Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, efterår 2022
Der tages forbehold for ændringer.
Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 5. september 2022. Efterårsferie i uge 42
Praktik starter for alle studerende i uge 36
Specifikke forudsætningskrav ses på "Kurser.ku.dk" efter 1. maj 2022
KANDIDATUDDANNELSEN
2015-studieordningen
- Arbejds- og Organisationspsykologi
- Klinisk Psykologi
- Neuropsykologi
- Social-, Udviklings- og Integrationspsykologi
- Psykologisk testning
- Avanceret metode
- Valgfag - Fordybelsesfag
- Praktik - Projektorienteret forløb
- Speciale
Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologi
Work and organizational psychology
Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.
Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.
De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder.
Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse.
Se specifikke forudsætningskrav for Arbejds- og organisationspsykologi her.
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15 Lokale CSS 35-0-12 v/Ann-Louise Holten m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention.
How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes?
These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations.
Key topics covered in the course are:
Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;
Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;
Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels.
Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice.
Se specifikke forudsætningskrav for seminarhold 1 her.
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Mandag kl. 14-17 | CSS 2-0-42 | Paul Conway |
Seminarhold 10 uger med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Praksishold 1 Pia Ingold - Talent management in organizations
The practice class will explain, introduce and provide opportunities for reflection on various work and organisational psychological methods, theories and tools used in practice. The students will work in a practice-oriented way to develop, implement and analyse intervention programmes based on work and organisational psychological theories and forms of intervention. They will reflect upon the role of psychologists in these interventions as well as on ethical issues associated with interventions. Specifically, this course centers around talent management, with a particular focus on talent management intervention. Organizations have begun to place greater emphasis on talent management that covers the topic area on recruiting and selecting, developing and retaining talents. After giving an overview of talent management in organisations, it will provide students with opportunities to develop, implement, experience, and evaluate talent management interventions. Students will develop talent management interventions in teams, involve their peer students in parts of the intervention in class, and receive feedback on their interventions from their peers. In addition, students will discuss the general potential and drawbacks of talent management in organizations, addressing issues such as how to define talents, and consequences of (not) being identified as a talent, fairness and diversity in talent management.
The students will form teams to
Develop a talent management intervention including intervention materials
- Present the overall intervention and involve their peer students in parts of the intervention
- Analyse and provide feedback on the intervention from their peer students
Se specifikke forudsætningskrav for praksishold her.
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1 | Mandag 8-11 | CSS 2-0-42 | Pia Ingold |
Praksishold 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 200 - Klinisk psykologi
Clinical Psychology
Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.
Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.
I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.
Se specifikke forudsætningskrav for Klinisk psykologi her.
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/Johanne Smith-Nielsen m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Seminarhold 1 v/Julie Hagstrøm & Christine Lykke Thoustrup - Emotionsregulering: Et transdiagnostisk perspektiv på mental sundhed og udvikling af psykopatologi
I vores hverdag som psykologer i børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed ser vi, at mange symptomer går igen på tværs af forskellige lidelser. Et af disse symptomer er udfordringer med at regulere følelser, hvor uhensigtsmæssige strategier kan føre til bl.a. vredesudbrud, panikanfald, rumination, restriktiv spisning, selvskade og undgåelsesadfærd. Nogle gange er det nedreguleringen af negative følelser, der slår fejl, og andre gange er det opreguleringen af positive følelser.
På dette seminarhold undersøger vi, hvordan begrebet emotionsregulering kan forstås som en såkaldt transdiagnostisk markør, der teoretisk kan forklare de overlap, som i praksis ses mellem forskellige former for psykisk sygdom. På kurset kommer vi til at undersøge fordelene ved at arbejde inden for diagnostiske kategorier, men vi kommer også til at forholde os kritisk til kategoriernes opdeling og til at undersøge, hvordan man kan arbejde på tværs af diagnoser. Undervisningen tager afsæt i den nyeste forskning på området samt i praksiseksempler fra undervisernes dagligdag i børne- og ungdomspsykiatrien. Studerende på holdet vil stifte bekendtskab med teori omkring emotionsregulering og psykiske lidelser, forskellige måder at undersøge emotionsregulering på samt eksempler på, hvordan emotionsreguleringsvanskeligheder kan komme til udtryk i en børne- og ungdomspsykiatrisk kontekst. Studerendes aktive deltagelse vil blive vurderet ved mundtlige oplæg, opgaver på holdene og en afsluttende postersession.
Seminarhold 2a og 2b v/ Stig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice
Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback.
Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Skillsetter.
Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads enten onsdage 12-15 eller onsdage kl. 15-18. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at bytte hold indbyrdes, og at du derfor før tilmelding skal være helt sikker på, at du både kan deltage kl. 12-15 og kl. 15-18 om onsdagen i efterårssemestret (holdene har helt identisk indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt).
I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende.
I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang.
Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videooptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.
Seminarhold 3 v/Katrine Røhder - Klinisk børnepsykologi
Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker en generel indføring i kliniske børnepsykologi med fokus på forståelse af psykiske vanskeligheder hos børn og udvikling af kompetencer, som er direkte anvendelige i de praksisser, hvor man ofte arbejder som børnepsykolog (PPR, børnepsykiatrien, behandlingshjem, familiebehandling…). Holdet vil være relevant for studerende på tværs af hovedprogrammerne.
