Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi, Forårssemesteret 2023

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 6. februar 2023
der er ikke undervisning på helligdage samt mandag – onsdag før påske.

2.SEMESTER – 2021-studieordningen 

Fagelement nr. 4 - Personlighedspsykologi 

Personality Psychology 

 

Formål og indhold                                               15 ECTS (BA-tilvalg 7,5 ECTS)

Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der fokuserer på det enkelte individ og det enkelte individs livshistorie, intraindividual forskelle, og forskelle mellem mennesker under temaer som for eksempel selvet, subjektivitet, identitet, personlighed. Der introduceres til en bred vifte af forskellige metodologiske og teoretiske traditioner herunder trækteori, psykoanalyse, eksistenspsykologi, fænomenologi, kognitiv psykologi og forskellige sociokulturelle teorier med fokus på at formulere grundlagsproblemer. Kursets formål er at bibringe den studerende et samlet overblik og kendskab til grundlæggende teorier, deres anvendte metoder, inklusivt sammenhængen mellem teori og metode. Formålet er også at komme med eksempler på banebrydende empirisk forskning med fokus på at skabe en bred og mangeaspektueret forståelse for personligheden og dens udvikling. Kurset omfatter også en introduktion til personlighedspsykologisk testning, dens muligheder og begrænsninger.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk  

  • Forelæsning: Mandag 8-10 og tirsdag 10-12 lokale CSS  35.01.05 v/Tone Roald og Simo Køppe m.fl.
  • Rushold 1: Fredag 10-13 lokale CSS 35-0-13 / Andrea Hyldig
  • Rushold 2: Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-2-02 / Andrea Hyldig
  • Rushold 3: Fredag 10-13 lokale CSS 2-2-02 / Isabel Sidenius
  • Rushold 4: Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-1-30 / Isabel Sidenius
  • Rushold 5: Onsdag 10-13 lokale CSS 2-2-42 / Andrea Hyldig
  • Rushold 6: Onsdag 10-13 lokale CSS 2-1-42 / Isabel Sidenius
  • Rushold 7: Torsdag 12-15 lokale CSS 2-0-42 / Isabel Sidenius
  • BA-tilvalg Torsdag 12-14 lokale  CSS 7-0-34  Andrea Hyldig

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

Øvelseshold:

  • Rushold 1: Fredag 13-15 lokale CSS 35-0-13 / Regitze Christensen
  • Rushold 2: Onsdag 10-12 lokale CSS 2-1-02 / Albert Clausen 
  • Rushold 3: Fredag 13-15 lokale CSS 7-0-40 / Cathrine Elisa Brock
  • Rushold 4: Onsdag 10-12 lokale CSS 35-0-13 / Lise Hagen
  • Rushold 5: Onsdag 13-15 lokale CSS 7-0-22 / Lise Hagen
  • Rushold 6: Onsdag 13-15 lokale CSS 35-0-13 / Solveig Roseth
  • Rushold 7: Torsdag 15-17 lokale CSS 35-0-13 / Solveig Roseth

Øvelseshold 7 uger, med start uge 6, derefter hver anden uge i lige uge – ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen        

Fagelement nr. 5 - Biologisk Psykologi og Neuropsykologi
Biological psychology and neuropsychology

 

Formål og indhold                                                        7,5 ECTS
Biologisk psykologi er studiet af de (neuro)fysiologiske, evolutionære og udviklingsmæssige mekanismer, der ligger til grund for vores adfærd, oplevelser og tænkning, som de tager sig ud ved både normale og sygdomsramte tilstande. Biologisk psykologi beskæftiger sig primært med de basale biologiske mekanismer af betydning for forståelsen af centralnervesystemets anatomi og funktion, og fokus er bl.a. på basal genetik og genetiske faktorer i udviklingen af såvel normale som patologiske processer inden for de neurobiologiske, psykiatriske, neurologiske og neuropsykologiske områder. Fokus er også på nervesystemets præ- og postnatale udvikling. Inden for de patologiske områder behandles psykopatologi (psykiatri) og neuropatologi (neurologi) – belyst i et biologisk og neurobiologisk perspektiv med et blik for psyko- og neurofarmakologi. Desuden behandles det neurale grundlag for udvalgte kognitive processer – så som sansning, perception, indlæring og hukommelse. Endelig introduceres til en række af de neurovidenskabelig metoder, som anvendes inden for den biologiske psykologi. Faget sikrer et basalt kendskab til biologisk psykologiske processer, som er relevante for andre psykologiske grundfag og discipliner, for eksempel kognitionspsykologi, udviklingspsykologi, personlighedspsykologi og klinisk psykologi.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk  

