Undervisning forår 2018, Bacheloruddannelsen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Uddannelser > Bacheloruddannelsen > Undervisning F2018

Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi, Forårsemesteret 2018

Der tages forbehold for ændringer.

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet, i uge 6 
fra og med mandag den 5. februar 2018
er der ikke undervisning på helligdage (inkl. 1. maj og grundlovsdag) samt mandag – onsdag før påske.

 

 

2.SEMESTER – 2011-studieordningen 

 

Fagelement nr. 4 - Personlighedspsykologi teori og metode
 Personality Psychology theory and methods

 

Formål og indhold                                                                                      20 ECTS

Personlighedspsykologien udforsker teorier om personlighed, subjektivitet, identitet, selv mv. Og forskellige metodiske og empiriske måder at studere disse på. Der introduceres til en bred vifte af teoretiske og metodiske retninger og traditioner, bl.a. Omfattende personlighedstræk, kognitive, humanistiske, psykoanalytiske, sociokulturelle og biologiske teorier.

Formål er at introducere til grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for personlighedspsykologien som den aftegner sig internationalt i forskningen. Den studerende skal også have kendskab til historiske og mere snævre traditioner indenfor personlighedspsykologien. Forskellige metodiske traditioner og personlighedspsykologisk testning introduceres også, og den studerende vil blive introduceret til muligheder og begrænsninger ved brugen af disse.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Forelæsning: Mandag   8-10 lokale Css  35.01.05 og tirsdag 10-12   lokale Css 34.0.01 v/Tone Roald, Ingo Zettler og Simo Køppe

 

Rushold 1:

Fredag 

12-15

lokale

CSS 1-0-10

/

Kamilla Amalie Bech Kofoed

Rushold 2:

Fredag 

12-15

lokale

CSS 2-1-49

/

Rasmus Lund Nielsen

Rushold 3:

Fredag 

12-15

lokale

CSS 2-2-24

/

Christian Hagemann

Rushold 4:

Tirsdag

12-15

lokale

CSS 2-1-49

/

Kamilla Amalie Bech Kofoed

Rushold 5:

Tirsdag

12-15

lokale

CSS 2-2-24

/

Rasmus Lund Nielsen

Rushold 6:

Tirsdag

12-15

lokale

CSS 5-1-16

/

Christian Hagemann

Rushold 7:

Torsdag

12-15

lokale

CSS 2-2-24

/

Kamilla Amalie Bech Kofoed

Rushold 8:

Torsdag

12-15

lokale

CSS 1-1-12

/

Rasmus Lund Nielsen

BA-Tilvalg

Torsdag

12-15

lokale

CSS 2-2-30

/

Christian Hagemann

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

Øvelseshold:

Rushold 1:

Torsdag

10-12

lokale

CSS 1-1-12

/

 

Rushold 2:

Torsdag

10-12

lokale

CSS 7-0-18

/

 

Rushold 3:

Torsdag

10-12

lokale

CSS 7-0-22

/

 

Rushold 4:

Torsdag

8-10

lokale

CSS 7-0-18

/

 

Rushold 5:

Torsdag

8-10

lokale

CSS 7-0-22

/

 

Rushold 6:

Torsdag

8-10

lokale

CSS 7-0-28

/

 

Rushold 7:

Fredag

8-10

lokale

CSS 2-2-24

/

 

Rushold 8:

Fredag

8-10

lokale

CSS 1-1-12

/

 

BA-Tilvalg

Fredag

8-10

lokale

CSS 2-2-30

/

 

Øvelseshold 14 uger, med start uge 6 – ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

 

Fagelement nr. 2 - Videnskabsteori og psykologiens historie
Philosophy of science and history of psychology

 

 Formål og indhold                                                                                   5 ECTS
Videnskabsteori og psykologiens historie beskæftiger sig med introduktion til almene begreber og problemstillinger i tilknytning til psykologien som videnskab og psykologiens historiske udvikling. Formålet er, at den studerende opnår en indsigt i psykologiens historiske udvikling fra de filosofiske grundantagelser i 1600tallet og med hovedvægt på etableringen i 1800tallet samt en oversigt over de vigtigste retninger i 1900tallet. Videnskabsteoretisk introduceres til grundbegreber omkring ontologi, epistemologi, sprog, sandhed, relativisme, teori, empiri, metode (induktiv og hypotetisk-deduktiv tilgang), model og de tre fundamentale tilgange til psykologien: den naturvidenskabelige, den humanistiske og den samfundsvidenskabelige.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning: Fredag 10-12 lokale CSS 35.01.44 v/ Simo Køppe

Rushold 1:

Tirsdag

8-10

lokale

CSS 2-0-30

/

 

Rushold 2:

Tirsdag

8-10

lokale

CSS 2-2-49

/

 

Rushold 3:

Tirsdag

8-10

lokale

CSS 2-0-18

/

 

Rushold 4:

Mandag

10-12

lokale

CSS 2-2-24

/

 

Rushold 5:

Mandag

10-12

lokale

CSS 7-0-18

/

 

Rushold 6:

Mandag

10-12

lokale

CSS 2-2-30

/

 

Rushold 7:

Mandag

10-12

lokale

CSS 7-0-22

/

 

Rushold 8:

Mandag

10-12

lokale

CSS 2-1-49

/

 

BA-tilvalg:

Tirsdag

8-10

lokale

CSS 2-2-24

/

 

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 13 uger, med start uge 7 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen 

 

Fagelement nr. 6 - Statistik 2
Statistics 2

 

Formål og indhold                                                                                       5 ECTS
Statistik 2 introducerer statistisk analyse af psykologiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske procedurer anvendt i analysen af kvantitative forskningsdata, f.eks. i form af objektive målemetoder, spørgeskemasvar og psykologiske testresultater. Statistik 2 vil fokusere på statistiske analyser af mere komplekse studier med multiple behandlingsgrupper og/eller gentagne målinger.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning :   Mandag 13-15 lokale CSS 35.01.44 v/Anders Petersen m.fl

Rushold 1:

Onsdag

8-11

lokale

CSS 1-1-12

/

Dennis Hvass

Rushold 2:

Onsdag

14-17

lokale

CSS 1-0-10

/

Erling Nielsen

Rushold 3:

Onsdag

14-17

lokale

CSS 1-1-12

/

Kasper Kløve

Rushold 4:

