Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi efterår 2018 – Københavns Universitet

Undervisningsplan, Kandidatuddannelsen i Psykologi, efterår 2018

Der tages forbehold for ændringer


Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 3. september 2018. Der er efterårsferie i uge 42. Praktik starter for alle studerende i uge 36
Specifikke forudsætningskrav ses på "Kurser.ku.dk" efter 1. maj 2018 

KANDIDATUDDANNELSEN

2015-studieordningen

Modul 100 - Arbejds- og organisationspsykologiTil toppen
 Work and organizational psychology

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering i forhold til de krav og muligheder, der eksisterer, når man som individ eller gruppe skal mestre organisationens opgaver. Det gælder både i forhold til udredning, intervention og evaluering. 

Formålet med undervisningen er at give en videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden dels om arbejdsforhold og ledelse, dels om gruppe - og organisationsformer, der fremmer såvel den individuelle som den organisatoriske kompetenceudvikling, performance og trivsel. 

Forelæsningsrækkens centrale temaer er forhold som vedrører den enkelte medarbejder som fx forandring både i arbejdsopgaver og i organisationen, psykosocialt arbejdsmiljø, fleksibelt arbejde, ledelse, teamstruktur, trivsel, stress og konflikter. Andre centrale emner, der vil indgå i undervisningen, er etiske problemstillinger i relation til forskellige forståelsesmåder og interventionsformer i den konkrete praksis samt forhold vedrørende arbejdet med intervention og evaluering. 

Forelæsningsrækken vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, som vil blive anvendt i relation  til arbejde med casemateriale, således at sammenhængen mellem praksis og teori vægtes. 

Der forventes en aktiv deltagelse i undervisningen. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 8-10 v/Annie Høgh m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018
 

Seminarhold 1: Paul Conway - The psychosocial work environment, well-being, stress and organizational behaviours.         

Which factors of the psychosocial work environment can lead to stress, poor work-related well-being, and negative organizational behaviours? And which factors are conducive to positive outcomes instead? How to assess the psychosocial work environment in work organizations, and which elements should be considered when developing and evaluating interventions? 

These are common questions facing occupational psychologists why they deal with issues related to the psychosocial work environment. The aim of this seminar is to introduce students to theories and methods relevant to the understanding and handling of specific problems connected with the quality of the psychosocial work environment in work organizations.  

Key topics addressed in the course are:

  • theoretical and methodological approaches to the understanding of different aspects of the psychosocial work environment and their association with employee well-being and behaviour;
  • measurement of the psychosocial work environment;
  • the content and process elements of occupational health intervention.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Mandag

8-11

Lokale

/

Paul M. Conway

Seminarhold 10 uger med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018.

Praksishold 1 v/Camilla Raymond Psykologi i organisationer: Hvordan kan vi som psykologer anvende vores faglighed, så det skaber værdi i praksis?

Igennem syv undervisning gange vil vi med udgangspunkt i udvalgte psykologiske teorier og metoder undersøge, hvordan vi konkret kan omsætte vores psykologiske faglighed i en verden hvor opgaven er i centrum og der er fokus på resultatskabelse og bundlinje. Et centralt spørgsmål vil være "om psykologen kan tilføre feltet mere og andet end de gængse HRM teorier".

Undervisningen vil inddrage de interesser der er blandt de studerende og vil med udgangspunkt i konkrete cases fra virkeligheden eller liveinterventioner give de studerende mulighed for at afprøve hvordan udvalgte teorier og metoder kan sættes i spil i en konkret situation. Vi vil blandt andet diskutere og reflektere over klassiske organisationspsykologiske begreber som; Forandring og forandringsprocesser, individuel og kollektiv læring, grupper & gruppedynamikker, læring i organisationer samt kompetenceudvikling.

Der vil også i undervisningen blive plads til at inddrage og reflektere over de metoder som konsulenter i dag benytter sig af. 

Datoer for undervisning: 7/9, 14/9, 21/9, 28/9, 5/10, 26/10 og 2/11 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Fredag

8-13

Lokale

 

/

Camilla Raymond

Praksishold 7 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018


Modul 200 - Klinisk psykologiTil toppen
Clinical Psychology

 

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet. 

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Fredag 13-15 Lokale CSS 35-01-44 v/Susanne Lunn   m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018.  

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn med Center for Angst og Behandlingsskolerne - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis

Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet, et reflektionspapir og i en synopsisbesvarelse.

Dele af læringen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Læringen vil bestå læsning af pensum, drøftelse i grupper udenfor klasseundervisningen, i klasseundervisningen (10 gange à 2 timer) vil der være oplæg fra studerende, øvelser og oplæg fra undervisere. Hertil lægges tid til observation på skolerne (10 timer).

Besøg på behandlingsskolerne vil være to dage a 5 timer i starten-midt  af semestret

Den studerende vil lære om de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v.


Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen, Susanne Lunn & Line Rettig Lauritzen - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål: 

  • Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed og præferencer,
  • Hvordan monitoreres terapien med henblik på en løbende tilpasning til klientens behov?

