Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, efterår 2021

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 6. september 2021. Efterårsferie i uge 42
Praktik starter for alle studerende i uge 36

Specifikke forudsætningskrav ses på "Kurser.ku.dk" efter 1. maj 2021

KANDIDATUDDANNELSEN
2015-studieordningen


Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologi
Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.

Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.
De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder. 

Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse. 

Se specifikke forudsætningskrav for Arbejds- og organisationspsykologi her.

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 8-10 Lokale CSS 25-01-53 v/Ann-Louise Holten m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention. 

How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes? 

These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations. 

Key topics covered in the course are:
Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;
Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;
Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels. 

Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice.

Se specifikke forudsætningskrav for seminarhold 1 her.

Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Mandag kl. 14-17 CSS 2-0-42 Paul Conway

Seminarhold 10 uger med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021. 

Praksishold 1 Organisationspsykologi i praksis – Hvordan kan vi som psykologer anvende vores faglighed i organisationer, så det skaber værdi i praksis? v/Jonas Funch 

Igennem 14 ganges praksisorienteret undervisning sættes fokus på psykologens facilitering af resultater og værdi i organisationer. Hvad er det vi kan og gør som psykologer i organisationer? Hvordan skaber vi værdi for vores ’kunder’? Hvad er psykologens særlige styrker i praksis, og hvor er vores skyggesider?

På praksisholdet redegøres, introduceres og lægges op til refleksion over forskellige arbejds- og organisationspsykologiske metoder, teorier og redskaber anvendt i praksis. De studerende vil arbejde praksisorienteret med at udvikle og analysere interventionsforløb ud fra arbejds- og organisationspsykologiske teorier og interventionsformer via cases fra ’virkeligheden’, og gennem pensum bidrage til kvalificeringen af den praktiske opgaveløsning. Metoder og teorier anvendes og reflekteres ud fra forskellige perspektiver og vinkler for at understøtte relevant arbejds- og organisationspsykologisk praksislæring.

På holdet vil vi analysere, diskutere og reflektere over forskellige arbejds- og organisationspsykologiske tematikker som fx forandringer og forandringsledelse i organisationer, ledelse og ledelsesudvikling, ledergruppeudvikling, gruppeprocesser og samskabelse samt magt og etik i psykologens arbejde i organisationer. Fokus vil være på konsultativt arbejde i organisationer både som intern og ekstern konsulent, og hvordan konsultativt interventionsarbejde konkret kan gribes an i organisationer. Der vil desuden inddrages øvrige relevante arbejds- og organisationspsykologiske temaer som det giver mening undervejs i undervisningen ud fra de studerendes interesser og behov.

Se specifikke forudsætningskrav for praksishold her.

Praksishold

Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1 Fredag kl. 10-13 CSS 2-1-49 Jonas Funch


Praksishold 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021


Modul 200 - Klinisk psykologi
Clinical Psychology

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

Se specifikke forudsætningskrav for Klinisk psykologi her.

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-05 v/Johanne Smith-Nielsen m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021.   

Seminarhold 1 v/Sonja Breinholst - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis

Vil du opleve hvordan klinisk børnepsykologi udspiller sig i praksis? Vil du lære, hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. Dele af undervisningen (2 dage á 5 timer i starten af semesteret) vil foregå på behandlingsskolerne, hvor du vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børnene der oplever. Du vil herefter skulle analysere, diskutere og reflektere over praksisproblematikkerne i en akademisk drøftelse med dine medstuderende i undervisningen, i et reflektionspapir, og i en synopsisbesvarelse.

Du vil på seminarholdet lære om de hyppigst forekommende emner inden for den kliniske børnepsykologi såsom angst, depression, ADHD, autisme spektrum forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser mv. 

 

Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice

Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback. 

Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Theravue. 

Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads enten onsdage 8-11 eller torsdage kl. 10-13. (Holdene har helt identisk indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt). 

I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også skal give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende. 

I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang. 

Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videoptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.

 

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn.

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

  • Hvorfor udvikler nogle mennesker en utryg relation til de primære omsorgsgivere mens andre udvikler en tryg relation?
  • Hvilke faktorer er særligt vigtige i denne forbindelse? Hos forælderen? Hos barnet?
  • Hvilken betydning har kvaliteten af tilknytningsrelationen for den senere udvikling og for udviklingen af psykopatologi?
  • Hvorfor er der øget risiko for at forældre, der selv har oplevet omsorgsvigt og traumer, udsætter deres børn for omsorgssvigt?
  • Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når vi ønsker at bryde negative spiraler i udsatte familier?
  • Hvordan opsporer vi børn og forældre, der er i særlig risiko?
  • Hvordan undersøger vi kvaliteten af forælder-barn relationen?
  • Hvordan kan vi intervenere i forhold til at støtte udviklingen af trygge og sunde forælder-barn relationer?