Onsdag

14-17

lokale

CSS 2-2-49

/

Anne Stuart

Rushold 5:

Onsdag

8-11

lokale

CSS 2-2-49

/

Stine Jørgensen

Rushold 6:

Onsdag

11-14

lokale

CSS 1-1-12

/

Anne Stuart

Rushold 7:

Onsdag

11-14

lokale

CSS 2-2-49

/

Kasper Kløve

Rushold 8:

Onsdag

11-14

lokale

CSS 1-0-10

/

Erling Nielsen

Forelæsning 14 uger, med start uge 6. Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - ingen tilmelding, rusholdene holdsættes af administrationen

4.SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

 

Fagelement nr. 9 - Udviklingspsykologi teori og metode
 Developmental Psychology theory and methods

 

Formål og indhold                                                                                      20 ECTS
Udviklingspsykologi beskæftiger sig med, hvorledes individet udvikler sig som person og som kulturmedlem gennem barne- og ungdomsårene. Udviklingspsykologien betoner, at individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling som deltager i særlige kulturelle sammenhænge, og en udvikling som en person med et unikt perspektiv og særpræg.

Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det udviklingspsykologiske felt med særlig henblik på børns og unges udvikling og den flerhed af udviklingskontekster, de lever i. Endvidere vil modulet introducere metoder anvendt i det udviklingspsykologiske felt og præsentere og diskutere deres muligheder og begrænsninger. Endelig er det sigtet at præsentere dominerende samtidige diskurser om børn og unge og deres udvikling, samt diskutere disse i forhold til relevante udviklingsteoriers perspektiver.  

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Forelæsning: Mandag   10-12 og Torsdag 10-12 lokale CSS 35.01.05 v/ Pernille Hviid m.fl

 

Hold 1:

Tirsdag

10-12

lokale

CSS 2-1-49

/

Birgit Jørgensen

Hold 2:

Tirsdag

13-15

lokale

CSS 2-0-12

/

Birgit Jørgensen

Hold 3:

Torsdag

15-17

lokale

CSS 2-1-49

/

Line Reimer

Hold 4:

Torsdag

13-15

lokale

CSS 2-2-36

/

Line Reimer

Hold 5:

Torsdag

13-15

lokale

CSS 2-2-42

/

Neel Gjørtler

Hold 6:

Torsdag

8-10

lokale

CSS 2-1-49

/

Neel Gjørtler

Hold 7:

Torsdag

15-17

lokale

CSS 1-1-12

/

Neel Gjørtler

Hold 8:

Mandag

13-15

lokale

CSS 1-1-12

/

Pia Luna Hansen

TKA:

Mandag

8-10

lokale

CSS 2-1-49

/

Pia Luna Hansen

Øvelseshold

Hold 1:

Tirsdag

14-17

lokale

CSS 1-0-10

/

 

Hold 2:

Tirsdag

8-11

lokale

CSS 1-1-12

/

 

Hold 3:

Tirsdag

8-11

lokale

CSS 1-0-10

/

 

Hold 4:

Tirsdag

11-14

lokale

CSS 1-0-10

/

 

Hold 5:

Tirsdag

11-14

lokale

CSS 1-1-12

/

 

Hold 6:

Tirsdag

14-17

lokale

CSS 1-1-12

/

 

Hold 7:

Fredag

10-13

lokale

CSS 2-1-18

/

 

Hold 8:

Fredag

10-13

lokale

CSS 35-0-13

/

 

TKA:

Mandag

12-15

lokale

CSS 35-0-13

/

 

Forelæsning 14 uger,  seniorlærerhold 14 uger, med start uge 6  Øvelseshold 10 uger, med start uge 6 - Stamholdene med start sep. 2016 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet  fra 15. november til 1. december        

Fagelement nr. 10 - Arbejds- og organisationspsykologi
 Work and Organisational Psychology

Formål og indhold                                                                                        10 ECTS

Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem individ, arbejde og organisering, herunder udvikling af mennesker, grupper, virksomheder og organisationer med udgangspunkt i arbejdsmæssige og organisatoriske sammenhænge. Praksis og forskning indenfor udredning, intervention og evaluering, tager udgangspunkt i teoretiske og empiriske referencerammer.

Formålet med undervisningen i Arbejds- og Organisationspsykologi er at give den studerende en grundlæggende indføring i det anvendte fagområde, herunder et bredt udvalg af fagområdets temaer, samt grundlag for analyse, diskussion og vurdering af relaterede problemstillinger og mulige interventioner.

Fagelementets centrale emner er forhold, der vedrører den enkelte medarbejder såsom selektion, motivation, præstation, trivsel, stress og udvikling; Arbejdets organisering og arbejdsopgaver; Relationer på arbejdspladsen herunder gruppedynamik, teamforhold og ledelse; Organisationer herunder deres struktur, kultur, rammer, dynamik og udvikling.

Modulet har til formål at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for det arbejds- og organisationspsykologiske felt. Forelæsningerne vil således introducere grundlæggende begreber og problemstillinger fra et teoretisk perspektiv, illustreret af casemateriale samt empirisk forskning. Forelæsningerne er koordineret med- og suppleres af holdundervisning. På holdene arbejdes bl.a. med arbejds- og organisationspsykologiske cases, som bringer teori og praksis i samspil, og som således forbereder til fagets skriftlige eksamen.

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk 

Forelæsning   :  Onsdag 8-10 lokale Css 35.01.44 v/ Ann   Louise Holten m.fl.

 

Hold 1:

Onsdag

10-12

lokale

CSS 2-2-36

/

 

Hold 2:

Onsdag

10-12

lokale

CSS 2-2-30

/

 

Hold 3:

Onsdag

10-12

lokale

CSS 2-1-42

/

 

Hold 4:

Onsdag

13-15

lokale

CSS 2-2-42

/

 

Hold 5:

Onsdag

13-15

lokale

CSS 2-0-12

/

 

Hold 6:

Onsdag

13-15

lokale

CSS 35-0-13

/

 

Hold 7:

Fredag

8-10

lokale

CSS 2-2-49

/

 

Hold 8:

Fredag

8-10

lokale

CSS 2-1-49

/

 

Forelæsning 14 uger, med start uge 6 – Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Stamholdene med start sep. 2016 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet  fra 15. november til 1. december         

 

 

6. SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

 

Fagelement nr. 17 - Bachelorprojektet
Bachelor Thesis

 

Formål og indhold
Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne. Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien. 