Seminarhold 3 v/ Maja Nyström-Hansen - Traume og psykiske lidelser hos voksne

Undervisningen beskæftiger sig med traumers betydning for udviklingen af psykiske lidelser hos voksne, med hovedvægt på PTSD og psykoser. Første del har fokus på traumekonceptet. Vi vil her se på teorier, der repræsenterer en klassisk forståelse af traumebegrebet samt diskutere nyere forståelser af ’skjulte traumer’ i barndommen inden for en tilknytningsrelation. Her behandles spørgsmål som: Hvad er et traume? Hvornår er en oplevelse traumatisk? Vi ser på forskellige typer traume både i den tidlige barndom samt senere i livet. Anden del af undervisningen har fokus på traumets betydning for psykopatologi hos voksne samt aktuelle interventionsmodeller. Med udgangspunkt i undervisningens første og anden del ser vi på spørgsmål som: Hvordan kan man forstå traume som en risikofaktor for udvikling af psykopatologi hos voksne? Hvilken sammenhæng viser forskningen mellem traume og psykiske lidelser hos voksne? Hvordan behandles traume og traumerelateret psykopatologi? Lægger traumeforskningen op til særlige tilpasninger af terapeutiske fremgangsmåder?

I sidste del af undervisningen vil vi beskæftige os med resiliensbegrebet og vil behandle spørgsmål som: Hvorfor traumatiseres nogle mennesker efter en voldsom hændelse, mens andre ikke gør?

I behandlingen af disse spørgsmål vil der blive inddraget elementer fra tilknytningsteori samt dissociationsteori, og der vil rettes særligt fokus mod fysiologiske aspekter af stress. Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og diskussioner samt praktiske eksempler fra cases og videopræsentationer. Der er mødepligt (min. 75%), og det forventes at den studerende forbereder sig til hver undervisningsgang, bl.a. ved læsning af pensumlitteraturen, samt ved aktiv deltager i gruppearbejde, oplæg, diskussioner og refleksion på holdet. 

Seminarhold 4 v/ Timothy Skinner - Health Psychology – Chroníc illness

The aim of the unit is to introduce students to clinical issues in health psychology and to examine the psychosocial aspects of a range of illnesses, and to explore with them the current theoretical models and research findings which inform clinical practice.  The unit will cover a range of different illnesses and conditions and will examine the psychosocial predictors and sequelae of those illnesses, along with a range of different models used to explain the coping and adjustment processes in health care and it will not only 

Seminarhold 5 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi gennem teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb. 

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge,  beskrive og imødekomme fænomenet på. 

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Tirsdag

8-10

Lokale

 

/

Barbara Hoff Esbjørn

Hold 2:

Onsdag

11-14

Lokale

 

/

Stig Poulsen, Susanne Lunn

& Line Rettig Lauritzen

Hold 3:

Onsdag

14-17

Lokale

 

/

Maja Nyström-Hansen

Hold 4:

Onsdag

8-11

Lokale

 

/

Timothy Skinner

Hold 5:

Onsdag

10-12

Lokale

 

/

Katrine Zeuthen

Seminarhold 10,11 eller 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018

Praksishold 1 v/Charlotte Sandros – Praksishold i eksistentiel psykoterapi

Formålet med dette praksishold er, at give de studerende en indføring i og en erfaring med eksistentiel psykoterapi.

Det primære fokus i undervisningen vil ligge på det konkrete kliniske arbejde, men de studerende vil også få en grundig introduktion til den teori det kliniske arbejde bygger på. Herunder på hvordan eksistentiel filosofi kan omsættes i terapeutisk praksis.

To af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter. Underviseren superviserer disse forløb og holdet fungerer som medsuperviserende team.

Det er vigtigt, at alle der melder sig til holdet, er parate til at deltage aktivt i undervisningen. Vi vil lave forskellige øvelser, som kommer til at kræve en personlig åbenhed og et personligt engagement.

Der eksisterer flere forskellige eksistentielle terapiretninger. På dette hold vil vi primært fokuser på Ernesto Spinellis eksistentielle terapimodel..

 

Praksishold 2 v/Peter Dalsgaard - Kognitiv-adfærdsterapi - grundlæggende metoder i oprindelige og nyere tilgange.

Kurset vil give et indblik i den praktiske anvendelse af Kognitiv adfærdsterapi ud fra empirisk baseret teori og fra aktuel forskning. Der vil inddrages både "klassiske"/anden bølge kognitive tilgange såvel som nyere tredje-bølge tilgange. Emnerne vil omfatte depression og angst såvel som lidelser med mere specifikke kropslige komponenter såsom somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser og stress. Omend fokus er på praksis, vil tilgangen endvidere blive forsøgt placeret i f t den samfundsmæssig udvikling. 
 

Praksishold 3 v/ Barbara Hoff Esbjørn og Sonja Breinholst  -  At arbejde på en specialiseret behandlingsklinik for børn: Integration af teori og praksis

Længes du efter at opleve hvordan praksis foregår på en specialiseret klinik der behandler børn med angst? Så er dette praksishold muligvis noget for dig. Praksisholdet kan med fordel kombineres med Seminarholdet ”klinisk børnepsykologi: Integration af teori og praksis”. 

