Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi Efterår 2016 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for psykologi > Uddannelser > Bacheloruddannelsen > Undervisning E2016

Undervisningsplan, Bacheloruddannelsen i Psykologi, Efterårssemesteret 2016

Undervisningen starter, hvor intet andet er angivet i uge 36 – Mandag den 5. september 2016 Efterårsferie i uge 42. Der tages forbehold for ændringer

Eksamensformer for valgfag

OBS - Husk at tjekke http://kurser.ku.dk/ for specifikke forudsætningkrav om aktiv undervisningsdeltagelse for at gå til eksamen i de enkelte fag. 

 

1.SEMESTER 2011-studieordningenTil toppen

 

Fagelement nr. 1
Socialpsykologi teori og metode
Social Psychology theory and methods

 

Formål og indhold                                                      20 ECTS (BA-tilvalg 15ECTS)Socialpsykologien udforsker individets sociale funktionsmåde i sin helhed. Fagområdet dækker en psykologisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, og som ser på dets sociale deltagelse i og påvirkning fra sociale relationer og samfund, og en samfundsorienteret tilgang, der undersøger individualiseringsprocesser og sociale relationer set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Der introduceres til en lang række for fagområdet centrale emner, bl.a. psykologiske og individuelle funktionsmåders sociale formning; sociale og samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper og institutioners funktionsmåder; betydningen af attituder, holdninger og normer for social handling; individualisering og identitetsudvikling; social integration og social deltagelse i sociale institutioner; grupper og sociale relationer som bindeled mellem det enkelte individ og samfundet. Formål er at introducere til grundlæggende, såvel nyere som klassiske, teorier og empirisk forskning inden for socialpsykologien, disses historiske og aktuelle indlejring samt bidrag til forståelse af fagområdets temaer. Desuden introduceres til forskellige metodiske traditioner samt mulighederne og begrænsningerne ved brugen af disse. 

Mål for læringsudbytte
Ved afslutningen af modulet kan den studerende redegøre for og anvende socialpsykologisk teori og metode og anvende disse analyserende i forhold til centrale begreber og problemstillinger i socialpsykologien. Den studerende kan forholde sig analytisk selvkorrigerende til socialpsykologisk metode og empiri. Den studerende kan: 

-       Redegøre for og anvende udvalgte socialpsykologiske begreber, teorier og empiri, der er særligt relevante til at belyse en given problemstilling.
-       Analysere centrale ligheder og forskelle mellem behandlede begreber, teorier og empiri i relation til bestemte socialpsykologiske temaer og problemstillinger. 

Delmål for arbejdet med empiriske metoder, anvendt inden for den socialpsykologiske disciplin
-       Anvende metoder brugt i den socialpsykologiske disciplin og analysere disses muligheder og begrænsninger i forhold til den givne problemstilling (genstand).
-       Vurdere og selvkorrigere eget metodisk-empirisk arbejde i lyset af metodens foreskrevne principper, genstandens egenart og etiske rammer. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og empiriske undersøgelser), seminarhold (teori) og øvelseshold (metode og empiriske undersøgelser). 
-       Til forelæsningerne forventes den studerende forberedelse gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen.
-       På seminarholdene behandles de forskellige teorier, teoretiske retninger og begreber via forskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse, herunder aflevering af responspapirer. Herudover vil der blive introduceret til grundlæggende studieteknikker.
-       På øvelsesholdene indgår konkret empirisk metodisk arbejde (spørgeskema metoder, sociale eksperimenter og interviewmetoder) og diskussion af disse i forhold til fagets teorier. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapporter. 

Forelæsning:  Mandag 10-12 CSS 35.01.44 og Tirsdag 8-10 Lokale CSS 34.0.01 v/ Pernille Strøbæk, Torben Bechmann m.fl.

 

Rushold 1:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 4-1-36

/

Rebecca Poulsen

Rushold 2:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 4-1-30

/

Mille Kirstine Keis

Rushold 3:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 1-1-12

/

Ditte Darko

Rushold 4:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 4-1-30

/

Rebecca Poulsen

Rushold 5:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 7-0-28

/

Mille Kirstine Keis

Rushold 6:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 1-1-12

/

Ditte Darko

Rushold 7:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 7-0-08

/

Rebecca Poulsen

Rushold 8:

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 2-1-49

/

Mille Kirstine Keis

BA-tilvalg

Torsdag

10-13

Lokale

CSS 7-0-28

/

Ditte Darko

Øvelseshold:

Rushold 1:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-1-24

/

Sara Bjørndahl

Rushold 2:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 2-1-18

/

Sofie Marie Føns Bruun

Rushold 3:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 2-1-02

/

Anna Benedicte
Hvidtfelt Hansen

Rushold 4:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 15-3-15

/

Lotte Bickmann

Rushold 5:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-42

/

Louise Funch

Rushold 6:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-36

/

Julie Salskov Andersen

Rushold 7:

Mandag

8-10

Lokale

CSS 1-1-12

/

Ditte Alfasten

Rushold 8:

Mandag

8-10

Lokale

CSS 2-2-36

/

Christian Hagemann

BA-tilvalg

Mandag

8-10

Lokale

CSS 2-2-30

/

Marie Lagoni

Forelæsninger 14 uger begge med start uge 36. Holdundervisning og Øvelseshold 14 uger med start uge 36 - ingen tilmelding, rusholdene fordeles af administrationen

 

Fagelement nr. 3
Statistik 1  
Statistics 1

 

Formål og indhold                                                                                       5 ECTS Statistik 1 introducerer statistisk analyse af psykologiske data. Faget beskæftiger sig med statistiske procedurer anvendt i analysen af kvantitative forskningsdata, f.eks. i form af objektive målemetoder, spørgeskemasvar og psykologiske testresultater. Statistik 1 vil fokusere på planlægning og udførelse af statistiske analyser af simple studier med f.eks. to behandlingsgrupper. 