  • Forelæsning: Torsdag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/ Hana Mala og Ro Robotham
  • Rushold 1: Fredag 13-15 lokale CSS 35-0-13 /  Valdemar Kruse OBS: 3/3-23 lokale CSS 2-2-36
  • Rushold 2: Onsdag 10-12 lokale CSS 35-0-13 / Valdemar Kruse
  • Rushold 3: Fredag 13-15 lokale CSS 7-0-40 / Thea Roque-Krag
  • Rushold 4: Onsdag 10-12 lokale CSS 2-1-02 / Ditte Høier Frantzen
  • Rushold 5: Onsdag 13-15 lokale CSS 7-0-22 / Ditte Høier Frantzen
  • Rushold 6: Onsdag 13-15 lokale CSS 35-0-13 / Lucas Bjergskov Larsen
  • Rushold 7: Torsdag 15-17 lokale CSS 35-0-13 / Alexander Ysbæk-Nielsen
  • BA-tilvalg: Torsdag 15-17 lokale CSS 2-1-02 / Thea Roque-Krag
  • Engelsk Torsdag 13-15 Lokale CSS 35-0-13 / Lucas Bjergskov Larsen

Forelæsning 14 uger, med start uge 6                        
Holdundervisning 7 uger, med start uge 7, herefter hver anden uge  - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen

Fagelement nr. 6 - Statistik og kvantitative forskningsdesign II
Statistics and quantitative research designs II

 

Formål og indhold                                                             7,5 ECTS
Statistik og kvantitative forskningsdesign II introducerer statistiske analyser af psykologiske data indsamlet på baggrund af mere komplekse forskningsdesign som f.eks. faktorielt og mixed design. Faget beskæftiger sig med design og de tilhørende statistiske procedurer anvendt til hhv. indsamling og analyse af kvantitative forskningsdata, f.eks. i form af spørgeskemasvar, psykologiske testresultater og objektive målemetoder. Statistik og kvantitative forskningsdesign II vil således fokusere på statistiske analyser af mere komplekse studier med f.eks. multiple grupper og/eller flere uafhængige variable. Faget giver forståelse for forskningsdesign og statistiske analyser afrapporteret i videnskabelige artikler f.eks. inden for klinisk-, social-, personligheds- og kognitionspsykologi, samt for planlægning og udførelse af statistiske analyser af egen indsamlet empiri.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning : Mandag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/Anders Petersen m.fl
  • Rushold 1: Tirsdag 8-10 lokale CSS 2-2-02 / Tone Spang
  • Rushold 2: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-0-42 / Ida Astrid Nilsson
  • Rushold 3: Mandag 13-15 lokale CSS 2-0-36 / Eline Baad-Hansen
  • Rushold 4: Onsdag 13-15 lokale CSS 4-1-36 / Tone Spang
  • Rushold 5: Tirsdag 8-10 lokale CSS 2-0-36 / Cecilie Skovgaard Larsen
  • Rushold 6: Mandag 13-15 lokale CSS 2-2-02 / Cecilie Skovgaard Larsen
  • Rushold 7: Mandag 13-15 lokale CSS 2-1-30 / Ida Astrid Nilsson

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen


4.SEMESTER – 2021-studieordningenTil toppen

 

Fagelement nr. 10 - Udviklingspsykologi 

Developmental Psychology 

 

Formål og indhold                                                             15 ECTS

Udviklingspsykologi beskæftiger sig med, hvorledes mennesket udvikler sig fra fødslen gennem barndommen og ungdomsårene, med særligt fokus på udviklingsprocesser og -ændringer. Indenfor udviklingspsykologien, forstås psykisk udvikling (f.eks. kognitiv, social, og emotionel udvikling) som en vedvarende og dynamisk proces på multiple niveauer, såsom biologiske, sociale og kulturelle. Udviklingspsykologien understreger således, at mennesket på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling og en udvikling som deltager i specifikke kulturelle sammenhænge, hvilket tilsammen fører til en udvikling som en person med et unikt perspektiv og særpræg. 

Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det udviklingspsykologiske felt. Introduktionen sigter mod en indførelse i centrale udviklingsmål og milepæle inden for forventede udviklingsforløb, samt forståelse for den pluralitet af udviklingskontekster, der optræder i børns og unges liv. Endvidere vil modulet introducere metoder anvendt i det udviklingspsykologiske felt, med henblik på at præsentere metodernes videnskabelige præmisser og med afsæt heri at diskutere metodernes muligheder og begrænsninger. Endelig vil kurset også adressere institutioners rolle i børns udvikling, samt diskutere disse i forhold til relevante udviklingspsykologiske perspektiver og etiske dilemmaer. Fagets indhold skriver sig således særligt ind i professionssammenhænge med børn og unge (f.eks. PPR, døgninstitutioner og børne- og ungdomspsykiatrien), men også bredere professionssammenhænge der sigter mod forandrings- og udviklingsprocesser (f.eks. i psykoterapi og organisationspsykologi). 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning: Mandag 13-15 CSS 35.01.44 og Onsdag 8-10 lokale CSS 35.01.05 v/ Victoria Southgate m.fl.
  • Hold 1: Tirsdag 8-11 lokale CSS 2-2-42 / Velisar Manea & Ida Strøier Bøge
  • Hold 2: Tirsdag 8-11 lokale CSS 35-0-13 / Amanda Frees & Amanda Frees
  • Hold 3: Tirsdag 8-11 lokale CSS 2-1-42 / Katarina Begus & Miriam Nadelmann
  • Hold 4: Tirsdag 11-14 lokale CSS 35-0-13 / Amanda Frees & Amanda Frees
  • Hold 5: Tirsdag 14-17 lokale CSS 2-1-42 / Dora Kampis & Olivia Diemer Leonhardt
  • Hold 6: Tirsdag 14-17 lokale CSS 35-0-13 / Sophie Reijman & Amanda Frees
  • Hold 7: Tirsdag 11-14 lokale CSS 2-1-42 / Dora Kampis & Miriam Nadelmann
  • TKA: Tirsdag 11-14 lokale CSS 2-2-42 / Cécile Gal & Olivia Diemer Leonhardt

Forelæsning 14 uger, seniorlærer- og øvelseshold (8+6) 14 uger, med start uge 6 - Stamholdene med start sep. 2021 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december               

Fagelement nr. 11 - Klinisk Psykologi II

Clinical Psychology II

Formål og indhold                                                            7,5 ECTS

Klinisk Psykologi II bygger videre på kurset Klinisk Psykologi I og har til formål at introducere de studerende til, hvordan og hvorfor psykisk lidelse opstår hos børn og voksne, samt hvilke centrale faktorer, som vedligeholder psykisk lidelse. ’Psykisk lidelse’ behandles i dette fag både inden for en traditionel diagnostisk forståelsesramme, men også i andre forståelsesrammer, der ikke forstår psykisk lidelse i snæver diagnostisk forstand. Hovedformålet med faget er således at introducere og diskutere forskellige psykologiske teorier og modeller vedrørende psykiske lidelse, spændende fra normale livskriser til alvorlig psykopatologi og belyse disse ud fra aktuel forskning.

Forelæsningsrækken giver en grundig indføring i en række perspektiver på udvikling og vedligeholdelse af psykisk mistrivsel og psykisk lidelse (f.eks. neurobiologiske, neuropsykologiske, adfærdspsykologiske, udviklingspsykopatologiske, psykodynamiske, eksistentielle, social indlæringsteori, kontekstuelt, sundhedspsykologiske, recovery, etc.). Det overordnede læringsmål er at den studerende ved fagets afslutning kan analysere og diskutere en klinisk psykologisk case ud fra flere teoretiske vinkler, og på basis heraf opstille hypoteser om årsag(er) til de vanskeligheder, der beskrives i casen, samt diskutere og begrunde relevante assessmentstrategier ift. at afprøve disse hypoteser.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning : Onsdag 10-12 lokale CSS 35.01.44 v/ Sonja Breinholst m.fl. 
  • Holdundervisning lige uger
  • Hold 1: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-1-02 / Linnea Ekblom
  • Hold 2: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-2-02 / Gustav Hjorth Hultquist
  • Hold 3: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-1-42 / Ella Cecilie Øster Ravn
  • Hold 4: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-2-42 / Anna Hansen
  • Hold 5: Fredag 8-10 lokale CSS 2-2-42 / Ella Cecilie Øster Ravn
  • Hold 6: Fredag 8-10 lokale CSS 2-1-02 / Marie Birkebæk Svendsen
  • Hold 7+ TKA: Fredag 8-10 lokale CSS 2-2-02 / Gustav Hjorth Hultquist
  • TKA: AFLYST

Forelæsning 14 uger, med start uge 6 – Holdundervisning 7 uger, med start uge 6, herefter hver anden uge (lige uger)- Stamholdene med start sep. 2021 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet  fra 15. november til 1. december                     

Fagelement nr. 12 – Pædagogisk Psykologi 

Educational Psychology 

Formål og indhold                                                            7,5 ECTS

