Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi, Forårsemesteret 2021

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 8. februar 2021
er der ikke undervisning på helligdage samt mandag – onsdag før påske.

2.SEMESTER – 2011-studieordningen 

Fagelement nr. 4 - Personlighedspsykologi teori og metode

Personality Psychology theory and methods

 

Formål og indhold                                                        20 ECTS 

Personlighedspsykologien udforsker teorier om personlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og forskellige metodiske og empiriske måder at studere disse på. Der introduceres til en bred vifte af teoretiske og metodiske retninger og traditioner, bl.a. Omfattende personlighedstræk, kognitive, humanistiske, psykoanalytiske, sociokulturelle og biologiske teorier.

Formål er at introducere til grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for personlighedspsykologien som den aftegner sig internationalt i forskningen. Den studerende skal også have kendskab til historiske og mere snævre traditioner indenfor personlighedspsykologien. Forskellige metodiske traditioner og personlighedspsykologisk testning introduceres også, og den studerende vil blive introduceret til muligheder og begrænsninger ved brugen af disse.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk  

  • Forelæsning: Mandag 8-10 lokale CSS 35.01.05 og tirsdag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/Tone Roald og Simo Køppe m.fl.

  • Rushold 1: Fredag 12-15 lokale CSS 2-2-36 / Sebastian Tobias-Renstrøm
  • Rushold 2: Fredag 12-15 lokale CSS 15-3-15 / Kiva Maria Krohn
  • Rushold 3: Fredag 12-15 lokale CSS 2-2-02 / Anne Marie Hastrup Kristensen
  • Rushold 4: Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-1-18 / Sebastian Tobias-Renstrøm
  • Rushold 5: Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-2-36 / Kiva Maria Krohn
  • Rushold 6: Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-2-02 / Anne Marie Hastrup Kristensen
  • Rushold 7: Torsdag12-15 lokale CSS 2-2-36 / Sebastian Tobias-Renstrøm
  • Rushold 8: Torsdag 12-15 lokale CSS 2-0-63 / Kiva Maria Krohn
  • BA-Tilvalg Torsdag 12-15 lokale CSS 2-2-02 uge 6, herefter CSS 35.3.12 / Anne Marie Hastrup Kristensen

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

Øvelseshold:

  • Rushold 1: Torsdag 10-12 lokale CSS 2-0-18 / Oliver Ryborg
  • Rushold 2: Torsdag 10-12 lokale CSS 15-3-15 / Sigrid Sundgaard Vange 
  • Rushold 3: Torsdag 10-12 lokale CSS 2-2-36 / Ida Louise Truelsen
  • Rushold 4: Torsdag  8-10 lokale CSS 2-0-18 / Ida Ellitsgaard Schou
  • Rushold 5: Torsdag  8-10 lokale CSS 2-2-02 / Amanda Bell
  • Rushold 6: Torsdag  8-10 lokale CSS 2-2-36 / Sixten Stemann Jensen
  • Rushold 7: Fredag  8-10 lokale CSS 2-2-02 / Nikolai Schmidt Nygaard
  • Rushold 8: Fredag  8-10 lokale CSS 2-2-42 / Oliver Ryborg
  • BA-Tilvalg  Fredag  8-10 lokale CSS 4-1-36 / Amanda Bell

Øvelseshold 14 uger, med start uge 6 – ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

Fagelement nr. 2 - Videnskabsteori og psykologiens historie

Philosophy of science and history of psychology

 

Formål og indhold                                                                                   5 ECTS
Videnskabsteori og psykologiens historie beskæftiger sig med introduktion til almene begreber og problemstillinger i tilknytning til psykologien som videnskab og psykologiens historiske udvikling. Formålet er, at den studerende opnår en indsigt i psykologiens historiske udvikling fra de filosofiske grundantagelser i 1600tallet og med hovedvægt på etableringen i 1800tallet samt en oversigt over de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteoretisk introduceres til grundbegreber omkring ontologi, epistemologi, sprog, sandhed, relativisme, teori, empiri, metode (induktiv og hypotetisk-deduktiv tilgang), model og de tre fundamentale tilgange til psykologien: den naturvidenskabelige, den humanistiske og den samfundsvidenskabelige.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk  