For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk

Hold 1 v/ Sara Kerstine Nielsen

Dette hold er primært til studerede, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen indenfor klinisk psykologi eller udviklingspsykologi. Eksempler på emner kan være: udvikling og vedligeholdelse af angstlidelser, depression eller personlighedsforstyrrelser, virkningsmekanismer i psykoterapi, eller hvilke faktorer der er involveret i behandlingsrespons. Derudover kan emner også være videnskabsteoretiske perspektiver eller emner af mere samfundsmæssig art, som f.eks. hvordan en diagnose som ADHD har ændret sig igennem de seneste årtier. Holdundervisningen vil have fokus på, hvordan en videnskabelig opgave struktureres og skrives. Der vil indgå tekstnære eksempler fra klinisk psykologi og udviklingspsykopatologi på bl.a. udformningen af problemformulering, litteratursøgning, diskussion og styrker og begrænsninger ved psykologiske metoder, empirisk forskning og psykologiske teorier. I holdundervisningen vil vi desuden diskutere, hvordan psykologiske teorier og empirisk forskning kan supplere hinanden i akademisk opgave. Den individuelle vejledning vil være ligeledes være tekstnær og tilpasset den enkelte studerendes behov.
Start tirsdag d. 13.2.  

Hold 2 v/Pernille Strøbæk

Dette hold henvender sig til de studerende, som ønsker at beskæftige sig med socialpsykologiske og/eller arbejds- og organisationspsykologiske temafelter eller problemstillinger inden for psykologien.

På holdet vil en grundlæggende socialpsykologisk optik være gennemgående, hvor tematikker og problemområder for et bachelorprojekt ses gennem både de mere individualpsykologiske forståelsesrammer og de mere sociale socialpsykologiske tilgange.

Det er ikke et krav, at opgaverne skal have begge tilgange med, men i valget af tema og i afgrænsningen af opgavens fokus (herunder teori- og empirivalg) vil socialpsykologiens kompleksitet og relationen mellem individ og struktur være en tydelig figur. Den studerende skal selv vælge et emne til sin bacheloropgave, og det forventes at den studerende tidligt i forløbet vælger sit emne. Dette både for så tidligt som muligt at igangsætte det tematiske arbejde i den videnskabelige proces, det er at skrive en bacheloropgave, og for på baggrund af emnevalg at kunne inddele holdet i vejledningsklynger.

På dette hold vil vejledning gives som både klyngevejledning og som individuel vejledning (formatet er: 3 klyngevejledninger og 1 individuel vejledning). 

Hold 3 v/Katrine Zeuthen

Dette hold henvender sig hovedsageligt til studerende med interesse for klinisk psykologi, udviklingspsykologi og personlighedspsykologi.  Den studerende opfordres til at finde et emne til sin bacheloropgave gennem en kritisk og bred undersøgelse af et fænomen, som den studerende oplever som relevant og aktuelt at engagere sig i, og som kan sættes i forhold til den videnskabelige opgave. Det kan være et almenpsykologisk fænomen som f.eks. seksualitet, køn, sprog eller barndom, eller det kan være et emne fra den anvendte psykologi som f.eks. traume, resiliens eller selvskade. Der lægges vægt på, at den studerende går kritisk og undersøgende til værks i sin tilgang til sit emne i den indledende fase af projektskrivningen for derefter at inddrage og anvende de psykologiske teorier, videnskabelige metoder og den tilhørende empiri, som den studerende har tilegnet sig og interesseret sig for. Analysen af det valgte emne kan suppleres med en diskussion af videnskabsteoretisk art.

Vi tager udgangspunkt i ”Vinden blæser på spørgsmål og svar. Om kritisk humanisme og universitetets opgave i dag”, en artikel af Birger Steen Nielsen. 

Hold 4 v/Thomas Habekost

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker at skrive om et psykologisk fænomen inden for kognitionspsykologi, neuropsykologi eller tilgrænsende kliniske og udviklingspsykopatologiske emner (f.eks. hjerneskade, ADHD, autisme, depression eller andre forstyrrelser med væsentlige neuropsykologiske elementer). Målsætningen er blandt andet at styrke forholdet mellem grundfagene i biologisk psykologi, neuropsykologi og kognitionspsykologi og de afsluttende dele af studiet via bacheloropgaven. Vi vil gennemgå den akademiske skriveproces og dens forskellige faser (problemafgrænsning, litteratursøgning, disponering af teksten osv.) og diskutere, hvad der karakteriserer ”den gode opgave” på dette niveau. Ligeledes vil vi diskutere balancen mellem teoretisk refleksion og empiriske undersøgelser og relationen mellem hjerneforskningen og psykologien. Gennem inddragelse af konkrete projekter som eksempler vil vi bestræbe at holdundervisningen kommer til at understøtte og supplere den individuelle vejledning af opgaverne.” 

Hold 5 v/ Vanessa Sonne-Ragans

Holdet henvender sig til studerende med interesse i sociologiske- socialpsykologiske-, udviklingspsykologiske-, almenpsykologiske,- videnskabsteoretiske- og tværvidenskabelige tilgange, og er især relevant for studerende der ønsker et BA forløb, der er målrettet udvikling af generelle færdigheder ift. videnskabelig/akademisk problembehandling.

Holdundervisningen er bygget op om opgavetekniske- og videnskabsteoretiske elementer. Vi går tæt på den videnskabelige tekst som genre og gennemgår systematisk; udarbejdelse af vinkel, identifikation af et videnskabelige/psykologiske problemer, etablering af problemformulering og underspørgsmål, afklaring af relevante begreber, præcis faglig afgrænsning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion kritik og perspektivering. Endvidere ser vi på videnskabelig sprogbrug, forskellige opgavemodeller, metoder ift. problembehandling, litteratursøgning, anvendelse af empiri, cases, eksempler og lignende. 

Vi behandler derudover central videnskabsteoretisk terminologi, med henblik på at de studerende tilegner sig viden om hvordan denne integreres i BA projektet og transformeres til relevante videnskabelige refleksioner over det selvvalgte emne. Eksempelvis ser vi på forskellige tilgange til subjektivitet, videnskabelige teoriers forskellige indhold og karakter, data og empiri, forskellige tilgange til viden og virkelighed, forholdet mellem empiri og teori, materialisme og idealisme, grundlagsproblemer, metode, metodologi, grundvidenskabelige tilhørsforhold og vil også berøre nye videnskabsteoretiske dannelser. 