Der vil primært være fokus på relationen mellem forældre og børn i 0-5 årsalderen 

 

Seminarhold 4 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb. 

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på. 

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk. 

 

Seminarhold 5 v/Susanne Lunn - Spiseforstyrrelser i historisk og klinisk perspektiv

Undervisningen vil tage udgangspunkt i de tre spiseforstyrrelser, Anorexia Nervosa, Bulimia Nervosa og Binge Eating Disorder og sammen med holdet undersøge følgende spørgsmål:

  • Hvad er historien bag spiseforstyrrelser såvel inden for den medicinske videnskab som samfundsmæssigt?
  • Hvordan skal spiseforstyrrelser forstås i en nutidig kontekst?
  • Hvorfor får nogle en spiseforstyrrelse og andre ikke, herunder ætiologiske teorier, risikofaktorer og beskyttende faktorer?
  • Hvordan behandles spiseforstyrrelser, herunder forskellige behandlingsteorier og –tilgange samt bidrag fra nyere psykoterapiforskning
  • Hvordan kan behandlingen tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed, præferencer og ønsker/behov
  • Hvordan sikres et godt match mellem klient og terapeut

Se specifikke forudsætningskrav for klinisk seminarhold her

Seminarhold
Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Onsdag kl. 11-14 CSS 2-2-02 Sonja Breinholst
Hold 2:

Onsdag kl. 8-11
eller
Torsdag kl. 10-13

CSS 2-0-42

CSS 4-1-36
Stig Poulsen
(se beskrivelse mht. tidspunkt)
Hold 3: Onsdag kl. 11-14 CSS 2-0-42 Johanne Smith-Nielsen
Hold 4: Onsdagkl. 13-15 CSS 2-1-36 Katrine Zeuthen
Hold 5: Onsdag kl. 14-17 CSS 2-0-42 Susanne Lunn

Seminarhold 10 eller 14 uger, med start uge 36  eller  uge 38 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021. 

 

Praksishold 1 v/ Trine Garff – Praksishold i eksistentiel psykoterapi

Formålet med dette praksishold er at give de studerende en indføring i, og en erfaring med eksistentiel fænomenologisk psykoterapi.
Vi vil bruge Ernesto Spinelli’ terapimodel som et vejkort, og igennem mødet med holdets klienter, oplæg, øvelser og diskussion langsomt inddrage de store eksistentielle tænkere, således at vi bliver klogere på det landskab, som hedder eksistentiel fænomenologisk filosofi og psykoterapi.
Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave øvelser og supervision, som kræver åbenhed og et personligt engagement. 

 

Praksishold 2 v/ Marie Louise Reinhold-Dunne - Tredje bølge kognitive teorier og praksis

Dette praksishold har fokus på nyere kognitiv teorier samt terapier, herunder Acceptance and Commitnment Therapy, Metakognitiv Terapi, Ruminationsfokuseret Kognitiv Adfærdsterapi samt Mindfulness til behandling af angst- og depressionslidelser. Holdet vil tage udgangspunkt i litteraturen til voksne, men der vil være diskussioner om hvordan teorier samt terapier kan adapteres til børn og unge. På kurset vil den studerende ydermere lære at identificere angst- og depressionslidelser, samt foretage differentialdiagnostiske undersøgelser/overvejelser. Den studerende vil få kendskab til undersøgelses- og interventionsmetoder, samt lære at analysere og reflektere over udført undersøgelse og behandling. Der vil være ugentlige øvelser i mindre grupper samt blive anvendt videomateriale til at illustrere de forskellige terapeutiske retninger. Analyser af, refleksioner over og spørgsmål til ugens pensum samt praktiske øvelser udgør grundlaget for undervisningen i klasseværelset 

Det forventes, at den studerende har læst pensum til hver undervisningsgang samt er aktiv deltagene i øvelser i undervisningen. 

 

Praksishold 3 v/ Sonja Breinholst - At arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med børn og familier på en specialiseret behandlingsklinik for angste børn og unge

Vil du gerne opleve hvordan det i praksis foregår på en specialiseret klinik der behandler børn, unge med angst? Vil du se hvordan man laver undersøgelser af børn og familier med angst? Og vil du lære hvordan man behandler angst ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi? Så er dette praksishold noget for dig. På holdet vil du både blive undervist i de teoretiske aspekter ved angstbehandling med kognitiv adfærdsterapi, og opleve og derigennem lære hvordan diverse teknikker herfra integreres i praksis. Ligeledes vil der være fokus på mere almene undersøgelses- og behandlingsprincipper for børn og familier såsom alliancedannelse, journalnotatskrivning, motivation mv. 