Undervisningen er tilrettelagt som en integreret del af den kliniske aktivitet ved Center for Angst (CfA). CfA anvender kognitive terapiformer til behandling af angst hos børn og unge. På kurset vil den studerende lære at identificere angstlidelser, samt foretage differentialdiagnostiske overvejelser. Den studerende vil få kendskab til undersøgelses- og interventionsmetoder, samt lære at analysere og reflektere over udført undersøgelse og behandling. 

Studerende vil i grupper af 3 følge ET behandlingsforløb, der er udført i klinikken via ugentlige videosessioner. Gruppen skal på baggrund heraf identificere ugens temaer og inddrage observationer i holdundervisningen.

Derudover skal alle studerende deltage i en undersøgelse med personale ved Center for Angst.
 

Praksishold 4 v/ Ulla Wattar - Kognitiv adfærdsterapi i praksis

Praksisholdet vil give de studerende indføring i og erfaring med at arbejde psykoterapeutisk ud fra kognitiv -adfærdsterapi, teori og metode, således at de studerende vil  kunne opstarte og gennemføre en terapeutisk samtale med en klient/borger/ bruger ud fra kognitive principper. 

Praksisholdet vægter træning af psykoterapeutiske samtale færdigheder;  herunder den kognitive forståelse af klienter, sagsvurdering og formulering, at arbejde ud fra kognitive principper, valg og udførelse af verbale og adfærdsmæssige undersøgelses metoder og interventionsstrategier, tilbagefaldsforebyggelse og andre relevante emner.  o.a. Der arbejdes med rollespil, med videoklip med klienter og med cases. I den udstrækning det er muligt udføres interviews / samtaler med klient som deltager i undervisningen. Enkelte studerende vil få mulighed for at følge forløb med klient fra første mødegang til afslutning, hvor holdets øvrige deltagere fungerer som supervisorer og sparringspartnere.

De studerende forventes at deltage i undervisningen med aktiv undersøgelse, refleksion og diskussion.

Enkelte undervisningsgange vil have fokus på specifikke emner som støtter op omkring kognitiv terapi. Det kan være nyere retninger som compassion focused therapy og de særlige metoder der vægtes inden for denne retning og særlige emner for eksempel indenfor angstlidelser, selvværdsbehandling o.a. 
 

Praksishold 5 v/ Tine Meyer Thomsen – Mindfulness i terapien - på et ACT & MBCT inspireret grundlag.

Klinisk praksishold med fokus på udvikling af terapeutisk nærvær og nysgerrighed ud fra det bredere arbejdsområde, der hedder Acceptance & Commitment Therapy (ACT) - en gren af nyere kognitiv terapi, der integrerer mindfulness og accept-strategier med værdibaseret engageret handling som et middel til at øge den psykologiske fleksibilitet.

Holdet vil fungere som klinikhold med aktivt klientarbejde, hvor to studerende vil agere som terapeut for hver en klient - i samarbejde med en observatør. De individuelle terapiforløb vil blive superviseret af underviser i samarbejde med holdet som aktivt, reflekterende team. Terapisessionerne optages på video og anvendes som undervisningsmateriale. Alle studerende forventes således at deltage aktivt ved fælles supervision og refleksion over klientarbejdet minimum tre timer om ugen. 
 

Praksishold 6 v/Svend Aage Rasmussen - Postmoderne terapi: Systemisk, narrativ og dialogisk teori og praksis

Undervisningen sigter mod at give deltagerne basale teoretiske og praktiske forudsætninger for at udvikle en postmoderne, horisontal psykologekspertice.

Med systemisk/narrativ teori og praksis inden for det kliniske område som en rød tråd vil undervisningen følge udviklingen fra moderne systemisk familieterapi til en bred postmoderne relationel praksis, der udover familien også arbejder med individet og det sociale netværk, og som samtidigt i en problematisering af terapibegrebet foretrækker at tale om samtaler, konsultation og udvikling af kompetencer.

Vi vil følge udviklingen fra de klassiske systemiske terapiformer, hvis tankegange senere blev sammenfattet under overskriften "1. Ordens kybernetik", til socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk informerede narrative og dialogiske praksisformer.  

I undervisningen vil der ud over teorigennemgang blive vist kliniske videooptagelser, der vil blive analyseret og diskuteret. Endvidere vil der være en del praktiske øvelser, og der vil være mulighed for supervision.