  • Forelæsning: Fredag 10-12 lokale CSS 35.01.44 v/ Simo Køppe

  • Rushold 1:   Tirsdag   8-10   lokale   CSS 7-0-28   / Signe Marie Obel
  • Rushold 2:   Tirsdag   8-10   lokale   CSS 2-2-02   / Noa Scheibel  
  • Rushold 3:   Tirsdag   8-10   lokale   CSS 1-0-10   / Oliver Nørby Hundahl
  • Rushold 4:   Mandag   10-12   lokale   CSS 2-1-30, (uge 19 lokale CSS 1-1-12)   /  Thilde Slumstrup
  • Rushold 5:   Mandag   10-12   lokale   CSS 7-0-28, (uge 11 lokale CSS 2-1-49)   /  Frederik Matthieu Bjerregaard-Nielsen
  • Rushold 6:   Mandag   10-12   lokale   CSS 2-0-24   /  Maria Valeur
  • Rushold 7:   Mandag   10-12   lokale   CSS 2-1-24   / Siri Fyhn Sørensen 
  • Rushold 8:   Mandag   10-12   lokale   CSS 2-1-36   /  Mathias Tybjerg
  • BA-tilvalg:   Tirsdag   8-10   lokale   CSS 4-1-36   / Andreas Marstrand

Forelæsning 14 uger, med start uge 5. Holdundervisning 13 uger, med start uge 6- ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

Fagelement nr. 6 - Statistik 2

Statistics 2

 

Formål og indhold                                                                                       5 ECTS
Statistik 2 introducerer statistisk analyse af psykologiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske procedurer anvendt i analysen af kvantitative forskningsdata, f.eks. i form af objektive målemetoder, spørgeskemasvar og psykologiske testresultater. Statistik 2 vil fokusere på statistiske analyser af mere komplekse studier med multiple behandlingsgrupper og/eller gentagne målinger.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning : Mandag 13-15 lokale CSS 35.01.44 v/Anders Petersen m.fl
  • Rushold 1: Onsdag 14-17 lokale CSS 2-1-42 / Cecilie Skovgaard Larsen
  • Rushold 2: Onsdag 14-17 lokale CSS 2-1-49 / Tone Spang
  • Rushold 3: Onsdag 14-17 lokale CSS 2-0-42 / Peter Waaben
  • Rushold 4: Onsdag 8-11 lokale CSS 2-1-42 / Emily Hartz
  • Rushold 5: Onsdag 11-14 lokale CSS 2-1-42 / Emily Hartz
  • Rushold 6: Onsdag 11-14 lokale CSS 2-0-42 / Eline Baad-Hansen
  • Rushold 7: Onsdag 11-14 lokale CSS 2-1-49 / Tone Spang
  • Rushold 8: Onsdag 8-11 lokale CSS 2-0-24 / Peter Waaben

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen


4.SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

 

Fagelement nr. 9 - Udviklingspsykologi teori og metode

Developmental Psychology theory and methods

 

Formål og indhold                                                                                      20 ECTS
Udviklingspsykologi beskæftiger sig med, hvorledes individet udvikler sig som person og som kulturmedlem gennem barne- og ungdomsårene. Udviklingspsykologien betoner, at individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling som deltager i særlige kulturelle sammenhænge, og en udvikling som en person med et unikt perspektiv og særpræg.

Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det udviklingspsykologiske felt med særlig henblik på børns og unges udvikling og den flerhed af udviklingskontekster, de lever i. Endvidere vil modulet introducere metoder anvendt i det udviklingspsykologiske felt og præsentere og diskutere deres muligheder og begrænsninger. Endelig er det sigtet at præsentere dominerende samtidige diskurser om børn og unge og deres udvikling, samt diskutere disse i forhold til relevante udviklingsteoriers perspektiver.  

