Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, efterår 2020

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 31. august 2020 Der er efterårsferie i uge 42. Praktik starter for alle studerende i uge 36.

Specifikke forudsætningskrav ses på "Kurser.ku.dk" efter 1. maj 2020


KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering.

Formålet med undervisningen i arbejds- og organisationspsykologi er at give en videregående indføring i teori og praksisformer indenfor tre hovedområder: 1) psykosocialt arbejdsmiljø og det danske system, 2) interventioner og organisationsforandringer, og 3) ledelse, motivation og performance.
De studerende vil således blive i stand til at reflektere over arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger, mulige tiltag, samt deres respektive styrker og svagheder. 

Forelæsningsrækken vil betone forholdet mellem teori og praksis indenfor de nævnte hovedområder. Dette vil ske via forelæsninger der afholdes af både forskere og praktikere, samt via forelæsningernes anvendelse af casemateriale og praktiske øvelser. Forelæsningsrækken vil bestå af en vekselvirkning mellem teori, metode og empiri, der diskuteres, analyseres og perspektiveres i forhold til interventioner og praksisanvendelse. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 8-10 Lokale CSS 22-0-19  v/Ann-Louise Holten m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020   

 

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, stress and organisational behaviour: issues in assessment and intervention.

How does the psychosocial work environment affect stress, work engagement and organizational behaviour? How do we assess the psychosocial work environment in work organisations and design effective intervention processes? 

These are common questions facing occupational and organisational psychologists as they deal with issues related to the psychosocial work environment and its impact on employees’ health and well-being. The aim of this seminar is to introduce students to theories, methods and procedures that can be used to assess and manage the psychosocial work environment in work organisations. 

Key topics covered in the course are:

Theoretical and methodological approaches to the understanding of different types of job demands and job resources, and their differential impact on health, well-being and organizational behaviour;

Theoretical and practical approaches to occupational health assessment and intervention;

Workplace bullying: concept, measurement, antecedents and consequences, and intervention levels. 

Through group activities and case analyses, the students will be introduced to the challenges of translating theory into practice.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Mandag

14-17

Lokale

 CSS 1-0-10

/

Paul Conway

Seminarhold 10 uger med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020. 

Praksishold 1 v/Camilla Raymond Psykologi i organisationer: Hvordan kan vi som psykologer anvende vores faglighed, så det skaber værdi i praksis

Igennem syv undervisning gange vil vi med udgangspunkt i udvalgte psykologiske teorier og metoder undersøge, hvordan vi konkret kan omsætte vores psykologiske faglighed i en verden hvor opgaven er i centrum og der er fokus på resultatskabelse og bundlinje. Et centralt spørgsmål vil være "om psykologen kan tilføre feltet mere og andet end de gængse HRM teorier".

Undervisningen vil inddrage de interesser der er blandt de studerende og vil med udgangspunkt i konkrete cases fra virkeligheden eller liveinterventioner give de studerende mulighed for at afprøve hvordan udvalgte teorier og metoder kan sættes i spil i en konkret situation. Vi vil blandt andet diskutere og reflektere over klassiske organisationspsykologiske begreber som; Forandring og forandringsprocesser, individuel og kollektiv læring, grupper & gruppedynamikker, læring i organisationer samt kompetenceudvikling.

Der vil også i undervisningen blive plads til at inddrage og reflektere over de metoder som konsulenter i dag benytter sig af. 

Datoer for undervisning: Uge 38-45 minus uge 42

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Fredag

8-13

Uge 38-45

Lokale CSS 2-2-36

/

Camilla Raymond

Praksishold 7 uger, med start uge 38 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/Susanne Lunn   m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020.   

Seminarhold 1 v/Maja Zandersen - Fænomenologisk psykopatologi og klassifikation

Fænomenologi er en filosofisk tradition, der med sit fokus på bevidsthedsfænomener er relevant for forståelsen af især alvorlige psykiske lidelser. Ved skizofreni kan selve fornemmelsen af at være et subjekt, kropsligt forankret, afgrænset fra andre og med en tidsligt vedvarende karakter være forstyrret (”selvforstyrrelser”). Den fænomenologiske psykopatologi fokuserer på kvaliteten af patientens oplevelser og på patientens væren-i-verden i en interpersonel kontekst. Den søger at afdække så præcist som muligt hvad det vil sige at være fx hallucineret, manisk, paranoid, forstemt, tankeforstyrret. Fænomenologiens begrebsapparat og beskrivelser af de normale bevidsthedsstrukturer udgør fundamentet for undersøgelsen af det patologiske.