Pædagogisk psykologi beskæftiger sig med udvikling, evaluering og anvendelse af (a) teorier og principper om menneskelig læring, udvikling og undervisning i individuelle såvel som sociale og kontekstuelle sammenhænge (b) teori-baserede uddannelsesmæssige materialer, programmer, strategier og teknikker, som kan understøtte læringsaktiviteter og læringsprocesser gennem hele livet. Kursets formål er at introducere til grundlæggende teorier og metoder inden for pædagogisk psykologi. Der introduceres til fagets teorier samt forskellige praksisformer, felter og traditioner, som de udformer sig både i Danmark og internationalt. Kursets opbygning er tredelt: Indledningsvist introduceres til en række fremtrædende læringsteorier, herunder behavioristiske, kognitive og sociokulturelle perspektiver. Herefter følger en gennemgang af udvalgte emner, herunder intraindividuelle forskelle med fokus på emner som motivation, interesse, self-efficacy og intelligens, samt forholdet mellem sociale og kulturelle betingelser for individers livslange lærings- og udviklingsmuligheder. Kurset afsluttes med en udforskning af anvendt pædagogisk psykologi, herunder hvordan pædagogisk psykologi kan være med til at udvikle almenundervisning, interventionsformer og læringsteknologier samt tilrettelægge undervisning for individer med særlige behov.

 Faget bygger videre på metoder og indhold, studerende har stiftet bekendtskab med i fagene Introduktion til psykologi og videnskabsteori, Statistik og kvantitative forskningsdesign I og II, Kvalitative metoder og forskningsdesign samt grundfagene Social-, Personligheds- og Kognitionspsykologi. Det er samtidigt tæt koblet til Udviklingspsykologi, ved at bidrage med en forståelse af, hvorledes generelle udviklingsprocesser påvirker læringsmæssige erfaringer, evner og udfordringer på tværs af kontekster. I et bredere perspektiv kan faget ses som en introduktion til arbejdsområder inden for læring og udvikling i et livlangt perspektiv og faglige funktioner inden for eksempelvis pædagogisk psykologisk rådgivning.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  •  Forelæsning: Fredag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/ Guido Makransky m.fl.
  • Holdundervisning ulige uger
  • Hold 1: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-1-02 / Valdemar Aksel Stenberdt
  • Hold 2: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-2-02 / Marius Julert Larsen
  • Hold 3: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-1-42 / Christian Yde Præstholm
  • Hold 4: Onsdag 13-15 lokale CSS 2-2-42 / Mathilde Jakobsen
  • Hold 5: Fredag 8-10 lokale CSS 2-2-42 / Valdemar Aksel Stenberdt
  • Hold 6: Fredag 8-10 lokale CSS 2-1-02 / Sørine Meusling Gadegaard
  • Hold 7: Fredag 8-10 lokale CSS 2-2-02 / Marius Julert Larsen
  • TKA: Fredag 8-10 lokale CSS 35-0-13 / Sara Klingenberg

Supplerende undervisning uge 8, 10 og 12

  • Hold 1: Fredag 13-15 lokale CSS 2-2-02 / Valdemar Aksel Stenberdt
  • Hold 2: Fredag 13-15 lokale CSS 2-1-36 / Marius Julert Larsen
  • Hold 3: Fredag 13-15 lokale CSS 2-0-42 / Christian Yde Præstholm
  • Hold 4: Fredag 13-15 lokale CSS 2-0-36 / Mathilde Jakobsen

 Supplerende undervisning uge 9, 11 og 13

  • Hold 5: Mandag 15-17 lokale CSS 2-2-02 / Valdemar Aksel Stenberdt
  • Hold 6: Mandag 10-12 lokale CSS 2-1-36 / Sørine Meusling Gadegaard
  • Hold 7: Mandag 10-12 lokale CSS 2-1-42 / Marius Julert Larsen
  • TKA: Mandag 10-12 lokale CSS 2-0-36 / Sara Klingenberg

Forelæsning 14 uger, med start uge 6 – Holdundervisning 10 uger, med start uge 7, herefter hver anden ude (ulige uger) Supplerende undervisning uge 8-13 (se skema) - Stamholdene med start sep. 2021 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

6. SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

Fagelement nr. 17 - Bachelorprojektet

Bachelor Thesis

 

Formål og indhold                                                20 ECTS
Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne. Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

BA-gruppetilmelding - online formular

Hold 1 v/ Sara Kerstine Nielsen

Dette hold er primært til studerede, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen indenfor klinisk psykologi eller udviklingspsykologi. Eksempler på emner kan være: udvikling og vedligeholdelse af angstlidelser, depression eller personlighedsforstyrrelser, virkningsmekanismer i psykoterapi, eller hvilke faktorer der er involveret i behandlingsrespons. Derudover kan emner også være videnskabsteoretiske perspektiver eller emner af mere samfundsmæssig art, som f.eks. hvordan en diagnose som ADHD har ændret sig igennem de seneste årtier. Holdundervisningen vil have fokus på, hvordan en videnskabelig opgave struktureres og skrives. Der vil indgå tekstnære eksempler fra klinisk psykologi og udviklingspsykopatologi på bl.a. udformningen af problemformulering, litteratursøgning, diskussion og styrker og begrænsninger ved psykologiske metoder, empirisk forskning og psykologiske teorier. I holdundervisningen vil vi desuden diskutere, hvordan psykologiske teorier og empirisk forskning kan supplere hinanden i akademisk opgave. Den individuelle vejledning vil være ligeledes være tekstnær og tilpasset den enkelte studerendes behov og vil bestå af mundtlig vejledning samt vejledning over Skype/mail. 