Hvor holdundervisningen sigter mod generel forståelse for videnskabelig/akademisk- problembehandling og terminologi, er vejledningen rettet mod udviklingen af de individuelle projekters specifikke problemfelter. 

Vejledningen støtter de studerende i at integrere de opgavetekniske og videnskabsteoretiske elementer i de individuelle projekter. Til det formål tilbydes to vejledningsmodeller; 1 mundtlig - og 3 skriftlige eller 1 mundtlig, 2 skriftlige vejledninger og 1 SKYPE vejledning. I alt 4 vejledninger pr. projekt. 

Den mundtlige vejledning ligger tidligt i undervisningsforløbet, her afstemmer vi vejledningens formelle karakter, mål og arbejdsgrundlag, ligesom vi sporer os ind på emnet, problemet, vinklen, mulig teori og empiri. 

Den skriftlige vejledning aftales efter behov og BA arbejdsprocessens progression. Den sætter ind på flere niveauer, men fokuserer i alle tilfælde på de områder, hvor den enkelte studerende opgaveteknisk og ift. genreforståelse, har størst udfordringer. Den skriftlige vejledning assisterer udviklingen af de enkelte BA projekters problembehandling og sikrer deres videnskabelige niveau. Vejledningen er et aktivt samarbejde hvor de studerende, på superviseret vis, udvikler deres tekst og lærer at håndtere en større teksts forandringer.

Overordnet er målet med dette hold, at de studerende afleverer solide og gennemarbejdede BA projekter – til tiden. Endvidere at undervisningen og vejledningen ruster de studerende til fremover, at arbejde selvstændigt med psykologiske problemstillinger, gennem bevidst anvendelse af videnskabelig teori, empiri og metode, på empiriske-, såvel som teoretiske- og metateoretiske- problemstillinger. 

Hold 6 v/ Janni Niclasen

Dette hold henvender sig hovedsagelig til jer med interesser for udviklingsmæssige-, pædagogiske-, psykiatriske- og sundhedspsykologiske problemstillinger. Jeg arbejder og vejleder ud fra et positivistisk videnskabsteoretisk paradigme. Undervisningen vil være opbygget omkring ’den gode proces’, og vil være centreret omkring de enkelte delprocesser i skal igennem i forbindelse med udarbejdelse af jeres Bacheloropgave. I de enkelte undervisningsgange arbejder vi os i fællesskab gennem opgavens opbygning og indhold.  Vi vil starte med at se på hvordan man udformer en god problemformulering og gennemgå hvordan man udarbejder en systematisk litteratursøgning. Dernæst bevæger vi os gennem de resterende faser fra indledning, metode og analyse til diskussion og konklusion. I undervisningen vil jeg endvidere videregive erfaringer jeg har gjort mig om ’den gode opgave’ både som vejleder, men også som censor. 

Vejledningen vil primært foregå i klynger fordelt på tre gange klyngevejledning og en gang individuel vejledning. Dette vil forberede jer på jeres speciale, hvor vejledningen ligeledes vil være klyngebaseret. For en beskrivelse af hvorledes klyngevejledningen vil være opbygget se venligst http://www.psy.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/228687. Jeres skriveproces kan med fordel følge undervisningsforløbet således at jeres eget arbejde kan inddrages i forløbet. Undervisningen komplimenterer vejledningen og aktiv deltagelse er en forudsætning. Det er ambitionen at i vil opnå færdigheder på kurset som i vil kunne drage stor nytte af på kandidaten generelt, og ikke mindst i forbindelse med jeres speciale. 

Bachelorprojekt:

Hold 1:

Tirsdag

10-12

lokale

CSS 2-2-24

/

Sara Kerstine Nielsen- start uge 7

Hold 2:

Tirsdag

6. feb.

10-12

8-12

lokale

lokale

CSS 2-2-30

CSS 2-2-24

/

Pernille Strøbæk

Hold 3:

Torsdag

10-12

lokale

CSS 2-2-24

/

Katrine Zeuthen

Hold 4:

Torsdag

13-15

lokale

CSS 2-1-42

/

Thomas Habekost

Hold 5:

Torsdag

9. marts

12-15

lokale

CSS 4-1-30

CSS 2-0-30

/

Vanessa Sonne-Ragans 5 uger

Hold 6:

Torsdag

8. feb.

1. marts

8-10

8-12

8-12

lokale

lokale

lokale

CSS 2-2-30

CSS 4-1-30

CSS 4-1-30

/

Janni Niclasen

Holdundervisning 5-8 uger med start uge 6 el. 7 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december                   

Til toppenFagelement nr. 14 og 15 - Valgfag

 

Formål og indhold
Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien.

Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS). 

 

Psykologiformidling 
5 ECTS

I Psykologiformidling tager vi udgangspunkt i praksisrettede teorier og gør dem levende. Du forventes derfor at møde med et mindset tunet ind på aktivitet, da vi kører skarpt på med praksislæring og –refleksioner. 

Der er mødepligt første gang grundet planlægning af undervisningsgangene, hvor alle studerende bliver tildelt et oplæg. Og vi kører introduktion til, hvordan vi kommer til at arbejde fremover.

Du opnår konkrete værktøjer til at blive en dygtigere mundtlig formidler. 

NB! Der er mødepligt første gang grundet planlægning af semestrets fremlæggelser 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Hold 1

Onsdag

8-12

Uge 6-12

Lokale

CSS 2-1-55

/

Pia Bjerring

Hold 2

Onsdag

8-12

Uge 14-19

Lokale

CSS 2-1-55

/

Pia Bjerring

Holdundervisning 6 uger Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december     

 

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi.
5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning  

Kurset fokuserer på traumatisk stress. Dvs. reaktioner på udsættelse for alvorlige og livstruende hændelser så som ulykker, katastrofer, krig, terror mm.

Det teoretiske grundlag for psykotraumatologien gennemgås. Ligesom kliniske og terapeutiske aspekter af området behandles.
Hvilke begivenheder traumatiserer og hvorfor. 