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende:
-       Udføre simple statistiske undersøgelser. Vurdere og beskrive de statistiske resultater og oversætte konklusioner til lægmandssprog.
-       Redegøre for videnskabelige artiklers statistiske resultater og kunne forholde sig analyserende til valg af metoder. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og empiriske undersøgelser) og øvelseshold (metode og øvelser bl.a. ved brug af statistisk software).
-       Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen.
-       På øvelsesholdene gennemgås eksempler på analyse af data og fortolkning af resultater på baggrund af de i forelæsningerne introducerede statistisk tests. Studerende får vejledning på holdniveau i forbindelse med udarbejdelse af de obligatoriske hjemmeopgaver. Underviseren vil være til stede 2 ud af 3 timer. 

Forelæsning: Onsdag 8-10 CSS 35-01-44 v/Matthias Gondan m.fl.

 

Rushold 1:

Mandag

14-17

Lokale

CSS 7-0-01

/

Anne Stuart

Rushold 2:

Mandag

15-18

Lokale

CSS 2-0-42

/

Anne Stuart

Rushold 3:

Onsdag

12-15

Lokale

CSS 2-2-36

/

Kasper Kløve

Rushold 4:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 2-0-42

/

Dennis Hvass

Rushold 5:

Mandag

12-15

Lokale

CSS 2-1-42

/

Erling Nielsen

Rushold 6:

Onsdag

10-13

Lokale

CSS 2-0-42

/

Kasper Kløve

Rushold 7:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 7-0-40

/

Dennis Hvass

Rushold 8:

Tirsdag

12-15

Lokale

CSS 2-0-42

/

Erling Nielsen

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 Holdundervisning 14 uger, med start uge 36 for hold 3 og 6, øvrige hold starter uge 37 - ingen tilmelding, rusholdene fordeles af administrationen


OBS! Forelæsningen foregår på engelsk – holdundervisning på dansk 

 

Fagelement nr. 5
Biologisk psykologi og neuropsykologi  
Biological Psychology and Neuropsychology

 

Formål og indhold                                                                                5 ECTS
Biologisk psykologi og neuropsykologi omfatter såvel den normale som sygdoms- og skadesramte anatomi, fysiologi og neurokemi.

Biologisk psykologi og neuropsykologi beskæftiger sig primært med de basale biologiske mekanismer af betydning for forståelsen af centralnervesystemet og dets funktion under normale og sygdomsramte omstændigheder. Fokus er bl.a. på basal genetik og genetiske faktorer i udviklingen af såvel normale som patologiske processer inden for de neurobiologiske, psykiatriske og neurologiske områder. Fokus er også på nervesystemets prænatale (embryologiske) samt postnatale udvikling. Inden for de patologiske områder behandles psykopatologi (psykiatri) og neuropatologi (neurologi) – belyst i et biologisk og neurobiologisk perspektiv. Herunder dækkes også psyko- og neurofarmakologi. 

Der behandles det organiske (primært neurale) substrat for kognitive processer, og generelt introduceres og behandles nervesystemets funktioner. 

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af undervisningsmodulet kan den studerende:
-       Identificere og redegøre for begreber, metoder og empiriske resultater inden for den biologiske psykologi og neuropsykologien. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger.
-       Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. 

Forelæsning: Fredag 8-10 Lokale CSS 35.01.05 v/Jesper Mogensen

Forelæsning 14 uger, med start uge 36-  ingen tilmelding, 1. årsstuderende holdsættes af administrationen
OBS! Undervisningen foregår på engelsk

 

 

3.SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

Fagelement nr. 7
Kognitionspsykologi Teori og metode
Cognitive Psychology theory and methods

 

Formål og indhold                                                                            20 ECTS
Kognitionspsykologien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale og erkendelsesmæssige processer og forskellige videnskabelige metoder til at studere disse. Der introduceres til en bred vifte af kognitive fænomener: sansning og perception, opmærksomhed, adfærds- og kognitiv indlæring, hukommelse, sprog, tænkning og problemløsning, kognitiv styring samt emotionelle processer og social kognition. Formål er at introducere grundlæggende teorier og empirisk forskning inden for kognitionspsykologien, som den aftegner sig internationalt i forskningen. Der lægges derfor særlig vægt på eksperimentelle kognitionspsykologiske og neurovidenskabeligt baserede forskningsmetoder samt kvantitativ statistisk analyse af forsøgsresultater fra disse. Den studerende vil blive introduceret til muligheder og begrænsninger ved brugen af disse metoder. 

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende kognitionspsykologisk teori og metode og anvende disse analyserende i forhold til centrale begreber og problemstillinger i kognitionspsykologien. Den studerende kan forholde sig analytisk selvkorrigerende til kognitionspsykologisk metode og empiri:
-       Redegøre for og anvende udvalgte kognitionspsykologiske teorier, begreber og empiriske undersøgelser i forhold til den afsluttende mundtlige prøve.
-       Analysere de anvendte teoriers og metoders fordele og begrænsninger.
-       Identificere centrale elementer ved udvalgte kognitionspsykologiske forskningsartikler. 