 

Hold 2 v/Katrine Zeuthen

Dette hold henvender sig hovedsageligt til studerende med interesse for klinisk psykologi, udviklingspsykologi og personlighedspsykologi.  Den studerende opfordres til at finde et emne til sin bacheloropgave gennem en kritisk og bred undersøgelse af et fænomen, som den studerende oplever som relevant og aktuelt at engagere sig i, og som kan sættes i forhold til den videnskabelige opgave. Det kan være et almenpsykologisk fænomen som f.eks. seksualitet, køn, sprog eller barndom, eller det kan være et emne fra den anvendte psykologi som f.eks. traume, resiliens eller selvskade. Der lægges vægt på, at den studerende går kritisk og undersøgende til værks i sin tilgang til sit emne i den indledende fase af projektskrivningen for derefter at inddrage og anvende de psykologiske teorier, videnskabelige metoder og den tilhørende empiri, som den studerende har tilegnet sig og interesseret sig for. Analysen af det valgte emne kan suppleres med en diskussion af videnskabsteoretisk art.

Vi tager udgangspunkt i ”Vinden blæser på spørgsmål og svar. Om kritisk humanisme og universitetets opgave i dag”, en artikel af Birger Steen Nielsen.

 

Hold 3 v/Jesper Dammeyer

Psykologiens forskellige fagområder og metoder (samt kombinationer mellem dem) vil blive introduceret på dette hold. Dvs. dit projekt kan være inden for klinisk psykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi eller noget helt andet. Fokus vil være på den gode akademiske opgave og proces med udgangspunkt i dit projekt. Undervisningen tager afsæt i tre opgavetyper: Den empiriske opgave, teoretiske opgave og reviewet. Den empiriske opgave kan fx være en interviewundersøgelse eller en spørgeskemaundersøgelse som vi planlægger sammen.

 

Hold 4 v/ Vanessa Sonne-Ragans

Holdet henvender sig til studerende der ønsker at udvikle generelle færdigheder ift. videnskabelig/akademisk problembehandling og som har interesse i udviklingspsykologi, social psykologi, sociologi, videnskabsteori, metateori og tværdisciplinær videnskab. Emnemæssigt spænder opgaverne på dette hold bredt, det vil sige undervisningen forsøger at udvikle de studerendes færdigheder ift psykologisk undersøgelse fra et  generelt videnskabeligt perspektiv.

Undervisningen er bygget op om opgavetekniske-, videnskabsteoretiske- og psykologfaglige elementer. Vi behandler fx opgavestruktur, gennemgår typer af problembehandlinger og problemformuleringer, behandler subjektmodeller i både ental og flertal, gennemgår typer af videnskabelige teorier, modeller og begreber og diskuterer løbende grundlæggende elementer i videnskabelig erkendelse af psykologisk karakter. Vi går altså tæt på den videnskabelige undersøgelses kendetegn og gennemgår systematisk den videnskabelig opgaves struktur. 

Hvor holdundervisningen sigter mod at styrke færdigheder i videnskabelig/akademisk- problembehandling og psykologisk undersøgelse, fokuserer vejledningen på udviklingen af de individuelle projekters specifikke psykologiske problemfelter og emner. Vejledningen, der er mundtlig og/eller skriftlig, støtter arbejdet med opgavetekniske, teoretiske, empiriske og videnskabsteoretiske elementer i de individuelle projekter. Den former sig som et aktivt samarbejde hvor de studerende, på superviseret vis, fx via faste afleveringsdatoer og gennem brug af anbefalet akademisk opgavemodel, udvikler deres individuelle tekster. Vejledningen støtter håndteringen af tekstens forandringer og integrationen af teori og empiri i problembehandlingen, desuden arbejdes målrettet med videnskabelig argumentation og begrundelse.

Målet er at holddeltagerne opnår varige kvalifikationer ift selvstændigt at undersøge psykologiske problemstillinger, gennem bevidst anvendelse af videnskabelig teori, empiri og metode, på empiriske -, praktiske-, kliniske-, teoretiske- og metateoretiske problemstillinger.