Psykopatologien er kernen i den psykiatriske diagnostik, og undervisningen lægger sig tæt op ad den klinisk psykologiske/psykiatriske praksis. 

Hovedtemaer på dette seminarhold:

  • Psykiatrisk sygdomsklassifikation – principper og metateori
  • Det kliniske interview og psykiatrisk epistemologi
  • Selvets fænomenologi
  • Bevidsthed og sindssygdom
  • Deskriptiv og strukturel psykopatologi
  • Klinisk differentialdiagnostik 

Fokus lægges på de alvorligere psykiatriske lidelser.


Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen, Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af flere forskellige terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Samtidig tyder forskningen på, at der kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede, såkaldte (bone fide) terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives andre faktorer end den givne terapeutiske metode, fx: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) faktorer, der vedrører samspillet mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål: 

  • Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Hvordan kan terapeuten udvikle sådanne karakteristika, herunder spørgsmålet om terapeutudvikling og træningspraksis (deliberate practice)
  • Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed, præferencer og ønsker/behov
  • Hvordan sikres et godt match mellem klient og terapeut 

 

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn.

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

  • Hvorfor udvikler nogle mennesker en utryg relation til de primære omsorgsgivere mens andre udvikler en tryg relation?
  • Hvilke faktorer er særligt vigtige i denne forbindelse? Hos forælderen? Hos barnet?
  • Hvilken betydning har kvaliteten af tilknytningsrelationen for den senere udvikling og for udviklingen af psykopatologi?
  • Hvorfor er der øget risiko for at forældre, der selv har oplevet omsorgsvigt og traumer, udsætter deres børn for omsorgssvigt?
  • Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når vi ønsker at bryde negative spiraler i udsatte familier?
  • Hvordan opsporer vi børn og forældre, der er i særlig risiko?
  • Hvordan undersøger vi kvaliteten af forælder-barn relationen?
  • Hvordan kan vi intervenere i forhold til at støtte udviklingen af trygge og sunde forælder-barn relationer?

Der vil primært være fokus på relationen mellem forældre og børn i 0-5 årsalderen

Datoer for undervisning: 2/9, 16/9, 23/9, 30/9, 21/10, 28/10, 4/11, 18/11 (kl. 11-13) , 26/11, 2/12 og 9/12 (kl. 11-12)


Seminarhold 4 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

Afventer beskrivelse På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på. 

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

 

Seminarhold 5 v/ NN

Afventer beskrivelse

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 2-1-42

/

Maja Zandersen

Hold 2:

Onsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-02

/

Stig Poulsen & Susanne Lunn

Hold 3:

Onsdag

11-14

Lokale

CSS 2-1-42

/

Johanne Smith-Nielsen

Hold 4:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-02

/

Katrine Zeuthen

Hold 5:

Onsdag

11-14

Lokale

CSS 2-2-42

/

NN

Seminarhold 10 eller 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020. 

 

Praksishold 1 v/Trine Garff – Praksishold i eksistentiel psykoterapi

Formålet med dette praksishold er, at give de studerende en indføring i og en erfaring med eksistentiel fænomenologisk psykoterapi.

Det primære fokus i undervisningen vil ligge på det konkrete kliniske arbejde, men de studerende vil også få en grundig introduktion til den teori det kliniske arbejde bygger på. Herunder på hvordan eksistentiel filosofi kan omsættes i terapeutisk praksis.

To af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter. Underviseren superviserer disse forløb og holdet fungerer som medsuperviserende team.

Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser, som kommer til at kræve en personlig åbenhed og et personligt engagement.

Der eksisterer flere forskellige eksistentielle terapiretninger. På dette hold vil vi primært fokuser på Ernesto Spinelli’ eksistentielle fænomenologiske terapimodel, men samtidig drage andre eksistentielle tænkere ind, når det giver mening i det kliniske arbejde.  

OBS - ny underviser, samme indhold.

 

Praksishold 2 v/ Sabine Friis - Compassion Fokuseret Terapi (CFT) og sundhedspsykologisk samtaleteknik.

