Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi forår 2018 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Uddannelser > Kandidatuddannelsen > Undervisning F2018

Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, forår 2018

Der tages forbehold for ændringer


Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 5. februar 2018
Der er ikke undervisning på helligdage (inkl. 1. maj og grundlovsdag) samt mandag – onsdag før påske.
 
Praktik starter for alle studerende i uge 6

KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering. 

Formålet med undervisningen er at give en videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden dels om arbejdsforhold og ledelse, dels om gruppe - og organisationsformer, der fremmer såvel den individuelle som den organisatoriske kompetenceudvikling, performance og trivsel. 

Forelæsningsrækkens centrale temaer er forhold som vedrører den enkelte medarbejder som fx forandring både i arbejdsopgaver og i organisationen, psykosocialt arbejdsmiljø, fleksibelt arbejde, ledelse, teamstruktur, trivsel, stress og konflikter. Andre centrale emner, der vil indgå i undervisningen, er etiske problemstillinger i relation til forskellige forståelsesmåder og interventionsformer i den konkrete praksis samt forhold vedrørende arbejdet med intervention og evaluering. 

Forelæsningsrækken vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, som vil blive anvendt i relation  til arbejde med casemateriale, således at sammenhængen mellem praksis og teori vægtes. 

Der forventes en aktiv deltagelse i undervisningen. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Torsdag 13-15 CSS 22.0.19 v/Annie Høgh m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december
 

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, well-being, stress and organizational behaviours.          

Which factors of the psychosocial work environment can lead to stress, poor work-related well-being, and negative organizational behaviours? And which factors are conducive to positive outcomes instead? How to assess the psychosocial work environment in work organizations, and which elements should be considered when developing and evaluating interventions? 

These are common questions facing occupational psychologists why they deal with issues related to the psychosocial work environment. The aim of this seminar is to introduce students to theories and methods relevant to the understanding and handling of specific problems connected with the quality of the psychosocial work environment in work organizations.  

Key topics addressed in the course are:                          

  • theoretical and methodological approaches to the understanding of different aspects of the psychosocial work environment and their association with employee well-being and behaviour;
  • measurement of the psychosocial work environment;
  • the content and process elements of occupational health intervention. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Mandag

8-12

Lokale

CSS 2-2-49

/

Paul M. Conway

Seminarhold 7 uger med start uge 10 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december      


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 8-10 Lokale
CSS 35-01-44 v/Susanne Lunn m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15 november til 1. december   

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn og Marie Louise Reinholdt-Dunne - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis

Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. På kurset vil den studerende lære at udvælge klinisk psykologisk teori og empiri til at lave en nuanceret og kritisk besvarelse af en klinisk psykologisk begrundet problematik indenfor børneområdet som den fremstår i praksis på behandlingsskolerne. Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet og i en synopsisbesvarelse. Dele af undervisningen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Undervisningen vil berøre de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v 

På kurset vil den studerende lære ovenstående, herunder at udvælge klinisk psykologisk teori og empiri til at lave en nuanceret og kritisk besvarelse af en klinisk psykologisk begrundet problematik indenfor børneområdet som den fremstår i praksis på behandlingsskolerne.
 

Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen & Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning 

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål: 

  • Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed og præferencer,
  • Hvordan monitoreres terapien med henblik på en løbende tilpasning til klientens behov?

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 2-2-42

 

Barbara Hoff Esbjørn &
Marie Louise Reinholdt-Dunne

Hold 2:

Onsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-40

/

Stig Poulsen & Susanne Lunn

Seminarhold 10 eller 11 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

               

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

 

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak 

Seminarholdet giver en grundig introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
  • Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
  • Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
  • Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker?
  • Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?

Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder? 

Datoer for undervisning: følgende 10 mandage kl 10-13: 5/2, 19/2, 26/2, 5/3, 12/3, 19/3, 9/4, 16/4, 23/4, 30/4 

Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/ Ann-Marie Low 

Fokus er neuropsykologiske konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
  • Livslang udvikling, hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation.
  • Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
  • Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres neuropsykologiske følgevirkninger: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
  • Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
  • Den børneneuropsykologiske undersøgelse. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1

Mandag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

/

Kamilla Woznica   Miskowiak

Hold 2

Tirsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

/

Ann-Marie Low

Seminarhold 10, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december

 

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology

 

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående  anvendt teori og metode: Onsdag 13-15 Lokale Goth Aud. 1  v/ Pernille Hviid  m.fl.