 

Hold 5 v/ Thomas Habekost

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen inden for kognitionspsykologi, neuropsykologi eller tilgrænsende kliniske og udviklingspsykopatologiske emner (f.eks. hjerneskade, ADHD, autisme, depression eller andre forstyrrelser med væsentlige neuropsykologiske elementer). Målsætningen er blandt andet at styrke forholdet mellem grundfagene i biologisk psykologi, neuropsykologi og kognitionspsykologi og de afsluttende dele af studiet via bacheloropgaven. Vi vil gennemgå den akademiske skriveproces og dens forskellige faser (problemafgrænsning, litteratursøgning, disponering af teksten osv.) og diskutere, hvad der karakteriserer ”den gode opgave” på dette niveau. Ligeledes vil vi diskutere balancen mellem teoretisk refleksion og empiriske undersøgelser og relationen mellem hjerneforskningen og psykologien. Gennem inddragelse af konkrete projekter som eksempler vil vi bestræbe at holdundervisningen kommer til at understøtte og supplere den individuelle vejledning af opgaverne.”

Hold 6 v/ Marie Louise Reinholdt-Dunne

Dette hold er til studerende, der ønsker at skrive BA opgave i klinisk psykologi. Den kliniske psykologi er bred, og den studerende opfordres til, at afsætte tid til, at undersøge og udforske kliniske fænomener og problemstillinger, som kunne være interessante at udforske. Eksempler på problemstillinger kunne være udvikling og/eller vedligeholdelse af emotionelle lidelser, herunder angst, OCD og depression; hvordan påvirker forskellige former for psykologiske traumer individets senere udvikling. Opgaven kan også handle om fænomener som sårbarhed/resiliens. I opgaven forventes det, at den studerende viser indgående kendskab til kliniske teorier omhandlende fænomenet/problemstillingen samt forholder sig kritisk til nyeste empiri på området. I undervisningen vil der være fokus på den gode akademiske opgave samt skriveproces. Det forventes at den studerende er aktivt deltagende og velforberedt til undervisningen. Vejledning vil have fokus i den enkeltes opgave og vil være en blanding af tekstnært feedback samt diskussioner/samtaler om opgavens proces og indhold. Det forventes, at den studerende har tilsendt materiale til underviser før vejledning.
(Hold 6 undervisning i uge 6, 8, 11, 12, 15, 17, 18, og 19)

Bachelorprojekt:

  • Hold 1: Tirsdag 10-13 lokale CSS 2-0-30 / Sara Kerstine Nielsen-5 uger
  • Hold 2: Torsdag 10-12 lokale CSS 2-1-02 / Katrine Zeuthen
  • Hold 3: Torsdag 13-15 lokale CSS 2-2-02 / Jesper Dammeyer
  • Hold 4: Torsdag 10-13 lokale CSS 35-0-13 / Vanessa Sonne-Ragans - 5 uger
  • Hold 5: Torsdag 13-15 lokale CSS 2-2-42 / Thomas Habekost
  • Hold 6: Tirsdag 13-15 lokale CSS 2-0-42 / Marie Louise Reinholdt-Dunne

Holdundervisning 5 eller 8 uger med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Til toppenFagelement nr. 14 og 15 - Valgfag

 

Formål og indhold
Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien.

Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi. 

Psykologiformidling 
7,5 ECTS

I Psykologiformidling tager vi udgangspunkt i praksisrettede teorier og gør dem levende. Du forventes derfor at møde med et mindset tunet ind på aktivitet, da vi kører skarpt på med praksislæring og –refleksioner af den fagrelevante teori.

 Tematisk indhold:

  • Læringsrum og reflekterende team
  • Afklarings- og planlægningsfaser
  • Opbygning af oplæg (struktur, sekvens, variation, intro/outro)
  • Processtyring (kontrakter, forventningsafstemning, time outs, afrundinger)
  • Virkemidler herunder bl.a. kropssprog, stemmebrug og medier
  • Modstand
  • At undervise i Psykologi
  • Evalueringer og læringens efterliv

Temaerne eksemplificeres via oplæg, cases, diverse øvelser og refleksioner. Alt sammen mhp. at give dig som studerende en højnet forståelse for samt konkrete værktøjer til at blive en dygtigere mundtlig formidler.

NB! Det er en fordel at møde ind første gang grundet introduktion til vores konkrete måde at arbejde på samt skemalægning af jeres kursistfremlæggelser.

Undervisnings uger:

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Hold 1 Fredag  8-12 Uge 7-12 Lokale  CSS 2-1-49 / Pia Bjerring

Holdundervisning 6 uger  med start uge 7 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Krop og psyke
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for egen oplevelse og refleksion over emne og modul.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Krop og psyke: Onsdag 15-18, lokale CSS 15-3-15 v/Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Psykotraumatologi: 
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm.

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Den historiske baggrund for den moderne opfattelse af det psykiske traume.
  • Det teoretiske og videnskabelige grundlag for psykotraumatologien.
  • De psykologiske teorier om Post Traumatic Stress Disorder ( PTSD).
  • De neurobiologiske teorier om PTSD 
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Den tidlige, akutte intervention: Identifikation af ramte med specielt behov for intervention- Forløbet af akutte stress reaktioner.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende hos de ramte i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Teorien bag den psykologiske debriefing.
  • Hvordan udføres den.
  • Fordele og begrænsninger ved den psykologiske debriefing 

Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og de kliniske konsekvensererne af disse, belyses. 

