 2:

Torsdag

10-12

Lokale

 CSS 4-1-30

/

 Seamus Anthony Power

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Diskursanalyse                                                                                      
7,5 ECTS

Dette kursus introducerer nogle af hovedtemaerne og problemstillingerne i diskursforskningen med særligt vægtlægning på diskursiv psykologi. Gennem dette undersøges diskursens rolle i udformning af social interaktion og dets psykologiske implikationer for selvet, meningsskabelse og andre emner i psykologien. Kurset drejer sig hovedsageligt om, hvordan samtale (og tekst) fungerer generelt, om konstruktion af identitet, om sprog og mønstre i social interaktion. Kurset sigter mod at demonstrere, at vi studerer det sociale liv når vi studerer diskurs.

Efter dette kursus skal den studerende være i stand til:

  • At identificere centrale temaer i diskursanalyse
  • Være bekendt med og anvende diskursanalytiske værktøjer/teknikker.
  • Kunne planlægge, analysere data og gennemføre kvalitativ forskning i psykologi.
  • Have kendskab til diskursens betydning for identitet, subjektivitet og interaktion.
  • Beskrive den arbejdsproces som er gennemløbet i forbindelse med undersøgelsens analytiske gennemførelse.
  • Redegøre og argumentere for de metodiske og analytiske valg, der er truffet i forbindelse med arbejdsprocessen.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

15-17

lokale

 CSS 2-2-30

/

Camilla Rosenkrands

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december          

Klinisk psykologisk forskningsmetode v/Stig Poulsen & Susanne Harder
7,5 ECTS

Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger. 

Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet. 

Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1 og 2

Torsdag 6. feb.

10-13

Lokale

CSS 1-1-18

 

Stig Poulsen & Susanne Harder

Hold 1:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

/

Stig Poulsen & Susanne Harder

Hold 2:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-1-36

 

Stig Poulsen & Susanne Harder

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6. OBS der er fælles undervisning første gang. – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Udvikling af måleredskaber v/Guido Makransky
7,5 ECTS

Dette kursus introducerer studerende til alle de vigtigste emner i forbindelse med udvikling af måleredskaber (skalaer eller test) og giver studerende mulighed for at udvikle deres eget måleinstrument. Test og skalaer bruges ofte på tværs af alle områder af psykologi, og psykologer forventes at have viden og færdigheder til at anvende og administrere disse instrumenter. Derudover vil man som psykolog støde på mange situationer i praksis, hvor man skal udvikle et nyt måleredskab, fordi der ikke findes tilgængelige eller passende måleredskaber i forvejen. Generelt er behovet for at udvikle nye instrumenter stærkt stigende, og der mangler eksperter, der har disse færdigheder både nationalt og internationalt. 

I dette kursus skal de studerende udvikle deres eget måleinstrument på et selvudvalgt emne, der interesserer dem, eller er relevant for deres job, praktik eller speciale. De vil lære om de mest centrale teoretiske og empiriske problemstillinger i forbindelse med skalaudvikling: identificere et psykologisk begreb, undersøge hvordan man bedste måler det, udvikle et argument for udviklingen af skalaen, generere spørgsmål, validere spørgsmål med et fagekspertpanel, indsamle en lille mængde data i en pilotundersøgelse, og analysere data i SPSS for at vurdere pålidelighed og validitet af spørgsmålene. Endelig vil de studerende blive introduceret til moderne analysemetoder fra moderne testteori (men forventes ikke at udføre dem).

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-0-42

/

Guido Makransky

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

Planning and analysis of interventional studies v/Matthias Gondan   
7,5 ECTS 

Course description: Using examples from clinical studies in psychology and medicine, we review the basic study design in clinical trials, including statistical tests and sample size planning. Step by step we learn how to extend the methodology to adjust for baseline performance, to analyze subgroups, to do interim analyses, to test for equivalence instead of difference, to deal with missing data, to deal with multiple outcome variables, to analyze binary data, count data, and event times, to deal with clustered data (e.g. group therapy), and to compare natural (i.e., not randomized groups). In the end, students will be able to plan and analyze of standard study designs in real world-settings, including basic preprocessing of data, import and export of different files, and standardized reporting. Most of the analyses will be done with SPSS, but the participants will also acquire some very basic R skills.

Dates for teaching: 6/2, 20/2, 27/2, 5/3, 12/3, 19/3, 2/4, 16/4, 23/4 and 30/4

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 1-1-12

/

Matthias Gondan

 Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag

Elective courses 

Parforholdets Psykologi v/John Mortensen
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundetheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet.

Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk. 

For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed).

Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, sexualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab. 

Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfalsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Parforholdets Psykologi: Tirsdag 15-18, lokale CSS 2-2-24 v/John Mortensen

Holdundervisning10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Kursus om Supervision
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Supervision er en central del af psykologers arbejdsfelt. Men hvad er supervision egentlig og hvordan kan man varetage opgaven som supervisor? 

På kurset vil vi arbejde med, hvordan man som supervisor kan etablere et supervisionsrum gennem fokus på kontrakt, relation og position. Vi skal arbejde med forskellige metoder og teknikker, som kan inddrages i supervision samt fokusere på procesfacilitering og evaluering. Der vil på kurset blive taget primært afsæt i narrative, systemiske og eksistentielle perspektiver på supervision, men andre teoretiske synsvinkler kan også blive inddraget. 

Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med supervision teoretisk gennem oplæg fra såvel underviser som studerende skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Onsdag

10-13

Lokale

 CSS 4-1-30

/

Tina Leen Louv

Holdundervisning10 uger, med start uge 9 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

  

Krop og psyke
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager udgangspunkt både i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion over emne og modul. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Krop og psyke: Onsdag 15-18, lokale CSS 35-0-13  v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm. 

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Hvilke begivenheder traumatiserer og hvorfor.
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Principperne for akut kriseintervention gennemgås.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende tilstande i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og konsekvenserne af disse, belyses.
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
  • Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
  • PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering. 

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi: Mandag 15-17, lokale CSS 2-2-36 v/Anders Korsgaard Christensen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge - en kontekstuel og udviklingspsykologisk tilgang
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket.

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde.

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner. Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil. Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge: Tirsdag 15-18, lokale CSS 2-2-30 v/Marlene Stokholm, Mai Juul Andersen, Camilla Mikkelsen Printz og Nina Boelsgaard Christensen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis.
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Psykologen som procesfacilitator
Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk. 

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold
Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form
På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus. 

Udbytte
Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis: Onsdag 15-18, lokale CSS 2-2-42 v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl. 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 2-2-30  v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

The feeling of being: Thursday 15-18, locale CSS 2-2-36 v/ Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Brain and Cognitive Development
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging. We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Brain and Cognitive Development: Tuesday 10-13, locale CSS 2-1-12 v/ Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Feedback Informed Treatment (FIT) ved Rikke Papsøe 
Kurset er aflyst, information er sendt direkte til alle tilmeldte
7,5 ECTS

Erstatningskursus

Mindfulness: theory & practice v/ Simon Hünermund
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will deal with the concept of mindfulness. The concept of mindfulness is gaining popularity with academic psychology as well as in mainstream psychology. As the term is being used and applied in a broader range of psychological programs and interventions it becomes an increasing topic of interest for psychologists.

As such this course aims to qualify the students’ knowledge of the term and enable them to work with mindfulness in a wider range of psychological contexts from a critical scientific basis.

The course will introduce mindfulness as a psychological construct, herein present and discuss ways to understand and describe the concept. Theoretical perspectives that seeks to illuminate the origin, development, potential and limitations of mindfulness will be presented.

Empirical studies that exemplifies the aforementioned, will continuously work to demonstrate different operationalizations and effects of mindfulness interventions. These studies will primarily be clinical and cognitive studies.

In addition the course will contain a smaller practical part, where select mindfulness exercises will be exemplified. As such the course aims to give the students a “1-1” experience and practice-based understanding of the concept of mindfulness.  

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Mindfulness: theory & practice: Friday 12-15, locale CSS 7-0-22 v/Simon Hünermund

Holdundervisning 10 uger med, start uge 8

 

An Introduction to Sports and eSports Psychology v/ Ingo Zettler
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sport is a crucial aspect of many people's lives. In fact, many people do, watch, and/or talk about sport. Doing sport and/or watching sport affects one’s emotions, feelings, fitness, health, self-view, social relations etc. 

In this elective course, we will learn about different psychological and psychological-based aspects related to sport. Examples of topics are cognitions, gender, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, team dynamics, or the role of spectators. Next to a general introduction, seven classes will focus on “traditional” sports, and two classes will focus on eSports. 

Each class will start with a general introduction about a topic by the lecturer, lasting 45min. Next to this, students will discuss one more specific paper about the topic in more detail, complemented by activities including visits by people working in the field of Sport and eSports Psychology. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

An Introduction to Sports and eSports Psychology: Monday 10-13, locale CSS 2-2-30  v/ Ingo Zettler

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektets psykiske struktur. Socialisation viser sig i fænomener som lystformer, tidsopfattelse, sansning, selvforholdet og køn, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.  

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former f.eks. sociale roller eller identitet, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har dog ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Socialisationsteori: Mandag 15-17(18), lokale CSS 2-2-30 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn

Holdundervisning 10 eller 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Nudges towards better decisions v/ Robert Böhm                                   
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Consuming environmentally-friendly products, registering as an organ donor, or receiving a vaccination – these decisions may have important consequences for the decision maker but also for society. How can one increase the quality of individual decisions while not blocking certain options and therefore restricting the decision makers’ freedom of choice? This course deals with the question how to change the choice architecture in order to improve decisions, so-called “nudges”. The course will cover (a) nudges’ theoretical foundation, (b) various examples of application in different areas of decision making, and (c) how to integrate nudges into policy making. It utilizes a multi-disciplinary perspective on human decision-making, including research papers from psychology, philosophy, economics, and related areas. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Nudges towards better decisions:Tirsdag 15-17, lokale CSS 2-2-36 v/Robert Böhm

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 2019

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning   Lovgivning og Etik: Fredag 8-10   CSS 35.01.44  v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

> Praktikanalysehold:

Hold 1:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-30

Janne Skakon

14/2, 28/2, 20/3, 3/4, 17/4, 24/4, 15/5, 22/5

A&O

Hold 2:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-42

Jan Nielsen

Klinisk

Hold 3:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-24

Susanne Lunn

Klinisk

Hold 4:

 

 

 

 

AFLYST

Klinisk

Hold 5:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-0-42

Ann-Marie Low

Neuro

Hold 6:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 7-0-28

Pernille Hviid

SUI

Undervisningen starter uge 6 - Husk at der er elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15.november - 1. december.

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2020. Specialestart 20. august 2020 aflevering 20. december 2020.

Du kan læse mere på KUnet.