Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, forår 2019
Der tages forbehold for ændringer
Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6
fra og med mandag den 4. februar 2019
Der er ikke undervisning på helligdage (inkl. 1. maj og grundlovsdag) samt mandag – onsdag før påske.
Praktik starter for alle studerende i uge 6
KANDIDATUDDANNELSEN
2015-studieordningen
Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologi
Work and organizational psychology
Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.
Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder.
Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, lokale |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold 1: Guido Makransky - Udvælgelse og træning af personale
De fleste psykologer kommer til at skulle være med til at træffe vigtige ansættelsesbeslutninger og vil komme til at skulle undervise og træne andre. For at være bedst forberedt er det vigtigt at have en stærk empirisk, metodologisk, og teoretisk forståelse af de organisatoriske processer, og have prøvet at anvende dem selv.
Dette kursus introducerer studerende til de centrale emner i forbindelse med udvælgelse og træning af personale i organisationer. I den første del af kursus vil vi dykke ned i de fundamentelle elementer i personaleudvælgelse som jobanalyse, præstationsvurdering, udvælgelsesmetoder og strategier, samt vurdering af et udvælgelsessystems reliabilitet og validitet. Anden del af kurset vil handle om at facilitere en dyb forståelse af læring og træning i organisationer, og vil hovedsageligt beskæftige sig med læringsteorier, muligheder og begrænsninger med nye teknologier, samt udredning af de essentielle faktorer, der bevirker at træningen kan blive en succes. Vi vil arbejde med ”Kirkpatrick's Four-Level Training Evaluation Model” for at etablere en bedre forståelse af, hvordan vi kan vurdere successen af et tilrettelagt træningsprogram.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Mandag |
12-15 |
Lokale |
CSS 2-0-12 |
/ |
Guido Makransky |
Seminarhold 10 uger med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december
Modul 200 - Klinisk psykologi
Clinical Psychology
Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.
Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.
I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 8-10 Lokale |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december
Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn med Center for Angst og Behandlingsskolerne - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis
Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet, et reflektionspapir og i en synopsisbesvarelse.
Dele af læringen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Læringen vil bestå læsning af pensum, drøftelse i grupper udenfor klasseundervisningen, i klasseundervisningen (10 gange à 2 timer) vil der være oplæg fra studerende, øvelser og oplæg fra undervisere. Hertil lægges tid til observation på skolerne (10 timer).
Besøg på behandlingsskolerne vil være to dage a 5 timer i starten-midt af semestret
Den studerende vil lære om de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
Seminarhold
|
Hold 1: |
Tirsdag |
10-12 |
Lokale |
CSS 7-0-18 |
|
Barbara Hoff Esbjørn |
Seminarhold 11 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 300 - Neuropsykologi
Neuropsychology
Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak
Seminarholdet giver en grundig introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.
Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:
- Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
- Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
- Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
- Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker
- Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?
Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder?
Datoer for undervisning: følgende 10 mandage kl 10-13: 4/2, 11/2, 18/2, 25/2, 4/3, 11/3, 18/3, 25/3, 1/4, 8/4
Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/ Ann-Marie Low
Fokus er neuropsykologiske konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd.
Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:
- Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
- Livslang udvikling, hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation.
- Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
- Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres neuropsykologiske følgevirkninger: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
- Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
- Den børneneuropsykologiske undersøgelse.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
Seminarhold
|
Hold 1 |
Mandag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-1-49 |
/ |
Kamilla Woznica Miskowiak |
|
Hold 2 |
Tirsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 1-0-10 |
/ |
Ann-Marie Low |
Seminarhold 10, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologi
Community Psychology
Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng.
Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.
I modulet arbejdes med temaer som:
- Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
- Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
- Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
- Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
- Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
- Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
- Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
- Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis.
Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Onsdag 13-15 Lokale |
Oversigtsforelæsning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Seminarhold 1 v/ David Brian Borup & Gitt Alling- Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster & Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge
Undervisningsgang 1-5:
Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fagprofessionelle om løsning af mange problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.
Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.
Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.
Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.
Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.
På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-
psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.
Undervisningsgang 6-10:
Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.
Vi vil analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Med casemateriale med blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.
Det teoretiske udgangspunkt vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Begreber som ’greb om tilværelsen’ og daglig livsførelse bliver centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.
Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
Seminarhold
|
Hold 1: |
Onsdag |
8-11 |
Lokale |
CSS 1-0-10 |
/ |
David Brian Borup |
Seminarhold 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 600 - Avanceret metode
Advanced methods
Kvalitative forskningsmetoder
7,5 ECTS
Ud fra udvalgte centrale artikler på området diskuteres den kvalitative metodes teori: historie, udvikling og anvendelse. De studerende skal herefter udvælge et emne og selv gennemføre en selvstændig mindre kvalitativ undersøgelse, hvori såvel undersøgelsesdesign, gennemførelse og analyse af empiriske data spiller en rolle. Vægten lægges især på analysedelen.
Gennem undervisningen arbejdes med valg af problemstilling, undersøgelsesdesign og en variation af analysemetoder. Såvel interviewmetodik, observation og tekstanalyse vil indgå i undervisningen. Kvalitative metoder, som "Grounded theory", "det kvalitative interview", "Praksisportrættet" m. fl. vil blive berørt.
Undervisningen gennemføres vha. diskussionsoplæg fra studerende, fælles øvelser og åben "vejledning" i det omfang enighed herom opnås.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Torsdag |
8-10 |
Lokale |
CSS 7-0-18 |
/ |
Kasper Levin |
|
Hold 2: |
Torsdag |
10-12 |
Lokale |
CSS 7-0-18 |
/ |
Kasper Levin |
Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Discourse Analysis
7,5 ECTS
This course introduces some of the main themes and issues in discourse research using research in discursive psychology. Through this it examines the role of discourse in shaping social interaction and its psychological implications for the study of minds, selves, sense-making and other topics in psychology. The course is concerned mainly with how talk (and text) works in general, about the construction of identity, about language and how it works, and about the sources of the order and patterning in social interaction. The course aims to demonstrate that we study social life in studying discourse.
On completion of this course, you should be able to:
- identify some key themes in discourse analysis;
- appreciate the consequences of discourse research for some key topics in social science, such as identity, interaction and subjectivity;
- be familiar with and apply some discourse analytical techniques and their consequences for analysing social interactions to plan and undertake qualitative research in psychology.
The course will be held in English language including the assignment and presentations in English.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Tirsdag |
10-12 |
lokale |
CSS 2-0-12 |
/ |
Camilla Rosenkrands |
Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Klinisk psykologisk forskningsmetode v/Stig Poulsen & Susanne Harder
7,5 ECTS
Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger.
Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet.
Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Torsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-0-12 |
/ |
Stig Poulsen & |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Udvikling af måleredskaber v/Guido Makransky
7,5 ECTS
Dette kursus introducerer studerende til alle de vigtigste emner i forbindelse med udvikling af måleredskaber (skalaer eller test) og giver studerende mulighed for at udvikle deres eget måleinstrument. Test og skalaer bruges ofte på tværs af alle områder af psykologi, og psykologer forventes at have viden og færdigheder til at anvende og administrere disse instrumenter. Derudover vil man som psykolog støde på mange situationer i praksis, hvor man skal udvikle et nyt måleredskab, fordi der ikke findes tilgængelige eller passende måleredskaber i forvejen. Generelt er behovet for at udvikle nye instrumenter stærkt stigende, og der mangler eksperter, der har disse færdigheder både nationalt og internationalt.
I dette kursus skal de studerende udvikle deres eget måleinstrument på et selvudvalgt emne, der interesserer dem, eller er relevant for deres job, praktik eller speciale. De vil lære om de mest centrale teoretiske og empiriske problemstillinger i forbindelse med skalaudvikling: identificere et psykologisk begreb, undersøge hvordan man bedste måler det, udvikle et argument for udviklingen af skalaen, generere spørgsmål, validere spørgsmål med et fagekspertpanel, indsamle en lille mængde data i en pilotundersøgelse, og analysere data i SPSS for at vurdere pålidelighed og validitet af spørgsmålene. Endelig vil de studerende blive introduceret til moderne analysemetoder fra moderne testteori (men forventes ikke at udføre dem).
|
Hold 1: |
Torsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-1-49 |
/ |
Guido Makransky |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Planning and analysis of interventional studies v/Matthias Gondan
7,5 ECTS
Course description: Using examples from clinical studies in psychology and medicine, we review the basic study design in clinical trials, including statistical tests and sample size planning. Step by step we learn how to extend the methodology to adjust for baseline performance, to analyze subgroups, to do interim analyses, to test for equivalence instead of difference, to deal with missing data, to deal with multiple outcome variables, to analyze binary data, count data, and event times, to deal with clustered data (e.g. group therapy), and to compare natural (i.e., not randomized groups). In the end, students will be able to plan and analyze of standard study designs in real world-settings, including basic preprocessing of data, import and export of different files, and standardized reporting. Most of the analyses will be done with SPSS, but the participants will also acquire some very basic R skills.
|
Hold 1: |
Torsdag |
15-18 |
Lokale |
CSS 2-1-49 |
/ |
Matthias Gondan |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses
Kursus om Supervision
7,5 ECTS
Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Supervision er en central del af psykologers arbejdsfelt. Men hvad er supervision egentlig og hvordan kan man varetage opgaven som supervisor?