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning: Mandag 10-12 og Torsdag 10-12 lokale CSS 35.01.44 v/ Jakob Waag Villadsen, Pernille Hviid m.fl
    Seminarhold
  • Hold 1:  Tirsdag 10-12 lokale CSS 2-0-63 /Birgit Jørgensen
  • Hold 2:  Tirsdag 13-15 lokale CSS 2-1-36 /Birgit Jørgensen
  • Hold 3:  Tirsdag 13-15 lokale CSS 7-0-40 /Katrine Røhder
  • Hold 4:  Tirsdag 10-12 lokale CSS 2-2-30 /Maja Nyström-Hansen
  • Hold 5:  Torsdag 13-15 lokale CSS 2-0-42 /Maja Nyström-Hansen
  • Hold 6:  Torsdag  8-10 lokale CSS 15-3-15 /Christina Nørgaard      
  • Hold 7:  Fredag  8-10  lokale  CSS 2-0-42 / Christina Nørgaard      
  • Hold 8:  Fredag  8-10  lokale CSS 2-1-42 / Sophie Reijman       
  • TKA:      Mandag 8-10 lokale CSS 7-0-28 /Sophie Reijman

Øvelseshold

  • Hold 1: Tirsdag 14-17 lokale CSS 2-1-49 /Johanne Jørnung Wellendorph
  • Hold 2: Tirsdag 8-11 lokale CSS 2-1-49 /Amanda Frees
  • Hold 3: Tirsdag 8-11lokale CSS 2-0-42 /Mathias Nimgaard Larsen
  • Hold 4: Tirsdag 14-17 lokale CSS 2-0-42 /Lotte Kjær Svalberg
  • Hold 5: Tirsdag 11-14 lokale CSS 2-1-49 /Frederik Bredgaard
  • Hold 6: Tirsdag 11-14 lokale CSS 2-0-42 /Cecilie Backs Henriksen
  • Hold 7: Fredag 10-13 lokale CSS 2-0-30 /Signe Dall Muurholm
  • Hold 8: Fredag 10-13 lokale CSS 2-0-24 /Miriam Nadelmann
  • TKA: Mandag 12-15 lokale CSS 2-1-49 /Isabella Ariel

Forelæsning 14 uger,  seniorlærerhold 14 uger, med start uge 6  Øvelseshold 10 uger, med start uge 6 - Stamholdene med start sep. 2019 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet  fra 15. november til 1. december        

Fagelement nr. 10 - Arbejds- og organisationspsykologi

Work and Organisational Psychology

Formål og indhold                                                                                        10 ECTS

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering, herunder udvikling af mennesker, grupper, virksomheder og organisationer med udgangspunkt i arbejdsmæssige og organisatoriske sammenhænge. Praksis og forskning indenfor udredning, intervention og evaluering, tager udgangspunkt i teoretiske og empiriske referencerammer.

Formålet med undervisningen i Arbejds- og Organisationspsykologi er at give den studerende en grundlæggende indføring i det anvendte fagområde, herunder et bredt udvalg af fagområdets temaer, samt grundlag for analyse, diskussion og vurdering af relaterede problemstillinger og mulige interventioner.

Fagelementets centrale emner er forhold, der vedrører den enkelte medarbejder såsom selektion, motivation, præstation, trivsel, stress og udvikling; Arbejdets organisering og arbejdsopgaver; Relationer på arbejdspladsen herunder gruppedynamik, teamforhold og ledelse; Organisationer herunder deres struktur, kultur, rammer, dynamik og udvikling.

Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det arbejds- og organisationspsykologiske felt. Forelæsningerne vil således introducere grundlæggende begreber og problemstillinger fra et teoretisk perspektiv, illustreret af casemateriale samt empirisk forskning. Forelæsningerne er koordineret med- og suppleres af holdundervisning. På holdene arbejdes bl.a. med arbejds- og organisationspsykologiske cases, som bringer teori og praksis i samspil, og som således forbereder til fagets skriftlige eksamen. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Forelæsning : Onsdag 8-10 lokale CSS 35.01.05 v/ Paul Conway m.fl.