Delmål for arbejdet med empiriske metoder, anvendt inden for den kognitionspsykologiske disciplin
-       Udføre kognitionspsykologiske eksperimenter og undersøgelser under anvendelse af kognitionspsykologiske metoder og analysere disses muligheder og begrænsninger i forhold til kognitionspsykologiske teorier.
-       Vurdere og selvkorrigere eget metodisk-empirisk arbejde i lyset af metodens foreskrevne principper, genstandens egenart og etiske rammer. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger (generel teori og metodik), seminarhold (generel teori og metodik), artikelhold (udvalgte videnskabelige artikler) og øvelseshold (praktisk eksperimentel metode).
-       Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen.
-       På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og begreber via forskellige læringsaktiviteter. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i disse læringsaktiviteter.
-       På artikelholdene undervises der i analyse af konkrete videnskabelige artikler. Af den studerende kræves aktiv deltagelse i form af aflevering af responspapirer, fremlæggelser samt diskussioner i grupper og plenum.
-       På øvelsesholdene indgår konkret empirisk metodisk arbejde (kognitionspsykologiske eksperimenter), kvantitativ statistisk analyse af forsøgsresultaterne og diskussion af disse i forhold til teorierne. Af den studerende kræves aktiv deltagelse herunder udarbejdelse af øvelsesrapporter. 

Forelæsning: Mandag 8-10 og   Tirsdag 13-15, Lokale CSS 35-01-44 / Signe Vangkilde, Hana Malá Rytter m.fl.

  

Hold 1:

Mandag

15-17

Lokale

CSS 2-2-30

/

Signe Vangkilde

Hold 1:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-1-49

/

Rasmus Lunau & 
Jeppe Høy Christensen

Hold   2:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS   1-1-12

/

Jesper   Mogensen

Hold 2:

Onsdag

10-12

Lokale

CSS 2-2-49

/

Rasmus Lunau & 
Jeppe Høy Christensen

Hold 3:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 2-1-49

/

Hana Mala Rytter

Hold 3:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 7-0-08

/

Jonathan Holm-Skjold

Hold 4:

Onsdag

13-15

Lokale

CSS 2-2-49

/

Robin Døngart

Hold 4:

Fredag

13-15

Lokale

CSS 2-2-49

/

Jonathan Holm-Skjold

Hold 5:

Onsdag

10-12

Lokale

CSS 1-1-12

/

Robin Døngart

Hold 5:

Fredag

10-12

Lokale

CSS 2-2-49

/

Rasmus Lunau & 
Jeppe Høy Christensen

Hold 6:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 2-2-36

/

Hana Mala Rytter

Hold 6:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-2-49

/

Jonathan Holm-Skjold

Hold 7:

Mandag

13-15

Lokale

CSS 2-2-30

/

Signe Vangkilde

Hold 7:

Fredag

13-15

Lokale

CSS 2-1-49

/

Rasmus Lunau & 
Jeppe Høy Christensen

Hold 8:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 1-1-12

/

Robin Døngart

Hold 8:

Tirsdag

15-17

Lokale

CSS 2-1-49

/

Rasmus Lunau & 
Jeppe Høy Christensen

TKA

Onsdag

15-17

Lokale

CSS 2-2-30

/

Jesper Mogensen

TKA

Mandag

10-12

Lokale

CSS 2-2-30

/

Jonathan Holm-Skjold

Kognitionspsykologi - Instruktorhold  

Undervisning hver uge med start uge 36

Hold 1:

Mandag

10-13

Lokale

CSS 7-0-40

/

Simone Pleinert

Hold 2:

Tirsdag

15-18

Lokale

CSS 7-0-08

/

Tina Boldt

Hold 3:

Fredag

13-16

Lokale

CSS 7-0-08

/

Simon Hünermund

Hold 4:

Onsdag

8-11

Lokale

CSS 7-0-01

/

Tina Boldt

Hold 5:

Onsdag

14-17

Lokale

CSS 7-0-08

/

Thomas Lange

Hold 6:

Tirsdag

10-13

Lokale

CSS 7-0-22

/

Simone Pleinert

Hold 7:

Fredag

10-13

Lokale

CSS 7-0-28

/

Nanna Pagsberg

Hold 8

Onsdag

11-14

Lokale

CSS 7-0-18

/

Thomas Lange

TKA

Torsdag

13-16

Lokale

CSS 7-0-8

/

Simon Hünermund

Forelæsning 14 uger, med start uge 36. Holdundervisning på både seniorhold og artikelhold 14 uger, og instruktorhold 10 uge, alle med start uge 36.
Rusholdene med start sep. 2015 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016  

Fagelement nr. 8
Pædagogisk psykologi
Educational Psychology

 

Formål og indhold                                                                                  10 ECTS
Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved pædagogiske processer og praksisformer. Faget handler om undervisning og læring hos børn og voksne i forskellige sammenhænge, og hvordan psykologen på forskellige måder og ud fra forskellige betingelser kan intervenere f.eks. overfor indlæringsvanskeligheder, problemadfærd og andre pædagogisk relaterede udfordringer. 