Vi vil beskæftige os med: Individuelle og kontekstuelle modeller til forståelse af psykiske vanskeligheder hos børn samt et praksisnært perspektiv på planlægning og håndtering af børnepsykologiske sager fra henvendelse til evt. udredning, interventioner og evaluering af indsatsen. Vi vil bl.a. beskæftige os med, hvornår det er relevant at foretage en udredning, og hvordan man tilrettelægger og gennemføre en børnepsykologisk udredning, kontakten til forældre og andre professionelle omkring barnet, valg af interventionsformer (fra børneterapi, til forældresamtaler og vejledning/supervision af fagprofessionelle).
Der vil i undervisningen være et stærkt fokus på praksis, og hvordan vores teorier kan omsættes til en reflekteret praksis. Undervisningen vil tage udgangspunkt i cases og praksiseksempler fra underviserens tidligere arbejde i PPR og forskning blandt familier i risiko (børn med medfødte vanskeligheder og forældre med psykiske vanskeligheder).
Seminarhold 4 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.
På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.
Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på.
På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.
Seminarhold 5 v/Karina Kehlet Lins - Klinisk sexologi i en mangfoldig verden
Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:
- Hvorfor er sexologien blevet glemt af en stor del af sundhedsverdenen?
- Hvorfor er det vigtigt at psykologer inddrager seksualitet som et emne i deres kliniske hverdag?
- Hvilke modeller findes for at kortlægge den menneskelige seksuelle respons?
- Hvordan arbejder man konstruktivt med emnet sex i samtaleterapi, og hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå?
- Hvilke diagnostiske spørgsmål og terapeutiske interventioner findes for at blive skarpere i at arbejde med seksuelle problemstillinger som f.eks. lav lyst?
- Hvilke seksuelle udfordringer samt diagnoser findes?
- Hvilke psykoterapeutiske interventioner findes for at arbejde med dem?
- Hvad har tilknytning og differentiering at gøre med sex?
- Hvordan hænger et menneskes seksuelle orientering, adfærd og identitet sammen?
- Hvordan gavner et queer perspektiv alle mennesker?
Der vil primært være fokus på unge og voksne.
Undervisningen foregår over 9 gange (4 lektioner per gang, bortset fra undervisningsgang nr. 3, 4, 7 & 8, hvor der er to lektioner online per gang). Undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg samt øvelser og diskussioner i plenum baseret på de studerendes forberedte responspapirer
Filmklip og case-eksempler indgår som en central del af undervisningen til at arbejde med de temaer, vi arbejder med, samt i forbindelse med øvelser i at bruge de metoder, der introduceres i løbet af semesteret.
Se specifikke forudsætningskrav for klinisk seminarhold her
Seminarhold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Onsdag 10-13 | CSS 2-2-02 |
Julie Hagstrøm & Christine Lykke Thoustrup - start uge 37 |
| Hold 2a: | Onsdag 12-15 | CSS 2-1-42 | Stig Poulsen |
| Hold 2b: | Onsdag 15-18 | CSS 2-1-42 | Stig Poulsen |
| Hold 3: | Onsdag 8-10 | CSS 2-2-24 | Katrine Røhder |
| Hold 4: | Onsdag 13-15 | CSS 2-2-02 | Katrine Zeuthen |
| Hold 5: | Onsdag 13-17 | CSS 7-0-34 | Karina Kehlet Lins |
Seminarhold 9, 10,11 eller 14 uger, med start uge 36– Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Praksishold 1 v/ Trine Garff – Praksishold i eksistentiel psykoterapi
Formålet med dette praksishold er at give de studerende en indføring i, og en erfaring med eksistentiel fænomenologisk psykoterapi.
Vi vil bruge Ernesto Spinelli’ terapimodel som et vejkort, og igennem mødet med holdets klienter, oplæg, øvelser og diskussion langsomt inddrage de store eksistentielle tænkere, således at vi bliver klogere på det landskab, som hedder eksistentiel fænomenologisk filosofi og psykoterapi.
Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave øvelser og supervision, som kræver åbenhed og et personligt engagement.
Praksishold 2 v/ Marie Louise Reinhold-Dunne - Tredje bølge kognitive teorier og praksis
Dette praksishold har fokus Metakognitiv Terapi til behandling af angst- og depressionslidelser. Holdet vil tage udgangspunkt i litteraturen til voksne, men der vil være diskussioner om hvordan teori samt terapi kan adapteres til børn og unge. På kurset vil den studerende ydermere lære at identificere angst- og depressionslidelser, samt foretage differentialdiagnostiske undersøgelser/overvejelser. Den studerende vil få kendskab til undersøgelses- og interventionsmetoder, samt lære at analysere og reflektere over udført undersøgelse og behandling. Der vil være ugentlige øvelser i mindre grupper samt blive anvendt videomateriale til at illustrere de forskellige terapeutiske retninger. Analyser af, refleksioner over og spørgsmål til ugens pensum samt praktiske øvelser udgør grundlaget for undervisningen i klasseværelset.
Det forventes, at den studerende har læst pensum til hver undervisningsgang samt er aktiv deltagene i øvelser i undervisningen.