 

Praksishold 7 v/ Lone Kretzschmar - Psykoanalytisk terapi med voksne

Psykoanalysen omfatter både en behandlingsmetode, en teori om personlighedens udvikling og organisering og en teori om udviklingen af psykopatologi
Formålet med dette praksishold er at give de studerende en introduktion til psykoanalytisk psykoterapi og den bagvedliggende teori. To til tre af de studerende på holdet vil få individuelle samtaleforløb med voksne klienter, som vil blive videofilmet og brugt i undervisningen. Underviseren fungerer som supervisor og holdet deltager i fælles diskussion og refleksion over det fremlagte terapimateriale. Det vil blive gennemgået, hvordan man foretager assessment til psykoterapi og udarbejder en dynamisk caseformulering. Vi vil arbejde med, hvordan den terapeutiske ramme etableres og hvad man skal være opmærksom på, hvis det analytiske rum skal opretholdes. Centrale psykodynamiske begreber, som overføring, modoverføring, modstand, affekt, dynamik og konflikt vil blive berørt, ligesom det vil blive belyst, hvordan interventioner tilpasses klientens personlighedsstruktur og psykopatologi.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Mandag

8-11

Lokale

 

/

Charlotte Sandros

Hold 2:

Mandag

8-11

Lokale

 

/

Peter Dalsgaard

Hold 3:

Mandag

11-14

Lokale

 

/

Barbara Hoff Esbjørn og
  Sonja Breinholst 

Hold 4:

Mandag

14-17

Lokale

 

/

Ulla Wattar

Hold 5:

Mandag

11-14

Lokale

 

/

Tine Meyer Thomsen

Hold 6:

Mandag

14-17

Lokale

 

/

Svend Aage Rasmussen

Hold 7:

Mandag

11-14

Lokale

 

/

Lone Kretzschmar

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018

               

Modul 300 - NeuropsykologiTil toppen
Neuropsychology

 

Forelæsningsrækken giver en grundig introduktion til neuropsykologien: læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Forelæsningsrækken introducerer neuropsykologiske hovedområder, herunder forståelse af strukturel og funktionel hjerneanatomi, hjernesygdomme og -skader, neuropsykiatriske tilstande, samt de kognitive og emotionelle forstyrrelser der kan ses som følge af hjerneaffektion. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående   anvendt teori og metode: Tirsdag 13-15 Lokale  v/ Randi Starrfelt m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018.    

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne).

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme. 

  • Følgende temaer belyses i undervisningen:
  • Neuropsykologiske traditioner og metoder.
  • Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
  • Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
  • Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
  • Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning
  • Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1

Mandag

12-15

Lokale

 

/

Randi Starrfelt

Seminarhold 10  uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018. 

Praksishold 1 – Neuropsykologi v/ Ro Robotham, Randi Starrfelt og Asmus Vogel

Undervisningen er rettet mod at give de studerende praktiske færdigheder i undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske patienter, så de er forberedte til praktik. Hele forløbet fra modtagelse af problemstillingen til skrivning af en neuropsykologisk rapport vil være i fokus. Faget vil primært handle om undersøgelse (og behandling) af voksne og indeholder følgende elementer: 

  • Gennemgang af patienteksempler
  • Videoer med patientundersøgelser
  • Introduktion til anamneseoptagelse
  • Testøvelser (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
  • Gennemgang af spørgeskemaer
  • Udfærdigelse af undersøgelsesrapporter ("erklæringer")
  • Etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser
  • Institutionsbesøg (f.eks. Center for Hjerneskade)
  • Kontakt med neuropsykolog og overværelse af patientundersøgelser

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Praksishold

Hold 1:

Onsdag

12-15

Lokale

 

/

Ro Robotham, Randi Starrfelt
og Asmus Vogel

Praksishold 14 uger med, start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018

 

 Modul 400 - Social udviklings- og integrationspsykologiTil toppen
 Community Psychology

 

Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig med forholdet mellem individers udvikling og deres sociale og kulturelle betingelser samt med udredning, intervention og evaluering i forhold til problemer for og/eller med individer og grupper i denne sammenhæng. 

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er hos den studerende at fremme en videregående viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det SUI-psykologiske fagområde, der muliggør den studerendes efterfølgende bidrag til befordring af individers og gruppers udvikling og integration samt formuleringen, løsningen og forebyggelse af problemer.

I modulet arbejdes med temaer som: 

  • Betydningen af kulturelle forskelle for social integration og psykologisk og social udvikling.
  • Socialiserings- og uddannelsesforhold og disses betydning for børn og unges udvikling.
  • Voksnes og ældre menneskers livsforhold og –forløb; kriser, overgange og udviklingsmuligheder.
  • Institutionelle forhold som familie, dag- og døgninstitutioner samt uddannelse og deres betydning for inklusions- og eksklusionsprocesser.
  • Psykologiske, pædagogiske og sociale interventionsperspektiver i forbindelse med socialt integrative udfordringer og integrationsprocesser.
  • Faglige og professionelle analyse-, klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention.
  • Evalueringsstrategier og -principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer.
  • Psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis. 

Modulet vil præsentere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning, herunder lægge central vægt på videnskabeligt funderet og praksisrettet analyse af problemstillinger illustreret ved casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsninger - Videregående anvendt teori og metode: Torsdag 13-15, Lokale v/ Kyoko Murakami, Pernille Hviid, Torben Bechmann  m.fl.