DSM-5 kriterier og PTSD:

Kriterium A til G gennemgås:

  • Stressor kriteriet
  • Genoplevelse
  • Avoidance
  • Negative forandringer i kognition og sindstilstand
  • Forandringer i Arousal og Reactivity.
  • Varigheds kriteriet
  • Funktionelle konsekvenser af diagnosen. 
  • DSM-5 og ICD-11. To forskellige diagnosesystemer!
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD:
  • Selektion af Assesment metoder
  • Struktureret og semistruktureret interview.
  • Selvrapporterende questionnaires
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Komorbiditet og PTSD.
  • Traumer og PTSD i civile populationer
  • Traumer og PTSD i veteran populationer. -Og i andre risikogrupper.

Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.

Evidens for effekt.

Hvilke krav kan stilles til denne

Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.

Her tænkes på

  • exposure,
  • meningsdannelse
  • og coping i den terapeutiske proces.
  • Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Resiliencsbegrebets kompleksitet.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering af behandlere, der beskæftiger sig med traumatiserede klienter.

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.
De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykotraumatologi: Mandag 10-12, lokale CSS 4-1-30 v/Anders Korsgaard Christensen 
    Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge - en kontekstuel og udviklingspsykologisk tilgang v/Camilla Printz, Mai Andersen m.fl.
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket. 

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde. 

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner. Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed.

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil. Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge: Fredag 12-15 lokale CSS 4-1-30 Camilla Printz, Mai Andersen, m.fl.

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Psykologen som procesfacilitator

Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk. 

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold

Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form

På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus.

Udbytte

Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.

 
For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis: Onsdag 15-18, lokale CSS 7-0-22 v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

  

Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 2-0-12 v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

  

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • The feeling of being: Wednesday 15-18, locale CSS 2-1-18  v/ Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Brain and Cognitive Development v/Victoria Helen Southgate
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging.  We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn. 

Full participation in class is required. Different assignments for participation are set each week and may include reading a short scientific paper or a popularized account of a scientific paper, and then answering set questions. Answers will be uploaded to a forum.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Brain and Cognitive Development:Tuesday 10-13, locale CSS 2-2-36  v/Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

 

An Introduction to Sports and eSports Psychology v/ Ida Emilia Backman
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Sport is a crucial aspect of people's lives. Many people do, watch, and/or talk about sport. Doing and/or watching sport affects one’s emotions, feelings, fitness, health, self-view, social relations etc. Even not doing any sport affects one’s (long-term) health.

In this elective course, we will learn about different psychological and psychological-based aspects related to sport. Examples of topics are cognitions, gender, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, team dynamics, or the role of spectators. The contents will be discussed via examples from different individual- and team-based sports, including eSports.

Typically, each class will start with a general (lecture-like) introduction, followed by delving into specific research articles and/or activities aiming to transfer research knowledge into practice. Most likely, there will also be some visits by people working in the field of Sport and eSports Psychology (in the past, there were between 3-4 guests per course).

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • An Introduction to Sports and eSports Psychology: Monday 12-15 , locale CSS 2-1-18 v/ Ida Emilia Backman

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Rebecca Sparre Wandall
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi. 

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Socialisationsteori: Mandag 15-18, lokale CSS 4-1-30 v/Jutta Maria Vikman og Rebecca Sparre Wandall

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Mindfulness: Theory & Practice v/ Simon Hünermund
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

This course will deal with the concept of mindfulness. The concept of mindfulness is gaining popularity with academic psychology as well as in mainstream psychology. As the term is being used and applied in a broader range of psychological programs and interventions it becomes an increasing topic of interest for psychologists.

As such this course aims to qualify the students’ knowledge of the term and enable them to work with mindfulness in a wider range of psychological contexts from a critical scientific basis.

The course will introduce mindfulness as a psychological construct, herein present and discuss ways to understand and describe the concept. Theoretical perspectives that seeks to illuminate the origin, development, potential and limitations of mindfulness will be presented.

Empirical studies that exemplifies the aforementioned, will continuously work to demonstrate different operationalization and effects of mindfulness interventions. These studies will primarily be clinical and cognitive studies. 

In addition the course will contain a smaller practical part, where select mindfulness exercises will be exemplified. As such the course aims to give the students a “1-1” experience and practice-based understanding of the concept of mindfulness.  

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Mindfulness: Theory & Practice: Friday 12-15 , room CSS 4-1-36 v/ Simon Hünermund

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

  

Social Environmental Psychology v/Thomas Morton
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Everything happens somewhere – that is, in a “place”. Places can be specific rooms or buildings, environments and landscapes, or geographies defined by more abstract communities (e.g., neighborhoods and nations). How do people relate to the places that surround them? And, how do these places affect their thoughts, feelings, and actions? 