  • Hold 1:      Onsdag  10-12 lokale CSS 2-0-18 / Holger Jensen  
  • Hold 2:      Onsdag  10-12 lokale CSS 2-0-36 / Lise Melby
  • Hold 3:      Onsdag  10-12 lokale CSS 2-2-36 / Jannik Hjortdal
  • Hold 4:      Onsdag  13-15 lokale CSS 2-2-02 / Rasmus Hjalgrim
  • Hold 5:      Onsdag  13-15 lokale CSS 2-1-18 / Lise Melby
  • Hold 6:      Onsdag  13-15 lokale CSS 2-2-36 / Emil Henning-Bengtson 
  • Hold 7:      Mandag 13-15 lokale CSS 2-2-36 / Holger Jensen
  • Hold 8:      Mandag 13-15 lokale CSS 2-2-02 / Mathias Kampmark    

Forelæsning 14 uger, med start uge 6 – Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Stamholdene med start sep. 2019 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet  fra 15. november til 1. december         


6. SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

Fagelement nr. 17 - Bachelorprojektet

Bachelor Thesis

 

Formål og indhold
Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne. Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1 v/Anders Essom-Stenz og Benedikte Kudahl

Dette hold henvender sig til studerende med en interesse i den humanistiske psykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi, kvalitative forskningsmetoder og områderne der overlapper mellem sociologi, filosofi og psykologi. Vægten lægges på en kritisk og diskuterende tilgang til de valgte fænomener, og de studerende opfordres ligeledes til at engagere sig i videnskabsteoretiske spørgsmål i den grad de er relevante for undersøgelsen. Der kan skrives både teoretiske og empiriske projekter, og holdundervisningen vil omhandle problemstillinger som går igen for begge typer undersøgelser. I vejledningen vil omdrejningspunktet være det enkelte projekt, og formålet er her, at de studerende engagerer sig i de videnskabsteoretiske, metodiske og specifikt teoretiske spørgsmål der tilsammen vil danne et velargumenteret projekt. De studerende opfordres desuden til at beskæftige sig med fænomener og problemer som de føler har en særlig relevans.

 

Hold 2 v/Katrine Zeuthen

Dette hold henvender sig hovedsageligt til studerende med interesse for klinisk psykologi, udviklingspsykologi og personlighedspsykologi. Den studerende opfordres til at finde et emne til sin bacheloropgave gennem en kritisk og bred undersøgelse af et fænomen, som den studerende oplever som relevant og aktuelt at engagere sig i, og som kan sættes i forhold til den videnskabelige opgave. Det kan være et almenpsykologisk fænomen som f.eks. seksualitet, køn, sprog eller barndom, eller det kan være et emne fra den anvendte psykologi som f.eks. traume, resiliens eller selvskade. Der lægges vægt på, at den studerende går kritisk og undersøgende til værks i sin tilgang til sit emne i den indledende fase af projektskrivningen for derefter at inddrage og anvende de psykologiske teorier, videnskabelige metoder og den tilhørende empiri, som den studerende har tilegnet sig og interesseret sig for. Analysen af det valgte emne kan suppleres med en diskussion af videnskabsteoretisk art.

Vi tager udgangspunkt i ”Vinden blæser på spørgsmål og svar. Om kritisk humanisme og universitetets opgave i dag”, en artikel af Birger Steen Nielsen.

 

Hold 3 v/Jesper Dammeyer

Psykologiens forskellige fagområder og metoder (samt kombinationen mellem dem) vil blive introduceret på dette hold. Dvs. dit projekt kan være indenfor klinisk psykologi, udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi eller noget helt andet. Fokus vil være på den gode akademiske opgave og proces med udgangspunkt i dit projekt.