Undervisningen på holdet er tilrettelagt som en integreret del af de kliniske aktiviteter ved Center for Angst. Center for Angst er en behandlingsklinik på KU med speciale i angst og depression samt kognitiv adfærdsterapi. Du vil som studerende i en gruppe følge et behandlingsforløb, der er udført i klinikken via ugentlige videosessioner. Gruppen skal på baggrund heraf identificere ugens behandlingstemaer og teknikker og inddrage observationerne i holdundervisningen. På undervisningsplanen står ugens sessioner, samt hvilke videoer I skal se, uge for uge.
Derudover skal alle studerende deltage i én live undersøgelse af enten et barn/ung eller forældrepar med personale ved Center for Angst. 

Undervisningen består af klasseundervisning (10 gange à 1,5 timer) samt tilstedeværelse i klinikken (24 timer). Disse klinikaktiviteter består af 2 timers undersøgelsesdeltagelse, samt 11 x 1.5 times ugentlig videoobservation af et behandlingsforløb. Studerende har ansvar for at finde tider, hvor de ikke har øvrig undervisning, inden for normal arbejdstid til klinikaktiviteterne. 

 

Praksishold 4 v/Peter Dalsgaard - Kognitiv adfærdsterapi - grundlæggende metoder

Kurset vil give et indblik i den praktiske anvendelse af kognitiv adfærdsterapi ud fra empirisk baseret teori og fra aktuel forskning. Der vil inddrages både anden bølge kognitive tilgange såvel som nyere tredje-bølge tilgange, og der vil blive arbejdet med at lære forskellige typer terapeutiske interventioner, såsom kognitiv omstrukturering og kognitiv defusion samt adfærdseksperimenter. Emnerne vil omfatte depression og angst såvel som lidelser med mere specifikke kropslige komponenter såsom somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser og stress. Omend fokus er på praksis, vil tilgangen endvidere blive forsøgt placeret i f t den samfundsmæssige udvikling.

 

Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness i terapien - på et ACT & MBCT inspireret grundlag.

Klinisk praksishold med fokus på udvikling af terapeutisk nærvær og nysgerrighed ud fra det bredere arbejdsområde, der hedder Acceptance & Commitment Therapy (ACT) – en nyere gren af kognitiv terapi, der integrerer mindfulness og accept-strategier med værdibaseret, engageret handling som et middel til at øge den psykologiske fleksibilitet. 

Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil agere som terapeuter for hver sin klient – i samarbejde med en medstuderende som observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet min. tre timer om ugen.

 

Praksishold 6 v/Maja Zandersen - Udredning og psykoterapi på fænomenologisk og psykodynamisk grundlag

På dette hold introduceres de studerende til fænomenologiske og psykodynamiske grundbegreber af relevans for den kliniske psykologi. Der bliver her tale om at undersøge og forstå den fænomenologiske og psykodynamiske metode som en måde at forholde sig til og være med klienten/patienten på, frem for at anvende bestemte handlingsorienterende teknikker.
De klientforløb, der præsenteres på holdet, vil blive superviseret af underviser med inddragelse resten af de studerende, der deles op i 2 reflekterende teams.

Foruden grundbegreberne vil der på holdet blive lagt vægt på metoder og problemstillinger af relevans for de svære psykiske lidelser, som psykologer i psykiatrien møder i deres kliniske praksis. Her udgør den klinisk psykologiske udredning et naturligt fokus, og vi vil på holdet berøre interviewteknik, den psykiatriske anamnese, diagnostik og differentialdiagnostik og psykologisk testning.

Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem supervision af klientforløb, studenteroplæg og diskussionsgrupper. Der vil så vidt muligt blive inddraget videoklip i undervisningen med henblik på at gøre undervisningen praksisnær.

 

Praksishold 7 v/Sara Kerstine Nielsen - Tilknytningsbaseret psykoterapi

Praksisholdet vil give de studerende en teoretisk og praktisk indføring i tilknytningsbaseret terapi. Tilknytningsteori tilbyder en ramme til både at forstå adaptiv og maladaptiv udvikling og centrale kliniske begreber som terapeutisk alliance og terapi outcome.

Undervisningsform:
Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil have klientforløb med voksne klienter. De individuelle terapiforløb bliver superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet minimum tre timer om ugen. Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser og have diskussioner, som kommer til at kræve åbenhed og et personligt engagement, herunder ser vi nærmere på, hvilken rolle terapeutens og klientens tilknytningsmønstre spiller i terapien.


Praksishold 8 v/Monika Walczak - Introduction to metacognitive theory and therapy.