På kurset vil vi arbejde med, hvordan man som supervisor kan etablere et supervisionsrum gennem fokus på kontrakt, relation og position. Vi skal arbejde med forskellige metoder og teknikker, som kan inddrages i supervision samt fokusere på procesfacilitering og evaluering. Der vil på kurset blive taget primært afsæt i narrative, systemiske og eksistentielle perspektiver på supervision, men andre teoretiske synsvinkler kan også blive inddraget.
Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med supervision teoretisk gennem oplæg fra såvel underviser som studerende skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Hold 1: |
Onsdag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-2-36 |
/ |
Tina Leen Louv |
Holdundervisning10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.
Parforholdets Psykologi v/John Mortensen
7,5 ECTS
Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundetheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet.
Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk.
For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed).
Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, sexualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab.
Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfalsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum.
Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Parforholdets Psykologi: Tirsdag 15-18, lokale CSS 2-2-36 v/John Mortensen |
Holdundervisning 10 uger med start uge 6- Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Krop og psyke
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager udgangspunkt både i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion over emne og modul.
Et teoretisk udbytte af modulet, som kan perspektivere kroppen som subjekts betydning for mennesket såvel fysisk, socialt som psykisk, og som et andet perspektiv til anvendelse i det psykiatriske og psykologiske genstandsfelt, og at dette kan inddrages som tilgang til behandling og terapeutisk samtale og interview og ikke mindst forståelse af bevidsthed og symptom.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Krop og psyke: Onsdag 15-18 lokale CSS 7-0-18 v/ Jim Toft |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Brain and Cognitive Development
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging. We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Brain and Cognitive Development: Torsdag 12-15 room CSS 7-0-18 v/ Victoria Helen Southgate |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Culture, Communication and Learning v/ Kyoko Murakami - AFLYST
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
This course will introduce key social scientific concepts and theories, which can be applied to the study of the relationship between culture, communication and learning. It will explore the complexities of the vast theory base underpinning the role of communication and language in learning settings. Its aims are to introduce to students issues concerning (1) the dynamic role of social interaction in language use, culture as resource for development of children and young people, (2) language use and thinking and remembering together and the process of socialisation (3) learning as communicative action and (4) gender issues in language and literacy practices or disability issues. It will enable a critical assessment of the construction of problems and proposed solutions in practices in psychology, education and other related fields.
Løsningsfokuserede tilgange til procesfacilitering i praksis.
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Psykologen som procesfacilitator
Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk.
Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag.
Indhold
Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder.
Form
På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus.
Udbytte
Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:
- på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
- at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
- at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
- at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
- at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
- at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Løsningsfokuserede tilgange til procesfacilitering i praksis: Onsdag 15-18 Lokale CSS 2-0-12 v/Kasper Mikladal Johansen |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektets psykiske struktur. Socialisation viser sig i fænomener som lystformer, tidsopfattelse, sansning, selvforholdet og køn, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.
Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former f.eks. sociale roller eller identitet, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har dog ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset.
Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Socialisationsteori: Mandag 15-18 lokale CSS 2-1-49 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Resiliens i teori og praksis v/Faezeh Zand
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Resiliens er vor tids modeord. Det refererer til færdigheden at håndtere belastninger i livet, som flertallet af almindelige mennesker normalt bukker under for. Undervisningens fokus er udvikling af resiliente færdigheder til håndtering af uundgåelige forandringer i livet, såvel som ved ekstremt belastende situationer. Opmærksomhed rettes også mod de mange misforståelser der findes om resiliens, når det f. eks. sidestilles med fænomener som robusthed, ukuelighed og resistens.
I kurset gennemgås bl.a.:
- Definition af begrebet o dets udvikling.
- Resilient handlemåde og dens bestanddele.
- Resiliens, modgang og velbefindende.
- Hvornår er der brug for resilient adfærd?
- Resiliens og forandringer i livet.
- Hvordan bliver og forbliver man en resilient psykolog?
- Misforstået resiliens: Fordomme eller forskellige kontekster?