Formålet er at introducere til grundlæggende teorier, metoder og forskellige forskningstraditioner indenfor pædagogisk psykologi. Der introduceres til fagets forskellige praksisformer, felter og traditioner, som de udformer sig både i Danmark og internationalt. Konkrete interventionsproblematikker og metoder, udrednings- og interventionsformer som de udspiller sig i forskellige konkrete praksissammenhænge, f.eks. en skole, vil blive analyseret. 

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for og anvende pædagogisk psykologisk teori og metode og analysere disse i forhold til en konkret interventionsproblematik inden for en bestemt praksissammenhæng. Den studerende kan forholde sig analytisk til pædagogisk psykologisk teori, metode og empiri:
-          Identificere centrale emner ved pædagogisk psykologiske problemstillinger.
-          Redegøre for og udvælge pædagogisk psykologiske teorier, begreber og interventionsmetoder i forhold til den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave og den givne problematik, herunder redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri.
-          Analysere de anvendte teoriers og metoders muligheder og begrænsninger i forhold til problemfeltet. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode og praksisformer), seminarhold (teori, metode, praksisformer).
-          Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen.
-          På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og metoder via forskellige læringsaktiviteter. Via cases introduceres den studerende til forskellige interventions- og praksisformer. 

Forelæsning :  Torsdag 10-12 Lokale CSS 35-01-44 /Jesper   Dammeyer m.fl.

 

Hold 1:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-24

/

Pernille Westh

Hold 2:

Torsdag  

13-15

Lokale

CSS 15-3-15

/

 Klara Halberg

Hold 3:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-12

/

Thea Toft Amholt

Hold 4:

Tirsdag

10-12

Lokale

CSS 7-0-40

/

Thomas Voigt

Hold 5:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-30

/

Cecilie Louise Poulsen

Hold 6:

Mandag 

10-12

Lokale

CSS 15-3-15

/

Klara Halberg

Hold 7:

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 1-1-12

/

Thea Toft Amholt

Hold 8:

Mandag 

10-12

Lokale

CSS 35-3-12

/

Julie Holmquist Thune

TKA

Torsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-36

/

Louise   Charlotte Dalhoff

Forelæsning 14 uger, med start uge 36
Holdundervisning 14 uger, med start uge 36.  Rusholdene med start sep. 2015 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016     
 

 

5.SEMESTER – 2011-studieordningenTil toppen

Fagelement nr. 11
Klinisk psykologi
Clinical Psychology

 

Formål og indhold                                                                15 ECTS
Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling, udredning, intervention samt evaluering af intervention over for psykiske lidelser. Sundheds - og kulturpsykologiske problemstillinger belyses og sættes i forhold til forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber. 

Formålet med fagelementet er at introducere forskellige psykologiske teorier og modeller vedrørende psykiske lidelser, spændende fra normale livskriser til alvorlig psykopatologi og belyse disse ud fra aktuel forskning. 

Klinisk udredning af psykopatologiske tilstande gennem brug af kliniske screeningsredskaber, interview og test vil blive behandlet, ligesom interventionsmetoder til forebyggelse og behandling af psykisk lidelse inden for den kliniske psykologis arbejdsfelter vil være en del af fagelementet. Den kliniske psykologs konkrete arbejde med kulturelle og sundhedspsykologiske problemstillinger og forhold til tilgrænsende fagområder som f.eks. det psykiatriske og sociale område vil også være en del af forløbet.

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende samlet set redegøre for, anvende og analysere klinisk psykologisk teori, metode og dens arbejdsformer i forhold til konkrete kliniske problemstillinger:
-       Identificere centrale elementer ved givne klinisk psykologiske problemstillinger.
-       Redegøre for og udvælge teorier, metoder og arbejdsformer i forhold til de givne kliniske problemstillinger, herunder at redegøre for centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og empiri.
-       Vurdere og analysere de anvendte teorier, metoder og arbejdsformers muligheder og begrænsninger i forhold til problemfeltet. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger (teori, metode, empiri og arbejdsformer) og seminarhold (teori, metode, empiri og arbejdsformer).
-       Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen.
-       På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og metoder via forskellige læringsaktiviteter, herunder cases, som kan illustrere klinisk psykologiske problemstillinger såsom udredning af psykopatologi.

Forelæsning: Mandag 13-15 CSS   35.01.44 og Onsdag 10-12 Lokale CSS   34.0.01 v/Stig Poulsen m.fl.

 

Hold 1:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 7-0-08

/

Nanna Romar Pagsberg

Hold 2:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-30

/

Sophie Alsing Juul

Hold 3:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 4-1-30

/

Emma Brygmann

Hold 4:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 1-1-12

/

Emma Brygmann

Hold 5:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 35-0-13

/

Frederik Weischer Frandsen

Hold 6:

Mandag

10-12

Lokale

CSS 7-0-08

/

Sophie Alsing Juul

Hold 7:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 2-2-36

/

Frederik Weischer Frandsen

Hold 8:

Fredag

8-10

Lokale

CSS 1-1-12

/

Alfred Bordado Sköld

TKA

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-36

/

Josefine Holst Nymand Calundan

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 - Holdundervisning 13 uger, hold 3, 7 og 8 med start uge 36 – hold 1, 2, 4, 5, 6 og TKA  start uge 37. Stamhold med start sep. 2014 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016   

 

Fagelement nr. 12
Forskningsdesign og Videnskabsteori
Scientific design and Philosophy of Science 

Formål og indhold                                               7,5 ECTS
I første halvdel af forløbet er formålet at introducere de basale videnskabsteoretiske discipliner erkendelsesteori/videnskabsteori, videnssociologi og videnskabshistorie. Herunder de klassiske videnskabsopfattelser hos Popper, Kuhn, strukturalisme samt nyere tilgange i poststrukturalismen, diskursteori, konstruktivisme/-tionisme, nymaterialisme. I anden halvdel er det målet at præsentere og analysere faserne i et forskningsprojekt bygget op omkring standardfaserne: emneafgrænsning, hypotese, operationalisering, metode, teori – samt et systematisk review.   