Forelæsningsrække 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018               
 

Seminarhold 1 v/ Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster  

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Seminarhold

Hold 1:

Onsdag

8-11

Lokale

 

/

Gitte Alling

Seminarhold 10 uger, med start uge 36  – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018. 
 

Praksishold 1 v/ David Brian Borup - Perspektiver på (be)handlings- og udviklingsarbejdet (i og) uden for det terapeutiske rum

Der bliver undervist med afsæt i praksisområder indenfor arbejdet med marginaliserede, misbrugere, psykiatriske diagnoser, udsatte børn og unge, projektarbejde, konsulentarbejde etc.; samt hvorledes man, som psykolog, kvalificerer sit arbejde i bl.a. behandlingsinstitutioner. 

Hver undervisningsgang vil være bygget op omkring et tema (eller flere), der undersøges i teori og praksis. Følgende temaer vil blive berørt: Handling som behandling, den psykosociale intervention og de psykosociale "produkter", sociale patologier, det psykiske som en social frembringelse etc. Temaer af mere dagligdagskarakter vil være fastlåsthed, fremmedgørelse, ensomhed, forsøg på at frigøre sig fra gamle problematiske handlemåder, praksisgørelse (konkret og situationelt) af en udvidende handleevne etc. 

Mål for læringsudbytte (der evalueres løbende efter dette) ved praksishold (jf. studieordningen). Den studerende kan ved afslutning af praksisholdet: Redegøre for udvalgte SUI-psykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer; med analyse af caseforløb / eksemplariske praktiske problemstillinger på grundlag af relevante teorier og interventionsmetoder samt udrednings- og evalueringsmetoder. Analysere direkte eller indirekte erfaringer med caseforløb / praktiske problemstillinger ud fra SUI-psykologiske teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og evalueringsmetoder.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk


Praksishold

Hold 1:

Onsdag

11-14

lokale

 

/

David Brian Borup

Praksishold 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018

Modul 500 - Psykologisk testning
Psychological TestingTil toppen

Psykologisk testning indgår i mange psykologiske discipliner og del-områder på den ene eller anden måde. Ofte indgår testning som en del af et større udrednings- eller vurderingsforløb, men der kan også være tale om enkeltstående testning. Viden om hvad en psykologisk test er, psykologisk tests opbygning og centrale forhold omkring deres anvendelse, viden om konkrete test og færdigheder i forhold til psykologens forskellige roller i forbindelse med testning, er derfor centrale psykologkompetencer. 

Formålet med modulet er overordnet, at den studerende opbygger både teoretiske og praktiske kompetencer i forhold til psykologisk testning, og at disse kompetencer forankres både teoretisk og anvendelsesmæssigt i forhold til psykologiske discipliner og i forhold til metode. Mere konkret er formålet, at den studerende opnår forståelse af grundlæggende psykologisk test-teori og testning, at den studerende introduceres til en række psykologiske test indenfor forskellige psykologiske discipliner, samt at den studerende trænes i og opnår praktisk erfaring hhv. generiske kompetencer i forhold til 6 roller forbundet med psykologisk testning, dvs.: 

          
      1. testtager-rollen       
      2.   
      3. feedbackmodtager-rollen       
      4.   
      5. test-administrator-rollen       
      6.   
      7. scorer og tolker-rollen
      8.   
      9. feedbackgiver-rollen       
      10.   
      11. rollen som test-vurderer

Indholdsmæssigt er modulet fokuseret på: Grundlæggende begreber og principper indenfor klassisk og moderne test-teori. Konstruktion, administration og fortolkning af psykologiske tests. Væsentlige forhold og problemstillinger i forhold til det at teste i forskellige psykologiske discipliner, med forskellige formål, med forskellige testpersoner, osv. Desuden introducerer modulet til en bred vifte  af test på et generelt og eksemplificeret plan, samt et mindre antal test på et mere deltaljeret plan og færdighedstrænende plan. Emnemæssigt såvel som testmæssigt spænder modulet henover børn såvel som voksne og det kliniske område såvel som ”normal”-området. Desuden inddrages eksempler såvel som test fra det neuropsykologiske, klinisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og samt PPR-området.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning :  Tirsdag 10-13 Lokale CSS 35-01-44 /Tine Nielsen m.fl.

 

Hold 1:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

 

/

Lill Palmblad

Erik Vindbjerg

Tine Steenhoff

Hold 2:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

 

/

Erik Vindbjerg

Tine Steenhoff
Lill Palmblad

Hold 3:

Grupperum:

Tirsdag

15-18

Lokale

 

/

Tine Steenhoff
Lill Palmblad

Erik Vindbjerg

Hold 4:

Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

 

/

Henriette Kirkeby

Peter Kristian Jacobsen

Katrine Wendelboe

Hold 5:

Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

 

/

Peter Kristian Jacobsen

Katrine Wendelboe   
Henriette Kirkeby

Hold 6:
Grupperum:

Torsdag

15-18

Lokale

 

/

Katrine Wendelboe   
Henriette Kirkeby

Peter Kristian Jacobsen

Hold 7:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

 

/

Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Nicoline Normann

Hold 8:

Gruppe-rum:

Fredag

15-18

Lokale

 

/

Per Bjerregaard

Nicoline Normann
Henriette Kirkeby

Hold 9:

Grupperum:

Fredag

15-18

Lokale

 

/

Nicoline Normann
Henriette Kirkeby

Per Bjerregaard

Forelæsning 13 uger, med start uge 36. Holdundervisning 10 uger, med start uge 39. Slut uge 49 eller 50. Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018. 

