18. maj 2020

Er du også træt af Zoom?

Onlinemøder

Efter en lang dag med onlinemøder og -undervisning er der mange, som føler sig udkørte. Det er der en god grund til, fordi når vi er online, bliver vi frataget mange af de indtryk, der er med til at styrke vores forståelse af, hvad der bliver sagt.

Efter en lang dag med online møder og undervisning, er mange tappet for energi. Det er der en god forklaring på.

På rekordtid gik Københavns Universitet fra fysisk undervisning til onlineundervisning. I stedet for at gå igennem døren til undervisnings- og mødelokalet åbnede vi for Zoom, Teams og Skype.

Det pludselige digitale tigerspring har krævet tilvænning for mange. Vi har skullet lære alt, lige fra hvordan teknikken virker, over hvornår det er en god idé at lave breakout-rooms eller afstemninger, til at vi ikke skal spise frokost med mad i munden, når vi holder møde. Tjek, tjek, tjek.

Men samtidig med at vi er godt på vej op ad en stejl læringskurve, begynder der at tikke meldinger ind om et fænomen eller tilstand, som er kommet snigende. For vi bliver trætte – rigtig trætte – når dagen er omme og dagens undervisning, gruppesessioner og møder er overstået. Træt på en måde, vi ikke var før den 11. marts på trods af en lang arbejdsdag.

Bliver der også spillet volleyball med dit hoved?

Flere og flere fortæller, at de efter en dag med opmærksomheden rettet koncentreret mod de små pixelerede ansigter på skærmen, har en snurrende fornemmelse i hovedet, svært ved at samle tankerne og nærmest har sygdomstegn, der peger i retning af … ja corona eller influenza.​​​​ 

Så i takt med at Teams, Zoom, Google Hangout og Skype er blevet en fast del af livet de sidste par måneder, er der opstået et nyt begreb: Zoom-træthed eller Zoom-fatigue, som forskellige internationale medier kalder det.

Men hvad er det, som gør, at vi føler, at der er blevet spillet volleyball med vores hoveder, når arbejdsdagen er omme?

Kropssprog og verbalt sprog skal svinge sammen

Søren Kyllingsbæk er professor på Institut for Psykologi. Han fortæller, at der i en samtalesituation, som et møde og en undervisningssituation ofte er, indgår rigtig mange forskellige processer, vi hele tiden bearbejder ubevidst:

Søren Kyllingsbæk
Søren Kyllingsbæk

- Når vi kognitivt skal forstå det, som bliver sagt i en samtale, er der mange underliggende processer: Der er vores gestik, mimik, kropsholdning og de mange andre ting, vi gør, når vi taler sammen, og som vi hele tiden bevidst eller ubevidst opfatter og afkoder. Timingen er helt afgørende her, for alt sker på millisekunder, siger Søren Kyllingsbæk og fortsætter:

- Kobler du det, vi siger, med alle de processer, kan du se, at vi så at sige begynder at svinge i takt. Vores kropssprog og vores verbale sprog forstærker og understøtter hinanden, og det gør, at vi kognitivt bedre forstår, hvad vi siger til hinanden.

Når vi ikke sidder over for hinanden fysisk og kun har hinanden på en todimensional skærm, opstår der problemer.

- Vi afkoder rigtig meget i vores øjenkontakt, og den er svær at fange, fordi vi kigger på skærmen og ikke direkte ind i kameraet. Samtidig er der ofte en forsinkelse på internetforbindelsen. Det tilsammen gør, at der kommer et stort træk på vores opmærksomhedsressourcer, fordi vi har sværere ved at afkode de nonverbale og ubevidste signaler, vi er vant til at kunne. Dét er med til at gøre os trætte, siger Søren Kyllingsbæk.

Kræver en anden form for koncentration

Rasmus Dam Bonnesen er online- og blended learning konsulent i TEACH under HUM. Han nikker genkendende til fænomenet. Ikke fordi han kender til forskning på området, men fordi han for tiden prøver det på egen krop:

- Jeg sad næsten to hele dage i møder med repræsentanter fra europæiske universiteter, og jeg følte mig så drænet bagefter, at jeg faktisk talte med en kollega om det, fortæller Rasmus Dam Bonnesen og fortsætter:

- Vi er lige nu alle sammen på vej op ad en stejl læringskurve. Vi er efterhånden blevet fortrolige med teknikken, men vi skal vænne os til, at det kræver en anden form for koncentration og tilstedeværelse, når vi er online med andre. Vi kan ikke lige spørge sidemanden om, hvad der blev sagt, hvis man mister tråden et øjeblik. Så det trækker nogle ressourcer fra os - både i undervisningssituationer og til møder – og derfor føler vi os udmattede.

Anderledes output i fremtiden

Ifølge Rasmus Dam Bonnesen er det derfor vigtigt, at man i en møde- eller undervisningssituation engagerer og inddrager. For eksempel ved at kombinere online- og offlineværktøjer:

Rasmus Dam Bonnesen
Rasmus Dam Bonnesen

- Jeg har set, at flere undervisere bruger et flipboard, som de stiller sig ved, så man i speakerview kan følge med. Det giver en anden og bedre dynamik.

På spørgsmålet om vi på den anden side af coronaepidemien kommer til at bruge vores ressourcer bedre og mere effektivt, fordi vi er blevet fortrolige med vores onlinetilstedeværelse, siger Rasmus Dam Bonnesen:

- Vi kommer i hvert fald til at bruge ressourcerne anderledes. Jeg tror ikke på, at vi kommer til at yde mere, men jeg er ret sikker på, at vi kommer til at mødes og undervise anderledes, end vi gør nu. Jeg tror, at flipped learning, hvor stoffet, man normalt gennemgår til undervisningen, er optaget på video, så man ikke behøver at bruge tid på det i undervisningen, podcasts og mange af de andre redskaber, som har ligget og boblet i lang tid, nu kommer til at få flyvehøjde​.