Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi efterår 2016 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Uddannelser > Kandidatuddannelsen > Undervisning E2016

Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi,
efterår 2016

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 5. september 2016. Efterårsferie i uge 42. Der tages forbehold for ændringer.


 
Praktik starter for alle studerende i uge 36

KANDIDATUDDANNELSEN

2010/2015-studieordningen

Studerende på 2010 ordningen tager i stedet for ”Seminarhold inkl. lynprøve”: Forelæsningsrækken ”Videregående anvendt teori og metode” 7,5 ECTS samt ”Seminarhold” 7,5 ECTS med de eksamensformer, der gælder for disse

Eksamenformer for valgfag

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologi
 Work and organizational psychology
 Til toppen

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering. 

Formålet med undervisningen er at give en videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden dels om arbejdsforhold og ledelse, dels om gruppe - og organisationsformer, der fremmer såvel den individuelle som den organisatoriske kompetenceudvikling, performance og trivsel. 

Forelæsningsrækkens centrale temaer er forhold som vedrører den enkelte medarbejder som fx forandring både i arbejdsopgaver og i organisationen, psykosocialt arbejdsmiljø, fleksibelt arbejde, ledelse, teamstruktur, trivsel, stress og konflikter. Andre centrale emner, der vil indgå i undervisningen, er etiske problemstillinger i relation til forskellige forståelsesmåder og interventionsformer i den konkrete praksis samt forhold vedrørende arbejdet med intervention og evaluering. 

Forelæsningsrækken vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, som vil blive anvendt i relation  til arbejde med casemateriale, således at sammenhængen mellem praksis og teori vægtes. 

Der forventes en aktiv deltagelse i undervisningen.

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Torsdag 8-10 CSS 22.0.19 v/Annie Høgh m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016  
 

Seminarhold 1: Ann-Louise Holten – Organisationsforandringer og ledelse 

Organisationsforandringer er noget, som de fleste oplever i løbet af deres arbejdsliv.  Vi vil på dette seminarhold sætte fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på organisationsforandringers natur, potentielle konsekvenser, og deres gennemførelse, herunder ledelsen deraf.

Formålet med seminaret er at bidrage til deltagernes:

1. Teoretiske og empirisk forståelse af organisationsforandringer (fænomenet, årsagssammenhænge, håndtering).
2. Teoretisk og empirisk forståelse af ledelse.
3. Evne til at definere og analysere konkrete problemstillinger og tematikker i en konkret cases indenfor området.
4. Kendskab til at udvikle, vurdere, og evaluere interventionsstrategier rettet mod både organisation og individ. 

Vi vil, med udgangspunkt i organisationspsykologisk teori og metode, analysere forskellige aspekter af organisationsforandringer og tilgange til, hvordan forandringsprocesser kan håndteres, så negative konsekvenser forebygges og positive skabes. Vi vil analysere og diskutere mellemlederens rolle og betydning i forhold til forandringsprocesser. 

Arbejdsform: Seminaret vil bestå af mundtlige oplæg (fra både undervisere og studerende), gruppearbejde, plenumdiskussioner, og casearbejde. Vi vil arbejde med en konkret case gennem hele forløbet. 

Eksamen: Bestå/ikke-bestå. For at bestå skal den studerende: a) deltage aktivt i undervisningen, b) demonstrere en god forståelse for den obligatoriske (600 sider) og den selvvalgte litteratur (200 sider), samt c) være i stand til at anvende litteraturen på relevant og kritisk vis i analysen af en case. For at leve op til a) skal den studerende have mindst 75% fremmøde, forberede sig via læsning og hjemmeopgaver, samt deltage konstruktivt i undervisningsaktiviteterne. For at leve op til b) og c) skal den studerende løbende levere rettidige og akademisk tilfredsstillende produkter. Disse produkter vil være bl.a.: 1) mundtlige, teoretiske og metodiske præsentationer, 2) dataindsamling og caseanalyser, 3) en mundtlig præsentation og diskussion af casearbejdets proces og resultat på sidste undervisningsdag, 4) en demonstration af den studerendes teoretiske, metodiske, og praktiske læring i en afsluttende individuel, skriftlig opgave på 3-4 sider.

Uge 36-43

Seminarhold 2: Ingo Zettler - Staffing Decisions, Work Teams, and Politics in Organizations  - AFLYST

Hold 1:

Onsdag

8-12, uge 36-43

Lokale

CSS 2-1-49

/

Ann-Louise Holten

Hold 2:

AFLYST

Lokale

/

Ingo Zettler

Seminarhold 7 uger – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.  

 

Praksishold 1 v/Camilla Raymond

"Psykologi i organisationer: Hvordan kan vi som psykologer anvende vores faglighed, så det skaber værdi i praksis?

Igennem undervisningsrækken vil vi med udgangspunkt i de psykologiske teorier og metoder undersøge, hvordan vi konkret kan omsætte vores psykologiske faglighed i en verden hvor opgaven er i centrum og der er fokus på resultatskabelse og bundlinje. Et centralt spørgsmål vil være "om psykologen kan tilføre feltet mere og andet end de gængse HRM teorier". Undervisningen vil inddrage de interesser der er blandt de studerende og vil med udgangspunkt i konkrete cases fra virkeligheden, give de studerende mulighed for at afprøve hvordan udvalgte teorier og metoder kan sættes i spil i en konkret situation. Vi vil blandt andet diskutere og reflektere over klassiske organisationspsykologiske begreber som; Forandring og forandringsprocesser, Individuel og kollektiv læring, Læring i organisationer samt kompetenceudvikling. Der vil også i undervisningen blive plads til at inddrage og reflektere over de metoder som konsulenter i dag benytter sig af. 

Datoer for undervisning 2016: Fredag d. 9/9, 16/9, 23/9, 30/9, 7/10, 14/10 og 28/10 

Praksishold

Hold 1:

Fredag

8-13

Lokale

CSS 2-2-30

/

Camilla Raymond

Praksishold 7 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016
                                                           

Modul 200 - Klinisk psykologi
Clinical PsychologyTil toppen

 

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/Stig Poulsen   m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.    

 

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn, Marie Louise Reinholdt-Dunne & Nicoline Normann - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis 

Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne.

På kurset vil den studerende lære at udvælge klinisk psykologisk teori og empiri til at lave en nuanceret og kritisk besvarelse af en klinisk psykologisk begrundet problematik indenfor børneområdet som den fremstår i praksis på behandlingsskolerne.

Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet og i en synopsisbesvarelse.

Dele af undervisningen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Undervisningen vil bestå af klasseundervisning (11 gange à 2 timer) samt observation på skolerne (6-8 timer).
Besøg på behandlingsskolerne vil være tirsdag d. 13/9 hele dagen

Undervisningen vil berøre de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v. Kurset bestås via aktiv deltagelse. Denne defineres som: Gruppefremlæggelse af ens emneområde på seminarholdet, samt udfærdigelse af en 9 siders synopsis i grupper af 3 personer. 1 gang. Den studerende forventes at have læst pensum før timen, da viden er nødvendig for at indgå i drøftelser og diskussioner.

 

Seminarhold 2 v/ Katrine Zeuthen: Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi gennem teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb. 

Vores afsæt vil være i psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge, beskrive og imødekomme fænomenet på. 

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk. 

Undervisningen foregår 14 gange a 2 timer, og der er mødepligt (min. 75% fremmøde). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper, der igennem semesteret skal beskæftige sig med kliniske emner, problemstillinger og cases, der relaterer sig til temaerne fra undervisningsplanen, det obligatoriske pensum (i alt 600 sider), såvel som med inddragelse af relevant selvvalgt pensum (i alt 200 sider). Disse temaer skal gennemgås, analyseres og diskuteres mundtligt såvel som skriftligt og præsenteres på holdet på forskellige måder defineret af underviseren i løbet af semesteret, Oplæggene skal løbende samles i en portefølje, der også indeholder en liste over den selvvalgte litteratur (som godkendes løbende), og som afslutningsvis skal afleveres til underviseren. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.    

 

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytning, tidlig identifikation af risikomarkører, og tidlig indsats

Den tidlige relation mellem omsorgsiver og barn er blandt de mest betydningsfulde faktorer i det lille barns psykiske udvikling. I forskningen, såvel som i det kliniske arbejde med spæd- og småbørns psykiske sundhed, er der derfor særligt fokus på, hvilke faktorer (hos såvel den voksne som hos barnet), der påvirker kvaliteten af denne relation og dermed barnets udviklingssti.

På dette hold vil vi fokusere på det tidlige forælder-barn samspil samt risiko- og beskyttelsesfaktorer hos den voksne og barnet, der indvirker på omsorgsrelationen, fx omsorgsgiverens psykiske tilstand, tilknytningsmønster, kapacitet for mentalisering og barnets medfødte kapaciteter for selvregulering og for at indgå i en relation. 

Vi vil særligt arbejde med:

  • Metoder til at identificere risikomarkører og ressourcer hos barn og omsorgsgiver.
  • Metoder til at undersøge samspil og kvaliteten af relationen mellem barn og omsorgsgiver.
  • Interventionsformer, der fokuserer på relationen mellem barn og omsorgsgiver. 

I undervisningen vil der blive brugt videooptagelser til at eksemplificere de teorier og metoder, vi arbejder med, samt til brug for øvelser i at anvende de metoder, der vil blive introduceret. 

Der er mødepligt (min. 75%).
Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper, der i løbet af semesteret skal holde et mundtligt oplæg. Med udgangspunkt i et af temaerne fra de forrige undervisningsgange skal gruppen i det mundtlige oplæg diskutere en klinisk relevant problemstilling. Denne diskussion baseres primært på den selvvalgte litteratur (200 sider).

I løbet af semesteret skal hver studerende aflevere fire responspapirer (maks. 3½ side for de tre første og maks. 4 sider for det sidste responspapir). I disse responspapirer skal man dokumentere at man har læst det obligatoriske pensum (i alt 600 sider) samt demonstrere, at man kan anvende pensum til at analysere og diskutere klinisk relevante problemstillinger. Ved afslutningen skal alt obligatorisk litteratur være eksplicit anvendt i responspapirer. To af responspapirerne baseres på ”bundne arbejdsspørgsmål” og de to andre baseres på et selvvalgt spørgsmål, der besvares som en kritisk refleksion.
Det mundtlige oplæg og responspapirer samles i en portefølje, der også indeholder en liste over, hvilke dele af pensum, der inddrages i hvilke responspapirer samt en litteratur liste for den selvvalgte litteratur, der er anvendt i det mundtlige oplæg. Denne afleveres til underviseren ved undervisningens afslutning.

Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.  
Semesterplan inklusiv deadlines for aflevering af responspapirer lægges på Absalon senest en uge før første undervisningsgang.
Undervisning i uge: 36, 37, 39, 40, 41, 43, 45, 46, 47 og 48

Seminarhold 4 v/ Stig Poulsen & Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient. 

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål: 

  • Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed og præferencer,
  • Hvordan monitoreres terapien med henblik på en løbende tilpasning til klientens behov? 

Undervisningsformen vil omfatte teoretiske oplæg, videopræsentationer og casebaserede gruppediskussioner.

Undervisningen foregår over 10 x 3 timer, og der er mødepligt (min. 75%). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den angivne litteratur til den pågældende undervisningsgang. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper på ca. fire personer afhængig af holdstørrelse. Hver gruppe holder et oplæg i løbet af semestret, hvor hele gruppen deltager aktivt. Oplægget kan inddrage såvel obligatorisk litteratur som selvvalgt litteratur. De gange, man ikke holder oplæg, skal hver gruppe udarbejde et responspapir, der dokumenterer, at man har læst den angivne litteratur. Ved afslutningen skal al obligatorisk og selvvalgt litteratur være eksplicit anvendt i hver enkelt gruppes oplæg og responspapirer. 

 

Seminarhold 5 v/Sarah Daniel og Signe Steenberger – Tilknytning og parterapi

Tilknytningsprocesser og –mønstre har en generel relevans for psykoterapi med voksne men en særlig indlysende relevans i parterapi, hvor der arbejdes live med problematikker, som ofte handler om tryghed, nærhed og tillid eller manglen på samme. Parterapi er samtidig et væsentligt arbejdsområde for psykologer, som ikke blot er effektfuldt i behandlingen af parforholdsproblemer, men som også kan have stor betydning i arbejdet med individuelle problematikker, fx udviklingstraumer, PTSD, alkoholmisbrug med videre. 