På praksisholdet er hovedformålet - gennem øvelser og diskussion af det på holdet oplevede samt belyst ved kursets litteratur- at få en basal og konkret forståelse af strukturering og indlevelse i samtaleterapi. God spørgeteknik og professionel empati kombineres med overblik over start, forløb og afslutning samt tydelige aftaler undervejs. Samtaleteknisk er begreberne respekt, nærvær, nysgerrighed og tydelighed ankerpunkter for god terapi. Undervejs vil øvelserne tage udgangspunkt i CFT i sammenhæng med et sundhedspsykologisk perspektiv. 

Compassion Fokuseret Terapi (CFT) er en nyere psykologisk retning, som er udviklet af professor Paul Gilbert. Det er et psykoterapeutisk system, som integrerer evolutionsteori, neurovidenskab, kognitiv adfærdsterapi, social- og udviklingspsykologi og mindfulness/psykologisk buddhisme. Compassion-træning transformerer problematiske kognitive og emotionelle mønstre relateret til angst, vrede, skyld, skam og selvkritik. Der arbejdes med beroligende teknikker, som fremmer ”indre varme”/beroligelse (soothing) og tryghed gennem compassion til andre og selv.

 

Praksishold 3 v/ Sonja Breinholst - At arbejde på en specialiseret behandlingsklinik for børn: Integration af teori og praksis

Længes du efter at opleve hvordan praksis foregår på en specialiseret klinik der behandler børn med angst? Så er dette praksishold muligvis noget for dig. Praksisholdet kan med fordel kombineres med Seminarholdet ”klinisk børnepsykologi: Integration af teori og praksis”.

Undervisningen er tilrettelagt som en integreret del af den kliniske aktivitet ved Center for Angst (CfA). CfA anvender kognitive terapiformer til behandling af angst hos børn og unge. På kurset vil den studerende lære at identificere angstlidelser, samt foretage differentialdiagnostiske overvejelser. Den studerende vil få viden om undersøgelses- og interventionsmetoder, samt færdigheder i at analysere og reflektere over udført undersøgelse og behandling.

Studerende vil i grupper af 3 følge ET behandlingsforløb, der er udført i klinikken via ugentlige videosessioner. Gruppen skal på baggrund heraf identificere ugens temaer og inddrage observationer i holdundervisningen.

Derudover skal alle studerende deltage i en undersøgelse med personale ved Center for Angst.

 

Praksishold 4 v/Peter Dalsgaard - Kognitiv adfærdsterapi - grundlæggende metoder

Kurset vil give et indblik i den praktiske anvendelse af kognitiv adfærdsterapi ud fra empirisk baseret teori og fra aktuel forskning. Der vil inddrages både anden bølge kognitive tilgange såvel som nyere tredje-bølge tilgange, og der vil blive arbejdet med at lære forskellige typer terapeutiske interventioner, såsom kognitiv omstrukturering og kognitiv defusion samt adfærdseksperimenter. Emnerne vil omfatte depression og angst såvel som lidelser med mere specifikke kropslige komponenter såsom somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser og stress. Omend fokus er på praksis, vil tilgangen endvidere blive forsøgt placeret i f t den samfundsmæssige udvikling.

Forløbet kræver aktiv deltagelse fra den enkelte deltager og i undervisningen indgår der – foruden oplæg fra underviser – bl.a., videooptagelser, demonstrationer, rollespil og forskelligt gruppearbejde.

 

Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness i terapien - på et ACT & MBCT inspireret grundlag.

Klinisk praksishold med fokus på udvikling af terapeutisk nærvær og nysgerrighed ud fra det bredere arbejdsområde, der hedder Acceptance & Commitment Therapy (ACT) - en gren af nyere kognitiv terapi, der integrerer mindfulness og accept-strategier med værdibaseret engageret handling som et middel til at øge den psykologiske fleksibilitet.

Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil agere som terapeut for hver en klient - i samarbejde med en observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet minimum tre timer om ugen.  

  

Praksishold 6 v/Stig Poulsen - Træning af generelle terapeutkompetencer gennem deliberate practice

Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Ud over den teoretiske introduktion skal deltagerne arbejde med egne terapeutiske færdigheder ved at se og respondere på videoklip med terapisituationer i træningssystemet ”Theravue”.

 

Praksishold 7 v/Sara Kerstine Nielsen - Tilknytningsbaseret psykoterapi

Praksisholdet vil give de studerende en teoretisk og praktisk indføring i tilknytningsbaseret terapi. Tilknytningsteori tilbyder en ramme til både at forstå adaptiv og maladaptiv udvikling og centrale kliniske begreber som terapeutisk alliance og terapi outcome.