  • Præmorbide personlighedsfaktorers betydning for den posttraumatiske reaktion.
  • Principperne for akut kriseintervention gennemgås.
  • Organisering og indhold af den akutte indsats.
  • Identifikation af risikofaktorer og screening for specielt behandlingskrævende tilstande i akutfasen.
  • Traume inducerede dissociative tilstande.
  • Defusing og debriefing af involverede i traumatiske hændelser.
  • Diagnoserne Acute Stress Disorder, ASD, og Post Traumatic Stress Disorder, PTSD, og konsekvenserne af disse, belyses.
  • Traumers og PTSD’s epidemiologi.
  • Den længerevarende psykoterapeutiske indsats i forbindelse med post traumatiske stresstilstande.
  • Hvad er de essentielle elementer i post traumatisk psykoterapi belyst ud fra forskellige terapeutiske retninger.
  • Undervisningen vil blive suppleret med cases inden for det psykotraumatologiske speciale.

  For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi: Mandag   15-17, lokale CSS 2-1-49 v/Anders Korsgaard Christensen,

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december     

 

Brain plasticity and neurorehabilitation: ” I want my life back” - neuropsycho-logical  rehabilitation from a research perspective v/Hana Mala
5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning 

Recent years have been in the light of great advances regarding our understanding of the brain and the way it is being formed and shaped during the entire life. This course will explore the current knowledge about brain plasticity together with its potentials and limitations. We will discuss the mechanisms of brain plasticity across life span, learning and experiential influences, normal and pathological aging of the brain, as well as neuroprotection and brain repair. The implications of brain plasticity for the rehabilitation treatment of brain disease (such as acquired brain injury and neurodegenerative conditions) will form the common thread during the entire course. We will search answers for questions like ‘What does it take to change the structure of the brain and what is the evidence?’ ‘Can brain plasticity be supported by other means, such as exercise and pharmacology’, ‘Is the change in neural networks always paralleled by changes in behaviour?, and ‘How do we implement research findings into clinical practice?’. The course is built around knowledge from basic, pre-clinical and applied, clinical research with special focus on cognitive and social functions. It will emphasize converging evidence and aspects determining the translation of knowledge from bench to bedside. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Brain   plasticity and neurorehabilitation: Tirsdag 8-10, Lokale CSS 2-2-30 / Hana Mala

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december 

 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease
5 ECTS  

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning 

Can psychosocial conditions at work cause disease? What are the mechanisms? How do we assess and quantify psychosocial conditions and their effects? How can we intervene against job stress? These and other questions are the topics for the course. The course is interdisciplinary, and will introduce commonly used models of work-related stress, as well as broadly applicable methods for measuring the physiological effects of stress on the body. These methods are useful in understanding the effects of job stress and psychosocial stressors on health and wellbeing, with applications for cardiovascular disease (CVD), depression, metabolic illness, and other chronic diseases. The course includes both structured lectures that introduce and review various concepts and methods, and group work were where students are encouraged to engage with fellow students and researchers. These lectures and group work cover topics such as models of psychosocial job stress, mechanisms between psychosocial job stress and health, critical discussion of the association between job stress and chronic diseases, and job stress interventions. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease: tirsdage kl. 15-17 lokale

CSS 2-2-24 v/Jesper   Kristiansen, - Engelsk

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Intimate relationships – Attractiveness & sexual selection
5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning 

Students will learn about the topics of attractiveness, sexual selection, and intimate relationships based on the evolutionary psychology approach. The course aims to provide a broad overview of the current knowledge in these fields, using studies with  different methodological approaches and research designs. The course offers insights into diverse topics and research questions, such as “what visual cues do people use when judging attractiveness?” or “are there sex differences in strategies to find a short- or long-termed partner?”. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Intimate relationships: Onsdag 13-15 room CSS 2-2-36 v/ Christoph Schild, - Engelsk

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Psykoanalysens teori og praksis 
5 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning 

På faget vil den studerende blive indført i centrale begreber fra psykoanalysens teori og få et indblik i, hvordan disse udfoldes, udfordres og udvikles i den psykoanalytiske praksis. Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne og fælles diskussion af dagens pensum. 

  1. Psykoanalysens videnskabshistorie. Fra hysteri til traume (Katrine).
  2. Hvor det var skal jeg være (Judy).
  3. Det ubevidste (Simo).
  4. Jeg’et og overjeg’et (Simo).
  5. Nachträglichkeit og tid (Simo)
  6. Infantil seksualitet (Katrine).
  7. Traume (Bent).
  8. Drømme (Bent).
  9. Psykose (Bent). 
  10. Psykoanalysens syn på patologisk udvikling (Susanne). 
  11. Talekuren (Susanne).
  12. Leg og kreativitet (Katrine). 
  13. Casemetoden (Judy).
  14. Fælles diskussion om opgaveskrivning (Katrine, evt. flere). 

Undervisere: Katrine Zeuthen (Fagansvarlig), Judy Gammelgaard, Susanne Lunn, Simo Køppe, Bent Rosenbaum 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Psykoanalysens teori og praksis: Tirsdage 13-15, lokale   CSS 2-2-42 v/ Katrine Zeuthen m.fl.

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Udviklingspsykopatologi
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning

Udviklingspsykopatologi forstår psykiske lidelser som en udviklingsproces.  Denne udvikling er bestemt af det enkelte individs biologi, psykologi og dets sociale livsbetingelser, samt ikke mindst af selve udviklingsprocessen, det dynamiske samspil mellem det biologiske, psykologiske og sociale niveau, der gør hver udviklingssti unik for det enkelte individ.

Udviklingspsykopatologien beskæftiger sig med, hvordan en række psykiske grundfunktioner indenfor affekter, kognition, og sociale færdigheder udvikles, og ser på risikoudvikling på disse områder i et livslangt perspektiv der omfatter både barndom, ungdom og voksenalder.

I dette valgfag er en række undervisere gået sammen for at dække og belyse den udviklingspsykopatologiske tilgang fra forskellige vinkler, og som på skift vil varetage undervisningen. Undervisningen har til formål at give den studerende en grundig indsigt i den udviklingspsykopatologiske tilgang. Denne forståelse vil udgøre et godt grundlag for at få en mere integreret forståelse af uddannelsens forskellige discipliner såvel indenfor det normalpsykologiske som det kliniske område. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Udviklingspsykopatologi: Torsdag 15-17 lokale CSS 2-2-30 v/ Susanne Harder m.fl.