Dette seminarhold udbydes i et samarbejde med Signe Steenberger, som er fagligt ansvarlig for parterapi i regi af Center for Familieudvikling, i forbindelse med et fælles forskningsprojekt. Undervisningen bliver et miks af teoretiske oplæg, diskussioner, illustration via video og andet casemateriale samt hands-on erfaring gennem øvelser og refleksion over igangværende terapeutiske forløb. Vi kommer til at beskæftige os med parterapeutisk metode, særligt emotionsfokuseret parterapi, og med tilknytnings-dynamikker og deres betydning for parforhold, herunder seksualitet, og for samspillet mellem par og terapeut. Vi vil have et særligt fokus på terapeutens rolle i reguleringen af parrets emotionelle samspil, hvad dette kræver af terapeuten, og hvordan terapeutens egen tilknytning kan komme i spil i denne forbindelse. En væsentlig del af tiden kommer vi til at være to undervisere til stede. 

Undervisningen foregår som 10 gange á 3 timer, og der er mødepligt (min. 75% fremmøde). Der stilles krav til forberedelse, herunder læsning af den specificerede litteratur, og til aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, som vil omfatte oplæg, diskussioner, øvelser og strukturerede refleksioner mellem de enkelte undervisningsgange med inddragelse af 200 siders selvvalgt pensum i tillæg til det obligatoriske pensum på 600 sider. Den nærmere organisering af disse aktiviteter meddeles ved undervisningens begyndelse. 

 

Seminarhold 6 v/ Helmer Bøving Larsen - AFLYST

Seminarhold:

Hold 1:

Onsdag

10-12

 

Lokale

CSS 7-0-22

/

Barbara Hoff   Esbjørn &

Marie Louise Reinholdt-Dunne

Hold 2:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 5-1-16

/

Katrine Zeuthen

Hold 3:

Onsdag

11-14

Lokale

CSS 7-0-28

/

Johanne Smith-Nielsen

Hold 4:

Onsdag

14-17

Lokale

CSS 7-0-18

/

Stig Poulsen & Susanne Lunn

Hold 5:

Torsdag

12-15

Lokale

CSS 7-0-22

/

Sarah Daniel og
  Signe Steenberger

Hold 6:

AFLYST

/

Helmer Bøving   Larsen

Seminarhold 10,11 eller 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016. 


 

Praksishold 1 v/Charlotte Sandros – eksistentiel-fænomenologisk psykoterapi

Formålet med dette praksishold er, at give de studerende en introduktion til eksistentiel/fænomenologisk psykoterapi. Der vil blive fokuseret både på teori og praksis. Herunder på hvordan den eksistentialistiske/fænomenologiske filosofi kan omsættes i terapeutisk praksis. To af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter. Underviseren superviserer disse forløb og holdet fungerer som reflekterende team. Det er vigtigt, at alle der melder sig til dette hold, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser, som kommer til at kræve en personlig åbenhed og et personligt engagement.

Der eksisterer mange forskellige eksistentielle og fænomenologiske terapiretninger. På dette hold vil vi primært fokuser på Ernesto Spinellis eksistentielle-fænomenologiske terapimodel. 

Praksishold 2 v/ Torben Anbert - Fra psykologisk kriseintervention til psykoterapi.

Megen klinisk psykologisk praksis er i dag en kortvarig til dels rådgivningspræget kriseintervention i forhold til en belastende situation, som en klient står i, evt. på baggrund af en traumatisk hændelse. I nogle tilfælde er denne kortvarige kriseintervention ikke tilstrækkelig, fordi andre og ældre traumatiske oplevelser er blevet reaktiveret qua den aktuelle krise og/eller fordi andre og dybere - måske hidtil latente - problematikker for klienten og dennes relationer i fortid og nutid er trådt manifest frem. I så fald kan en fortsættelse af samtaleforløbet være relevant, og kontrakten kan genforhandles med henblik på en aftale om et kortere eller længere psykoterapeutisk forløb.

På praksisholdet vil vi udforske spektret fra psykologisk kriseintervention til psykoterapi. Det vil ske dels via diskussion af relevant litteratur og dels via fremlæggelse af undervisers egne cases (eller vignetter herfra), men først og fremmest via supervision på holdet af klientforløb. To studerende vil få tilbud om at være terapeut for hver en klient, og disse samtaleforløb vil blive superviseret af underviser på holdet, - med holdet som reflekterende team.  

Praksishold 3 v/ Barbara Hoff Esbjørn & Marie Louise Reinholdt-Dunne -  At arbejde på en specialiseret behandlingsklinik for børn: integration af teori og praksis 

Undervisere i klinikken: Sonja Breinholst og Bianca Munkebo Christiansen 

Længes du efter at opleve hvordan praksis foregår og være en del af denne? Så er dette praksishold muligvis noget for dig. Praksisholdet kan med fordel kombineres med Seminarholdet ”klinisk børnepsykologi: Integration af teori og praksis”.

Undervisningen er tilrettelagt som en integreret del af den kliniske aktivitet ved Center for Angst (CfA). CfA anvender kognitive terapiformer (kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi) til behandling af angst hos børn og unge i alderen 6-18 år.

På kurset vil den studerende lære at identificere angstlidelser, samt foretage differentialdiagnostiske overvejelser. Den studerende vil få kendskab til undersøgelses- og interventionsmetoder, samt lære at analysere og reflektere over udført undersøgelse og behandling. Studerende vil i grupper af 3 blive tilknyttet et behandlingsforløb, der udføres i klinikken ved Center for Angst.

Enkeltvis vil man få mulighed for at være til stede ved udredning eller forældresamtaler. Gruppen skal følge den udførte individuelle behandling ved at se video optagelsen af ugens session, samt lave udkast til journalnotat. Analyser af, refleksioner over og spørgsmål til ugens session udgør grundlaget for undervisningen i klasseværelset.

Undervisningen består af klasseundervisning (11 gange à 2 timer) samt tilstedeværelse i klinikken (22 timer). Denne tilrettelægges efter klientgennemstrømning i CfA. Studerende har ansvar for at finde tider, hvor de ikke har øvrig undervisning, indenfor normal arbejdstid til denne aktivitet. Kurset bestås via aktiv deltagelse. Denne defineres som: Gruppefremlæggelse af ens emneområde på seminarholdet, samt udfærdigelse af udkast til journalnotater til den sag man følger.

Der vil være mulighed for op til 30 studerende på holdet.  