Til toppenModul 600 - Avanceret metode
Advanced methods

 

Kvalitative forskningsmetoder
7,5 ECTS
 

Kurset giver den studerende teoretisk og praktisk erfaring med at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af et selvvalgt psykologisk emne, problem, genstandsfelt eller begreb. Forskellige metoder til indsamling og analyse af kvalitative data vil blive gennemgået. 

Fagelementets centrale emner omfatter f.eks. formulering af forskningsspørgsmål, udvikling af undersøgelsesdesigns, interview-, observations- og tekstanalyse-metodikker. Der fokuseres på analysemetoder for kvalitative data/undersøgelser, som omhandler blandt andet ”Grounded Theory”, Praksisportrættet og Kritisk diskursanalyse. I undervisningsforløbet arbejdes der således også med hhv. deduktiv, induktiv og abduktiv dataanalyse.

Formålet med undervisningen i kvalitative forskningsmetoder er at give den studerende en videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden om og erfaring med kvalitative arbejdsmetoder. 

Ved afslutning af modulet kan den studerende:

  • Beskrive og redegøre for planlægning, design, gennemførsel og analyse af forskning, der anvender kvalitative forskningsmetoder.
  • Klassificere data og analysere og anvende kvalitativ metode i psykologfagligt arbejde i form af udredning, intervention, evaluering og forskning.
  • Forholde sig analytisk selv-korrigerende til de anvendte metodeteorier og eget empiriske arbejde.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-12

Lokale

 

/

Trine Natasja   Sindahl

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december

Klinisk psykologisk forskningsmetode v/ Stig Poulsen & Susanne Harder 
7,5 ECTS 

Formålet med kurset er at give de studerende en sådan viden om forskningsmetodologi, at de er i stand til selvstændigt og kritisk at vurdere empiriske undersøgelser indenfor klinisk psykologi, herunder design, rekruttering, undersøgelsesredskaber og de mest almindelige statistiske og kvalitative analysemetoder. Formålet er endvidere at give deltagerne de nødvendige forudsætninger for selv at kunne tilrettelægge, gennemføre og beskrive empiriske undersøgelser af klinisk psykologiske problemstillinger. 

Igennem kurset præsenteres de forskellige faser i et forskningsprojekt successivt. Kurset vil således indledningsvis fokusere på formuleringen af problemstillinger for projekter og dannelsen af hypoteser. Efterfølgende vil der blive præsenteret strategier for litteratursøgning. På denne baggrund vil der gennem resten af kurset blive behandlet en række centrale designtyper inden for såvel kvantitativ som kvalitativ forskning. For hvert design vil der blive fokuseret specielt på spørgsmål som reliabilitet og validitet, selektion af forsøgspersoner, undersøgelsesinstrumenter samt kvantitative og kvalitative metoder til dataanalyse. 

Arbejdsformen vil bestå i en vekslen mellem oplæg, øvelser og diskussioner. Deltagerne vil således skulle analysere publicerede forskningsartikler med henblik på at identificere metodologiske styrker og svagheder, ligesom der vil indgå øvelser, hvor deltagerne arbejder med konkrete analyser af psykoterapeutisk materiale. Herudover vil de studerende igennem forløbet individuelt eller i grupper arbejde med at formulere egne forskningsprojekter, som vil kunne (men ikke nødvendigvis skal) danne grundlag for deres speciale. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-13

Lokale

 

/

Stig Poulsen & Susanne Harder

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj  til 1. juni 2018   

 

Development of measurement tools v/ Guido Makransky 
7,5 ECTS

This course will introduce students to all of the most important topics related to developing measurement tools (e.g., scales or tests), and will provide students with the opportunity to develop their own measurement instrument.

Tests and scales are frequently used across all areas of psychology, and psychologists are expected to have the knowledge and skills to use and administer these instruments. Furthermore, there are many applied settings where psychologists need to develop a new instrument because there are no available or adequate tools. In general, the need to develop new instruments is greatly increasing, and there is a lack of individuals who have these skills both nationally and internationally. In this course students will have the opportunity to develop their own measurement instrument on a self-selected topic that interests them, or is relevant for their job, internship, or master’s thesis. They will learn about the most central theoretical issues related to scale development, identify a construct of interest, determine how to measure it, develop an argument for the development of the scale/s, generate items, validate the items through a subject matter expert panel, collect a small amount of data in a pilot study, and use the data to evaluate the reliability and validity of the items in SPSS.  Finally, students will gain knowledge about how to write up a report, and will be introduced to state of the art analyses methods from modern test theory (but will not be expected to perform them). Students can work on a scale alone or in groups, but the course will be organized so that students work in learning communities where they will give and receive feedback at each point in the development process. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Torsdag

10-13

Lokale

 

/

Guido Makransky

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

 

 

Til toppen
Modul 700 - Fordybelsesfag
Elective courses 

  

Krop og psyke 
7,5  ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning og  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen har for oplevelse, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske og det fænomenologiske. Desuden inddrages egen erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion. 