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Psykologiske aspekter ved psykofarmakologisk behandling og udtrapning heraf
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning   

Målet for seminaret er, at deltagerne bliver i stand til at se relevansen af, diskutere og anvende sin psykologfaglighed i klinisk arbejde med patienter, der tager psykofarmaka. Psykologens rolle i det medicinsk-psykiatriske paradigme ændrer sig i takt med, at efterspørgslen og ønsket om hjælp til udtrapning af psykofarmaka stiger. Disse patienters ønsker er næsten altid berettigede og bør derfor efterkommes, belægget værende det høje og stadigt stigende antal forskningsresultater, der sår tvivl om de helt grundlæggende antagelser og hypoteser i psykiatrien og anvendelsen af psykofarmaka. Samlet set peger disse i retning af, at psykofarmaka som langtidsbehandling er langt mindre effektivt og langt mere skadeligt end hidtil antaget, og at langt de fleste patienter kan få en bedre tilværelse og et bedre psykisk helbred af at blive medicin fri. Samme forskning og erfaring viser også, at udtrapningsprocessen for mange kan blive så emotionelt og psykisk svær at udholde, at det kan sidestilles med et reelt psykoterapeutisk anliggende. Mange patienter har derfor et behov for reel psykologbehandling i forbindelse med udtrapning, og efterspørgslen på den slags hjælp overstiger allerede udbuddet fra relevante behandlere, der går ind i opgaven. ”Udtrapningsterapi” blandt psykologer er på nuværende tidspunkt et spirende og ekspanderende felt; seminaret ruster deltagerne til denne slags arbejde, som udover psykoterapeutiske færdigheder kræver kendskab til en væsentlig mængde baggrundsviden om emnet, der traditionelt ikke er givet i psykologuddannelsen.

Målet opnås indledningsvist gennem introduktion til grundlaget for den medicinske sygdomsforståelse og psykofarmaka, dernæst til forskningslitteraturen til grund for ”den kritiske stemme i psykiatrien”, hvis tiltagende omfang i de seneste år har medført, at det medicinsk-psykiatriske paradigme efter alle forskrifter aktuelt befinder sig i en videnskabelig krise, fordi flere af paradigmets helt grundlæggende hypoteser ser ud til konsekvent ikke at få videnskabeligt belæg. Det er primært den enorme tiltro – siden 1950’erne – til disse grundlæggende hypoteser og antagelser, der har sat hundredetusindevis af patienter i unødvendig psykofarmakologisk behandling, som de nu ikke på egen hånd kan komme ud af.

Med afsæt i disse empiriske anomalier sættes fokus på videnskabsmetode i et par af undervisningsgangene, særligt fordi det var gennem videnskabsmetodisk analyse, at paradigmet blev gjort til genstand for kritisk og uafhængig forskning. Resten af seminaret vil primært være af klinisk psykologisk karakter. 

Mere specifikt, så bliver deltagerne efter endt undervisning i stand til:

  • at kunne identificere og gøre rede for 1) den teori og forskning, der ligger til grund for det aktuelle psykiatriske paradigme, og 2) karakteren af de forskningsresultater, der udfordrer dette paradigme; formålet værende dels at besidde den nødvendige grundlæggende viden til det kliniske arbejde i dette felt, dels at diskutere de centrale problemstillinger og processer, der gør sig gældende i et paradigmeskifte.
  • at diskutere og vurdere relevansen samt valget af psykologisk intervention over for en række cases, som omhandler medicinsk behandlede patienter i psykiatrien; altså at blive i stand til at anvende sin psykologfaglighed i psykiatrisk regi, særligt med henblik på udtrapning af afhængige patienter.
  • ultimativt, med videnskabeligt og psykologfagligt belæg, at kunne besvare og diskutere spørgsmålet: ”i hvilket omfang, på hvilken måde og med hvilke argumenter bør og kan psykologer stå for opgaver om udtrapning af psykofarmaka?” 

Vi vil komme ind på depression, skizofreni, ætiologi, komorbiditet, diagnosesystemerne, antidepressiva, antipsykotika, benzodiazepiner, psykofarmakologisk neurobiologi, klinisk psykologi, psykoterapi, lægemiddelafhængighed, videnskabsmetode, placebo-kontrollerede forsøg og meta-analyser. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Psykologiske aspekter ved psykofarmakologisk behandling og udtrapning heraf: mandag 8-10 lokale CSS 2-2-30 v/Anders K. Sørensen

 Holdundervisning 14 uger med start uge 6- Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1.  

 

Krop og psyke
10  ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Kurset ser på forholdet mellem krop og psyke, og hvilken betydning kroppen har for oplevelse, selv og psykens udvikling og opståen. Der fokuseres på hvilken indvirkning bevægelse har for forholdet mellem krop, psyke og selvoplevelse og hvordan dette kan ses i et behandlingsperspektiv især inden for det psykiatriske felt. Teori tager især udgangspunkt i det psykodynamiske og det fænomenologiske. Desuden inddrages egen erfaring og praksis med fysisk aktivitet og bevægelse som fænomenologisk grundlag for refleksion. 

Et teoretisk udbytte af modulet, som kan perspektivere kroppen som subjekts betydning for mennesket såvel fysisk, socialt som psykisk, som et andet perspektiv, der normalt anvendes i det psykologiske genstandsfelt, og at dette kan inddrages som tilgang til behandling og terapeutisk samtale og interview. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Krop og psyke:  Tirsdag 15-18 lokale CSS 7-0-40 v/ Jim   Toft

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Mentaliseringsbegrebet blev født i voksenpsykiatrien, men har i dag vundet indpas på mange andre psykologiske arbejdsfelter – ikke mindst i arbejdet med børn og unge, hvor mentaliseringsbaseret arbejde tilbyder en udviklingsforståelse og en ramme for arbejdet med barnet/den unge, familien og netværket. 

Kursets ambition er at sætte mentaliseringsteorien i relation til psykologisk forandringspraksis med børn og unge, for her igennem at indkredse relevante metoder og interventioner, som kan inddrages i forløb med børn, unge, deres familier og øvrige netværk. Kurset vil give indblik i, hvordan mentaliseringsbaseret arbejde ser ud i forskellige arbejdsfelter herunder familiebehandling, skoleverdenen (PPR), på døgninstitutioner og i undersøgelsesarbejde.