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende:
-       Identificere og redegøre for grundlæggende videnskabsteoretiske differentieringer mellem typer af problemstilligner i videnskabsteorien, videnssociologien og videnskabshistorien.
-       Arbejde analytisk med udformningen af et selvstændigt/selvvalgt forskningsdesign, som udfærdiges progredierende.
-       Udføre et systematisk review.

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger og seminarhold.
-       Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen.
-       På seminarholdene behandles de forskellige teoretiske retninger og metoder via forskellige læringsaktiviteter, herunder aflevering af progredierende procespapirer. Det selvvalgte forskningsdesign udfærdiges som nævnt ovenfor. Den løbende udfærdigelse af forskningsdesignet starter midt i forelæsningsrækken og gennemgår et fastlagt forløb: emneafgrænsning, hypotese, operationalisering, metode, teori – hvortil der hver gang udfærdiges en tekst. Endvidere kommenteres de løbende udformninger både af instruktor og lærer.

Forelæsning: Fredag 10-12, Lokale   CSS 35-01-44 v/ Simo Køppe m.fl.

 

Hold 1:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-36

/

Phillip Dyssegaard

Hold 2:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 1-1-12

/

Sebastian Tobias-Renstrøm

Hold 3:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 7-0-28

/

Alexander Gjerding

Hold 4:

Tirsdag

8-10

Lokale

CSS 7-0-22

/

Kalliopi-Elena Kolia

Hold 5:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 2-1-42

/

Olivia Kretzschmar

Hold 6:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 2-2-02

/

Rebecca Sparre Wandall

Hold 7:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 35-0-13

/

Andrea Svennevig Hyldig

Hold 8:

Onsdag

8-10

Lokale

CSS 2-0-42

/

Jeppe Olsen

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 - Holdundervisning 13 uger, med start uge 37
Stamhold med start sep. 2014 fortsætter, og holdsættes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016       

 

Fagelement nr. 13
Psykiatri
Psychiatry

 

Formål og indhold                                                                                       5 ECTS
Psykiatrien beskæftiger sig med diagnostiserbare psykiatriske lidelser og deres behandling indenfor børne- og voksenområdet. I fagelementet præsenteres de studerende for centrale emner indenfor psykiatri, herunder, psykiatrisk udredning, behandlingsmetoder og identifikation af psykiatriske problemstillinger omfattende de internationale klassifikationssystemers kategoriseringer og differential-diagnostik. Endvidere introduceres psykiske sygdommes udbredelse samt epidemiologiske begreber som prævalens og incidens. I fagelementet introduceres og diskuteres endvidere temaer som: empirisk viden om psykisk sygdom og behandlingseffekt, sociale og kulturelle forholds indflydelse på psykisk sygdom og forebyggelse af psykisk sygdom. 

Mål for Læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende:
-       Redegøre for grundlæggende træk ved den psykiatriske arbejdsmåde i forhold til en konkret praksis.
-       Identificere, beskrive og analysere centrale elementer ved psykiatriens diagnostik og behandling. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen består af forelæsninger.
-       Til forelæsningerne forventes den studerende at forberede sig gennem litteraturstudier. Anbefalet litteratur angives i forelæsningsplanen. 

Forelæsning: Mandag   15-17 Lokale CSS 35-01-44 v/Ida Hagemann og Katrine Borregaard

Forelæsning 14 uger, med start uge 36 – Studerende med start sep. 2014 tilmeldes af administrationen. Tilmelding for øvrige studerende sker via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016                                 

 

Fagelement nr. 17
Bachelorprojektet
Bachelor Thesis

 

Bachelorprojekt - opsamlingsholdTil toppen
For studerende der skal aflevere bachelorprojekt vinter 2016/17 kan følge opsamlingsholdene. Der tilbydes vejledning ved Tone Roald 

Formål og indhold                                                                    20 ECTS
Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kan anvende metoder, teori og empiri fra de øvrige fag på bacheloruddannelsen til en systematisk behandling af et selvvalgt emne.

Bachelorprojektet fungerer dels som en integrerende afslutning på bacheloruddannelsen, dels som en introduktion til de akademiske krav på kandidatuddannelsen, især specialet. Indholdsmæssigt er bachelorprojektet en større selvstændig opgave, der behandler et psykologisk fænomen fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag. Bachelorprojektet kan også tage form af en almenpsykologisk opgave, der behandler grundlæggende problemstillinger i psykologien. 

Mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet kan den studerende:
-       Afgrænse et emneområde og formulere en problemstilling.
-       Udføre relevant litteratursøgning.
-       Beskrive og analysere problemstillingens psykologiske fænomen, herunder kunne anvende relevant teori og empiri fra litteraturen. Der kan eventuelt inddrages egen empiri.
-       Redegøre, analysere og diskutere i forhold til den formulerede problemstilling således, at der genereres en argumenteret fremstilling fra problemstilling til konklusion, som besvarer det eller de spørgsmål, problemstillingen omhandler.
-       Vurdere styrker og svagheder ved den teori og empiri, som er udvalgt til at belyse problemstillingen og kritisk reflektere over opgavens brug af materialet.  

Undervisning og arbejdsform
Undervisningen af seminarhold og vejledning.
-       Seminarholdene repræsenterer en diversitet og bredde af videnskabelige perspektiver og fag fra bacheloruddannelsen. Den studerende opfordres til at opsøge den bedst mulige kvalificering af sit bachelorprojekt. Seminarholdene omfatter undervisning og praktiske øvelser i skriveteknik, diskussioner af konkrete projekter og generelle diskussioner om bachelorprojektets form indenfor forskellige fagtraditioner.
-       Vejledning af bachelorprojektet kan tage form af individuel eller gruppevejledning. 

Opsamlingshold: Tirsdag 10-12 lokale CSS 5-1-16 v/Tone Roald

Holdundervisning 8 uger, med start uge 36  – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016

Fagelement nr. 14 og 15
Valgfag
Elective course

 

Formål og indholdTil toppen                                                             5 ECTS eller 10 ECTS

Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien. 

Valgfag kan tages på Institut for Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner. Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS). Valgfag udbydes også som sommerkurser. 

Mål for Læringsudbytte
Ved afslutning af valgfagsmodulet på Institut for Psykologi kan den studerede:
-       Beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker indenfor valgfaget.
-       Beskrive og redegøre for relevante metodiske tilgange i forhold til valgfagets emne.
-       Forklare sammenhænge, analysere og/eller udføre valgfagsrelevante procedurer under vejledning. 

Ved afslutning af valgfag på andre uddannelser er den studerendes læringsudbytte i overensstemmelse med læringsmål på pågældende kursus. 

Undervisning og arbejdsform
Undervisning og arbejdsform vil variere med valgfagets indhold og fokus. 

Pensum
Valgfag på 5 ECTS er sædvanligvis baseret på et pensum på ca. 500 sider, mens valgfag på 10 ECTS sædvanligvis er baseret på et pensum på ca. 800 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet.
Pensum kan være obligatorisk eller kombineret obligatorisk/selvvalgt. Dette vil ligeledes fremgå af undervisningstilbuddet.
 

Psykologiformidling
5 ECTS

I al psykologisk virke er formidling et centralt element. Vi tager i undervisningen afsæt i formidling af psykologisk viden og vil derigennem berøre emner, der er særdeles relevante for den psykologiske gerning generelt betragtet. Forløbet er praksisorienteret og fokus er på, at den enkelte deltager udvikler sine kompetencer som formidler. Dette gennem oplæg, øvelser og feedback. 

Eksamensform:
75% fremmøde, aktiv deltagelse i form af en formidlingsaktivitet samt en Fri reflektionsopgave, der udleveres ved undervisningens start og afleveres i Digital Eksamen 1 uge efter sidste undervisningsgang
Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået, intern uden censur
Omfang: Max 5 sider
NB! Der er mødepligt første gang grundet planlægning af semestrets fremlæggelser 

Hold 1

Torsdag

13-17

Uge 36-41

Lokale

CSS 2-1-55

/

Pia Bjerring

Hold 2

AFLYST

Holdundervisning 6 uger – med  start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016       

 

Psykotraumatologi: Krise- og katastrofepsykologi - AFLYST
5 ECTS

 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease
5 ECTS  

Can social conditions at work cause disease? What are the mechanisms? How do we assess and quantify social conditions and their effects? How do adverse psychosocial conditions affect the employees? These and other questions are the topics for the course. The course is inter­disciplinary, and will introduce commonly used models of work-related stress, as well as broadly applicable methods for measuring the physiological effects of stress on the body. These methods are useful in understanding the effects of job stress and social stressors on health and wellbeing, with applications for cardiovascular disease (CVD), depression, metabolic illness, musculoskeletal pain, and asthma. The course includes both structured lectures that introduce and review various concepts and methods, and workshops where students are encouraged to engage with fellow students and researchers from the National Research Centre for the Working Environment (NRCWE). These workshops will cover topics such as job stress measurement, cardiovascular monitoring of stress response, and linkages between job stress biomarkers and chronic diseases. 

Form of examination:
Active participation: a minimum of 75 % attendance
Syllabus: app. 500 pages
Final exam: one-week assignment
Form of grading: Pass/Fail, internal exam. 

The exam can only be taken individually, but the paper can be written in groups of maximum three students. Length of the paper: max. 8 pages for 1 student, max.12 pages for 2 students, max. 14 pages for 3 students. 

Psychosocial Job Stress and Chronic Disease: Tirsdag 15-17 room CSS 4-1-30 v/Jesper Kristiansen, - Engelsk
  De første 2 uger (13/9 og 20/9) kl. 15-18 lokale CSS 7.0.18

Holdundervisning 14 uger, med start uge 37 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016

 

The Psychology of Genocide: Modern Mass Murder and Its Aftermath
5 ECTS 

Genocide is often called the “crime of crimes.” Yet despite the progress of international law, genocidal episodes continue to plague human existence with disturbing frequency. What can psychology contribute to an understanding of such violence? 

