Nyeste forskningsresultater – Københavns Universitet

Center for Angst > Forskning og formidling > Nyeste forskningsresul...

Nyeste forskningsresultater

Bedre adgang til lette interventioner for behandling af angst hos børn: Et pilotstudie af et selvhjælpsprogram for forældre

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv behandling for angst hos børn. Dog er der begrænset adgang til behandling. Interventioner af lav intensitet, hvor forældrene udfører CBT, er blevet foreslået til at forbedre adgang til behandling. Vores mål var at udvikle og pilotteste effekten og kvaliteten af et lav-intensitets terapeut-støttet gruppeprogram udført af forældre for angste børn (i alderen 7-12 år), justeret til den skandinaviske kultur. Programmet krævede 1,5 timer med terapeuten for hver familie. Mødre, fædre og børn rapporterede gennem Revised Child Anxiety and Depression Scale (RCADS) ved henvendelse, præ- og postbehandling. Mødre og fædre gav en kvalitativ beskrivelse af deres oplevelser. 31 familier var involverede og kun én familie forlod projektet. Gennemsnitsalderen for børnene var 9 år. Intent-to-treat analyser viste signifikant nedsættelse af symptomer for angst og depression fra præ- til postbehandling for alle informanter. Store effektstørrelser blev fundet for angstsymptomer hos børn ud fra rapporteringer fra mødre og fædre og for depressive symptomer ud fra rapporteringer fra mødre. Mellem til store effektstørrelser blev fundet for selvrapporterede angstsymptomer fra børn, og for depressive symptomer ud fra rapporteringer fra børn og fædre. Flere end 93% af forældrene ville anbefale programmet. Resultaterne tyder på, at vores program kan bidrage med en ny tilgang til at forbedre adgangen til behandling af angste børn i Skandinavien; dog er der brug for mere forskning for at kunne udtale os endeligt om programmet.

Læs mere her: Esbjørn, B. H., Breinholst, S., Christiansen, B. M., Bukh, L., & Walczak, M. (2019). Increasing access to low‐intensity interventions for childhood anxiety: A pilot study of a guided self‐help program for Scandinavian parents. Scandinavian Journal of Psychology, 60(4), 323-328.

Kan forældreadfærd forudsige hvor høje barnet angstsymptomerne er: 3-års follow-up.

Dette studie undersøgte associationen mellem forældreadfærd og angst hos børn og unge i et longitudinelt 3-års follow-up design. Dette studie supplerer de bredt benyttede selvrapporteringer af forældreadfærd med observationer af forælder-barn interaktionen.
Et repræsentativt sample af 101 børn og deres mødre deltog i studiet. Vores hypotese var, at angstsymptomer i barnet og moren ved intake ville påvirke niveauet af angst hos barnet ved 3-års follow-up. Vores anden hypotese var, at både selvrapporteret og observeret negativ moderlig adfærd ville bidrage med selvstændig varians i at prædiktere forhøjet niveauer af angstsymptomer hos barnet efter 3 år, og ville have højere prædiktiv værdi i forhold til angstsymptomer hos barnet og moren ved intake.
Vi fandt at børnenes niveau af angstsymptomer ved intake samt at være pige var signifikante. De var de vigtigste forhold til at udvikle højere niveauer af angstsymptomer ved follow-up. Derudover var observeret moderlig anstrengelse ved intake prædikterede signifikant barnets angstniveau ved follow-up.
Selvom moderlig anstrengelse også prædikterede signifikant højere niveauer af angstsymptomer, var de moderlige variable mindre vigtige i at prædiktere angstniveauer ved follow-up, end angstniveau hos barnet ved intake og at være pige.

Læs mere her: Breinholst, S., Walczak, M. A., & Esbjørn, B. H. (2019). Do Parental Behaviours Predict Anxiety Symptom Levels? A 3 Year Follow Up. Journal of Child and Family Studies, 1-8.

Hvad modererer behandlingseffekten af CBT og MCT for børn med generaliseret angst?