Praksishold 4 v/ Ulla Wattar og Mette Albertsen - Kognitiv adfærdsterapi

Formålet med praksisholdet i kognitiv adfærdsterapi er at give de studerende indføring i og erfaring med at arbejde psykoterapeutisk ud fra den kognitiv -adfærdsterapeutiske model.  I udførelsen af kognitiv adfærdsterapi er der tæt kobling mellem teori og metode som de støtter sig til forskningsresultater, og i det specifikke terapeutiske forløb vælges de strategier og metoder som vurderes at være mest effektive til at skabe forandring.

Praksisholdets fokus er terapeutiske forløb illustreret ud fra virkelige sager. I undervisningen vil disse forløb blive suppleret med cases fra undervises og de studerendes hverdagspraksis og under supervision blive genstand for de studerendes aktive undersøgelse, refleksion og diskussion. Det forventes at alle studerende vil deltage aktivt og engageret på praksisholdet og afprøve de anvendte metoder også i rollespil.

På holdet vil vi følge enkelte sager fra første mødegang til afslutning, herunder sagsformulering, sagsvurdering, valg og udførelse af verbale og adfærdsmæssige undersøgelses metoder og interventionsstrategier, tilbagefaldsforebyggelse og andre relevante emner.  Pensum litteraturen vil give de studerende supplerende viden og færdigheder.   

Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness-baseret kognitiv terapi med voksne.

You can´t stop the waves, but you can learn to surf” (Jon Kabat-Zinn)

Klinisk praksishold med fokus på nysgerrighed og kreative læringsprocesser ud fra en kognitiv terapeutisk tilgang - inspireret af praktiske anvendelsesområder for opmærksomt åndsnærvær; mindfulness. Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil få tilbud om at være terapeut for hver en klient. Der vil også være mulighed for at deltage som observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapiforløbene optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet tre timer om ugen. 

Praksishold 6 v/ Pernille Scharff -  Psykoterapi med børn og unge

Formålet med dette praksishold er at give de studerende en introduktion til terapi med børn og unge. Den terapeutiske indfaldsvinkel er baseret på psykodynamisk teori, men der vil blive inddraget kognitive/adfærdsterapeutiske teknikker i det omfang, det findes relevant. Undervisningens omdrejningspunkt er supervision af terapeutiske forløb varetaget af deltagerne suppleret med teoretiske oplæg og diskussion af pensumlitteraturen. På holdet vil nogle af deltagerne have korte terapeutiske forløb med børn og unge, og nogle deltagere vil varetage forældresamtaler i relation til børnenes forløb. I den udstrækning det er relevant, vil der også være mulighed for at deltage i det forberedende udredningsarbejde, herunder i orienterende samtaler, begrænset testning, og eventuelle møder med forvaltning, skole eller daginstitution. Sideløbende hermed vil alle studerende deltage aktivt i supervisionen gennem en fælles refleksion over det kliniske materiale, som fremlægges mundtligt og gennem videoklip 

Praksishold 7 v/ Lone Kretzschmar - Psykoanalytisk terapi med voksne
Psykoanalysen omfatter både en behandlingsmetode, en teori om personlighedens udvikling og organisering og en teori om udviklingen af psykopatologi
Formålet med dette praksishold er at give de studerende en introduktion til psykoanalytisk terapi og den bagvedliggende teori. To til tre af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter, som vil blive videofilmet og brugt i undervisningen. Underviseren fungerer som supervisor og holdet deltager i fælles refleksion over det fremlagte terapimateriale. Det vil blive gennemgået, hvordan man foretager assessment til psykoterapi og udarbejder en dynamisk caseformulering. Vi vil arbejde med, hvordan den terapeutiske ramme etableres og hvad man skal være opmærksom på, hvis det analytiske rum skal opretholdes. Centrale psykodynamiske begreber, som overføring, modoverføring, modstand, affekt, dynamik og konflikt vil blive berørt, ligesom det vil blive belyst, hvordan interventioner tilpasses klientens personlighedsstruktur og psykopatologi.

 Praksishold

Hold 1:

Mandag

15-18

Lokale

CSS 2-2-49

/

Charlotte Sandros

Hold 2:

Mandag

15-18

Lokale

CSS 2-2-55

/

Torben Anbert

Hold 3:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 7-0-22

/

Barbara Hoff Esbjørn &

Marie Louise Reinholdt-Dunne

Hold 4:

Mandag

15-18

Lokale

CSS 5-1-22

/

Ulla Wattar & Mette Albertsen

Hold 5:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 2-1-55

/

Tine Meyer Thomsen

Hold 6:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 1-1-12

/

Pernille Scharff

Hold 7:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 2-2-55

/

Lone Kretzschmar

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016                               

Modul 300 - Neuropsykologi
Neuropsychology Til toppen

 

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale CSS 35-01-06 v/ Randi   Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.    

 

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne). 

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme. 

Følgende temaer belyses i undervisningen:

  • Neuropsykologiske traditioner og metoder.
  • Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
  • Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
  • Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
  • Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
  • Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser. 

Der er mødepligt (min. 75%). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, bl.a. læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Holdet inddeles i mindre grupper, der igennem semesteret skal beskæftige sig med neuropsykologiske cases og problemstillinger.

Der arbejdes med disse både i undervisningen og mellem undervisningsgangene. Problemstillingerne skal analyseres og diskuteres ved hjælp af obligatorisk og selvvalgt litteratur, og præsenteres på holdet.

De forskellige cases / emner skal præsenteres på mindst to forskellige måder i løbet af semesteret, fx mundtlig, skriftlig, eller som poster. Disse produkter samles afslutningsvis i en portefølje, der også indeholder en liste over selvvalgt litteratur (godkendes løbende), som skal afleveres ved kursets afslutning. 

Undervisningen foregår 10 gange a 3 timer. 


Seminarhold 2 v/ Käte From & Rikke Kieffer – Børneneuropsykologi -AFLYST

 

Seminarhold

Hold 1

Mandag

10-13

Lokale

CSS 7-0-22

/

Randi Starrfelt

Hold 2

AFLYST

Käte From &   Rikke Kieffer

Seminarhold 10  uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016. 

Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ Julia Robotham

Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne og indeholder følgende elementer: 

  • Gennemgang af patienteksempler
  • Videoer med patientundersøgelser
  • Introduktion til anamneseoptagelse
  • Testøvelser (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
  • Gennemgang af spørgeskemaer
  • Udfærdigelse af undersøgelsesrapporter ("erklæringer")
  • Etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser
  • Institutionsbesøg (f.eks. Center for Hjerneskade)
  • Kontakt med neuropsykolog og overværelse af patientundersøgelser 

Der er mødepligt (min. 75%). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, bl.a. læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur, samt evt. baggrundslitteratur fra forelæsninger (for dem, der ikke følger denne parallelt). Hver studerende skal i løbet af semesteret give en præsentation for gruppen, hvor et selvvalgt emne (fx en specifik test eller en afgrænset praktisk neuropsykologisk problemstilling) belyses ved hjælp af obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der afleveres ved semesterets slut en mindre skriftlig opgave om samme emne (max 4 sider). Det er obligatorisk at modtage vejledning i denne opgave, da litteratursøgnings- og analyseprocessen er i fokus.  

Praksishold

Hold 1:

Torsdag

12-15

Lokale

CSS 1-1-12

/

Julia Robotham

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016                          

  

Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologi
 Community PsychologyTil toppen

 

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig  med forholdet mellem individers  udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende  at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-,  klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Torsdag 15-17   Lokale CSS 25.01.53 v/ Torben Bechmann    m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.        

 

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup - Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge 

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence. 

I løbet af seminaret vil vi analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle sammenhænge. Gennem casemateriale, blandt andet børn, unge og voksne fra marginaliserede positioner, vil vi diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle. 

Vores teoretiske udgangspunkt for dette seminarhold vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi. Som en start bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver vil blive introduceret i løbet af seminaret, enten af os, ved gæstelærere, eller af deltagerne på seminaret. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien. 

Seminaret baseres på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. 

 

Seminarhold 2 v/ Sofie Pedersen & Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster

OBS - start uge 41 

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi, men også i andre institutionelle sammenhænge (fx socialpsykiatri). Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv. 

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant at PPR faciliteter processer der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion. 

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats. 

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, dog ikke begrænset hertil, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på. 

For at bestå kurset kræves 1) min. 75% fremmøde til undervisningen samt aktiv deltagelse i og forberedelse til undervisningen og gruppearbejdet. 2) Deltagelsen bliver vurderet på baggrund af kvaliteten af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis, samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet hertil. Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur.

 

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

14-17

Lokale

CSS 7-0-28

/

David Brian Borup

Hold 2:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 7-0-18

/

Sofie Pedersen   & Gitte Alling

Seminarhold 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.  

 

Praksishold 1 v/ David Brian Borup - Perspektiver på (be)handlings- og udviklingsarbejdet udenfor det terapeutiske rum

De første gange vil David B. Borup undervise i de praksisområder han selv kender indenfor arbejdet med marginaliserede, misbrugere, udsatte unge, projektarbejde, konsulentarbejde etc.; samt hvorledes man som psykolog kvalificerer sit arbejde i en socialpsykiatrisk institution. Hver undervisningsgang vil være bygget op omkring et tema, der undersøges i teori og praksis. Følgende temaer vil blive berørt: Handling som behandling, den psykosociale intervention og de psykosociale ”produkter”, sociale patologier, det psykiske som en social frembringelse etc. Temaer af mere dagligdagskarakter vil være fastlåsthed, fremmedgørelse, ensomhed og forsøg på at frigøre sig fra gamle problematiske handlemåder.


Praksishold

Hold 1:

Onsdag

11-14

lokale

CSS 4-1-30

 

David Brian Borup

Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.                                                   


Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological TestingTil toppen
(12,5 ECTS: 2010 ordningen, 10 ECTS: 2015 ordningen)
 

Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer. 

Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.:   

  1. testtager-rollen       
  2. feedbackmodtager-rollen       
  3. test-administrator-rollen       
  4. scorer og tolker-rollen  
  5. feedbackgiver-rollen       
  6. rollen som test-vurderer

Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte  af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området. 

Forelæsning :  Tirsdag 10-13 Lokale CSS 35-01-44 /Tine Nielsen m.fl.

 

Hold 1:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-28

CSS 7-0-44

CSS 7-0-38

/

Lill Palmblad

Peter Kristian Jacobsen

Marianne Thode Krogh

Hold 2:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-22

CSS 7-0-32

CSS 7-0-26

/

Peter Kristian Jacobsen

Marianne Thode Krogh

Lill Palmblad

Hold 3:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-18

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Marianne Thode Krogh

Lill Palmblad

Peter Kristian Jacobsen

Hold 4:

Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-28

CSS 7-0-44

CSS 7-0-38

/

Henriette Kirkeby

Bente Jørgensen

Tine Steenhoff

Hold 5:

Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-22

CSS 7-0-32

CSS 7-0-26

/

Bente Jørgensen

Tine Steenhoff

Henriette Kirkeby

Hold 6:
Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-18

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Tine Steenhoff

Henriette Kirkeby

Bente Jørgensen

Hold 7:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

CSS 7-0-28

CSS 7-0-44

CSS 7-0-38

/

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Ida Egmose Pedersen

Hold 8:

Gruppe-rum:

Fredag

15-18

Lokale

CSS 7-0-22

CSS 7-0-32

CSS 7-0-26

/

Per Bjerregaard

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Hold 9:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

CSS 7-0-18

CSS 7-0-05

CSS 7-0-20

/

Ida Egmose Pedersen

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Forelæsning 13 uger, med start uge 36. Holdundervisning 10 uger, med start uge 39. Slut uge 49 eller 50. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.  

 


Modul 600 - Avanceret metode
Advanced methodsTil toppen

 

Kvalitative forskningsmetoder 
10 ECTS: 2010 ordningen, 7,5 ECTS: 2015 ordningen

Ud fra udvalgte centrale artikler på området diskuteres den kvalitative metodes teori: historie, udvikling og anvendelse. De studerende skal herefter udvælge et emne og selv gennemføre en selvstændig mindre kvalitativ undersøgelse, hvori såvel undersøgelsesdesign, gennemførelse og analyse af empiriske data spiller en rolle. Vægten lægges især på analysedelen.

Gennem undervisningen arbejdes med valg af problemstilling, undersøgelsesdesign og en variation af analysemetoder. Såvel interviewmetodik, observation og tekstanalyse vil indgå i undervisningen. Kvalitative metoder, som "Grounded theory", "det kvalitative interview", "Praksisportrættet" m. fl. vil blive berørt.

Undervisningen gennemføres vha. diskussionsoplæg fra studerende, fælles øvelser og åben "vejledning" i det omfang enighed herom opnås. 