Praksishold 3 v/ Sonja Breinholst - At arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med børn og familier på en specialiseret behandlingsklinik for angste børn og unge
Vil du gerne opleve hvordan det i praksis foregår på en specialiseret klinik der behandler børn, unge med angst? Vil du se hvordan man laver undersøgelser af børn og familier med angst? Og vil du lære hvordan man behandler angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi? Så er dette praksishold noget for dig. På holdet vil du både blive undervist i de teoretiske aspekter ved angstbehandling med kognitiv adfærdsterapi, og opleve og derigennem lære hvordan diverse teknikker herfra integreres i praksis. Ligeledes vil der være fokus på mere almene undersøgelses- og behandlingsprincipper for børn og familier såsom alliancedannelse, journalnotatskrivning, motivation mv.
Undervisningen på holdet er tilrettelagt som en integreret del af de kliniske aktiviteter ved Center for Angst. Center for Angst er en behandlingsklinik på KU med speciale i angst og depression samt kognitiv adfærdsterapi. Du vil som studerende i en gruppe følge et behandlingsforløb, der er udført i klinikken via ugentlige videosessioner. Gruppen skal på baggrund heraf identificere ugens behandlingstemaer og teknikker og inddrage observationerne i holdundervisningen. På undervisningsplanen står ugens sessioner, samt hvilke videoer I skal se, uge for uge.
Derudover skal alle studerende deltage i én live undersøgelse af enten et barn/ung eller forældrepar med personale ved Center for Angst.
Undervisningen består af klasseundervisning (10 gange à 1,5 timer) samt tilstedeværelse i klinikken (24 timer). Disse klinikaktiviteter består af 2 timers undersøgelsesdeltagelse, samt 11 x 1.5 times ugentlig videoobservation af et behandlingsforløb. Studerende har ansvar for at finde tider, hvor de ikke har øvrig undervisning, inden for normal arbejdstid til klinikaktiviteterne.
Praksishold 4 v/Peter Dalsgaard - Kognitiv adfærdsterapi - grundlæggende metoder
Kurset vil give et indblik i den praktiske anvendelse af kognitiv adfærdsterapi ud fra empirisk baseret teori og fra aktuel forskning. Der vil inddrages både anden bølge kognitive tilgange såvel som nyere tredje-bølge tilgange, og der vil blive arbejdet med at lære forskellige typer terapeutiske interventioner, såsom kognitiv omstrukturering og kognitiv defusion samt adfærdseksperimenter. Emnerne vil omfatte depression og angst såvel som lidelser med mere specifikke kropslige komponenter såsom somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser og stress. Omend fokus er på praksis, vil tilgangen endvidere blive forsøgt placeret i f t den samfundsmæssige udvikling.
Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness i terapien - på et ACT & MBCT inspireret grundlag.
Klinisk praksishold med fokus på udvikling af terapeutisk nærvær og nysgerrighed ud fra det bredere arbejdsområde, der hedder Acceptance & Commitment Therapy (ACT) – en nyere gren af kognitiv terapi, der integrerer mindfulness og accept-strategier med værdibaseret, engageret handling som et middel til at øge den psykologiske fleksibilitet.
Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil agere som terapeuter for hver sin klient – i samarbejde med en medstuderende som observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet min. tre timer om ugen.
Praksishold 6 v/Maja Zandersen - Psykodynamisk assessment og psykoterapi
På dette hold introduceres de studerende til psykodynamisk terapi med fokus på dens praksisrelaterede grundbegreber. Der bliver her tale om at undersøge og forstå den psykodynamiske metode som en måde dels at forholde sig til/forstå og dels være med klienten på frem for at anvende bestemte handlingsorienterende teknikker.
To studerende vil skulle gennemføre et terapiforløb med en klient og præsentere videoklip fra terapien for resten af holdet. Klientforløbene superviseres af underviser og resten af de studerende, der deles op i 2 reflekterende teams.
Foruden grundbegreberne vil der på holdet blive lagt vægt på psykodynamiske problemstillinger af relevans for de svære psykiske lidelser, som psykologer i psykiatrien møder i deres kliniske praksis. Her udgør den klinisk psykologiske udredning et naturligt fokus, og vi vil på holdet berøre interviewteknik, den psykiatriske anamnese, diagnostik og differentialdiagnostik.
Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem supervision af klientforløb, studenteroplæg og diskussionsgrupper.
Det forventes, at alle studerende deltager aktivt i supervisionen af klientforløbene (som reflekterende teams). Endvidere skal de studerende, som ikke har klientforløb, levere 1-2 mundtlige oplæg på baggrund af pensum. Alle studerende skal deltage aktivt i diskussion af pensum og praksis.