Oversigtsforelæsning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november  til 1. december                 
 

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

I løbet af seminaret vil vi analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge.

Efter en introduktionsgang med begge undervisere, og hvor holdet deles op i grupper til samarbejde, opponering og fremlæggelse, er der fire undervisningsgange, hvor vi med casemateriale, blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle. Herefter følger der fire, tematisk og teoretisk bredere, undervisningsgange, hvor vi skal arbejde med (1) generationer og subjektivitet, (2) Social ulighed, uddannelse, familie & social intervention, (3) Mediefremstilling og –brug; intervention og planlægning og (4) Arbejdsliv og organisatorisk intervention. Senest primo august fremsendes en oversigt til de studerende over de enkelte undervisningsgange.

Vores teoretiske udgangspunkt for dette seminarhold vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Som en start, anden til femte undervisningsgang, bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver vil blive introduceret i løbet af seminaret, enten af os, ved gæstelærere, eller af deltagerne på seminaret. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på. 
 

Seminarhold 2 v/ Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster  

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Fredag

12-15

Lokale

CSS 2-2-30

/

David Brian Borup

Hold 2:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 1-0-10

/

Gitte Alling

Seminarhold 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

 

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

 

Kvalitative forskningsmetoder
7,5 ECTS
 

Ud fra udvalgte centrale artikler på området diskuteres den kvalitative metodes teori: historie, udvikling og anvendelse. De studerende skal herefter udvælge et emne og selv gennemføre en selvstændig mindre kvalitativ undersøgelse, hvori såvel undersøgelsesdesign, gennemførelse og analyse af empiriske data spiller en rolle. Vægten lægges især på analysedelen.

Gennem undervisningen arbejdes med valg af problemstilling, undersøgelsesdesign og en variation af analysemetoder. Såvel interviewmetodik, observation og tekstanalyse vil indgå i undervisningen. Kvalitative metoder, som "Grounded theory", "det kvalitative interview", "Praksisportrættet" m. fl. vil blive berørt.

Undervisningen gennemføres vha. diskussionsoplæg fra studerende, fælles øvelser og åben "vejledning" i det omfang enighed herom opnås.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-12

Lokale

CSS 4-1-36

/

Trine Natasja Sindahl

Hold 2:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-24

/

Trine Natasja Sindahl

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Discourse Analysis
7,5 ECTS 

This course introduces some of the main themes and issues in discourse research using research in discursive psychology. Through this it examines the role of discourse in shaping social interaction and its psychological implications for the study of minds, selves, sense-making and other topics in psychology. The course is concerned mainly with how talk (and text) works in general, about the construction of identity,  about language and how it works, and about the sources of the order and patterning in social interaction. The course aims to demonstrate that we study social life in studying discourse. 

On completion of this course, you should be able to:

  • identify some key themes in discourse analysis; 
  • appreciate the consequences of discourse research for some key topics in social science, such as identity, interaction and subjectivity; 
  • be familiar with and apply some discourse analytical techniques and their consequences for analysing social interactions to plan and undertake qualitative research in psychology. 

The course will be held in English language including the assignment and presentations in English.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-2-30

/

Kyoko Murakami

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december          

Klinisk psykologisk forskningsmetode v/Stig Poulsen & Susanne Harder
7,5 ECTS 

Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, selektion af deltagere, samt valg af undersøgelsesredskaber. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udforme og  tilrettelægge empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger. 

Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret på vigtig spørgsmål i forbindelse med udformning af en forskningsprotokol, herunder baggrund og argumentation for forskningsspørgsmål og hypoteser, selektion af forsøgspersoner og  undersøgelsesinstrumenter, styrkeberegninger, samt reliabilitet og validitet.  

Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af forskelligt datamateriale, fx udskrift af samtaler eller video-optagelser. Herudover vil de studerende igennem forløbet individuelt eller i grupper arbejde med at formulere egne forskningsprojekter, der munder ud i en forskningsprotokol som eksamensopgave. Dette arbejde vil kunne (men skal ikke nødvendigvis) danne grundlag for specialet.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

/

Stig Poulsen &
Susanne Harder

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Udvikling af måleredskaber v/Guido Makransky
7,5 ECTS

Dette kursus introducerer studerende til alle de vigtigste emner i forbindelse med udvikling af måleredskaber (skalaer eller test) og giver studerende mulighed for at udvikle deres eget måleinstrument. Test og skalaer bruges ofte på tværs af alle områder af psykologi, og psykologer forventes at have viden og færdigheder til at anvende og administrere disse instrumenter. Derudover vil man som psykolog støde på mange situationer i praksis, hvor man skal udvikle et nyt måleredskab, fordi der ikke findes tilgængelige eller passende måleredskaber i forvejen. Generelt er behovet for at udvikle nye instrumenter stærkt stigende, og der mangler eksperter, der har disse færdigheder både nationalt og internationalt. 

I dette kursus skal de studerende udvikle deres eget måleinstrument på et selvudvalgt emne, der interesserer dem, eller er relevant for deres job, praktik eller speciale. De vil lære om de mest centrale teoretiske og empiriske problemstillinger i forbindelse med skalaudvikling: identificere et psykologisk begreb, undersøge hvordan man bedste måler det, udvikle et argument for udviklingen af skalaen, generere spørgsmål, validere spørgsmål med et fagekspertpanel, indsamle en lille mængde data i en pilotundersøgelse, og analysere data i SPSS for at vurdere pålidelighed og validitet af spørgsmålene. Endelig vil de studerende blive introduceret til moderne analysemetoder fra moderne testteori (men forventes ikke at udføre dem). 

Hold 1:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-42

/

Guido Makransky

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

 

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses 

  

Kursus om Supervision
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Supervision er en central del af psykologers arbejdsfelt. Men hvad er supervision egentlig og hvordan kan man varetage opgaven som supervisor? 

På kurset vil vi arbejde med, hvordan man som supervisor kan etablere et supervisionsrum gennem fokus på kontrakt, relation og position. Vi skal arbejde med forskellige metoder og teknikker, som kan inddrages i supervision samt fokusere på procesfacilitering og evaluering. Der vil på kurset blive taget primært afsæt i narrative, systemiske og eksistentielle perspektiver på supervision, men andre teoretiske synsvinkler kan også blive inddraget. 

Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med supervision teoretisk gennem oplæg fra såvel underviser som studerende skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Onsdag

10-13

Lokale

CSS 2-2-42

/

Tina Leen Louv

Holdundervisning10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december.    

 

Parforholdets Psykologi v/John Mortensen
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning  

Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundetheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet. 

Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk. 

For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed). 

Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, sexualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab. 

Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfalsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Parforholdets Psykologi: Mandag 15-18, lokale CSS 2-0-12 v/John Mortensen

 Holdundervisning 10 uger med start uge 6- Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Psykologiske aspekter ved psykofarmakologisk behandling og udtrapning heraf
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Målet for seminaret er, at deltagerne bliver i stand til at se relevansen af, diskutere og anvende sin psykologfaglighed i klinisk arbejde med patienter, der tager psykofarmaka. Psykologens rolle i det medicinsk-psykiatriske paradigme ændrer sig i takt med, at efterspørgslen og ønsket om hjælp til udtrapning af psykofarmaka stiger. Disse patienters ønsker er næsten altid berettigede og bør derfor efterkommes, belægget værende det høje og stadigt stigende antal forskningsresultater, der sår tvivl om de helt grundlæggende antagelser og hypoteser i psykiatrien og anvendelsen af psykofarmaka. Samlet set peger disse i retning af, at psykofarmaka som langtidsbehandling er langt mindre effektivt og langt mere skadeligt end hidtil antaget, og at langt de fleste patienter kan få en bedre tilværelse og et bedre psykisk helbred af at blive medicin fri. Samme forskning og erfaring viser også, at udtrapningsprocessen for mange kan blive så emotionelt og psykisk svær at udholde, at det kan sidestilles med et reelt psykoterapeutisk anliggende. Mange patienter har derfor et behov for reel psykologbehandling i forbindelse med udtrapning, og efterspørgslen på den slags hjælp overstiger allerede udbuddet fra relevante behandlere, der går ind i opgaven. ”Udtrapningsterapi” blandt psykologer er på nuværende tidspunkt et spirende og ekspanderende felt; seminaret ruster deltagerne til denne slags arbejde, som udover psykoterapeutiske færdigheder kræver kendskab til en væsentlig mængde baggrundsviden om emnet, der traditionelt ikke er givet i psykologuddannelsen. 