Undervisningsform:

Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil have klientforløb med voksne klienter. De individuelle terapiforløb bliver superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet minimum tre timer om ugen. Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser og have diskussioner, som kommer til at kræve åbenhed og et personligt engagement, herunder ser vi nærmere på, hvilken rolle terapeutens og klientens tilknytningsmønstre spiller i terapien.

Praksishold 8 v/Lone Kretschmar -Psykoanalytisk psykoterapi med voksne

Psykoanalysen omfatter både en behandlingsmetode, en teori om personlighedens udvikling og organisering og en teori om udviklingen af psykopatologi.
Formålet med dette praksishold er at give de studerende en introduktion til psykoanalytisk psykoterapi også kaldet psykodynamisk psykoterapi og den bagvedliggende teori. To til tre af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter, som vil blive videofilmet og brugt i undervisningen. Underviser fungerer som supervisor og holdet deltager i fælles diskussion og refleksion over det fremlagte terapimateriale. Det vil blive gennemgået, hvordan man foretager assessment til psykoterapi og udarbejder en dynamisk caseformulering. Vi vil arbejde med, hvordan den terapeutiske ramme etableres og hvad man skal være opmærksom på, hvis det analytiske rum skal opretholdes. Centrale psykodynamiske begreber, som overføring, modoverføring, modstand, affekt, dynamik og konflikt vil blive berørt, ligesom det vil blive belyst, hvordan interventioner tilpasses klientens personlighedsstruktur og psykopatologi.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Mandag

8-11

Lokale

CSS 2-1-55

/

Trine Garff

Hold 2:

Mandag

11-14

Lokale

CSS 2-1-55

/

Sabine Friis

Hold 3:

Mandag

14-16(17)

Lokale

CSS 2-2-55

/

Sonja Breinholst

Hold 4:

Mandag

8-11

Lokale

CSS 2-2-55

/

Peter Dalsgaard

Hold 5:

Mandag

11-14

Lokale

CSS 2-2-55

/

Tine Meyer Thomsen

Hold 6:

Mandag

8-11

Lokale

CSS 1-0-10

/

Stig Poulsen

Hold 7:

Mandag

11-14

Lokale

CSS 1-0-10

/

Sara Kerstine Nielsen

Hold 8:

Mandag

14-17

Lokale

CSS 2-1-55

/

Lone Kretzschmar

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

 

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale  CSS 2-0-63 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020.    

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne).

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme. 

Følgende temaer belyses i undervisningen:

  • Neuropsykologiske traditioner og metoder.
  • Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
  • Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
  • Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
  • Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
  • Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1

Mandag

10-13

Lokale

CSS 2-2-02

/

Randi Starrfelt

Seminarhold 10  uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020. 

Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ Ro Robotham

Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne med neurologiske tilstande/lidelser og indeholder følgende elementer:

  • Gennemgang af patienteksempler
  • Videoer med patientundersøgelser
  • Introduktion til anamneseoptagelse
  • Testøvelser (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
  • Gennemgang af spørgeskemaer
  • Udfærdigelse af undersøgelsesrapporter ("erklæringer")
  • Etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser
  • Institutionsbesøg (f.eks. Center for Hjerneskade og en neurologisk afdeling)
  • Kontakt med en neuropsykolog og overværelse af patientundersøgelser

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Onsdag

12-15

Lokale

 CSS 1-1-02

/

Ro Robotham

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology

 

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, Lokale CSS 22-0-19 v/ Pernille Hviid, Torben Bechmann  m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge & Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster

 

Undervisningsgang 1-5: 

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

Vi vil analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Med casemateriale med blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Det teoretiske udgangspunkt vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Begreber som ’greb om tilværelsen’ og daglig livsførelse bliver centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien. 

Undervisningsgang 6-10: 

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fagprofessionelle om løsning af mange problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på. 

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

8-11

Lokale

 CSS 2-2-42

/

David Brian Borup

Seminarhold 10 uger, med start uge 36  – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020. 
 

Praksishold 1 v/ David Brian Borup - Perspektiver på (be)handlings- og udviklingsarbejdet (i og) uden for det terapeutiske rum

Der bliver undervist med afsæt i praksisområder indenfor arbejdet med marginaliserede, misbrugere, psykiatriske diagnoser, udsatte børn og unge, projektarbejde, konsulentarbejde etc.; samt hvorledes man, som psykolog, kvalificerer sit arbejde i bl.a. behandlingsinstitutioner.