Praksishold 7 v/Anne Ranning - Behandling af ængstelig/evasiv personlighedsstruktur med Dialektisk adfærdsterapi Radically Open (DAT-RO)
Praksisholdet giver den studerende viden om psykopatologi hos personer med ÆEP, samt kompetencer og praktiske færdigheder i udredning og behandling af disse patienter indenfor den ambulante behandlingspsykiatri. Der er fokus på den psykoterapeutiske metode DAT-RO, som er dialektisk adfærdsterapi udviklet til personer, hvis psykologiske vanskeligheder primært skyldes overkontrol. Metoden er manualbaseret og har grundlæggende principper og redskaber, som vil være anvendelige for den kommende psykolog i mange behandlingssammenhænge også for ikke-patologiske tilstande. I Psykoterapeutisk Klinik er vi certificerede i- og tilbyder DAT-RO forløb til personer med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, og den studerendes studieaktivitet kan bestå i at gennemføre et 12 sessioners individuelt forløb med en patient. Andre aktiviteter kan være diagnostisk udredning af patienter, fremlægning af patienten på visitationskonferencer eller at afholde introducerende undervisning for patienter. Forløbet vil dermed give et indblik i- og praktisk erfaring med den ambulante behandlingspsykiatri. Studieaktiviteterne superviseres af underviseren og klinikere fra klinikken. En introducerende undervisning til praksisholdet vil foregå mandag formiddage i Psykoterapeutisk Klinik – Region Hovedstadens Psykiatri, mens de praktiske aktiviteter kan foregå på andre tidspunkter i løbet af ugen. Da aktiviteterne skal passe med klinikkens indtag af patienter, vil forløbet først starte i oktober mens de sidste aktiviteter for nogle kan strække sig ind i primo 2023.
Praksishold 8 v/Monika Walczak - Introduction to metacognitive theory and therapy.
In this practical clinical course, the students will be introduced to metacognitive theory of psychopathology and metacognitive therapy for anxiety disorders and depression for adults. The students will learn how to conduct a metacognitive case formulation, and how to conduct a course of short-term therapy for anxiety disorder and/or depression, using metacognitive method.
The course consists of short lectures introducing theory and practical application of metacognitive techniques, active therapeutic work, where two students will conduct therapy with clients, as well as self-study, where the students will practice introduced techniques in pairs of two.
The individual therapy sessions will be recorded and used as teaching material. Therapeutic sessions will be supervised by the teacher in collaboration with the rest of the students, who will form an active and reflective peer supervision team. All students are expected to participate actively in group discussions, supervision, as well as self-study work.
The course will be taught and supervised in English, and therapy sessions will be conducted by the students in Danish. Final assignments can be written in English or Danish.
Se specifikke forudsætningskrav for kliniske praksishold her
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Mandag kl. 8-11 | CSS 2-1-49 | Trine Garff |
| Hold 2: | Mandag kl. 11-14 | CSS 2-1-49 | Marie Louise Reinholdt-Dunne |
| Hold 3: | Mandag kl. 8-11 | CSS 2-2-49 | Sonja Breinholst |
| Hold 4: | Mandag kl. 8-11 | CSS 1-0-10 | Peter Dalsgaard |
| Hold 5: | Mandag kl. 11-14 | CSS 2-2-49 | Tine Meyer Thomsen |
| Hold 6: | Mandag kl. 14-17 | CSS 2-1-49 | Maja Zandersen |
| Hold 7: | Mandag kl. 11-14 | CSS 1-0-10 | Anne Ranning |
| Hold 8: | Mandag kl. 14-17 | CSS 2-2-49 | Monika Walczak |
Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 300 - Neuropsykologi
Neuropsychology
Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion.
Se specifikke forudsætningskrav for Neuropsykologi her
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 1-1-02 v/ Randi Starrfelt m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne)
Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme.
Følgende temaer belyses i undervisningen:
- Neuropsykologiske traditioner og metoder.
- Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
- Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
- Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
- Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
- Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.
Se specifikke forudsætningskrav for neuroseminarhold her
Seminarhold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1 | Mandag kl. 11-14 |
CSS 2-0-42 |
/ Randi Starrfelt |
Seminarhold 10 uger, med start uge 37 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ Ro Robotham
Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport (”erlæring”) vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne med neurologiske tilstande/lidelser og indeholder følgende elementer:
- Gennemgang af patientcases med neurologiske problemstillinger ud fra et neuropsykologisk perspektiv
- Gennemgang af neuropsykologiske tests (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
- Gennemgang af neuropsykologiske spørgeskemaer (til udredning af bl.a. fatigue, post-stroke depression, osv.)
- Træning i kliniske neuropsykologiske færdigheder via bl.a.:
- Oplæg, diskussioner og gruppearbejde
- Demonstrationsvideoer med patienter
- Rollespil
- Institutionsbesøg med live case demonstrationer (en hjerneskaderehabiliteringsinstitution og en neurologisk afdeling)
- Individuel kontakt med en klinisk neuropsykolog med overværelse og evt. deltagelse i en patientundersøgelse
- Følgende færdigheder vil være i fokus:
- Anamneseoptage (baggrundsoplysninger og kognitive klager)
- Observation af patientens adfærd
- Administration af neuropsykologiske tests
- Scoring og tolkning af præstationer ud fra normer
- Udfærdigelse af en klinisk neuropsykologisk rapport (”erklæringer”) på baggrund af redegørelser og analyser af konkrete problemstillinger.
- De etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser vil også være i fokus.
Undervisningen vil inkludere en blanding af oplæg fra underviserne, gruppeopgaver, rollespil og gruppediskussioner. Der vil også blive gjort brug af patientvideoer i forbindelse med undervisningen. Der vil blive arrangeret et par institutionsbesøg, hvor der vil være mulighed for at observere en patientundersøgelse. Hvis muligt vil der også være mulighed for en individuel ”en-dags” besøg hos en klinisk neuropsykolog med overværelse og evt. deltagelse i en patientundersøgelse.
Se specifikke forudsætningskrav for neuro pralsishold her
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Onsdag kl. 12-15 | CSS 2-1-49 | Ro Robotham |
Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologi
Community Psychology
Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng.
Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.
I modulet arbejdes med temaer som:
- Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
- Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
- Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
- Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
- Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
- Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
- Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
- Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis.
Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.
Se specifikke forudsætningskrav for SUI her
| Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode | Fredag 10-12 | Lokale: CSS 35-0-12 | Torben Bechmann Jensen m.fl. |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Seminarhold 1:Vidensanvendelse i udvikling af psykologfaglig praksis v/ Andreas Brøgger Jensen, Amalie Vatne Brean, Marie Lagoni
Krav om at arbejde evidensbaseret bliver stadig mere udbredt på tværs af kontekster for psykologfagligt arbejde og implementering af nye metoder og interventionstyper bliver stadig mere frekvente. Derved bliver psykologer ofte konfronteret med ny viden og evidens, som skal definere eller omdefinere praksis. Denne udvikling kalder blandt andet på at vi som psykologer kan forholde os kritisk refleksivt til den viden vi møder. Her finder vi det særligt vigtigt at have blik for forholdet mellem individuel udvikling og den sociale og kulturelle kontekst for udvikling, både i forhold til udredning, intervention og evaluering af interventioner.
Samtidig møder vi som psykologer ofte en forventning om at vi påtager os rollen som eksperter og at vi fra denne position træffer beslutninger, der har stor indflydelse på de involveredes liv. Det kalder blandt andet på at vi får blik for fordelingen af viden og magt mellem os selv som praktikere og dem vi arbejder med.
På dette hold vil vi derfor arbejde på at klæde holdets deltagere på til at forholde sig til rollen som ekspert og til den viden vi anvender.
Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:
- Evidensbegrebets og det værdifrie ideal
- Inddragelse og deltagelse
- Systemteoretiske perspektiver på samspillet mellem individ og kontekst
- Subjektet som deltager i samfundsmæssige kontekster
- Magt- og styringsformer
- Normative antagelser i arbejdet med forældrerollen
- Køn og kønsidentitet
- Krop og psyke i transitionsfaser
- Individuel udvikling i sociale kontekster
Se specifikke forudsætningskrav for SUI seminarhold her
Seminarhold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Onsdag 8-10 | CSS 2-0-42 | Andreas Brøgger Jensen m.fl |
Seminarhold 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Praksishold 1 - Den kritisk refleksive psykolog v/ Andreas Brøgger Jensen m.fl.
Psykologfaglig praksis foregår altid i kontekster med mange interessenter og social og samfundsmæssig kompleksitet. Man kan vælge at ignorere kompleksiteten og lade sig synke ind i et enkelt paradigme eller man kan forsøge at forholde sig til kompleksiteten og de mange mulige perspektiver som en kritisk refleksiv praktiker. På dette hold vil vi arbejde med at forholde os kritisk refleksivt til den viden vi som psykologer mobiliserer og anvender. Vi vil begive os ud i at udforske tre af praksisfelter og lave øvelser, der skal klæde de studerende bedre på til at navigere kompleksiteten i disse felter. Fælles for felterne er at man må agere som forvalter af sin egen psykologfaglige ekspertise i interaktion med mange andre fagligheder og i krydspres af mange interesser. I faget vil de tre undervisere på skift lede deltagerne igennem øvelser og faglige diskussioner af psykologfagligt pensum.
1) Pædagogisk psykologisk arbejde (Marie Lagoni). På denne del af kurset undervises med afsæt i det pædagogisk psykologiske praksisområde, som psykologer arbejder i på skole- og daginstitutionsområdet. Inden for dette felt navigerer psykologer i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter og dagsordener. Dette kalder på en praktisk og fleksibel refleksivitet, der kan sættes i spil i den konkrete, levede praksis, hvor børn og/eller unge er havnet i vanskeligheder eller befinder sig i en udgrænset position af fællesskabet. I undervisningen afsøges, hvorledes man som psykolog kvalificerer dette arbejde.
2) Klinisk arbejde med gravide og forældre (Amalie Vatne Brean). Graviditet og forældreskab er en livsovergang, som i dag er stærkt bygget op om sundhedssektoren og andre institutioner. I klinisk arbejde med kommende og nye forældre, opererer man i komplekse spændingsfelter. Man repræsenterer til dels et system af behandlere og normer for behandling i klinisk praksis, men samtidig må man forholde sig norm-kritisk og kritisk til indretningen af de selvsamme institutioner. I feltet som sådan er det særligt behandleres egne erfaringer, kulturelle normer, implicitte antagelser og diskurser, der i særlig grad præger mødet med individet. Dette fordrer en reflekterende og gennemsigtig tilgang til egen rolle som kliniker i mødet med individet/familien i praksis, og en etisk bevidsthed om forvaltning og formidling af viden i mødet med klienter, andre fagligheder og systemet som er bygget op om denne livsovergang.
3) Konsulentarbejde med ledere og organisationsopbygning (Andreas Brøgger Jensen). Som ledelses- og organisations-konsulent er man konstant involveret i at forhandle både sin egen rolle og sin faglighed. Man deltager det løbende arbejde med at definere legitim og illegitim praksis og ofte i organisations-politiske kampe, enten som direkte involveret eller som interessent. Samtidig står man i et unikt ekspertperspektiv ofte i en position, der kan beskrives som ”ved siden af” og skal løbende forholde sig til hvis interesser man vil arbejde for. Man deltager i at forhandle lokale diskurser om ”den gode leder”, ”den gode medarbejder” og i at definere organisationens procedurer og normer. Denne forhandling foregår med det bredere samfunds diskurser, normer og fordelinger som kontekst.