Et teoretisk udbytte af modulet, som kan perspektivere kroppen som subjekts betydning for mennesket såvel fysisk, socialt som psykisk, som et andet perspektiv, der normalt anvendes i det psykologiske genstandsfelt, og at dette kan inddrages som tilgang til behandling og terapeutisk samtale og interview. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Krop og psyke:  Torsdag 15-18 lokale v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016

 

Brain and Cognitive Development 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Infancy is the period of most dramatic brain and cognitive development, and where we see the biggest changes in cognition. Understanding this period of cognitive development and what drives cognitive development is crucial for understanding human cognition more broadly. This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging.  We will begin with an introduction to the field of infant cognitive development, an overview of brain development, and current methodology for studying infants and their brains. In subsequent weeks, we will cover a new topic each week, including both domains of knowledge (including objects, number, faces, social reasoning, morality) and mechanisms of early learning (information expectation, information seeking, statistical learning). The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on the most recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn. 

Teaching weeks: 37-41, 43, 45, 47-49

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1:

Tirsdag

10-13

 

 

/

Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018      

 

Culture, Communication and Learning v/ Kyoko Murakami 
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will introduce key social scientific concepts and theories, which can be applied to the study of the relationship between culture, communication and learning. It will explore the complexities of the vast theory base underpinning the role of communication and language in learning settings. Its aims are to introduce to students issues concerning (1) the dynamic role of social interaction in language use, culture as resource for development of children and young people, (2) language use and thinking and remembering together and the process of socialisation (3) learning as communicative action and (4) gender issues in language and literacy practices or disability issues. It will enable a critical assessment of the construction of problems and proposed solutions in practices in psychology, education and other related fields. 

Delivery will be in the form of a weekly brief lecture followed by seminars and tutorials involving individual and/or group work and student presentations. Students are expected to arrive at sessions having read required pre-session reading beforehand and prepared to discuss the reading in the seminar. 

At the completion of this course students would be able to develop:

  • Awareness and understanding of issues concerning the role of social interaction in a given culture in formal or informal learning settings
  • Understanding of issues concerning culture, language, communication and learning in classrooms with reference to their professional experience in early educational settings
  • Critical skills to evaluate research into culture, communication and learning in early years and other educational settings.      
                                               

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Culture, Communication and Learning: Onsdag 15-17 room v/ Kyoko Murakami

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018

 

Feedback Informed Treatment  (FIT) ved Rikke Papsøe
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Feedback Informed Treatment (FIT) is an evidence-based, pan-theoretical practice. It is a way of routinely monitoring the effect of therapy. The objective of FIT is to improve the quality and effectiveness of therapy. Through the use of two simple scales in each therapeutic conversation, the therapist can: 1) Monitor the client's progress in therapy, e.g.: Is the client getting better through therapy? Worse? Is there no development? 2) Get continuous, formalized feedback from the client on the alliance between therapist and client. Through this feedback the therapist is able adjust his/her methods of therapy so that he/she will be more helpful to the particular client. This approach to therapy has been shown to halve "drop-outs" from the therapy, to enhance the effect of the therapy significantly, and to reduce the risk of deterioration. 

This course will cover the research behind FIT, including an overview of what works in therapy. The FIT scales (Outcome Rating Scale and Session Rating Scale) will be introduced. Through case material we will practice understanding of the graphical representation of different therapeutic courses, and how these can be used to tailor the therapy to each client so that the therapy becomes more efficient. Finally the course will focus on the characteristics of the most skilled therapists, and how to work towards becoming a top therapist. The course will consist of a mixture of theoretical presentations, case material, practical exercises, and reflection. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk 

Feedback Informed Treatment: Onsdag 12-15 lokale v/ Rikke Papsøe

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018 

 

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge - en kontekstuel og udviklingspsykologisk tilgang  
7,5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket. 

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde.

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner.  Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil.  Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os. 

Ved afslutning af kurset kan den studerede: 

  • Beskrive de grundlæggende begreber og principper i mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge.
  • Analysere en case omhandlende børn og unge på baggrund af mentaliseringsbaseret teori og begreber, samt formulere faglige bud på relevante interventioner.
  • Forholde sig kritisk og fagligt til arbejdet med børn og unge, herunder mentaliseringsbaserede indsatser.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge: Onsdag 12-15 lokale v/   Marlene Stokholm, Mai Juul Andersen og Camilla Mikkelsen Printz

Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj til 1. juni 2018  

 

Parforholdets Psykologi v/John Mortensen
7,5 ECTS

Udbydes kun som fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Forløbet placerer sig med sit fokus på parforholdet inden for rammerne af det relationelle paradigme. Det er især intersubjektiviteten, det dialogiske og forbundetheden som livets ontologisk forudsætning, der vi inspirere forløbet.