Vi vil diskutere og reflektere over psykologens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn og unge og stille skarpt på, hvordan man kan gå til en sag, der synes kompleks og uoverskuelig – altså hvordan man “kan skære kagen” og tilrettelægge en mentaliseringsbaseret indsats. På dette kursus skal vi også eksperimentere og få erfaringer med at skabe engagerende og legende kontekster, hvor børn, unge og deres familier og netværk kan blive nysgerrige og kloge på egne og hinandens tanker, følelser og intentioner.  Vi skal undersøge og diskutere, hvordan man som psykolog kan håndtere divergerende meninger, højt konfliktniveau og mentaliseringssvigt i øvrigt, herunder også vores egne som professionelle. Og i forlængelse heraf udforske, hvordan vi aktivt kan bruge eget følelsesliv i arbejdet, samtidig med at vi undgår udbrændthed. 

Formmæssigt vil forløbet være tilrettelagt som vekslen mellem oplæg, debat, illustrative øvelser, filmklip og rollespil.  Vi vil etablere et eksperimenterende rum, hvor vi udover at arbejde med det teoretiske fundament for mentaliseringsbaseret arbejde gennem oplæg fra undervisere også skal have ”hands on” gennem praksisdemonstrationer og øvelser, hvor alle deltager aktivt. Hvis du har lyst til at udforske en af tidens populære teorier og metodeveje i arbejdet med børn og unge og få lidt praksis under neglene – så kom og mentaliser sammen med os. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Mentaliseringsbaseret arbejde med børn og unge: onsdag 15-17 lokale

CSS 4-1-30 v/ Marlene   Stokholm m.fl.

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Løsningsfokuserede tilgange til procesfacilitering i praksis.
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Psykologen som procesfacilitator
Psykologens arbejdsfelter er udvidet betydeligt gennem de sidste årtier. I mange stillinger indgår procesfacilitering som en fast del af dagligdagens arbejdsopgaver. Som psykologer skal vi ikke kun fungere som analytisk problemknuser i psykologiske problemstillinger, men har ofte og i mange sammenhænge også til opgave at være konsulent for andre fagfolk.

Psykologen inddrages og inviteres i mange tilfælde, når der er et ønske om, at noget skal være anderledes for en person, en gruppe eller en organisation. Og ofte må psykologen navigere i et komplekst felt af forskellige og modsatrettede dagsordener, orienteringer, idéer og forventninger. Det stiller krav til, hvordan vi kan tilrettelægge og styre processer, og det stiller krav til, hvordan vi kan bidrage til at skabe bæredygtige og holdbare forandringer i den konkrete hverdag. 

Indhold
Nøgleordene for dette kursus er: Metode og praksis. Kurset tager dig på den ene side gennem den løsningsfokuserede metodes aktiviteter, som de er udviklet på et poststrukturalistisk og sprogfilosofisk grundlag af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg. På den anden side sætter vi et løsningsfokus til at virke i en procesfaciliterende praksis med kunder, klienter, professionelle, medarbejdere, ledere, chefer og andre samarbejdspartnere. Med afsæt i den løsningsfokuserede metode arbejder vi med forskellige aspekter af procesfacilitering i praksis. Vi adresserer rollen som procesfacilitator og konsulent, herunder skiftet fra en ekspert/rådgivende funktion til en faciliterende/ikke-vidende position. Vi zoomer ind på ideer om, hvad der skaber forandringer, og hvordan forandringer gøres holdbare i den konkrete hverdag. Og vi arbejder med, hvordan vi kan styre samtaler med enkeltpersoner, grupper og organisationer, hvor relevante deltagere inddrages på relevante måder. 

Form
På kurset går vi konkret, dedikeret og i øjenhøjde til udvikling og træning af dine færdigheder til at arbejde løsningsfokuseret med procesfacilitering. Vejen fra novice til ekspert, fra en regelstyret brug til en flydende beherskelse af ’tavs viden’, går over velovervejet træning i praksis. Derfor har kursusforløbet et praksisrettet fokus og veksler mellem oplæg, fælles refleksion, træning og øvelser, præsentation af modeller, demonstration og live-supervision. Træning og øvelse er højeste kontekst for læringsformen på dette kursus. 

Udbytte
Dette kursus er for dig, der gerne vil fordybe dig i en specifik metode og praksis på et poststrukturalistisk grundlag. Det er for dig, der ønsker at omsætte løsningsfokuserede ideer til et bredt repertorie af praktiske færdigheder i procesfacilitering, hvad enten du ønsker at arbejde som psykolog i pædagogisk psykologisk rådgivning eller som konsulent for større organisationer. Kurset træner blandt andet dine færdigheder til: 

-       på mikroplan at formulere løsningsfokuserede spørgsmål.

-       at styre og kvalificere processer, hvor mange dagsordener er i spil.

-       at omsætte avancerede begreber til en konkret måde at føre samtaler.

-       at indstille dine ører på en løsningsfokuseret frekvens.

-       at forhandle og samskabe en opgaves indhold og form, så den bliver mulig at løse.

-       at gå fra en ekspert/rådgivende position til en faciliterende, ikke-vidende position. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Løsningsfokuserede   tilgange til procesfacilitering i praksis:  Onsdag 15-18 Lokale CSS 2-2-30  v/Kasper Mikladal Johansen

Holdundervisning 10 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

 

Narrativ Coaching, Ledelse og Organisationsudvikling
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Dette valgfag er en indføring i den narrative teori og praksis, og de praktiske implikationer for coachen, lederen og organisationskonsulenten.

Den narrative praksis oprindeligt udviklet primært af den australske terapeut Michael White har de senere år vundet mere og mere frem som en praksis der er relevant i forhold til erhvervsrettede interventioner. 

Formålet med valgfaget er:

  1. At give de studerende en teoretisk forståelse af, hvor den narrative praksis har sit afsæt.
  2. At give de studerende en forståelse af intentionerne med den narrative coaching, ledelse og konsultation.
  3. At de studerende får mulighed for at træne de praktiske færdigheder, som den narrative praksis tilbyder. 