På tværs af disse tre praksisfelter vil faget dække følgende temaer:
- Konsulent-rollen med dens krydspres, positioner og interessenter
- Hvordan kan vi navigere mellem kontekstorienterede, relationelle og individualiserede forståelser af f.eks. kompetencer og egenskaber?
- Hvordan forholder vi os til asymmetriske relationer i forhold til magt og viden, både mellem os og dem vi arbejder med og mellem dem vi arbejder med og andre grupper?
- Hvordan anerkender vi, at vi kan tage fejl og at der altid er mere man kunne inddrage uden at kompromittere vores ekspertrolle?
- Hvornår er viden ”god nok” til at vi kan handle på den og hvordan navigerer vi risici forbundet med fortolkningen af psykologfaglig viden i mødet med den anden?
- Hvordan forholder vi os til enten at være praktiker eller at være aktivist, når der i hjælpearbejdet altid er aktivisme?
Se specifikke forudsætningskrav for SUI praksishold her
Praksishold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Onsdag 10-13 | CSS 2-0-42 | Andreas Brøgger Jensen m.fl. |
Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological Testing
Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer.
Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.:
- testtager-rollen
- feedbackmodtager-rollen
- test-administrator-rollen
- scorer og tolker-rollen
- feedbackgiver-rollen
- rollen som test-vurderer
Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.
Se specifikke forudsætningskrav for Psykologisk testning her
| Forelæsning: Tirsdag 10-12 Lokale CSS 35-01-44 /Karen-Inge Karstoft, Martin Stople Andersen, m.fl. | |||
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale/grupperum | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: | Tirsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-40 CSS 7-0-38 CSS 7-0-44 |
Julie Enkebølle Hansen Peter Kristian Jacobsen Henriette Kirkeby |
| Hold 2: | Tirsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-18 CSS 7-0-05 CSS 7-0-20 |
Peter Kristian Jacobsen Henriette Kirkeby Julie Enkebølle Hansen |
| Hold 3: | Tirsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-22 CSS 7-0-26 CSS 7-0-32 |
Henriette Kirkeby Julie Enkebølle Hansen Peter Kristian Jacobsen |
| Hold 4: | Torsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-40 CSS 7-0-38 CSS 7-0-44 |
Camilla Funch Uhre Erik Vindbjerg Henriette Kirkeby |
| Hold 5: | Torsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-18 CSS 7-0-05 CSS 7-0-20 |
Erik Vindbjerg Henriette Kirkeby Camilla Funch Uhre |
| Hold 6: | Torsdag kl. 15-18 |
CSS 7-0-22 CSS 7-0-26 CSS 7-0-32 |
Henriette Kirkeby Camilla Funch Uhre Erik Vindbjerg |
| Hold 7: | Torsdag kl. 10-13 |
CSS 7-0-40 CSS 7-0-38 CSS 7-0-44 |
Julie Hagstrøm Per Bjerregaard Knudsen Henriette Kirkeby |
| Hold 8: | Torsdag kl. 10-13 |
CSS 7-0-18 CSS 7-0-05 CSS 7-0-20 |
Per Bjerregaard Knudsen Henriette Kirkeby Julie Hagstrøm |
| Hold 9: | Torsdag kl. 10-13 |
CSS 7-0-22 CSS 7-0-26 CSS 7-0-32 |
Henriette Kirkeby Julie Hagstrøm Per Bjerregaard Knudsen |
Forelæsning 14 uger, med start uge 36. Holdundervisning 9 uger, med start uge 39. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022.
Modul 600 - Avanceret metode
Advanced methods
OBS – SOMMERKURSUS undervisning i uge 34
Klinisk psykologisk forskningsmetode v/Susanne Harder 7,5 ECTS
Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser inden for klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger
Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtige spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet.
Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Derudover vil der blive arbejdet løbende med udformning af egen forskningsprotokol.
Se specifikke forudsætningskrav for Klinisk psykologisk forskningsmetoder her
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Hold 1: |
Uge 34 |
CSS 4-1-30 | Susanne Harder |
Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses
OBS – SOMMERKURSUS undervisning i uge 33 og 34
Psychology of Self v/Jochen Gebauer
7,5 ECTS
Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
The self-concept (or simply „the self“) subsumes peoples thoughts and feelings towards their own person. One classic test to measure the self simply asks people to provide 20 answers to the question “Who am I?”. Typical answers include “I am nice,” “I am competent,” “I am proud of myself,” and sometimes “I am the greatest!” To conduct research on the self it is necessary to divide the global self into more manageable parts (i.e., to sort the answer to the Who-am-I? test into categories and research each of those categories). A popular division distinguishes three parts: (1) the content of the self (e.g., “I am nice,” “I am competent”), (2) the valence of the self (e.g., “I am proud of myself,” “I dislike myself”), and (3) biases of the self (e.g., “I have a very high IQ” even though the person actually has an average IQ). This summer course will provide a detailed introduction to the self and, in particular, its three parts. The summer course will take place in the second and third week of August (weeks 33-34). Depending on the pandemic state, we will either meet in person or online via absalon or some mix of those two options. In any case, we will meet three times per week (Mo., Wed., Fr.) each time from 10:00 to 16:00. Meetings 1-2 will concern the content of the self (i.e., self-concept semantics), meetings 3-4 will concern the valence of the self (i.e., self-esteem), and meetings 5-6 will concern the biases of the self (i.e., self-enhancement). Each course attendee will prepare a presentation before our meetings and we will listen to those presentations, hear additional presentations from myself, and—most of all—discuss each presentation in detail. The language of the course is English.