In this practical clinical course, the students will be introduced to metacognitive theory of psychopathology and metacognitive therapy for anxiety disorders and depression for adults. The students will learn how to conduct a metacognitive case formulation, and how to conduct a course of short-term therapy for anxiety disorder and/or depression, using metacognitive method. 

The course consists of short lectures introducing theory and practical application of metacognitive techniques, active therapeutic work, where two students will conduct therapy with clients, as well as self-study, where the students will practice introduced techniques in pairs of two. 

The individual therapy sessions will be recorded and used as teaching material. Therapeutic sessions will be supervised by the teacher in collaboration with the rest of the students, who will form an active and reflective peer supervision team. All students are expected to participate actively in group discussions, supervision, as well as self-study work. 

The course will be taught and supervised in English, and therapy sessions will be conducted by the students in Danish. Final assignments can be written in English or Danish.

Se specifikke forudsætningskrav for kliniske praksishold her

Praksishold
Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Mandag kl. 8-11

CSS 2-1-49

Trine Garff
Hold 2: Mandag kl. 11-14

CSS 2-1-49

Marie Louise Reinholdt-Dunne
Hold 3: Mandag kl. 8-11

CSS 2-2-02

Sonja Breinholst
Hold 4: Mandag kl. 8-11

CSS 2-0-42

Peter Dalsgaard
Hold 5: Mandag kl. 11-14

CSS 2-2-02

Tine Meyer Thomsen
Hold 6: Mandag kl. 14-17

CSS 2-1-49

Maja Zandersen
Hold 7: Mandag kl. 11-14

CSS 2-0-42

Sara Kerstine Nielsen
Hold 8: Mandag kl. 14-17

CSS 2-2-02

Monika Walczak

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021


Modul 300 - Neuropsykologi
Neuropsychology

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

Se specifikke forudsætningskrav for Neuropsykologi her

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 25-01-53 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021.     

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne)

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme.

Følgende temaer belyses i undervisningen:

  • Neuropsykologiske traditioner og metoder.
  • Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
  • Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
  • Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
  • Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
  • Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser. 

Se specifikke forudsætningskrav for neuroseminarhold her

Seminarhold

Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1 Mandag kl. 13-16

CSS 7-0-18 (uge 36-41)

CSS 35-0-12 (uge 44, 46-49

/ Randi Starrfelt

Seminarhold 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021. 

Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ Rebecca Hendel

Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne med neurologiske tilstande/lidelser og indeholder følgende elementer:

  • Gennemgang af patienteksempler
  • Videoer med patientundersøgelser
  • Introduktion til anamneseoptagelse
  • Testøvelser (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
  • Gennemgang af spørgeskemaer
  • Udfærdigelse af undersøgelsesrapporter ("erklæringer")
  • Etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser
  • Institutionsbesøg (f.eks. Center for Hjerneskade og en neurologisk afdeling)
  • Kontakt med en neuropsykolog og overværelse af patientundersøgelser

Se specifikke forudsætningskrav for neuro pralsishold her

Praksishold
Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Onsdag kl. 8-11 Lokale: CSS 2-2-02 Rebecca Hendel

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021



Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologi
Community Psychology

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis.

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

Se specifikke forudsætningskrav for SUI her 

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode Torsdag kl. 13-15 Lokale: 25-01-53 Pernille Hviid, m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021

Seminarhold 1: Videns anvendelse i udvikling af psykologfaglig praksis v/ Andreas Brøgger Jensen

Krav om at arbejde evidensbaseret bliver stadig mere udbredt på tværs af kontekster for psykologfagligt arbejde og implementering af nye metoder og tilgange i psykologers arbejde bliver stadig mere frekvente. Derved bliver psykologer ofte konfronteret med ny viden eller nye idéer, som skal definere eller omdefinere praksis. Særligt psykologer i det offentlige, f.eks. i PPR i landets kommuner, skal forholde sig til den konkrete implementering af nye metoder og fokusområder i praksis, inden for politisk definerede rammer. Det indebærer ofte at identificere, vurdere og anvende ny viden. For at klæde holdets deltagere på til dette arbejde vil vi sammen begive os ud i en proces med to overordnede komponenter.

For det første vil vi arbejde med at identificere populær eller bredt anvendt forskningsbaseret viden, herunder empiriske studier af effekter af interventioner med relevans for SUI-faglig praksis. Her vil vi blandt andet komme ind på indikatorer for bred anvendelse, søgestrategier og vurdering af sådanne studier som evidensgrundlag for en teori eller hypotese med relevans for praksis.

For det andet vil vi gennemgå teorier og begreber, der kan klæde os på til at forholde os til præmisser og antagelser for disse empiriske studier og til at kaste et konstruktivt kritisk blik på psykologfaglig praksis på tværs af kontekster.