Målet opnås indledningsvist gennem introduktion til grundlaget for den medicinske sygdomsforståelse og psykofarmaka, dernæst til forskningslitteraturen til grund for ”den kritiske stemme i psykiatrien”, hvis tiltagende omfang i de seneste år har medført, at det medicinsk-psykiatriske paradigme efter alle forskrifter aktuelt befinder sig i en videnskabelig krise, fordi flere af paradigmets helt grundlæggende hypoteser ser ud til konsekvent ikke at få videnskabeligt belæg. Det er primært den enorme tiltro – siden 1950’erne – til disse grundlæggende hypoteser og antagelser, der har sat hundredetusindevis af patienter i unødvendig psykofarmakologisk behandling, som de nu ikke på egen hånd kan komme ud af. 

Med afsæt i disse empiriske anomalier sættes fokus på videnskabsmetode i et par af undervisningsgangene, særligt fordi det var gennem videnskabsmetodisk analyse, at paradigmet blev gjort til genstand for kritisk og uafhængig forskning. Resten af seminaret vil primært være af klinisk psykologisk karakter. 

Mere specifikt, så bliver deltagerne efter endt undervisning i stand til:

  • at kunne identificere og gøre rede for 1) den teori og forskning, der ligger til grund for det aktuelle psykiatriske paradigme, og 2) karakteren af de forskningsresultater, der udfordrer dette paradigme; formålet værende dels at besidde den nødvendige grundlæggende viden til det kliniske arbejde i dette felt, dels at diskutere de centrale problemstillinger og processer, der gør sig gældende i et paradigmeskifte.
  • at diskutere og vurdere relevansen samt valget af psykologisk intervention over for en række cases, som omhandler medicinsk behandlede patienter i psykiatrien; altså at blive i stand til at anvende sin psykologfaglighed i psykiatrisk regi, særligt med henblik på udtrapning af afhængige patienter.
  • ultimativt, med videnskabeligt og psykologfagligt belæg, at kunne besvare og diskutere spørgsmålet: ”i hvilket omfang, på hvilken måde og med hvilke argumenter bør og kan psykologer stå for opgaver om udtrapning af psykofarmaka?” 

Vi vil komme ind på depression, skizofreni, ætiologi, komorbiditet, diagnosesystemerne, antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner, psykofarmakologisk neurobiologi, klinisk psykologi, psykoterapi, lægemiddelafhængighed, videnskabsmetode, placebo-kontrollerede forsøg og meta-analyser. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Psykologiske aspekter ved psykofarmakologisk behandling og udtrapning heraf: Mandag 8-10 lokale CSS 2-2-30 v/Anders K. Sørensen

 Holdundervisning 14 uger med start uge 6- Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Krop og psyke
7,5  ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen har for oplevelse, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske og det fænomenologiske. Desuden inddrages egen erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion. 

Et teoretisk udbytte af modulet, som kan perspektivere kroppen som subjekts betydning for mennesket såvel fysisk, socialt som psykisk, som et andet perspektiv, der normalt anvendes i det psykologiske genstandsfelt, og at dette kan inddrages som tilgang til behandling og terapeutisk samtale og interview. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Krop og psyke:  Tirsdag 15-18 lokale CSS 7-0-40 v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket. 