Hver undervisningsgang vil være bygget op omkring et tema (eller flere), der undersøges i teori og praksis. Følgende temaer vil blive berørt: Handling som behandling, den psykosociale intervention og de psykosociale "produkter", sociale patologier, det psykiske som en social frembringelse etc. Temaer af mere dagligdagskarakter vil være fastlåsthed, fremmedgørelse, ensomhed, forsøg på at frigøre sig fra gamle problematiske handlemåder, praksisgørelse (konkret og situationelt) af en udvidende handleevne etc.

Mål for læringsudbytte (der evalueres løbende efter dette) ved praksishold (jf. studieordningen). Den studerende kan ved afslutning af praksisholdet: Redegøre for udvalgte SUI-psykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer; med analyse af caseforløb / eksemplariske praktiske problemstillinger på grundlag af relevante teorier og interventionsmetoder samt udrednings- og evalueringsmetoder. Analysere direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb / praktiske problemstillinger ud fra SUI-psykologiske teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og evalueringsmetoder.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Onsdag

14-17

lokale

CSS 2-2-42

/

David Brian Borup

Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological TestingTil toppen

Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer. 

Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.:   

      1. testtager-rollen       
      2. feedbackmodtager-rollen       
      3. test-administrator-rollen       
      4. scorer og tolker-rollen
      5. feedbackgiver-rollen       
      6. rollen som test-vurderer

Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte  af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning :  Tirsdag 10-13 Lokale CSS 35-01-44 /Martin Stolpe Andersen m.fl.

Hold 1:

 

Tirsdag

15-18

Lokale

Grupperum:

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

/

Henriette Kirkeby

Peter Kristian Jacobsen

Tine Steenhoff

Hold 2:

 

Tirsdag

15-18

Lokale

Grupperum:

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Peter Kristian Jacobsen

Tine Steenhoff

Henriette Kirkeby

Hold 3:

 

Tirsdag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

/

Tine Steenhoff

Henriette Kirkeby

Peter Kristian Jacobsen

Hold 4:

 

 

Torsdag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Henriette Kirkeby

Erik Vindbjerg

Ida Egmose Pedersen

Hold 5:

 

Torsdag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

/

Erik Vindbjerg

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Hold 6:

Torsdag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

/

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Erik Vindbjerg

Hold 7:

 

Fredag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-28

CSS 7-0-26

CSS 7-0-32

/

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Ida Egmose Pedersen

Hold 8:

 

Fredag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-22

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Per Bjerregaard

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Hold 9:

 

Fredag

15-18

Lokale Grupperum:

CSS 7-0-40

CSS 7-0-38

CSS 7-0-44

/

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Forelæsning 13 uger, med start uge 36. Holdundervisning 10 uger, med start uge 39 slut uge 49. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020. 

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

Kvalitative forskningsmetoder/ Qualitative Research Methods           7,5 ECTS

Overview: Methods reveal and conceal. But multiple methods are needed if social science is to advance and deal with the pressing issues of both the present and the future. In this class, students will learn how to combine various qualitative methods, at multiple levels of analysis, to understand social scientific phenomenon. Readings will draw from various subfields of psychology and will cover a variety of methods and techniques from ethnographies, participant observation, descriptions, interviewing, various analyses of text including thematic and discourse analyses, and interpretative phenomological analysis. 

Research: In conjunction to reading about research methods, students will also learn about qualitative methods by actively conducting their own independent research project. Students are expected to work on this project weekly. This project will be informed by readings each week, and, in turn, the research projects will inform comprehensions of the readings. 

Expectations: From undertaking this original research, you will learn how to sample, generate, collect, and analyze different sources of qualitative data on a social phenomenon of your choosing. A broader learning objective is for you to learn how to form evidence based arguments, where you are not afraid to follow an argument where it leads. 

Participation is key to success in this class. Much of the knowledge and skill you develop here will arise from in-class interactions with your fellow students – interactions that thoughtfully and respectfully challenge assumptions, broaden perspectives, and reveal insights into the course content. 