Den samlede proces skal gøre det muligt for os at formulere de kritiske spørgsmål til anvendt viden og eksisterende praksis, der kan hjælpe både teoretikere og praktikere i processen med at identificere og anvende ny viden for at udvikle praksis.

Fagets hovedemner kan kategoriseres under følgende overskrifter:

  • Subjektet som deltager i samfundsmæssige kontekster
  • Inddragelse og deltagelse
  • Evidensbegrebets betydning for psykologfaglig praksis
  • Systemteoretiske perspektiver på samspillet mellem individ og kontekst
  • Ulighed, felter og grænser
  • Videnssociologiske blikke på vidensproduktion
  • Magt- og styringsformer
  • Kritiske perspektiver på køn
  • Evidensbegrebet og evidenshierarkier
  • Litteratursøgning og kvalitetsvurdering af empiriske studier

Se specifikke forudsætningskrav for SUI seminarhold her

Seminarhold
Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Onsdag kl.10-12 Lokale: CSS 35-3-12 Andreas Brøgger Jensen

Seminarhold 12 uger, med start uge 36  – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021. 
 

Praksishold 1 - Den kritisk refleksive psykolog v/ Andreas Brøgger Jensen m.fl.

Psykologfaglig praksis foregår altid i kontekster med mange interessenter og social og samfundsmæssig kompleksitet. Man kan vælge at ignorere kompleksiteten og lade sig synke ind i et enkelt paradigme eller man kan forsøge at forholde sig til kompleksiteten og de mange mulige perspektiver som en kritisk refleksiv praktiker. På dette hold vil vi arbejde med at forholde os kritisk refleksivt til den viden vi som psykologer mobiliserer og anvender. Vi vil begive os ud i at udforske tre af praksisfelter og lave øvelser, der skal klæde de studerende bedre på til at navigere kompleksiteten i disse felter. Fælles for felterne er at man må agere som forvalter af sin egen psykologfaglige ekspertise i interaktion med mange andre fagligheder og i krydspres af mange interesser. I faget vil de tre undervisere på skift lede deltagerne igennem øvelser og faglige diskussioner af psykologfagligt pensum. 

1) Pædagogisk psykologisk arbejde (Marie Lagoni). På denne del af kurset undervises med afsæt i det pædagogisk psykologiske praksisområde, som psykologer arbejder i på skole- og daginstitutionsområdet. Inden for dette felt navigerer psykologer i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter og dagsordener. Dette kalder på en praktisk og fleksibel refleksivitet, der kan sættes i spil i den konkrete, levede praksis, hvor børn og/eller unge er havnet i vanskeligheder eller befinder sig i en udgrænset position af fællesskabet. I undervisningen afsøges, hvorledes man som psykolog kvalificerer dette arbejde. 

2) Klinisk arbejde med gravide og forældre (Amalie Vatne Brean). Graviditet og forældreskab er en livsovergang, som i dag er stærkt bygget op om sundhedssektoren og andre institutioner. I klinisk arbejde med kommende og nye forældre, opererer man i komplekse spændingsfelter. Man repræsenterer til dels et system af behandlere og normer for behandling i klinisk praksis, men samtidig må man forholde sig norm-kritisk og kritisk til indretningen af de selvsamme institutioner. I feltet som sådan er det særligt behandleres egne erfaringer, kulturelle normer, implicitte antagelser og diskurser, der i særlig grad præger mødet med individet. Dette fordrer en reflekterende og gennemsigtig tilgang til egen rolle som kliniker i mødet med individet/familien i praksis, og en etisk bevidsthed om forvaltning og formidling af viden i mødet med klienter, andre fagligheder og systemet som er bygget op om denne livsovergang. 

3) Konsulentarbejde med ledere og organisationsopbygning (Andreas Brøgger Jensen). Som ledelses- og organisations-konsulent er man konstant involveret i at forhandle både sin egen rolle og sin faglighed. Man deltager det løbende arbejde med at definere legitim og illegitim praksis og ofte i organisations-politiske kampe, enten som direkte involveret eller som interessent. Samtidig står man i et unikt ekspertperspektiv ofte i en position, der kan beskrives som ”ved siden af” og skal løbende forholde sig til hvis interesser man vil arbejde for. Man deltager i at forhandle lokale diskurser om ”den gode leder”, ”den gode medarbejder” og i at definere organisationens procedurer og normer. Denne forhandling foregår med det bredere samfunds diskurser, normer og fordelinger som kontekst. 