Undervisning i ugerne: 6, 8, 9, 10, 11, 12, 15, 16, 17 og 18. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Narrativ Coaching, Ledelse og Organisationsudvikling: Mandag   12-15, Lokale CSS 2-2-30 v/Magnus Brammer

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Resiliens i teori og praksis v/Faezeh Zand
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Resiliens er vor tids modeord. Det refererer til færdigheden at håndtere belastninger i livet, som flertallet af almindelige mennesker normalt bukker under for. Undervisningens fokus er udvikling af resiliente færdigheder til håndtering af uundgåelige forandringer i livet, såvel som ved ekstremt belastende situationer. Opmærksomhed rettes også mod de mange misforståelser der findes om resiliens, når det f. eks. sidestilles med fænomener som robusthed, ukuelighed og resistens.

I kurset gennemgås bl.a.:

  • Definition af begrebet o dets udvikling.
  • Resilient handlemåde og dens bestanddele.
  • Resiliens, modgang og velbefindende.
  • Hvornår er der brug for resilient adfærd?
  • Resiliens og forandringer i livet.
  • Hvordan bliver og forbliver man en resilient psykolog?
  • Misforstået resiliens: Fordomme eller forskellige kontekster?

Øvelser, film og case analyser bruges som redskaber i undervisningen. Casene er valgt ud fra potentielle risikogrupper som flygtninge, kampsoldater, vidner til negative hændelser, samt andre udsatte grupper.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Resiliens i teori og praksis:  Tirsdag 15-17 lokale   CSS 2-2-30 v/Faezeh Zand

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december   

 

Socialisationsteori v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Socialisationsteori er det teoretiske perspektiv, der beskæftiger sig med forholdet mellem samfundsstruktur og subjektets psykiske struktur. Socialisation viser sig i fænomener som lystformer, tidsopfattelse, sansning, selvforholdet og køn, der alle er emner, vi vil behandle i kurset. Socialisation som videnskabelig genstand kræver, at vi gentænker forholdet mellem social-, personligheds- og udviklingspsykologi, og at psykologien åbnes mod samfundsteori, historie, antropologi og filosofi.  

Kursets teoretiske udgangspunkt er, at socialisationen ikke kun former f.eks. sociale roller eller identitet, men at selve den psykiske struktur først opstår gennem socialisationen. Socialisationen har dog ingen universel form, men er altid bestemt af det konkrete samfund som subjektet er indlejret i. Da den konkrete samfundsstruktur er historisk foranderlig følger heraf, at også subjektets psykiske struktur er historisk foranderlig. Socialisationen har således uundgåeligt etiske og politiske implikationer, som vi vil undersøge i løbet af kurset. 

Kursuslitteraturen inkluderer freudomarxisme (Lorenzer, Marcuse), sociologi (Elias, Bourdieu), filosofi (Althusser, Schiller) og historie (Annales-skolen). Vi vil diskutere mulighederne og problemerne i en sådan tværdisciplinær tilgang til psykologiske fænomener. Desuden vil empiriske studier, der eksemplificerer de beskrevne processer, løbende blive inddraget. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Socialisationsteori: Mandag 15-17 lokale CSS   2-2-36 v/Jutta Maria Vikman og Kiva Maria Krohn

Holdundervisning 14 uger, med start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Feedback Informed Treatment  (FIT) ved Rikke Papsøe 
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Feedback Informed Treatment (FIT) is an evidence-based, pan-theoretical practice. It is a way of routinely monitoring the effect of therapy. The objective of FIT is to improve the quality and effectiveness of therapy. Through the use of two simple scales in each therapeutic conversation, the therapist can: 1) Monitor the client's progress in therapy, e.g.: Is the client getting better through therapy? Worse? Is there no development? 2) Get continuous, formalized feedback from the client on the alliance between therapist and client. Through this feedback the therapist is able adjust his/her methods of therapy so that he/she will be more helpful to the particular client. This approach to therapy has been shown to halve "drop-outs" from the therapy, to enhance the effect of the therapy significantly, and to reduce the risk of deterioration. 

This course will cover the research behind FIT, including an overview of what works in therapy. The FIT scales (Outcome Rating Scale and Session Rating Scale) will be introduced. Through case material we will practice understanding of the graphical representation of different therapeutic courses, and how these can be used to tailor the therapy to each client so that the therapy becomes more efficient. Finally the course will focus on the characteristics of the most skilled therapists, and how to work towards becoming a top therapist. The course will consist of a mixture of theoretical presentations, case material, practical exercises, and reflection.  

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Feedback Informed Treatment:  Tirsdag 12-15 lokale CSS 2-2-30 v/ Rikke   Papsøe

Holdundervisning 10 uger, med start uge 6 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december    

 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are encouraged throughout the course to actively participate in discussions and to make critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind. 

Teaching: Feb.15th, Feb. 22nd, March 1st, March 15th, March 22nd, April 5th, April 12th, April 19th, April 26th, May 3rd.

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

The feeling of being: Torsdag 15-18 lokale CSS 7-0-40 v/   Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 7 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december  

 

Culture, Communication and Learning v/ Kyoko Murakami
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

This course will introduce key social scientific concepts and theories, which can be applied to the study of the relationship between culture, communication and learning. It will explore the complexities of the vast theory base underpinning the role of communication and language in learning settings. Its aims are to introduce to students issues concerning (1) the dynamic role of social interaction in language use, culture as resource for development of children and young people, (2) language use and thinking and remembering together and the process of socialisation (3) learning as communicative action and (4) gender issues in language and literacy practices or disability issues. It will enable a critical assessment of the construction of problems and proposed solutions in practices in psychology, education and other related fields. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Culture, Communication and Learning: onsdag 8-10, lokale CSS 2-2-30 v/   Kyoko Murakami

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december       

 

Sports Psychology v/ Ingo Zettler  og Christoph Schild
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Sport is a crucial aspect of people's lives. Doing sport affects one’s emotions and feelings, fitness, self-view, social relations etc. In a similar vein, watching sport can have significant impact on one’s life. In fact, most people do, watch, and/or talk about sport. 

In this seminar, we will learn about different (psychological or psychological-based) aspects related to sport. Examples of topics, which are all discussed from a sports angle, are cognitions, emotions, leadership, motivation, performance, social relations, stress, team composition, or team dynamics. 

Although the main focus of the seminar is on “traditional” sports, we will also discuss aspects related to eSports. 

 For specifikke forudsætningkrav se: Kurser.ku.dk  

Sports Psychology: Mandag 13-15, lokale CSS 2-2-36 v/ Ingo Zettler og Christoph Schild

Holdundervisning 14 uger med, start uge 6 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. november til 1. december