  

Hold 4 v/ Vanessa Sonne-Ragans

Holdet henvender sig til studerende der ønsker at udvikle generelle færdigheder ift. videnskabelig/akademisk problembehandling og som har interesse i udviklingspsykologi, social psykologi, sociologi, videnskabsteori, metateori og tværdisciplinær videnskab. Emnemæssigt spænder opgaverne på dette hold bredt, det vil sige undervisningen forsøger at udvikle de studerendes færdigheder ift psykologisk undersøgelse fra et generelt videnskabeligt perspektiv. 

Undervisningen er bygget op om opgavetekniske-, videnskabsteoretiske- og psykologfaglige elementer. Vi behandler fx opgavestruktur, gennemgår typer af problembehandlinger og problemformuleringer, behandler subjektmodeller i både ental og flertal, gennemgår typer af videnskabelige teorier, modeller og begreber og diskuterer løbende grundlæggende elementer i videnskabelig erkendelse af psykologisk karakter. Vi går altså tæt på den videnskabelige undersøgelses kendetegn og gennemgår systematisk den videnskabelig opgaves struktur.

Hvor holdundervisningen sigter mod at styrke færdigheder i videnskabelig/akademisk- problembehandling og psykologisk undersøgelse, fokuserer vejledningen på udviklingen af de individuelle projekters specifikke psykologiske problemfelter og emner. Vejledningen, der er mundtlig og/eller skriftlig, støtter arbejdet med opgavetekniske, teoretiske, empiriske og videnskabsteoretiske elementer i de individuelle projekter. Den former sig som et aktivt samarbejde hvor de studerende, på superviseret vis, fx via faste afleveringsdatoer og gennem brug af anbefalet akademisk opgavemodel, udvikler deres individuelle tekster. Vejledningen støtter håndteringen af tekstens forandringer og integrationen af teori og empiri i problembehandlingen, desuden arbejdes målrettet med videnskabelig argumentation og begrundelse.

Målet er at holddeltagerne opnår varige kvalifikationer ift selvstændigt at undersøge psykologiske problemstillinger, gennem bevidst anvendelse af videnskabelig teori, empiri og metode, på empiriske -, praktiske-, kliniske-, teoretiske- og metateoretiske problemstillinger.

  

Hold 5 v/ Thomas Habekost

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen inden for kognitionspsykologi, neuropsykologi eller tilgrænsende kliniske og udviklingspsykopatologiske emner (f.eks. hjerneskade, ADHD, autisme, depression eller andre forstyrrelser med væsentlige neuropsykologiske elementer). Målsætningen er blandt andet at styrke forholdet mellem grundfagene i biologisk psykologi, neuropsykologi og kognitionspsykologi og de afsluttende dele af studiet via bacheloropgaven. Vi vil gennemgå den akademiske skriveproces og dens forskellige faser (problemafgrænsning, litteratursøgning, disponering af teksten osv.) og diskutere, hvad der karakteriserer ”den gode opgave” på dette niveau. Ligeledes vil vi diskutere balancen mellem teoretisk refleksion og empiriske undersøgelser og relationen mellem hjerneforskningen og psykologien. Gennem inddragelse af konkrete projekter som eksempler vil vi bestræbe at holdundervisningen kommer til at understøtte og supplere den individuelle vejledning af opgaverne.” 