På tværs af disse tre praksisfelter vil faget dække følgende temaer:

  • Konsulent-rollen med dens krydspres, positioner og interessenter
  • Hvordan kan vi navigere mellem kontekstorienterede, relationelle og individualiserede forståelser af f.eks. kompetencer og egenskaber?
  • Hvordan forholder vi os til asymmetriske relationer i forhold til magt og viden, både mellem os og dem vi arbejder med og mellem dem vi arbejder med og andre grupper?
  • Hvordan anerkender vi, at vi kan tage fejl og at der altid er mere man kunne inddrage uden at kompromittere vores ekspertrolle?
  • Hvornår er viden ”god nok” til at vi kan handle på den og hvordan navigerer vi risici forbundet med fortolkningen af psykologfaglig viden i mødet med den anden?
  • Hvordan forholder vi os til enten at være praktiker eller at være aktivist, når der i hjælpearbejdet altid er aktivisme?

Se specifikke forudsætningskrav for SUI praksishold her

Praksishold
Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Onsdag kl. 14-17 Lokale: CSS 2-2-02 Andreas Brøgger Jensen m.fl.

Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021


Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological Testing

Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer. 

Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.:   

  1. testtager-rollen
  2. feedbackmodtager-rollen
  3. test-administrator-rollen
  4. scorer og tolker-rollen
  5. feedbackgiver-rollen
  6. rollen som test-vurderer

Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte  af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.

Se specifikke forudsætningskrav for Psykologisk testning her

Forelæsning: Tirsdag kl.  10-13 / Lokale: CSS 35-01-44 / Martin Stolpe Andersen m.fl.
Holdnummer Tidspunkt Lokale/grupperum Underviser
Hold 1: Tirsdag kl. 15-18

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

Hold 2: Tirsdag kl. 15-18

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

Hold 3: Tirsdag kl. 15-18

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

Hold 4: Torsdag kl. 15-18

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

Hold 5: Torsdag kl. 15-18

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

Hold 6: Torsdag kl. 15-18

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

Hold 7: Fredag kl. 15-18

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

Hold 8: Fredag kl. 15-18

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

Hold 9: Fredag kl. 15-18

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44


Forelæsning 13 uger, med start uge 36. Holdundervisning 10 uger, med start uge 39 slut uge 49. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021. 


Modul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

Kvalitative forskningsmetoder/ Qualitative Research Methods             7,5 ECTS

Overview: Methods reveal and conceal. But multiple methods are needed if social science is to advance and deal with the pressing issues of both the present and the future. In this class, students will learn how to combine various qualitative methods, at multiple levels of analysis, to understand social scientific phenomenon. Readings will draw from various subfields of psychology and will cover a variety of methods and techniques from ethnographies, participant observation, descriptions, interviewing, various analyses of text including thematic and discourse analyses, and interpretative phenomological analysis. 

Research: In conjunction to reading about research methods, students will also learn about qualitative methods by actively conducting their own independent research project. Students are expected to work on this project weekly. This project will be informed by readings each week, and, in turn, the research projects will inform comprehensions of the readings. 

Expectations: From undertaking this original research, you will learn how to sample, generate, collect, and analyze different sources of qualitative data on a social phenomenon of your choosing. A broader learning objective is for you to learn how to form evidence based arguments, where you are not afraid to follow an argument where it leads. 

Participation is key to success in this class. Much of the knowledge and skill you develop here will arise from in-class interactions with your fellow students – interactions that thoughtfully and respectfully challenge assumptions, broaden perspectives, and reveal insights into the course content. 

During in-class discussions, your questions and comments should build on the preceding discussion, and move it forward to generate new insights. Good questions are focused and specific, aimed at inviting the class to dig more deeply into an issue. Good comments go beyond simple statements of opinion, using logic and evidence to offer relevant, focused, and constructive thoughts for the class to consider. Comments that respond immediately to preceding opinions are particularly welcome. Please also note that although spirited discussion is encouraged, making comments in a way that disparages or belittles others is unacceptable. The class is fully taught in English.

Se specifikke forudsætningskrav for Kvalitative forskningsmetoder her

Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Hold 1: Thursday 10-12 Room CSS 2-0-42 / Seamus Power


Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021


Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses

OBS – udbydes i uge 33 og 34
Psychology of Self v/Jochen Gebauer
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

The self-concept (or simply „the self“) subsumes peoples thoughts and feelings towards their own person. One classic test to measure the self simply asks people to provide 20 answers to the question “Who am I?”. Typical answers include “I am nice,” “I am competent,” “I am proud of myself,” and sometimes “I am the greatest!” To conduct research on the self it is necessary to divide the global self into more manageable parts (i.e., to sort the answer to the Who-am-I? test into categories and research each of those categories). A popular division distinguishes three parts: (1) the content of the self (e.g., “I am nice,” “I am competent”), (2) the valence of the self (e.g., “I am proud of myself,” “I dislike myself”), and (3) biases of the self (e.g., “I have a very high IQ” even though the person actually has an average IQ). This summer course will provide a detailed introduction to the self and, in particular, its three parts. The summer course will take place in the second and third week of August (weeks 33-34). Depending on the pandemic state, we will either meet in person or online via absalon or some mix of those two options. In any case, we will meet three times per week (Mo., Wed., Fr.) each time from 10:00 to 16:00. Meetings 1-2 will concern the content of the self (i.e., self-concept semantics), meetings 3-4 will concern the valence of the self (i.e., self-esteem), and meetings 5-6 will concern the biases of the self (i.e., self-enhancement). Each course attendee will prepare a presentation before our meetings and we will listen to those presentations, hear additional presentations from myself, and—most of all—discuss each presentation in detail. The language of the course is English. 