In general, psychology has shied away from the topic of mass atrocity for several reasons. Traditionally, the discipline of psychology has tended to focus on the individual, using primarily the experimental method to study it. Large-scale projects of mass murder have seemed beyond psychology’s theoretical and methodological grasp. Recently, however, the psychology of mass violence has received increasing interest and recognition from both academics and the general public. Especially after 9/11, 2001 people have wondered about the “psychology of evil,” and psychologists have begun to realize that they should deal more systematically with collective violence. 

This course explores the social and psychological dynamics of genocide and mass atrocity, examining perpetrators, victims, and bystanders. The perpetrators are thoroughly described and analysed – from the policymakers, planners, and bureaucrats, down to the face-to-face killers – in an attempt to understand and explain how seemingly ordinary people may become mass murderers. The course then turns to the psychological effects of genocide on the victims. How is systematic persecution and murder perceived by those who endure it? What is the nature of the survivor’s trauma? Is it possible to recover from such events? Finally, we consider whether there is any realistic hope that genocide can be prevented.

The course is broadly based, drawing on psychology, history, sociology, philosophy, and political science. The psychological approach is predominantly social, but students are encouraged to offer alternative theoretical interpretations. Scenes from documentaries help bring the perpetrators and survivors to life, providing vivid material for discussion and analysis.

Form of examination:
75% attendance is mandatory but the course is based on full participation. Free assignment, submitted in Digital Eksamen according to the exam schedule.
Form of grading: Pass/Fail, internal exam

Hold 1:

Torsdag

10-13

Room

CSS 4-1-30

/

Johannes   Lang

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016 

 

Krop og psyke
10  ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning og valgfag på KA 2010- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning

Undervisningen fokuserer på forholdet mellem krop og psyke og kroppens betydning for psyke, bevidsthed og oplevelsescentrum. Undervisningsforløbet vil belyse og diskutere begreber og teorier, som beskæftiger sig med det psyko-fysiske problem, og hvordan krop og psyke kan konceptualiseres. Det teoretiske grundlag for emne og valgfag udfoldes især inden for en fænomenologisk og psykoanalytisk ramme. Dette indebærer en teoretisering og begrebsliggørelse af det, der ligger mellem det bevidste oplevelsescentrum og den fysiologiske krop.  Alle er enige om at kroppen spiller en afgørende rolle fra spæd og i barndom, men hvor befinder kroppen sig i den "voksne" udgave, dvs. hvilken betydning har kroppens biologiske og psykiske udvikling i ontogenesen for individet såvel fra begyndelse som senere. Ydermere vil undervisningen fokusere på dels, hvilken betydning kroppen og fysisk aktivitet har og spiller i behandling og terapi (depression, skizofreni, angst, stress etc.). Forløbet vil undervejs inddrage refleksioner og selvrefleksioner over kroppens, bevægelsens og aktivitetens betydning for psyke, oplevelse og bevidsthed, og hvilken betydning kroppen (som subjekt) kan tænkes at spille for rehabilitering / udvikling. 

Pensum: Der er samme krav til sidetal og pensum for både BA og KA, dog vil bedømmelsen ”bestået” for BA's vedkommende kunne indeholde flere mangler for at opnå ”bestået” sammenlignet med KA
Pensum: KA 2010 1000 sider til dels obligatorisk, idet 200 sider heraf kan udskiftes med selvvalgt litteratur efter aftale med lærer. På BA 2011 og KA 2015 er pensum på 800 sider, idet 100 sider heraf kan udskiftes med selvvalgt, jf. ovenfor. 
Eksamensform:
75% fremmøde (hvis 10 undervisningsgange skal der mindst være deltagelse i 8 undervisningsgange) og en fri skriftlig hjemmeopgave, der afleveres i Digital Eksamen. Se eksamensplanen for afleveringsdato.
Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået, intern uden censur
Opgaven bedømmes individuelt, men kan skrives i grupper med op til 3 deltagere.
Omfang:
10 ects: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende  max 18 sider

Krop og psyke: Torsdag    15-18 lokale CSS 35-3-12 v/ Jim Toft

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016      

 

Brain and Cognitive Development
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

How to infants and young children perceive the world around them, and how to they learn all the things they need to learn? This course is focused on the topic of infant and early childhood cognition, and will draw on our knowledge of the developing brain, and findings from neuroimaging.  We will cover many domains including number processing, language acquisition, social cognition (including theory of mind and morality), face and gaze processing, learning mechanisms and motivation. Students will also learn about current methodology for studying infants and their brains. Where relevant, we will also explore development beyond early childhood and in to adolescence. The course is aimed at providing a state-of-the-art on cognitive development and will be focused on recent research that has transformed our understanding of what and how infants learn.  

Format: The format of the course will be a 1.5 -2 hour lecture followed by class presentations and group discussion. 

Form of examination: 75% attendance is mandatory but the course is based on full participation
Assignment: The students are expected to submit a written assignment by the end of the course. This assignment is to be formulated as a research proposal related to a relevant topic of this course. The teacher has to approve the title of the proposal no later than 1 month prior to the end of the course. The proposal shall include the background literature, the formulation of a problem and suggestion of methods how to approach the problem.
Form of grading: Pass/Fail, internal exam.
The exam can only be taken individually, but he paper can be written in groups of maximum 3 students.
Extent of the exam:
10 ects: 1 student max 12 pages, 2 students max 15 pages and 3 students max 18 pages

Syllabus:
Bachelor programme in Psychology, 2011-curriculum: 10 ECTS – 1000 pages literature, 200 pages can be self-chosen literature. 