Hold 6 v/ Sara Kerstine Nielsen

Dette hold er primært til studerede, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen indenfor klinisk psykologi eller udviklingspsykologi. Eksempler på emner kan være: udvikling og vedligeholdelse af angstlidelser, depression eller personlighedsforstyrrelser, virkningsmekanismer i psykoterapi, eller hvilke faktorer der er involveret i behandlingsrespons. Derudover kan emner også være videnskabsteoretiske perspektiver eller emner af mere samfundsmæssig art, som f.eks. hvordan en diagnose som ADHD har ændret sig igennem de seneste årtier. Holdundervisningen vil have fokus på, hvordan en videnskabelig opgave struktureres og skrives. Der vil indgå tekstnære eksempler fra klinisk psykologi og udviklingspsykopatologi på bl.a. udformningen af problemformulering, litteratursøgning, diskussion og styrker og begrænsninger ved psykologiske metoder, empirisk forskning og psykologiske teorier. I holdundervisningen vil vi desuden diskutere, hvordan psykologiske teorier og empirisk forskning kan supplere hinanden i akademisk opgave. Den individuelle vejledning vil være ligeledes være tekstnær og tilpasset den enkelte studerendes behov og vil bestå af mundtlig vejledning samt vejledning over Skype/mail.

  

Bachelorprojekt:

  • Hold 1: Torsdag 10-12 lokale CSS 2-2-02 /Anders Essom-Stenz og Benedikte Kudahl
  • Hold 2: Torsdag 10-12 lokale CSS 4-1-36 / Katrine Zeuthen
  • Hold 3: Torsdag 13-15 lokale CSS 4-1-36 / Jesper Dammeyer
  • Hold 4: Onsdag 10-13 lokale CSS 4-1-36 / Vanessa Sonne-Ragans - 5 uger
  • Hold 5: Torsdag 13-15 lokale CSS 4-1-30 / Thomas Habekost
  • Hold 6: Tirsdag 10-12 lokale CSS 2-2-36 / Sara Kerstine Nielsen

Holdundervisning 5 eller 8 uger med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Til toppenFagelement nr. 14 og 15 - Valgfag

 

Formål og indhold
Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien.

Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS). 

Psykologiformidling 
5 ECTS

I Psykologiformidling tager vi udgangspunkt i praksisrettede teorier og gør dem levende. Du forventes derfor at møde med et mindset tunet ind på aktivitet, da vi kører skarpt på med praksislæring og –refleksioner af den fagrelevante teori. 

Tematisk indhold:

  • Læringsrum og reflekterende team
  • Afklarings- og planlægningsfaser
  • Opbygning af oplæg (struktur, sekvens, variation, intro/outro)
  • Processtyring (kontrakter, forventningsafstemning, time outs, afrundinger)
  • Virkemidler herunder bl.a. kropssprog, stemmebrug og medier
  • Modstand
  • At undervise i Psykologi
  • Evalueringer og læringens efterliv

Temaerne eksemplificeres via oplæg, cases, diverse øvelser og refleksioner. Alt sammen mhp. at give dig som studerende en højnet forståelse for samt konkrete værktøjer til at blive en dygtigere mundtlig formidler. 

NB! Det er en fordel at møde ind første gang grundet introduktion til vores konkrete måde at arbejde på samt skemalægning af jeres kursistfremlæggelser. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Hold 1 Fredag  12-16 Uge 6-11 Lokale CSS 5.0.28 / Pia Bjerring
    OBS - uge 6 lokale CSS 4.1.30 
  • Hold 2 Fredag  12-16 Uge 14-20 Lokale CSS 5.0.28 / Pia Bjerring

Holdundervisning 6  Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Krop og psyke
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning
Modulet / kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen som subjekt har for udvikling af psykiske lidelser, oplevelse, bevidsthed, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på, hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse, og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager udgangspunkt både i det psykodynamiske, det fænomenologiske og det psykiatriske felt. Desuden inddrages egen oplevelse, erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion over emne og modul. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Krop og psyke: Onsdage 15-18, lokale CSS 5-0-28 v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 10 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm. 

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles. 

  • Hvilke begivenheder traumatiserer og hvorfor.
  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Principperne for akut kriseintervention gennemgås.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende tilstande i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og konsekvenserne af disse, belyses.
  • Assesment i forbindelse med ASD og PTSD
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
  • Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
  • PTSD. Kulturelle faktorers betydning for diagnosen.
  • Resilience i forbindelse med traumatisering. Hvilke faktorer har betydning og beskytter.
  • Hjælp til hjælperen. Om den traumatiserede hjælper. Hvordan forebygges og behandles tertiær traumatisering.

Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.

De studerende vil i løbet kurset blive aktiverede i diverse konstruerede katastrofe scenarier, hvor de bliver bedt om at planlægge form og indhold af den kriseterapeutiske indsats. Og om at fremlægge disse for de øvrige studerende. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi: Mandag 15-17, lokale CSS 2.1.24 v/Anders Korsgaard Christensen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Psykologen som procesfacilitator

Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk. 

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold

Nøgleordene er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form

På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus.

 Udbytte

Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.

 For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Løsningsfokuseret procesfacilitering i praksis:Onsdag 15-18, lokale CSS 2-2-02 v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

  

Psykoanalysens teori og praksis v/Katrine Zeuthen m.fl.
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psykoanalysens teori og praksis: Mandag 13-15, lokale CSS 2-1-42 v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

  

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind.

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • The feeling of being: Wednesday 15-18, locale CSS 2-2-36 v/ Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 9 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december             

 

Brain and Cognitive Development v/Victoria Helen Southgate
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging. We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn.

Full participation in class is required. Different assignments for participation are set each week and may include reading a short scientific paper or a popularized account of a scientific paper, and then answering set questions. Answers will be uploaded to a forum. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Brain and Cognitive Development:Tuesday 10-13, locale CSS 2-1-02 v/Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december           

 

An Introduction to Sports and eSports Psychology v/ Ingo Zettler
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sport is a crucial aspect of people's lives. Many people do, watch, and/or talk about sport. Doing and/or watching sport affects one’s emotions, feelings, fitness, health, self-view, social relations etc. Even not doing any sport affects one’s (long-term) health.

In this elective course, we will learn about different psychological and psychological-based aspects related to sport. Examples of topics are cognitions, gender, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, team dynamics, or the role of spectators. The contents will be discussed via examples from different individual- and team-based sports, including eSports.

Typically, each class will start with a general (lecture-like) introduction, followed by delving into specific research articles and/or activities aiming to transfer research knowledge into practice. Most likely, there will also be some visits by people working in the field of Sport and eSports Psychology (in the past, there were between 3-4 guests per course). 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • An Introduction to Sports and eSports Psychology: Monday 10-13, locale CSS 35-0-13 v/ Ingo Zettler 

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektstruktur. Socialisation viser sig i fænomener som selvforhold, følelser, køn, tidsopfattelse og sansning, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former sociale roller, identitet eller idealer, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Socialisationsteori: Mandag 15-18, lokale CSS 2-0-42 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Krohn

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

Nudges towards better decisions v/ Robert Böhm
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Consuming environmentally-friendly products, registering as an organ donor, or receiving a vaccination – these decisions may have important consequences for the decision maker but also for society. How can one increase the quality of individual decisions while not blocking certain options and therefore restricting the decision makers’ freedom of choice? This course deals with the question how to change the choice architecture in order to improve decisions, so-called “nudges”. The course will cover (a) nudges’ theoretical foundation, (b) various examples of application in different areas of decision making, and (c) how to integrate nudges into policy making. It utilizes a multi-disciplinary perspective on human decision-making, including research papers from psychology, philosophy, economics, and related areas. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Nudges towards better decisions: Tirsdag 15-17, locale CSS 35-0-13 v/Robert Böhm

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Mindfulness: Theory & Practice v/ Simon Hünermund
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will deal with the concept of mindfulness. The concept of mindfulness is gaining popularity with academic psychology as well as in mainstream psychology. As the term is being used and applied in a broader range of psychological programs and interventions it becomes an increasing topic of interest for psychologists.

As such this course aims to qualify the students’ knowledge of the term and enable them to work with mindfulness in a wider range of psychological contexts from a critical scientific basis.

The course will introduce mindfulness as a psychological construct, herein present and discuss ways to understand and describe the concept. Theoretical perspectives that seeks to illuminate the origin, development, potential and limitations of mindfulness will be presented.