Psychology of Self: Mandag, onsdag og fredag i uge 33 og 34 alle dage kl. 10-16 lokale CSS 4-1-30 v/ Jochen Gebauer

Holdundervisning i uge 33 og 34 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni 2021 

 

Krop og psyke
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul. 

Krop og psyke: Tirsdag 15-18 lokale CSS 2-1-02 v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021

 

Psykotraumatologi
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm.

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Den historiske baggrund for den moderne opfattelse af det psykiske traume.
  • Det teoretiske og videnskabelige grundlag for psykotraumatologien.
  • De psykologiske teorier om Post Traumatic Stress Disorder ( PTSD).
  • De neurobiologiske teorier om PTSD
     
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Den tidlige, akutte intervention: Identifikation af ramte med specielt behov for intervention- Forløbet af akutte stress reaktioner.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende hos de ramte i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Teorien bag den psykologiske debriefing.
  • Hvordan udføres den.
  • Fordele og begrænsninger ved den psykologiske debriefing 

Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og de kliniske konsekvensererne af disse, belyses.

DSM-5 kriterier og PTSD:

Kriterium A til G gennemgås:

  • Stressor kriteriet
  • Genoplevelse
  • Avoidance
  • Negative forandringer i kognition og sindstilstand
  • Forandringer i Arousal og Reactivity.
  • Varigheds kriteriet
  • Funktionelle konsekvenser af diagnosen.
     
  • DSM-5 og ICD-11. To forskellige diagnosesystemer!
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD:
  • Selektion af Assesment metoder
  • Struktureret og semistruktureret interview.
  • Selvrapporterende questionnaires
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Komorbiditet og PTSD.
  • Traumer og PTSD i civile populationer
  • Traumer og PTSD i veteran populationer. -Og i andre risikogrupper. 

Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.

Evidens for effekt.

Hvilke krav kan stilles til denne 

Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.

Her tænkes på

  • exposure,
  • meningsdannelse
  • og coping i den terapeutiske proces.
  • PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Resiliencsbegrebets kompleksitet.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering af behandlere, der beskæftiger sig med traumatiserede klienter.

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende.

 

Psykotraumatologi: Onsdag 15-17 lokale CSS 2-2-42 v/Anders Korsgaard Christensen

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021 

  

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.

The feeling of being: Onsdag 15-18 lokale CSS 2-1-02 v/Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021 

 

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi. 

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.

Socialisationsteori: Torsdag 15-18, lokale CSS 35-3-12 v/Jutta Maria Vikman & Kiva Krohn

 Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021

 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease
7,5 ECTS  

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Can psychosocial conditions at work cause disease? What are the mechanisms? Which psychosocial work conditions cause stress, and how do we assess these conditions? How can we intervene against job stress? These and other questions are the topics for the course. The course is interdisciplinary, and will introduce commonly used models of work-related stress, as well as broadly applicable methods for measuring the physiological effects of stress on the body. These methods are useful in understanding the effects of job stress and psychosocial stressors on health and wellbeing, with applications for cardiovascular disease (CVD), depression, and other chronic diseases. The course includes both structured lectures that introduce and review various concepts and methods, and group work were where students are encouraged to engage with fellow students and researchers. These lectures and group work cover topics such as models of psychosocial job stress, mechanisms between psychosocial job stress and health, critical discussion of the association between job stress and chronic diseases, and job stress interventions. 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease: Tirsdag 13-15 lokale CSS 2-0-30 v/Jesper Kristiansen, - Engelsk

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021 

 

Health Psychology in non-clinical settings v/ Ana Paula Souza Santana
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Health Psychology investigates the psychological and behavioral processes in health and healthcare. What are the psychological, behavioral, and cultural factors affecting individuals’ perceptions and behaviors with regard to health and healthcare, such as preventive behaviors? What are key theoretical models describing these relationships? This course aims to provide an understanding of the interplay between physical well-being and a variety of social, psychological, and biological factors. Research-based examples will be presented to illustrate the topics and provide material for discussion. The classes will include structured lectures covering key concepts, and group activities promoting engagement with other students and the lecturer. 