Selvom kognitiv adfærdsterapi (CBT) er effektiv i behandling af angstlidelser blandt børn, forbliver cirka 40% stadig plagede af angst efter behandling. Metakognitiv terapi (MCT-c) for børn med generaliseret angstlidelse (GAD) viser god effekt. Dette studie undersøgte hvorvidt CBT eller MCT-c viser forskellige effekter for børn med en primær GAD-diagnose baseret på baseline karakteristika i et quasi-eksperimentelt design. For at undersøge hvilken behandling er mest gavnlig for særlige subgrupper, udvalgte vi tre potentielle moderatorer: alder, alvorlighed af symptomer, og komorbid socialfobi. 63 børn i alderen 7-14 år fuldførte CBT eller MCT-c. Deltagerne blev udredt før og efter behandling. Både CBT og MCT-c var meget effektive i behandling af børn med GAD. Ingen af de udvalgte variable modererede behandlingsudfald signifikant. Subgrupper af børn med høj alvorlighed af symptomer og komorbid socialfobi viste tegn på at tage bedre imod CBT. Men der er brug for studier med stærkere metodemæssig baggrund for at kunne udtale os om hvordan vi bedre kan tilpasse behandling for børn med GAD.

Læs mere her: Walczak, M., Breinholst, S., Ollendick, T., & Esbjørn, B. H. (2019). Cognitive behavior therapy and metacognitive therapy: moderators of treatment outcomes for children with generalized anxiety disorder. Child Psychiatry & Human Development, 50(3), 449-458.

Hvordan kan vi bedre måle emotionsregulering hos børn?

Evnen til at regulere egne emotioner er afgørende for at deltage i sociale kontekster med succes. Vanskeligheder i emotionsregulering ses i flere psykiatriske diagnoser, hvilket bevirker øget interesse i konceptet. Dog er der mangel på fyldestgørende metoder for at undersøge emotionsregulering. Dette studie undersøgte inter-rater og intra-rater reliabilitet, konstruktvaliditet og indholdsvaliditet for en ny observationsmetode for at vurdere børns evner til emotionsregulering (en kompleks puslespilsopgave). 62 børn uden psykiatriske diagnoser og 23 børn med attention deficit/hyperactivity disorder (ADHD) i alderen 7-12 år blev observeret. Resultater fra observationen blev vurderet gennem analyser af reliabilitet med intra-class korrelationskoefficienter, og gennem analyser af konvergent og diskriminant validitet med Spearman’s rank-order korrelationer. Et panel af eksperter undersøgte testens indholdsvaliditet, og Mann-Whitney U-tests blev anvendt for at undersøge testens evne til at skelne mellem den ikke-kliniske gruppe fra ADHD-gruppen. Resultater fra undersøgelsen viste et højt niveau af inter-rater og intra-rater reliabilitet for testen. Der var blandet evidens for konvergent og diskriminant validitet som forventet, som skyldtes, at testen var ny og eksperimentel, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne med spørgeskema-baserede målinger. Analysen af indholdsvaliditet var tilfredsstillende, og gruppesammenligningen viste, at testen skelnede mellem grupper på det primære udfaldsmåling. Generelt viste målingen høj gennemførlighed og tilfredsstillende psykometriske egenskaber. Testens generelle natur gør det passende at anvende på tværs af psykiatriske diagnoser og aldersgrupper med potentiel relevans i både forsknings- og kliniske sammenhænge.

Læs mere her: Hagstrøm, J., Spang, K. S., Christiansen, B. M., Maigaard, K., Vangkilde, S., Esbjørn, B. H., ... & Plessen, K. J. (2019). The Puzzle of Emotion Regulation: Development and Evaluation of the Tangram Emotion Coding Manual for Children. Frontiers in Psychiatry, 10, 723.

Har mødre og fædre forskellige betydninger for udviklingen af angst hos børn?