| Psychology of Self: Mandag, onsdag og fredag i uge 33 og 34 alle dage kl. 10-16 lokale CSS 2-2-36 v/ Jochen Gebauer |
Holdundervisning i uge 33 og 34 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni 2022
Krop og psyke
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.
| Krop og psyke: Tirsdag 15-18 lokale CSS 5-0-28 v/ Jim Toft |
Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Psykotraumatologi
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm.
Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles.
- Den historiske baggrund for den moderne opfattelse af det psykiske traume.
- Det teoretiske og videnskabelige grundlag for psykotraumatologien.
- De psykologiske teorier om Post Traumatic Stress Disorder ( PTSD).
- De neurobiologiske teorier om PTSD
- Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
- Den tidlige, akutte intervention: Identifikation af ramte med specielt behov for intervention- Forløbet af akutte stress reaktioner.
- Organisering og indhold af den akutte indsats.
- Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende hos de ramte i akutfasen.
- Traume inducerede dissociative tilstande.
- Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
- Teorien bag den psykologiske debriefing.
- Hvordan udføres den.
- Fordele og begrænsninger ved den psykologiske debriefing
Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og de kliniske konsekvensererne af disse, belyses.
DSM-5 kriterier og PTSD:
Kriterium A til G gennemgås:
- Stressor kriteriet
- Genoplevelse
- Avoidance
- Negative forandringer i kognition og sindstilstand
- Forandringer i Arousal og Reactivity.
- Varigheds kriteriet
- Funktionelle konsekvenser af diagnosen.
- DSM-5 og ICD-11. To forskellige diagnosesystemer!
- Assesment i forbindelse med ASD og PTSD:
- Selektion af Assesment metoder
- Struktureret og semistruktureret interview.
- Selvrapporterende questionnaires
- Traumers og PTSD’s epidemiologi.
- Komorbiditet og PTSD.
- Traumer og PTSD i civile populationer
- Traumer og PTSD i veteran populationer. -Og i andre risikogrupper.
Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
Evidens for effekt.
Hvilke krav kan stilles til denne
Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
Her tænkes på
- exposure,
- meningsdannelse
- og coping i den terapeutiske proces.
- PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
- Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
- Resiliencsbegrebets kompleksitet.
- Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering af behandlere, der beskæftiger sig med traumatiserede klienter.
Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.
De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende.
| Psykotraumatologi: Onsdag 15-17 lokale CSS 2-0-18 v/Anders Korsgaard Christensen |
Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge - en kontekstuel og udviklingspsykologisk tilgang v/Camilla Printz og Mai Andersen m.fl.
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket.
Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde.
Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner. Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed.
Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil. Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os.
- Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge: Fredag 12-15 lokale CSS 2-2-30 v/Camilla Printz og Mai Andersen,m.fl.
Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.
| The feeling of being: Onsdag 15-18 lokale CSS 1-1-02 v/Claudia Carrara-Augustenborg |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Anna Rebecca Sparre Wandall
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.
Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset.
Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.
| Socialisationsteori: Torsdag 15-18, lokale CSS 2-2-30 v/Jutta Maria Vikman & Anna Rebecca Sparre Wandall |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Mindfulness: Theory & Practice v/ Simon Hünermund
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
This course will deal with the concept of mindfulness. The concept of mindfulness is gaining popularity with academic psychology as well as in mainstream psychology. As the term is being used and applied in a broader range of psychological programs and interventions it becomes an increasing topic of interest for psychologists.
As such this course aims to qualify the students’ knowledge of the term and enable them to work with mindfulness in a wider range of psychological contexts from a critical scientific basis.
The course will introduce mindfulness as a psychological construct, herein present and discuss ways to understand and describe the concept. Theoretical perspectives that seeks to illuminate the origin, development, potential and limitations of mindfulness will be presented.
Empirical studies that exemplifies the aforementioned, will continuously work to demonstrate different operationalization and effects of mindfulness interventions. These studies will primarily be clinical and cognitive studies.
In addition the course will contain a smaller practical part, where select mindfulness exercises will be exemplified. As such the course aims to give the students a “1-1” experience and practice-based understanding of the concept of mindfulness.
- Mindfulness: Theory & Practice: Tirsdag 15-17 eller 16-18 , locale CSS 1-1-02 v/ Simon Hünermund
Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Nature and Psychology v/ Rebekka Louisa Drude Andersen
7,5 ECTS
Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
What do we know about how nature influences our psyche? This class is designed to work as an introduction to this area of research.
To give a broad and representative overview we will be looking at empirical research and theories from natural science, humanities, and social science. We will be asking the question, what is nature?
Therefore, the exam will be an opportunity to explore a specific area within the broad field of nature and psychology.
Theme 1)
Natural science: we will be looking at 1) evolutionary psychology and biophilia 2) the Connectedness to Nature Scale 3) Nature and Cognition.