During in-class discussions, your questions and comments should build on the preceding discussion, and move it forward to generate new insights. Good questions are focused and specific, aimed at inviting the class to dig more deeply into an issue. Good comments go beyond simple statements of opinion, using logic and evidence to offer relevant, focused, and constructive thoughts for the class to consider. Comments that respond immediately to preceding opinions are particularly welcome. Please also note that although spirited discussion is encouraged, making comments in a way that disparages or belittles others is unacceptable. The class is fully taught in English.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Thursday

10-12

Lokale

 CSS 2-1-18

/

Seamus Power

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses 

OBS – udbydes i uge 33 og 34
Psychology of Self v/Jochen Gebauer
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

The self-concept (or simply „the self“) subsumes peoples thoughts and feelings towards their own person. One classic test to measure the self simply asks people to provide 20 answers to the question “Who am I?”. Typical answers include “I am nice,” “I am competent,” “I am proud of myself,” and sometimes “I am the greatest!” To conduct research on the self it is necessary to divide the global self into more manageable parts (i.e., to sort the answer to the Who-am-I? test into categories and research each of those categories). A popular division distinguishes three parts: (1) the content of the self (e.g., “I am nice,” “I am competent”), (2) the valence of the self (e.g., “I am proud of myself,” “I dislike myself”), and (3) biases of the self (e.g., “I have a very high IQ” even though the person actually has an average IQ). This summer course will provide a detailed introduction to the self and, in particular, its three parts.

The summer course will take place in the last two weeks of August. We will meet virtually via Zoom three times per week (Mo., Wed., Fr.) each time from 10:00 to 16:00. Meetings 1-2 will concern the content of the self (i.e., self-concept semantics), meetings 3-4 will concern the valence of the self (i.e., self-esteem), and meetings 5-6 will concern the biases of the self (i.e., self-enhancement). Each course attendee will prepare a presentation before our meetings and we will listen to those presentations, hear additional presentations from myself, and discuss each presentation in detail.

The language of the course is English.

Psychology of Self: Mandag, onsdag og fredag i uge 33 og 34 alle dage kl. 10-16 via Zoom v/ Jochen Gebauer

Holdundervisning i uge 33 og 34 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni 2020 

 

Parforholdets Psykologi - AFLYST
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundetheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet. 

Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk. 

For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed).

 Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, sexualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab.

Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfalsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd. 

 

Krop og psyke
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager udgangspunkt både i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion over emne og modul. 

Krop og psyke: Onsdag 14-17 lokale CSS 2-1-42  v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020 

  

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm. 

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Hvilke begivenheder traumatiserer og hvorfor.
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Principperne for akut kriseintervention gennemgås.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende tilstande i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og konsekvenserne af disse, belyses.
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
  • Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
  • PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering.

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale. 

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende. 

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi: Onsdag 15-17 lokale CSS 2-2-02  v/Anders Korsgaard Christensen

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020  

 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind. 

The feeling of being: Torsdag 10-13 lokale CSS 2-2-36  / Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020  

 

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

 Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi. 

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset.

 Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget. 

Socialisationsteori: Torsdag 15-18, lokale CSS 2-1-02  v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020  

  

Psychology of Morality: An experimental approach to the study of Moral behavior
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Is morality innate? Does cleaning your hands influence your moral decision making? Are creative people less or more honest?

During the course, we will discuss research aiming to answer such questions related to morality, typically relying on experimental approaches (like in Behavioral Economics). In particular, students will learn about modern theories of moral behavior, as well as about quantitative lab and field studies on individual and situational factors related to (im)moral behaviors such as altruism, cheating, or cooperativeness. We will focus on a broad range of topics including emotional aspects of moral judgments and decision making, moral development and evolutionary aspects of morality. Additionally, we will discuss about practical implications of morality in the present world, including business organizations.

The purpose of the course is to expand knowledge and put the subject of morality into theoretical and empirical perspective.

Psychology of Morality: Torsdag 15-18 room CSS 2.1.42 v/ Shambhavi Tiwari - Engelsk

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020   

 

Nudges towards better decisions v/ Robert Böhm - AFLYST
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Consuming environmentally-friendly products, registering as an organ donor, or receiving a vaccination – these decisions may have important consequences for the decision maker but also for society. How can one increase the quality of individual decisions while not blocking certain options and therefore restricting the decision makers’ freedom of choice? This course deals with the question how to change the choice architecture in order to improve decisions, so-called “nudges”. The course will cover (a) nudges’ theoretical foundation, (b) various examples of application in different areas of decision making, and (c) how to integrate nudges into policy making. It utilizes a multi-disciplinary perspective on human decision-making, including research papers from psychology, philosophy, economics, and related areas. 