Utryg tilknytning og negativ forældreadfærd er i teorien risikofaktorer for angst hos børn. Dog er der få empiriske studier, der har undersøgt de relative betydninger for angst samt forskelle mellem moren og farens indflydelse. Der findes kun ét studie som har undersøgt en mediationel model, der indeholder disse faktorer i en ikke-klinisk stikprøve.
Dette studie udfylder dette tomrum ved at undersøge direkte og indirekte relationer mellem klinisk angst hos børn (gennemsnitlig alder 9,6 år) og moderlig og faderlig tilknytning og adfærd. Studiet undersøgte 54 familier. Angstsymptomer blev målt ved Spielberger State-trait Inventory for Children, tilknytningsmønstre ved Security Scale, og forældreadfærd ved Rearing Behavior Questionnaire.
Hverken utrygge tilknytningsforhold med mor eller moderlig negativ adfærd var signifikant i at prædiktere angst hos børn. Dog kunne utryg tilknytning til far prædiktere en stor andel af variansen i angst, og medierede også forholdet mellem faderlig afvisning og angst.
Vores fund understreger vigtigheden af at undersøge den relative indflydelse af risikofaktorer, og vigtigheden af at inddrage fædre, når man undersøger udviklingen og vedligeholdelse af angst i barndommen.

Læs mere her: Breinholst, S., Tolstrup, M., & Esbjørn, B. H. (2019). The direct and indirect effect of attachment insecurity and negative parental behavior on anxiety in clinically anxious children: it's down to dad. Child and Adolescent Mental Health, 24(1), 44-50.

Kan det forudsige manglende effekt af behandlingen af angst, hvis barnet har flere diagnoser?

Dette review havde som mål at præsentere en opdateret undersøgelse af forskning fra de sidste ti år der udforskede effekten af komorbide problemer på behandlingsudfald, og/eller udforskede hvordan kognitiv adfærdsterapi (CBT) for angstlidelser påvirkede komorbide lidelser. En litteratursøgning resulterede i samlet 33 udgivelser, baseret på 28 randomiserede kontrollerede studier der mødte inklusionskriterierne, som var definerede forud. En analyse af studier som udforskede hvorvidt komorbiditet påvirkede behandlingsudfald gav blandede resultater for forskellige typer komorbiditeter. Uoverensstemmelserne skyldtes primært forskellige metodemæssige baggrunde i de identificerede studier. De negative effekter af komorbiditet på behandlingsudfald blev underbyggede af studier, der undersøgte komorbiditet som en kategorisk diagnose frem for symptomniveauer, og de studier, der analyserede specifikke komorbide diagnoser i stedet for at gruppere dem sammen. Generelt viste vores resultater, at komorbide lidelser kan have en mere negativ påvirkning på behandlingsudfald end

Læs mere her: Walczak, M., Ollendick, T., Ryan, S., & Esbjørn, B. H. (2018). Does comorbidity predict poorer treatment outcome in pediatric anxiety disorders? An updated 10-year review. Clinical psychology review, 60, 45-61.

Hvordan opfatter unge og deres forældre angstrelateret skolevægring?

Skolevægring er et sjældent studeret felt, og der er begrænset viden om unge og forældres opfattelser af problemet. Vi undersøgte oplevelserne af tre unge med angstrelateret skolevægring og deres forældre gennem en kvalitativ fænomenologisk tilgang. Resultater understreger de dominerende områder bestående af påvirkninger af individuelle, skolerelaterede og forældrerelaterede faktorer. Underliggende hovedtemaer blev også identificerede. Disse omfattede: ambivalens mod fremmøde i skolen, skole på det organisatoriske niveau, skole på elev-lærer niveau, forældreansvar, og begrænset forståelse og viden omkring skolevægring. Derudover blev subtemaer identificerede. Resultaterne diskuteres og der beskrives implikationer for praksis, heriblandt behovet for at udvikle en fælles procedure omkring angstrelaterede skolevægring i danske skoler.

Læs mere her: Dannow, M. C., Esbjørn, B. H., & Risom, S. W. (2018). The Perceptions of Anxiety-related School Absenteeism in Youth: A Qualitative Study Involving Youth, Mother, and Father. Scandinavian Journal of Educational Research, 1-15.