Questions about the connection between people and places are an ongoing concern for the field of Environmental Psychology. Historically, research in this field has focused on how features of the physical environment contribute (or detract from) individual and collective well-being, functioning and performance, and health and recovery. More recently, environmental psychologists have been motivated by questions of when and why people take action to care for and protect their environment (e.g., in response to climate change). Throughout this literature there is an awareness that “there is no physical place setting that is not also a social and a cultural setting” (Proshansky, 1976), and as such that environmental issues are also socially-embedded, connected to how people understand themselves in relation to others with whom they share their environment, and infused with socially-significant meanings  

This module will explore classic and contemporary issues in environmental psychology. Topics might include: belonging, place attachment and place identity; restorative environments, health and well-being; perceptions of natural and urban environments; socially-marked spaces, stigmatized environments; territory, boundaries, contested spaces and environmental conflicts; pro-environmental action and environmental protection.

Seminars will be discussion-based and structured around weekly set readings that incorporate theoretical and empirical work (including quantitative & qualitative studies). Students will be oriented to the class topic each week by the lecturer. Specific groups of students tasked with preparing for and leading in-class discussions of the readings. All students will be expected to engage with the readings and actively participate in class discussions.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Social Environmental Psychology: Tuesday 15-18 , locale CSS 4-1-36 v/ Thomas Morton

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Leadership assessment v/ Pia Ingold
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

How can leadership behaviors be measured? What leadership behaviors should we assess? How can we select leaders who perform effectively and foster their subordinates’ well-being? This course centers on these practically relevant questions at the intersection of research and practice on behavior-based leadership assessment and provides insights on the research areas of leadership and personnel selection in this context. The scientific background, advantages and limitations of behavior-based leadership assessment methods in light of current research and practical challenges are discussed. This elective course consists of both lectures and group activities. One particular focus of this course is on the practical application of the acquired knowledge in several group exercises. In these exercises, students learn to develop behavior-based methods to assess leadership behaviors and discuss different concepts of leadership behaviors. The course is particularly aimed at students who are interested in the topics of leadership selection and assessment and who appreciate gaining practical experience in the construction of behavioral leadership assessment methods.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Leadership assessment: Wednesday 10-13 room CSS 4-1-30 v/ Pia Ingold

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december       

 

Group Processes and Intergroup Relations v/ Simon Hadlich
10/7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

This course is concerned with human interactions within groups as well as relations between groups. On the one hand, members of groups face trade-offs between individual and collective outcomes. On the other hand, people often identify strongly with groups to which they belong. These two broad perspectives of interdependence and identity will guide our exploration of theoretical and empirical insights on (a) how human groups are constituted, (b) what promotes (and undermines) cooperation within groups, (c) causes and consequences of conflict between groups, and (d) how to reduce group-based discrimination. Though rooted in social psychology, the course takes a broad, interdisciplinary behavioural science perspective. Examples come from research on organisations, sports teams, political behaviour, and armed conflicts, among others. The classes will consist of short lectures, reading-based discussions, in-class activities, and work on a group research project.
Week: 9-13 and 16-20

  • Group Processes and Intergroup Relations Monday 15-18 room CSS 2.0.36 v/ Simon Hadlich

Holdundervisning 10 uger, med start uge 9 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Nature and Psychology: v/ Rebekka Louisa Drude Andersen
7,5/10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning, BA 2021- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

What do we know about how nature influences our psyche? This class is designed to work as an introduction to this area of research. To give a broad and representative overview we will be looking at empirical research and theories from natural science, humanities, and social science. We will be asking the question, what is nature? Therefore, the exam will be an opportunity to explore a specific area within the broad field of nature and psychology.

Theme 1)
Natural science: we will be looking at 1) evolutionary psychology and biophilia 2) the Connectedness to Nature Scale 3) Nature and Cognition.

Theme 2)
Humanities: we will be looking at 1) Arne Næss’ deep ecology 2) Getnot Böhme Weather phenomenology 3) prof. Annette Bischoff will be a guest lecturer. Her expertise is qualitative studies on experiences in nature.

Theme 3)
Social science: we will look at 1) Preben Bertelsen’s life skills (to create a bridge between nature and psychological practice 2) Margarete Archer’s agency theory 3) Hartmut Rosa’s concept of resonance in nature and how nature fits in critical theory.

Theme 4)
We will look at the concept of biophobia, to get a critical take on what we have learned.

Theme 5)
We will also be going on excursions and in this regard we will talk about clinical effects of nature interventions. 

  • Onsdag 8-10, locale CSS 2.0.24 v/ Rebekka Louisa Drude Andersen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november - 1. december