Empirical studies that exemplifies the aforementioned, will continuously work to demonstrate different operationalization and effects of mindfulness interventions. These studies will primarily be clinical and cognitive studies. 

In addition the course will contain a smaller practical part, where select mindfulness exercises will be exemplified. As such the course aims to give the students a “1-1” experience and practice-based understanding of the concept of mindfulness.   

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Mindfulness: Theory & Practice: Friday 12-15 , room CSS 2-1-02 v/ Simon Hünermund

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease
10 ECTS  

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Can psychosocial conditions at work cause disease? What are the mechanisms? Which psychosocial work conditions cause stress, and how do we assess these conditions? How can we intervene against job stress? These and other questions are the topics for the course. The course is interdisciplinary, and will introduce commonly used models of work-related stress, as well as broadly applicable methods for measuring the physiological effects of stress on the body. These methods are useful in understanding the effects of job stress and psychosocial stressors on health and wellbeing, with applications for cardiovascular disease (CVD), depression, and other chronic diseases. The course includes both structured lectures that introduce and review various concepts and methods, and group work were where students are encouraged to engage with fellow students and researchers. These lectures and group work cover topics such as models of psychosocial job stress, mechanisms between psychosocial job stress and health, critical discussion of the association between job stress and chronic diseases, and job stress interventions. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Psychosocial Job Stress and Chronic Disease: Mandag 13-15 room CSS 35-0-13 v/Jesper Kristiansen

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

  

Social Environmental Psychology v/Thomas Morton
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Everything happens somewhere – that is, in a “place”. Places can be specific rooms or buildings, environments and landscapes, or geographies defined by more abstract communities (e.g., neighborhoods and nations). How do people relate to the places that surround them? And, how do these places affect their thoughts, feelings, and actions? 

Questions about the connection between people and places are an ongoing concern for the field of Environmental Psychology. Historically, research in this field has focused on how features of the physical environment contribute (or detract from) individual and collective well-being, functioning and performance, and health and recovery. More recently, environmental psychologists have been motivated by questions of when and why people take action to care for and protect their environment (e.g., in response to climate change). Throughout this literature there is an awareness that “there is no physical place setting that is not also a social and a cultural setting” (Proshansky, 1976), and as such that environmental issues are also socially-embedded, connected to how people understand themselves in relation to others with whom they share their environment, and infused with socially-significant meanings. 

This module will explore classic and contemporary issues in environmental psychology. Topics might include: belonging, place attachment and place identity; restorative environments, health and well-being; perceptions of natural and urban environments; socially-marked spaces, stigmatized environments; territory, boundaries, contested spaces and environmental conflicts; pro-environmental action and environmental protection.

Seminars will be discussion-based and structured around weekly set readings that incorporate theoretical and empirical work (including quantitative & qualitative studies). Students will be oriented to the class topic each week by the lecturer. Specific groups of students tasked with preparing for and leading in-class discussions of the readings. All students will be expected to engage with the readings and actively participate in class discussions. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Social Environmental Psychology: Wednesday 15-18 , locale CSS 2-2-42 v/ Thomas Morton

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Health Psychology in non-clinical settings v/ Ana Paula Souza Santana
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Health Psychology investigates the psychological and behavioral processes in health and healthcare. What are the psychological, behavioral, and cultural factors affecting individuals’ perceptions and behaviors with regard to health and healthcare, such as preventive behaviors? What are key theoretical models describing these relationships? This course aims to provide an understanding of the interplay between physical well-being and a variety of social, psychological, and biological factors. Research-based examples will be presented to illustrate the topics and provide material for discussion. The classes will include structured lectures covering key concepts, and group activities promoting engagement with other students and the lecturer.

OBS – Starts week 9. 

For specifikke forudsætningskrav se: Kurser.ku.dk

  • Health Psychology in non-clinical settings: Monday 15-18 , locale CSS 2-1-42 v/ Ana Paula Souza Santana

Holdundervisning 10 uger, med start uge 9 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december