Øvelser, film og case analyser bruges som redskaber i undervisningen. Casene er valgt ud fra potentielle risikogrupper som flygtninge, kampsoldater, vidner til negative hændelser, samt andre udsatte grupper.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Resiliens i teori og praksis: Tirsdag 15-18 lokale CSS 1-0-10 v/Faezeh Zand |
Holdundervisning 10 uger med, start se opslag på Absalon- Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Feedback Informed Treatment (FIT) ved Rikke Papsøe
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Feedback Informed Treatment (FIT) is an evidence-based, pan-theoretical practice. It is a way of routinely monitoring the effect of therapy. The objective of FIT is to improve the quality and effectiveness of therapy. Through the use of two simple scales in each therapeutic conversation, the therapist can: 1) Monitor the client's progress in therapy, e.g.: Is the client getting better through therapy? Worse? Is there no development? 2) Get continuous, formalized feedback from the client on the alliance between therapist and client. Through this feedback the therapist is able adjust his/her methods of therapy so that he/she will be more helpful to the particular client. This approach to therapy has been shown to halve "drop-outs" from the therapy, to enhance the effect of the therapy significantly, and to reduce the risk of deterioration.
This course will cover the research behind FIT, including an overview of what works in therapy. The FIT scales (Outcome Rating Scale and Session Rating Scale) will be introduced. Through case material we will practice understanding of the graphical representation of different therapeutic courses, and how these can be used to tailor the therapy to each client so that the therapy becomes more efficient. Finally the course will focus on the characteristics of the most skilled therapists, and how to work towards becoming a top therapist. The course will consist of a mixture of theoretical presentations, case material, practical exercises, and reflection.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Feedback Informed Treatment: Fredag 12-15 lokale CSS 2-0-12 v/ Rikke Papsøe |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| The feeling of being: Torsdag 15-18 lokale CSS 7-0-18 v/ Claudia Carrara-Augustenborg |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Sports Psychology - Introduction to Sport and eSports Psychology v/ Ingo Zettler
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Sport is a crucial aspect of many people's lives. In fact, many people do, watch, and/or talk about sport. Doing sport and/or watching sport affects one’s emotions, feelings, fitness, health, self-view, social relations etc.
In this elective course, we will learn about different psychological and psychological-based aspects related to sport. Examples of topics are cognitions, gender, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, team dynamics, or the role of spectators. Next to a general introduction, seven classes will focus on “traditional” sports, and two classes will focus on eSports.
Each class will start with a general introduction about a topic by the lecturer, lasting 45min. Next to this, students will discuss one more specific paper about the topic in more detail, complemented by activities including visits by people working in the field of Sport and eSports Psychology.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Sports Psychology - Introduction to Sport and eSports Psychology: Mandag 10-13, lokale CSS 7-0-18 v/ Ingo Zettler |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Health Psychology - Psychosocial Aspects of Health v/ Timothy Skinner
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
After introducing the scope of health psychology and this course will explore the biopsychosocial and lifespan perspectives to the maintenance of health and prevention of disease. The course will introduce participants to the dominant theories, models and paradigms current in the field. The influence of some of the broad domains of psychology (developmental, social, individual differences, biological) on health will be explored, and how these shape and inform the practice of public health, health promotion and approaches to addressing the social disparities in health.
Week: 6, 7, 9,10,11,13,14,17,19 and 20
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Health Psychology - Psychosocial Aspects of Health: Onsdag 15-18, lokale CSS 7-0-28 v/ Timothy Skinner |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum.
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
| Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 7-0-18 v/ Katrine Zeuthen m.fl. |
Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
Modul 800 - Projektorienteret forløb
De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål.
Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder
For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk
|
Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10 CSS 35.01.44 v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse |
Praktikanalysehold:
|
Hold 1: |
Fredag |
10-13 |
Lokale |
CSS 1-0-10 |
Janne Skakon |
A&O |
|
Hold 2: |
Fredag |
10-13 |
Lokale |
CSS 7-0-18 |
Susanne Lunn |
Klinisk |
|
Hold 3: |
Fredag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-2-24 |
Lone Kretzschmar |
Klinisk |
|
Hold 4: |
Fredag |
10-13 |
Lokale |
CSS 2-2-30 |
Jan Nielsen |
Klinisk |
|
Hold 5: |
Fredag |
10-13 |
AFLYST |
Neuro |
||
|
Hold 6: |
Fredag |
10-13 |
Lokale |
CSS 7-0-22 |
Pernille Hviid |
SUI |
Undervisningen starter uge 6 - Husk at der er elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15.november - 1. december.
Modul 900 - Speciale
Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2019. Specialestart 30. juni 2019 aflevering 31. december 2019.
Du kan læse mere på: KUnet