Det moderne liv har uden tvivl skabt nye rammer omkring parforholdet og mange oplever det som en udfordring at få kærlighedslivet til at fungere og udvikle sig efterhånden som relationen bevæger sig fra forelskelsens første beruselse, til en mere etableret hverdag hvor gensidigt ansvar og forpligtelser trænger sig på. Alt imens Skilsmissestatistikkerne bekræfter at det ikke er let, vidner den uendelige strøm af kærlighedsfilm og –sange, om at parforholdet ikke blot ligger os alle på sinde, det er også i parrelationen vi investerer de dybeste håb og drømme og det er her nogle af de stærkeste følelser kommer til udtryk. 

For at få indsigt i det moderne parforholds vilkår og udfordringer vil vi placere parforholdet i en sociokulturel og historisk kontekst. Vi vil fordybe forståelsen af parrelationens dynamikker via et udviklingsperspektiv hvor vi udfolder en tilsyneladende almen cyklus fra den mere irrationelle forelskelse, henover den ligeså irrationelle magtkamp til det modne kærlighedsforhold (en potentiel mulighed).

Vi vil desuden belyse parforholdet i et narrativt konstruktivistisk, et psykodynamisk, et tilknytningsteoretisk og et neuroaffektivt perspektiv. I disse perspektiver vil vi arbejde med temaer som: fastlåste mønstre, vrede, jalousi, sexualitet; samt parforholdstraumer som: svigt, vold, og utroskab. 

Kursets ambition er at sætte de teoretiske indfalsvinkler i relation til parterapeutisk praksis, for her igennem at indkredse de mest effektive metoder og interventioner. Herunder vil vi reflektere og diskutere terapeutens udfordringer, rolle og primære opgaver i det komplekse, følelsesmættede parterapeutiske rum. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, og filmklip. Sideløbende arbejdes der i dybden med et selvvalgt emne indenfor den overordnede ramme, der munder ud i en skriftlig opgav på max. 14 sider. Et ledeprincip for modulet vil være at gennemføre det i en eksemplarisk dialogisk ånd.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Parforholdets Psykologi: Mandag 14-17, lokale  v/John Mortensen

 Holdundervisning 10 uger med start uge 36- Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj- 1. juni   2018         

  

Følgende fagelementer kan tages som valgfag:
Som studerende skal du i alt vælge 15 ECTS 

  • Seminarhold 7,5 ECTS
  • Videregående anvendt teori og metode på ikke valgt program 7,5 ECTS
  • Avanceret metode 7,5 ECTS
  • Fordybelsesfag 7,5 ECTS
  • Forskningsaktivitet som valgfag 7,5 ECTS eller 15 ECTS
  • Valgfag udenfor Institut for Psykologi 7,5 ECTS eller 15 ECTS 

Forskningsaktiviteter og valgfag udenfor Institut for Psykologi skal forhåndsgodkendes af Studienævnet ved Institut for Psykologi. 

Husk at forskningsaktiviteter kan godskrives som valgfag (der skal søges forhåndsgodkendelse i studienævnet med mindre forskningsaktiviteten allerede er godkendt) - læs forudsætningerne på hjemmesiden: http://www.psy.ku.dk/uddannelser/uddannelsen_generelt/godkendte_forskningsaktiviteter/

 

Til toppen
Modul 800 - Projektorienteret forløb

De psykologfaglige praksisaktiviteter strækker sig over 14 uger á 30 timer. Praktikken forløber på et arbejdssted, som udfører psykologiske arbejdsopgaver, og hvor psykolog(er) er ansat. Den psykologfaglige praksisaktivitet tilrettelægges i samarbejde mellem Institut for Psykologi, arbejdspladsen og den studerende, således at det sikres, at den studerende får klientkontakt, øvelse i udredning, intervention og evaluering samt træning i skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål. 

Praktikanalysehold: Instituttet fordeler de studerende på hold på baggrund af praktikområder 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning Lovgivning og Etik: Fredag 8-10   CSS 35.01.44  v/Erik Lohmann og Jytte Gandløse

 Praktikanalysehold:

Hold 1:

Fredag

10-13

Lokale

 

 

Klinisk

Hold 2:

Fredag

10-13

Lokale

 

 

Klinisk

Hold 3:

Fredag

10-13

Lokale

 

 

Klinisk

Hold 4:

Fredag

10-13

Lokale

 

 

Neuro

Hold 5:

Fredag

10-13

Lokale

 

 

SUI

Husk at der er elektronisk tilmelding til både praktik og praktikrapport via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2018.

Til toppenModul 900 - Speciale

Du tilmelder dig specialet via Selvbetjeningen på KUnet senest 1. april 2018 med start 30. juni 2018 eller 25. september med start 30. november 2018. 

Du kan læse mere på: https://intranet.ku.dk/psykologi_ka/uddannelsens_forloeb/speciale/Sider/default.aspx