Theme 2)
Humanities: we will be looking at 1) Arne Næss’ deep ecology 2) Getnot Böhme Weather phenomenology 3) prof. Annette Bischoff will be a guest lecturer. Her expertise is qualitative studies on experiences in nature.
Theme 3)
Social science: we will look at 1) Preben Bertelsen’s life skills (to create a bridge between nature and psychological practice 2) Margarete Archer’s agency theory 3) Hartmut Rosa’s concept of resonance in nature and how nature fits in critical theory.
Theme 4)
We will look at the concept of biophobia, to get a critical take on what we have learned.
Theme 5)
We will also be going on excursions and in this regard we will talk about clinical effects of nature interventions.
- Nature and Psychology: Torsdag 8-10, locale CSS 2-1-02 v/ Rebekka Louisa Drude Andersen
Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Perspectives on sustainability
7,5 ECTS
Udbydes på tværs af fakultetet via Statskundskab som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Sustainability is often defined along the lines of the Brundtland Commission’s report Our Common Future from 1987. In this report sustainable development is defined as ‘development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs’. Also, sustainability is often discussed in terms of ‘weak’ and ‘strong’ sustainability, where weak sustainability focuses on ‘green’ adjustments possible within a capitalist market economy, while proponents of strong sustainability argues that it is not possible to address the drivers of ecological damage and social inequality without fundamental economic and social reforms (Stevenson 2018). With the advent of the Anthropocene; a new geological epoch, where humans are the driving force behind planetary changes such as depletion of natural resources, pollution of the global commons and global warming the debate on sustainability has taken a new turn. Thus, researchers such as Johan Rockström and colleagues (2009) have identified and quantified a number of planetary boundaries that must not be transgressed if we want to avoid unacceptable environmental change, and they have pointed out that these boundaries have already been transgressed concerning such critical factors as biodiversity, the nitrogen cycle and climate change. They therefore propose a framework of ‘planetary boundaries’ aimed at defining “the safe operating space for humanity”. While these planetary boundaries can be said to define an ecological ceiling for economic growth if it is to be sustainable, an economist like Kate Raworth (2017) has coupled the planetary boundaries with UN’s Sustainable Development Goals. With these goals the 193 member states of the UN have committed themselves to eradicate extreme poverty, ensure education, decent jobs and adequate health services for all. These goals can be said to constitute a social bottom for sustainability. So, according to Raworth economic growth can only be seen as sustainable if it takes us somewhere between this ecological ceiling and the social bottom, to what she calls “the safe and just operating space for humanity”.
This newer way of understanding sustainability is only one of many approaches to sustainability, and it is still also very unclear what paths we as societies should follow in order to become fully sustainable. Because of this unclarity some argue that sustainability should be seen more as a process than as an end state.
This course departs from the ways in which the different social science disciplines (anthropology, sociology, psychology, political science and economics) defines sustainably, and how they approach the topic in their analyses. Over 11 weeks students at this cross-faculty course will therefore get introduced to the ways in which all the different disciplines at the Faculty of Social Sciences study sustainability, and by working with self-selected cases in cross-disciplinary groups students will learn to integrate perspectives from different disciplines in their own analysis.
Se specifikke forudsætningskrav for Perspectives on Sustainability her
| Perspectives on sustainability: v/Thomas Morton m.fl. |
Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Klinisk Seminarhold 2, som valgfag v/ Stig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice
Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback.
Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Theravue.
Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads enten onsdage 12-15 eller onsdage kl. 15-18. (Holdene har helt identisk indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt).
I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også skal give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende.
I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang.
Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videoptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser |
|---|---|---|---|
| Seminarhold 2a | Onsdag 12-15 | CSS 2-1-42 | Stig Poulsen |
| Seminarhold 2b | onsdag 12-15 | CSS 2-1-42 | Stig Poulsen |
Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Se specifikke forudsætningskrav for valgfag her
Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS
- Seminarhold 7,5 ECTS
- Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
- Avanceret metode 7,5 ECTS
- Fordybelsesfag 7,5 ECTS
- Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
- Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS
Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi.
Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: https://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/
Modul 800 - Projektorienteret forløb
De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål.
Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder
Se specifikke forudsætningskrav for Projektorienteret forløb her
| Forelæsning Lovgivning og Etik: | Fredag kl. 8-10 | Lokale: CSS 35-01-44 | / Marie Louise Reinholdt-Dunne og Helene Jansen |
Praktikanalysehold
| Holdnummer | Tidspunkt | Lokale | Underviser | Områder |
|---|---|---|---|---|
| Hold 1: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-1-55 | Janne Skakon | A&O |
| Hold 2: | Fredag kl. 10-13 | CSS 1-0-10 | Jan Nielsen | Klinisk |
| Hold 3: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-2-49 | Dea Siggaard Stenbæk | Klinisk |
| Hold 4: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-1-49 | Lone Kretzschmar | Klinisk |
| Hold 5: | Fredag kl. 10-13 | CSS 1-1-17 | Ann-Marie Low | Neuro |
| Hold 6: | Fredag kl. 10-13 | CSS 2-1-36 | Pernille Strøbæk | SUI |
Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 . Hold 8 uger start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2022
Modul 900 - Speciale
Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2022 med start 20. august 2022 eller 1. oktober 2022 med start 31. januar 2023.