Health Psychology in non-clinical settings: Torsdag 15-18 lokale CSS 2-1-02 v/ Ana Paula Souza Santana

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021 

 

Perspectives on sustainability
7,5 ECTS

Udbydes på tværs af fakultetet via Statskundskab som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sustainability is often defined along the lines of the Brundtland Commission’s report Our Common Future from 1987. In this report sustainable development is defined as ‘development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs’. Also, sustainability is often discussed in terms of ‘weak’ and ‘strong’ sustainability, where weak sustainability focuses on ‘green’ adjustments possible within a capitalist market economy, while proponents of strong sustainability argues that it is not possible to address the drivers of ecological damage and social inequality without fundamental economic and social reforms (Stevenson 2018). With the advent of the  Anthropocene; a new geological epoch, where humans are the driving force behind planetary changes such as depletion of natural resources, pollution of the global commons and global warming the debate on sustainability has taken a new turn. Thus, researchers such as Johan Rockström and colleagues (2009) have identified and quantified a number of planetary boundaries that must not be transgressed if we want to avoid unacceptable environmental change, and they have pointed out that these boundaries have already been transgressed concerning such critical factors as biodiversity, the nitrogen cycle and climate change. They therefore propose a framework of ‘planetary boundaries’ aimed at defining “the safe operating space for humanity”. While these planetary boundaries can be said to define an ecological ceiling for economic growth if it is to be sustainable, an economist like Kate Raworth (2017) has coupled the planetary boundaries with UN’s Sustainable Development Goals. With these goals the 193 member states of the UN have committed themselves to eradicate extreme poverty, ensure education, decent jobs and adequate health services for all. These goals can be said to constitute a social bottom for sustainability. So, according to Raworth economic growth can only be seen as sustainable if it takes us somewhere between this ecological ceiling and the social bottom, to what she calls “the safe and just operating space for humanity”.  

This newer way of understanding sustainability is only one of many approaches to sustainability, and it is still also very unclear what paths we as societies should follow in order to become fully sustainable. Because of this unclarity some argue that sustainability should be seen more as a process than as an end state.    

This course departs from the ways in which the different social science disciplines (anthropology, sociology, psychology, political science and economics) defines sustainably, and how they approach the topic in their analyses. Over 11 weeks students at this cross-faculty course will therefore get introduced to the ways in which all the different disciplines at the Faculty of Social Sciences study sustainability, and by working with self-selected cases in cross-disciplinary groups students will learn to integrate perspectives from different disciplines in their own analysis.   

Se specifikke forudsætningskrav for Perspectives on Sustainability her

Perspectives on sustainability: Onsdag 10-13, CSS 25-01-53 v/Thomas Morton m.fl.

 Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021

Klinisk Seminarhold 2, som valgfag v/ Stig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice

Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback. 

Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Theravue. 

Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads enten onsdage 8-11 eller torsdage kl. 10-13. (Holdene har helt identisk indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt). 

I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også skal give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende. 

I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang. 

Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videoptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.

Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser
Seminarhold 2, X Onsdag 8-11

CSS 2-0-42

Stig Poulsen
Seminarhold 2, Y Torsdag 10-13 CSS 4-1-36 Stig Poulsen 

 Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021 

Se specifikke forudsætningskrav for valgfag her 

Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS 

  • Seminarhold 7,5 ECTS
  • Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
  • Avanceret metode 7,5 ECTS
  • Fordybelsesfag 7,5 ECTS
  • Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
  • Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS

Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi. 

Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: https://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/


 Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

Se specifikke forudsætningskrav for Projektorienteret forløb her

Forelæsning Lovgivning og Etik:  Fredag kl. 8-10 Lokale: CSS 35-01-44 / Marie Louise Reinholdt-Dunne og NN

Praktikanalysehold

Holdnummer Tidspunkt Lokale Underviser Områder
Hold 1: Fredag kl. 10-13 CSS 2-2-36 Janne Skakon A&O
Hold 2: Fredag kl. 10-13 CSS 7-0-18 Jan Nielsen Klinisk
Hold 3: Fredag kl. 10-13 CSS 2-2-42 Dea Siggaard Stenbæk Klinisk
Hold 4: Fredag kl. 10-13 CSS 7-0-40 Lone Kretzschmar Klinisk
Hold 5: Fredag kl. 10-13 CSS 4-0-02 Ann-Marie Low Neuro
Hold 6: Fredag kl. 10-13 CSS 2-2-02 Pernille Hviid SUI

Hold 8 uger start uge 36 - Elektronisk tilmelding  via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2021


Modul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 8. april 2021 med start 20. august 2021 eller 27. september 2020 med start 31. januar 2022. 

Du kan læse mere på KUnet.