Eksamensform: 75% fremmøde (hvis 14 undervisningsgange skal der mindst være deltagelse i 11 undervisningsgange) samt aflevering af en selvstændig empirisk opgave, der skal afleveres i Digital Eksamen. Se eksamensplanen for afleveringsdato.
Bedømmelse:  Opgaven bedømmes Individuelt, men kan skrives i grupper med op til 3 deltagere. Bestået / Ikke bestået, intern uden censur
Omfang:
10 ects og 7,5 ects: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende max 18 sider
Pensum: Kandidat 2015-ordn: 7,5 ECTS – 800 sider litteratur, 100 sider kan udskiftes med selvvalgt litteratur. 

Hold 1:

Torsdag

10-12

Lokale

CSS 7-0-18

/

Solmai Mikladal

Hold 2:

AFLYST

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.        

 

Kvantitative forskningsmetoder - AFLYST
10 ECTS: 2010 ordningen, 7,5 ECTS: 2015 ordningen

 

Discourse Analysis - AFLYST
7,5 ECTS

 

Fagelement 381 – Professionspraktik - 2010 ordningen
Modul 800 - Projektorienteret forløb - 2015 ordningenTil toppen

 

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

2010-studieordning - Husk at der er elektronisk tilmelding til både praktik og praktikrapport via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016   

Projektorientereforløb - 2015-ordning

Forelæsningi Lovgivning og Etik: Fredag 8-10
Praktikanalysehold: Fredag 10-12, 14 uger af 2 timer. Instituttet fordeler studerende på hold på baggrund af praksisområder 

Forelæsning: Lovgivning og Etik: Fredag 8-10   CSS 35.01.44  v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

Praktikanalysehold:

Hold 1:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 35-0-13

Janne Skakon

A&O

Hold 2:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 2-2-42

Jan Nielsen

Klinisk

Hold 3:

AFLYST

 

 

 

 

 

Hold 4:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 7-0-22

Susanne Lunn

Klinisk

Hold 5:

Fredag

10-12

Lokale

(uge 36-44)

CSS 1-1-17

(uge 45-50)

CSS 7-0-06

Ann-Marie Low

Neuro

 

Hold 6:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 2-2-55

Pernille Hviid

SUI

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding til projektorienteret-forløb via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016. 


Fagelement 401 – Valgfag 2010-ordning
Modul 700 - Valgfag 2015-ordning
Elective coursesTil toppen

 

Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på KUnet:
https://intranet.ku.dk/psykologi_ka/uddannelsens_forloeb/forskningsaktivitet/Sider/default.aspx

 

Kursus om Supervision
7,5 ECTS

(udbydes kun på ny KA-ordning) 

Supervision er en central del af psykologers arbejdsfelt. Men hvad er supervision egentlig og hvordan kan man varetage opgaven som supervisor?

På kurset vil vi arbejde med, hvordan man som supervisor kan etablere et supervisionsrum gennem fokus på kontrakt, relation og position. Vi skal arbejde med forskellige metoder og teknikker, som kan inddrages i supervision samt fokusere på procesfacilitering og evaluering. Der vil på kurset blive taget primært afsæt i narrative, systemiske og eksistentielle perspektiver på supervision, men andre teoretiske synsvinkler kan også blive inddraget.

Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med supervision teoretisk gennem oplæg fra såvel underviser som studerende også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. 

Eksamensform:
75% fremmøde (hvis 14 undervisningsgange skal der mindst være deltagelse i 11 undervisningsgange) og en bunden skriftlig hjemmeopgave. Opgaveformulering udleveres ved kursusstart der skal afleveres i Digital Eksamen. Se eksamensplanen for afleveringdato.
Bedømmelse: Opgaven bedømmes Individuelt, men kan skrives i grupper med op til 3 deltagere. Bestået / Ikke bestået, intern uden censur
Omfang: 7,5 ects: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende max 18 sider
Pensum:  Kandidat 2015-ordn: 7,5 ECTS – 800 sider litteratur, 100 sider kan udskiftes med selvvalgt litteratur. 

Hold 1:

Mandag

8-12

Lokale

CSS 2-2-49

/

Tina Leen Louv

Holdundervisning 7 uger, med start uge 44-50 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016.  

 

Krop og psyke
7,5/10  ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning og valgfag på KA 2010- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Undervisningen fokuserer på forholdet mellem krop og psyke og kroppens betydning for psyke, bevidsthed og oplevelsescentrum. Undervisningsforløbet vil belyse og diskutere begreber og teorier, som beskæftiger sig med det psyko-fysiske problem, og hvordan krop og psyke kan konceptualiseres. Det teoretiske grundlag for emne og valgfag udfoldes især inden for en fænomenologisk og psykoanalytisk ramme. Dette indebærer en teoretisering og begrebsliggørelse af det, der ligger mellem det bevidste oplevelsescentrum og den fysiologiske krop.  Alle er enige om at kroppen spiller en afgørende rolle fra spæd og i barndom, men hvor befinder kroppen sig i den "voksne" udgave, dvs. hvilken betydning har kroppens biologiske og psykiske udvikling i ontogenesen for individet såvel fra begyndelse som senere. Ydermere vil undervisningen fokusere på dels, hvilken betydning kroppen og fysisk aktivitet har og spiller i behandling og terapi (depression, skizofreni, angst, stress etc.). Forløbet vil undervejs inddrage refleksioner og selvrefleksioner over kroppens, bevægelsens og aktivitetens betydning for psyke, oplevelse og bevidsthed, og hvilken betydning kroppen (som subjekt) kan tænkes at spille for rehabilitering / udvikling.

Eksamensbestemmelser:
Eksamensform:
75% fremmøde (hvis 14 undervisningsgange skal der mindst være deltagelse i 11 undervisningsgange) og en fri skriftlig hjemmeopgave, der skal afleveres i Digital Eksamen. Se eksamensplanen for afleveringsdato.
Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået, intern uden censur. Opgaven bedømmes Individuelt, men kan skrives i grupper med op til 3 deltagere.
Omfang:
10 ects: 1 studerende max 14 sider, 2 studerende max 21 sider og 3 studerende  max 24 sider
7,5 ects: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende max 18 sider
Pensum:
Der er samme krav til sidetal og pensum for både BA og KA, dog vil bedømmelsen bestået for BA's vedkommende kunne indeholde flere mangler for at opnå bestået sammenlignet med KA
Pensum: KA 2010 1000 sider til dels obligatorisk, idet 200 sider heraf kan udskiftes med selvvalgt litteratur efter aftale med lærer. På BA 2011 og KA 2015 er pensum på 800 sider, idet 100 sider heraf kan udskiftes med selvvalgt, jf. ovenfor. 