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde.

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner.  Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil.  Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os. 

Ved afslutning af kurset kan den studerede: 

  • Beskrive de grundlæggende begreber og principper i mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge.
  • Analysere en case omhandlende børn og unge på baggrund af mentaliseringsbaseret teori og begreber, samt formulere faglige bud på relevante interventioner.
  • Forholde sig kritisk og fagligt til arbejdet med børn og unge, herunder mentaliseringsbaserede indsatser. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge: Onsdag 15-17 lokale CSS   4-1-30 v/ Marlene Stokholm m.fl.

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Løsningsfokuserede tilgange til procesfacilitering i praksis.
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Psykologen som procesfacilitator
Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk.

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold
Nøgleordene for dette kursus er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form
På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus. 

Udbytte
Dette kursus er for dig, der gerne vil fordybe dig i en specifik metode og praksis på et poststrukturalistisk grundlag. Det er for dig, der ønsker at omsætte løsningsfokuserede ideer til et bredt repertorie af praktiske færdigheder i procesfacilitering, hvad enten du ønsker at arbejde som psykolog i pædagogisk psykologisk rådgivning eller som konsulent for større organisationer. Kurset træner blandt andet dine færdigheder til:

 

  • på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.
  • at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.
  • at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.
  • at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.
  • at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.
  • at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position.


 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Løsningsfokuserede   tilgange til procesfacilitering i praksis:  Onsdag 15-18 Lokale CSS 2-2-30  v/Kasper Mikladal

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Narrativ Coaching, Ledelse og Organisationsudvikling
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Dette valgfag er en indføring i den narrative teori og praksis, og de praktiske implikationer for coachen, lederen og organisationskonsulenten.

Den narrative praksis oprindeligt udviklet primært af den australske terapeut Michael White har de senere år vundet mere og mere frem som en praksis der er relevant i forhold til erhvervsrettede interventioner. 

Formålet med valgfaget er:

  1. At give de studerende en teoretisk forståelse af, hvor den narrative praksis har sit afsæt.
  2. At give de studerende en forståelse af intentionerne med den narrative coaching, ledelse og konsultation.
  3. At de studerende får mulighed for at træne de praktiske færdigheder, som den narrative praksis tilbyder. 

Undervisning i ugerne: 6, 8, 9, 10, 11, 12, 15, 16, 17 og 18. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Narrativ Coaching, Ledelse og Organisationsudvikling: Mandage 12-15 lokale CSS 2-2-30 v/Magnus Brammer

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    


Resiliens i teori og praksis v/Faezeh Zand
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Resiliens er vor tids modeord. Det refererer til færdigheden at håndtere belastninger i livet, som flertallet af almindelige mennesker normalt bukker under for. Undervisningens fokus er udvikling af resiliente færdigheder til håndtering af uundgåelige forandringer i livet, såvel som ved ekstremt belastende situationer. Opmærksomhed rettes også mod de mange misforståelser der findes om resiliens, når det f. eks. sidestilles med fænomener som robusthed, ukuelighed og resistens.

I kurset gennemgås bl.a.:

  • Definition af begrebet o dets udvikling.
  • Resilient handlemåde og dens bestanddele.
  • Resiliens, modgang og velbefindende.
  • Hvornår er der brug for resilient adfærd?
  • Resiliens og forandringer i livet.
  • Hvordan bliver og forbliver man en resilient psykolog?
  • Misforstået resiliens: Fordomme eller forskellige kontekster?

Øvelser, film og case analyser bruges som redskaber i undervisningen. Casene er valgt ud fra potentielle risikogrupper som flygtninge, kampsoldater, vidner til negative hændelser, samt andre udsatte grupper. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Resiliens i teori og praksis:  Tirsdag 15-17 lokale CSS 2-2-30 v/Faezeh Zand

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december       

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektets psykiske struktur. Socialisation viser sig i fænomener som lystformer, tidsopfattelse, sansning, selvforholdet og køn, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.  