 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease
7,5 ECTS 
 

udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Can psychosocial conditions at work cause disease? What are the mechanisms? Which psychosocial work conditions cause stress, and how do we assess these conditions? How can we intervene against job stress? These and other questions are the topics for the course. The course is interdisciplinary, and will introduce commonly used models of work-related stress, as well as broadly applicable methods for measuring the physiological effects of stress on the body. These methods are useful in understanding the effects of job stress and psychosocial stressors on health and wellbeing, with applications for cardiovascular disease (CVD), depression, and other chronic diseases. The course includes both structured lectures that introduce and review various concepts and methods, and group work were where students are encouraged to engage with fellow students and researchers. These lectures and group work cover topics such as models of psychosocial job stress, mechanisms between psychosocial job stress and health, critical discussion of the association between job stress and chronic diseases, and job stress interventions. 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease: Tirsdag 13-15 room CSS 7-0-34  v/Jesper Kristiansen, - Engelsk

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020                                                                                               

Perspectives on sustainability
 
7,5 ECTS

Udbydes på tværs af Fakultetet via Statskundskab som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sustainability is often defined along the lines of the Brundtland Commission’s report Our Common Future from 1987. In this report sustainable development is defined as ‘development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs’. Also, sustainability is often discussed in terms of ‘weak’ and ‘strong’ sustainability, where weak sustainability focuses on ‘green’ adjustments possible within a capitalist market economy, while proponents of strong sustainability argues that it is not possible to address the drivers of ecological damage and social inequality without fundamental economic and social reforms (Stevenson 2018). With the advent of the  Anthropocene; a new geological epoch, where humans are the driving force behind planetary changes such as depletion of natural resources, pollution of the global commons and global warming the debate on sustainability has taken a new turn. Thus, researchers such as Johan Rockström and colleagues (2009) have identified and quantified a number of planetary boundaries that must not be transgressed if we want to avoid unacceptable environmental change, and they have pointed out that these boundaries have already been transgressed concerning such critical factors as biodiversity, the nitrogen cycle and climate change. They therefore propose a framework of ‘planetary boundaries’ aimed at defining “the safe operating space for humanity”. While these planetary boundaries can be said to define an ecological ceiling for economic growth if it is to be sustainable, an economist like Kate Raworth (2017) has coupled the planetary boundaries with UN’s Sustainable Development Goals. With these goals the 193 member states of the UN have committed themselves to eradicate extreme poverty, ensure education, decent jobs and adequate health services for all. These goals can be said to constitute a social bottom for sustainability. So, according to Raworth economic growth can only be seen as sustainable if it takes us somewhere between this ecological ceiling and the social bottom, to what she calls “the safe and just operating space for humanity”.  

This newer way of understanding sustainability is only one of many approaches to sustainability, and it is still also very unclear what paths we as societies should follow in order to become fully sustainable. Because of this unclarity some argue that sustainability should be seen more as a process than as an end state.    

This course departs from the ways in which the different social science disciplines (anthropology, sociology, psychology, political science and economics) defines sustainably, and how they approach the topic in their analyses. Over 11 weeks students at this cross-faculty course will therefore get introduced to the ways in which all the different disciplines at the Faculty of Social Sciences study sustainability, and by working with self-selected cases in cross-disciplinary groups students will learn to integrate perspectives from different disciplines in their own analysis.   

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Perspectives on sustainability: Wednesday 10-13 room CSS 15-3-01 v/Thomas Morton m.fl.

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS 

  • Seminarhold 7,5 ECTS
  • Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
  • Avanceret metode 7,5 ECTS
  • Fordybelsesfag 7,5 ECTS
  • Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
  • Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS 

Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi. 

Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: https://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/

 

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10   CSS 35.01.44  v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

 Praktikanalysehold:

Hold 1:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 4-0-02

Janne Skakon

A&O

Hold 2:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-0-24

Jan Nielsen

Klinisk

Hold 3:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-0-30

Susanne Lunn

Klinisk

Hold 4:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-18

Lone Kretzschmar

Klinisk

Hold 5:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 1-0-10

Ann-Marie Low

Neuro

Hold 6:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-0-18

Pernille Hviid

SUI

Husk at der er elektronisk tilmelding til både praktik og praktikrapport via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2020

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 15. april 2020 med start 20. august 2020 eller 25. september 2020 med start 31. januar 2021. 

Du kan læse mere på KUnet.