Krop og psyke:  Torsdag 15-18 lokale CSS 35-3-12 v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016 

 

 

Brain and Cognitive Development
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

How to infants and young children perceive the world around them, and how to they learn all the things they need to learn? This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging.  We will cover many domains including number processing, language acquisition, social cognition (including theory of mind and morality), face and gaze processing, learning mechanisms and motivation. Students will also learn about current methodology for studying infants and their brains. Where relevant, we will also explore development beyond early childhood and in to adolescence. The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn. 

Format: The format of the course will be a 1.5 -2 hour lecture followed by class presentations and group discussion. 

Form of examination: 75% attendance is mandatory but the course is based on full participation in class.
Assignment: The students are expected to submit a written assignment by the end of the course. This assignment is to be formulated as a research proposal related to a relevant topic of this course. The teacher has to approve the title of the proposal no later than 1 month prior to the end of the course. The proposal shall include the background literature, the formulation of a problem and suggestion of methods how to approach the problem.
Form of grading: Pass/Fall, internal exam. The exam can only be taken individually, but he paper can be written in groups of maximum three students.
Extent of the exam:
7,5 ects: 1 student max 12 pages, 2 students max 15 pages and 3 students max 18 pages
Syllabus: Bachelor programme in Psychology, 2011-curriculum: 10 ECTS: 1000 pages literature, 200 pages can be self-chosen literature. Master programme in Psychology, 2015-curriculum 7,5 ects: 800 pages literature, 100 pages can be self chosen. 

Hold 1:

Tirsdag

 

10-13

 

Week:

36-40

43-45,48

46-47

Room:

CSS 15-3-15

CSS 2-2-02

CSS 2-2-30

/

Victoria Helen Southgate

 Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016        

 

Culture, Communication and Learning v/ Kyoko Murakami
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning                                                                                     

This unit will introduce key social scientific concepts and theories, which can be applied to the study of the relationship between culture, communication and learning. It will explore the complexities of the vast theory base underpinning the role of culture and communication in learning settings. Its aims are to introduce to students issues concerning (1) the role of language and culture in development, (2) language use and thinking and remembering together (3) learning as communicative action (4) identity formation. It will enable a critical assessment of the construction of problems and proposed solutions in education.

Delivery will be in the form of a weekly brief lecture followed by seminars and tutorials involving individual and/or group work and student presentations. Students are expected to arrive at sessions having done some preparation reading beforehand and prepared to give a brief summary of the pre-session reading in the seminar. 

At the completion of this course students would be able to develop:

  • Awareness and understanding of issues concerning the role of social interaction in language development
  • Understanding of issues concerning culture, communication and learning in classrooms with reference to their professional experience in early educational settings, primary and secondary classrooms
  • Critical skills to evaluate research into culture, communication and learning in early educational settings and in primary and secondary classrooms. 

Form of examination:
75 % participation is mandatory but the course is based on full participation in class.
Syllabus: For BA students, a total of 1000 pages comprising both compulsory (700 pages) and elective literature (300 pages). For Master students an additional 200 pages elective literature.
Assignment:
Title: Select one of the themes, theories or/and concepts introduced in the course. Present an argument with a critical review the literature on the chosen theme/concept/theory with one or two illustrative examples. To be submitted in Digital Eksamen according to the exam schedule.
Grading: Pass/Fail, internal exam. The exam can only be taken individually, but he paper can be written in groups of maximum 3 students.
Extent of the exam:
7,5 ects: 1 student max 12 pages, 2 students max 15 pages and 3 students max 18 pages
Coursework:
In addition to the course assignment, a group presentation by students is required, although it is not marked. Students are encouraged to work in a group in order to develop a plan/an outline for the assignment.
Due date:  To be decided.
Interpretation of Marking Criteria for assignments and extended examination questions: During Session 1, and then again at least one point during the semester, there will be explanation and discussion of the marking criteria in relation to this assignment. 

Culture, Communication and Learning: Torsdag 10-12 room CSS 7-0-40 v/   Kyoko Murakami

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016    

 

Gender, Power and Intimate Personal Relationships v/ Christine M. Lehane
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Description: Are you interested in questions regarding how power imbalances can shape the course of intimate personal relationships? What creates these power imbalances and how to dissolve them?

Discussions on couples’ power division have generally focused on hierarchical interpersonal dynamics and gender. In addition to these topics, this course will consider both the influence of differing social and cultural contexts in which intimate relationships take place, and the influence of external events such as the development of illness or disability, migration and unemployment on couples’ well-being.

This course will combine social psychological theory and research, along with a practical focus on recommended strategies for the identification and treatment of power imbalances within intimate personal relationships. Through the use of film, group discussions, case study analyses and other interactive activities, students on this course will have the opportunity to critically examine, evaluate and discuss the most important theoretical perspectives and research results within the field of relationship science.

Following completion of this course, students will be able to formulate and analyse interconnections between theory and practice concerning gender, power and intimate personal relationships. 

The medium of instruction is English, which means that lectures and seminars are given in English, and examinations are in English. This course may be of particular relevance for students with an interest in social or clinical psychology.  

Form of examination:
Attendance at least 75%, active participation in group-based presentations and a final written paper to be submitted in Digital Eksamen according to the examschedule.
Grading: Pass/Fail, internal exam. 

Gender, Power and Intimate Personal  Relationships: Mandag 8-10 room CSS 7-0-18 v/ Christine M. Lehane

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016        

 

Feedback Informed Treatment  (FIT) ved Rikke Papsøe
7,5 ECTS

Udbydes på BA 2011- & KA 2015-ordning

Feedback Informed Treatment (FIT) is an evidence-based, pan-theoretical practice. The objective of FIT is to improve the quality and effectiveness of therapy. Through the use of two simple scales in each therapeutic conversation, the therapist can: 1) Monitor the client's progress in therapy, e.g.: Is the client getting better through therapy? Worse? Is there no development? 2) Get continuous, formalized feedback from the client on the outcome and alliance between therapist and client. Through this feedback the therapist is able adjust his/her methods of therapy so that he/she will be more helpful to the particular client. This approach to therapy has been shown to halve "drop-outs" from the therapy, to enhance the effect of the therapy significantly, and to reduce the risk of deterioration. 