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former f.eks. sociale roller eller identitet, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har dog ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Socialisationsteori: Mandag 15-17, lokale CSS 2-2-36 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn,

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Feedback Informed Treatment  (FIT) ved Rikke Papsøe
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Feedback Informed Treatment (FIT) is an evidence-based, pan-theoretical practice. It is a way of routinely monitoring the effect of therapy. The objective of FIT is to improve the quality and effectiveness of therapy. Through the use of two simple scales in each therapeutic conversation, the therapist can: 1) Monitor the client's progress in therapy, e.g.: Is the client getting better through therapy? Worse? Is there no development? 2) Get continuous, formalized feedback from the client on the alliance between therapist and client. Through this feedback the therapist is able adjust his/her methods of therapy so that he/she will be more helpful to the particular client. This approach to therapy has been shown to halve "drop-outs" from the therapy, to enhance the effect of the therapy significantly, and to reduce the risk of deterioration. 

This course will cover the research behind FIT, including an overview of what works in therapy. The FIT scales (Outcome Rating Scale and Session Rating Scale) will be introduced. Through case material we will practice understanding of the graphical representation of different therapeutic courses, and how these can be used to tailor the therapy to each client so that the therapy becomes more efficient. Finally the course will focus on the characteristics of the most skilled therapists, and how to work towards becoming a top therapist. The course will consist of a mixture of theoretical presentations, case material, practical exercises, and reflection.  

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Feedback Informed Treatment: Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-2-30 v/ Rikke Papsøe

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind. 

Teaching: Feb.15th, Feb. 22nd, March 1st, March 15th, March 22nd, April 5th, April 12th, April 19th, April 26th, May 3rd.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

The feeling of being: Torsdag 15-18 lokale CSS 7-0-40 v/Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Culture, Communication and Learning v/ Kyoko Murakami
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will introduce key social scientific concepts and theories, which can be applied to the study of the relationship between culture, communication and learning. It will explore the complexities of the vast theory base underpinning the role of communication and language in learning settings. Its aims are to introduce to students issues concerning (1) the dynamic role of social interaction in language use, culture as resource for development of children and young people, (2) language use and thinking and remembering together and the process of socialisation (3) learning as communicative action and (4) gender issues in language and literacy practices or disability issues. It will enable a critical assessment of the construction of problems and proposed solutions in practices in psychology, education and other related fields. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Culture, Communication and Learning: Onsdag 8-10, lokale CSS 2-2-30 v/   Kyoko Murakami

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december        

 

Sports Psychology v/ Ingo Zettler  og Christoph Schild
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sport is a crucial aspect of people's lives. Doing sport affects one’s emotions and feelings, fitness, self-view, social relations etc. In a similar vein, watching sport can have significant impact on one’s life. In fact, most people do, watch, and/or talk about sport. 

In this seminar, we will learn about different (psychological or psychological-based) aspects related to sport. Examples of topics, which are all discussed from a sports angle, are cognitions, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, stress, team composition, or team dynamics. 

Although the main focus of the seminar is on “traditional” sports, we will also discuss aspects related to eSports. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Sports Psychology: Mandag 13-15, lokale CSS 2-2-36 v/ Ingo Zettler og Christoph Schild

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december                            

 

 

Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS 

  • Seminarhold 7,5 ECTS
  • Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
  • Avanceret metode 7,5 ECTS
  • Fordybelsesfag 7,5 ECTS
  • Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
  • Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS 

Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi. 

Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: http://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/

 

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning   Lovgivning og Etik: Fredag 8-10   CSS 35.01.44  v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

 Praktikanalysehold:

Hold 1:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-36

Jan Nielsen

Klinisk

Hold 2:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 1-1-12

Susanne Lunn

Klinisk

Hold 3:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 2-2-49

Lone Kretschmar

Klinisk

Hold 4:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 4-1-36

Ann-Marie Low

Neuro

Hold 5:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 7-0-40

Yun Ladegaard og 
Pernille Hviid

A&O/SUI

Undervisningen starter uge 6 - Husk at der er elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15.november - 1. december.

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. november 2017. 

Du kan læse mere på: https://intranet.ku.dk/psykologi_ka/uddannelsens_forloeb/speciale/Sider/default.aspx