This course will cover the research behind FIT, including an overview of what works in therapy. The FIT scales (Outcome Rating Scale and Session Rating Scale) will be introduced. Through case material we will practice understanding of the graphical representation of different therapeutic courses, and how these can be used to tailor the therapy to each client so that the therapy becomes more efficient. Finally the course will focus on the characteristics of the most skilled therapists, and how to work towards becoming a top therapist. The course will consist of a mixture of theoretical presentations, case material, practical exercises, and reflection. 

Eksamensform:
Fremmøde mindst 75 % af undervisningsgangene ( ved 10 undervisningsgange skal der være deltagelse i  mindst 8 gange) samt en afsluttende fri hjemmeopgave der afleveres i Digital Eksamen, se eksamensplanen for afleveringsdato.
Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået, intern prøve
Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaven kan skrives i gruppe med op til 3 deltagere
Omfang:
7,5 ects: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende max 18 sider
Pensum:  800 sider, bestående af både obligatorisk og selvvalgt litteratur

Feedback Informed Treatment:   Onsdag 12-15 lokale CSS 7-0-22 v/ Rikke Papsøe

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016       

 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
7,5 ECTS

Udbydes på BA & KA 2015-ordning 

Despite decades of scientific research and centuries of philosophical analysis, consciousness remains one of the greatest scientific challenges of our time. What is consciousness and which brain mechanisms shape the unique sense of self, implicit in all our thoughts and perceptions? How can we transform the subjectivity of human experience to an objective topic of research? Through the lenses of affective, behavioral and cognitive neuroscience, this course explores both conceptual and methodological perspectives of relevance to the study of human consciousness.

The course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are expected to participate actively to the discussions throughout the course, and to demonstrate critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind, as well as the obstacles and challenges inherent to the study of consciousness. 

Course Learning Objectives
By the end of this course, students will be able to:

  •  Appreciate the multi-faceted nature of consciousness
  •  Identify the conceptual and methodological problems in studying consciousness
  •  Discuss some of the key approaches to consciousness
  •  Recognize the strengths and weakness of current methodologies
  • Trace the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness 

The following topics will be covered during the course: 

Theme 1: Framing consciousness

  • What do we mean by ‘conscious’?
  • The hard vs. the easy problem
  • Mapping different aspects of consciousness
  • Consciousness and Accessibility 

Theme 2: Theoretical Approaches to the study of consciousness

  • Globalist vs. localist models
  • Theories: Baars; Damasio; Zeki; Tononi; Lamme; Edelman; Carrara-Augustenborg
  • The emergence of consciousness and the problem of binding
  • Understanding consciousness from the social psychology perspective 

Theme 3: Methodological challenges

  • Objective and Subjective assessments of consciousness
  • Consciousness and Emotions
  • Disorders of consciousness: coma, vegetative states, locked-in syndrome
  • Anesthesia and brain default network 

Theme 4: Consciousness applied (selected topics)

  • Schizophrenia
  • Somnambulism and Crime
  • Non-human consciousness
  • Infant consciousness

Form of examination:
75% attendance is mandatory but the course is based on full participation.
Free assignment submitted in Digital Eksamen according to the exam schedule.
Form of grading:
Pass/Fail, internal exam. The exam can only be taken individually, but he paper can be written in groups of maximum 3 students.
Extent of the exam:
7,5 ects: 1 student max 12 pages, 2 students max 15 pages and 3 students max 18 pages Syllabus: 800 pages, comprised of compulsory and self chosen literature.

Sept. 7th ; Sept. 21st ; Sept. 28th; Oct. 5th ; Oct.26th ; Nov. 9th ; Nov. 16th ; Nov. 23rd ; Dec. 7th ; Dec. 14th

The feeling of being: Onsdag 15-18 room CSS 2.0.24 v/   Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016                                                  


 

Til toppenEksamensbestemmelser for valgfag:

Generelle bestemmelser:

Fremmøde: Ved alle valgfag er der fremmødepligt på 75 %, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse.

Aktiv deltagelse: Der kan udover sædvanlig, forberedt deltagelse være forudsat løbende opgaveudarbejdelse, udarbejdelse af oplæg, deltagelse i midtvejsseminar eller andet. Det vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet.

Censurform: Interne prøver uden censur.

Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået.

Pensum og pensumomfang: Valgfag på 5 ECTS er sædvanligvis baseret på et pensum på ca. 500 sider, valgfag på 7.5 ects er sædvanligvis baseret på et pensum på ca. 800 sider mens valgfag på 10 ECTS sædvanligvis er baseret på et pensum på ca. 1.000 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet.

Pensum kan være obligatorisk eller kombineret obligatorisk/selvvalgt. Dette vil ligeledes fremgå af undervisningstilbuddet.

Gruppeprøvebestemmelse: Prøverne kan kun aflægges som individuelle prøver, men afsluttende opgaver kan dog aflægges i grupper på op til 3 deltagere, med mindre andet fremgår af undervisningstilbuddet. 

Afsluttende opgave: Type: Opgaven kan være en fri hjemmeopgave, bunden opgave eller bunden med valgmuligheder, dette fremgår af undervisningstilbuddet. Varighed: Opgaven kan være en ugeopgave, eller den kan stilles/udarbejdes fra kursets start. Dette fremgår ligeledes af undervisningstilbuddet.

Opgavens omfang. Valgfag på 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 8 sider ved 1 studerende, 12 sider ved 2 studerende og 14 sider ved 3 studerende. Valgfag på 7.5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 12 sider ved 1 studerende, 15 sider ved 2 studerende og 18 sider ved 3 studerende Valgfag på 10 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 14 sider ved 1 studerende, 21 sider ved 2 studerende og 24 sider ved 3 studerende. Afvigelse herfra vil fremgå af undervisningstilbuddet.

Særlige oplysninger der skal findes ved det enkelte kursus, jf. ovenfor:

Aktiv deltagelse: Evt. særlige krav oplyses..
Pensum: Obligatorisk og/eller selvvalgt oplyses.
Omfang, kun hvis afvigelse fra generelle bestemmelser.
Gruppeprøvebestemmelse: Oplysning, kun hvis opgave ikke kan skrives i gruppe..
Afsluttende opgave: Type og varighed oplyses.
Omfang: Oplysning, kun hvis afvigelse fra generelle bestemmelser.