Hold 1:

Tirsdag

 

10-13

 

Week:

36-40

43-45,48

46-47

Room:

CSS 15-3-15

CSS 2-2-02

CSS 2-2-30

/

Victoria Helen Southgate

Holdundervisning 10 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016       

 

Culture, Communication and Learning v/ Kyoko Murakami
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning                                                                                      

This unit will introduce key social scientific concepts and theories, which can be applied to the study of the relationship between culture, communication and learning. It will explore the complexities of the vast theory base underpinning the role of culture and communication in learning settings. Its aims are to introduce to students issues concerning (1) the role of language and culture in development, (2) language use and thinking and remembering together (3) learning as communicative action (4) identity formation. It will enable a critical assessment of the construction of problems and proposed solutions in education.

Delivery will be in the form of a weekly brief lecture followed by seminars and tutorials involving individual and/or group work and student presentations. Students are expected to arrive at sessions having done some preparation reading beforehand and prepared to give a brief summary of the pre-session reading in the seminar. 

At the completion of this course students would be able to develop:

  • Awareness and understanding of issues concerning the role of social interaction in language development
  • Understanding of issues concerning culture, communication and learning in classrooms with reference to their professional experience in early educational settings, primary and secondary classrooms
  • Critical skills to evaluate research into culture, communication and learning in early educational settings and in primary and secondary classrooms. 

Form of examination:75% attendance is mandatory but the course is based on full participation in class.
Syllabus: For BA students, a total of 1000 pages comprising both compulsory (700 pages) and elective literature (300 pages). For Master students an additional 200 pages elective literature.
Assignment: Title: Select one of the themes, theories or/and concepts introduced in the course. Present an argument with a critical review the literature on the chosen theme/concept/theory with one or two illustrative examples. To be submitted according to the exam schedule.
Form of grading: Pass/Fail, internal exam.
The exam can only be taken individually, but he paper can be written in groups of maximum 3 students.
Extent of the exam:
10 ects: 1 student max 12 pages, 2 students max 15 pages and 3 students max 18 pages

Coursework:
In addition to the course assignment, a group presentation by students is required, although it is not marked. Students are encouraged to work in a group in order to develop a plan/an outline for the assignment.
Due date: To be decided.
Interpretation of Marking Criteria for assignments and extended examination questions:During Session 1, and then again at least one point during the semester, there will be explanation and discussion of the marking criteria in relation to this assignment. 

Culture, Communication and Learning: Torsdag 10-12 room CSS 7-0-40 v/   Kyoko Murakami

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016       

 

Gender, Power and Intimate Personal Relationships v/ Christine M. Lehane
10 ECTS

Udbydes som valgfag på BA 2011- studieordning samt  fordybelsesfag på KA 2015-studieordning 

Description: Are you interested in questions regarding how power imbalances can shape the course of intimate personal relationships? What creates these power imbalances and how to dissolve them?

Discussions on couples’ power division have generally focused on hierarchical interpersonal dynamics and gender. In addition to these topics, this course will consider both the influence of differing social and cultural contexts in which intimate relationships take place, and the influence of external events such as the development of illness or disability, migration and unemployment on couples’ well-being.

This course will combine social psychological theory and research, along with a practical focus on recommended strategies for the identification and treatment of power imbalances within intimate personal relationships. Through the use of film, group discussions, case study analyses and other interactive activities, students on this course will have the opportunity to critically examine, evaluate and discuss the most important theoretical perspectives and research results within the field of relationship science.

Following completion of this course, students will be able to formulate and analyse interconnections between theory and practice concerning gender, power and intimate personal relationships.

The medium of instruction is English, which means that lectures and seminars are given in English, and examinations are in English. This course may be of particular relevance for students with an interest in social or clinical psychology.  

Form of examination:
Attendance at least 75%, active participation in group-based presentations and a final written paper. Submitted in Digital Eksamen according to the exam schedule.
Form of grading: Pass/Fail, internal exam. 

Gender, Power and Intimate Personal   Relationships: Mandag 8-10 room CSS 7-0-18 v/ Christine M. Lehane

Holdundervisning 14 uger med, start uge 36 - Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016        

 

Feedback Informed Treatment  (FIT) ved Rikke Papsøe
10 ECTS

Udbydes på BA & KA 2015-ordning 

Feedback Informed Treatment (FIT) is an evidence-based, pan-theoretical practice. The objective of FIT is to improve the quality and effectiveness of therapy. Through the use of two simple scales in each therapeutic conversation, the therapist can: 1) Monitor the client's progress in therapy, e.g.: Is the client getting better through therapy? Worse? Is there no development? 2) Get continuous, formalized feedback from the client on the outcome and alliance between therapist and client. Through this feedback the therapist is able adjust his/her methods of therapy so that he/she will be more helpful to the particular client. This approach to therapy has been shown to halve "drop-outs" from the therapy, to enhance the effect of the therapy significantly, and to reduce the risk of deterioration. 

This course will cover the research behind FIT, including an overview of what works in therapy. The FIT scales (Outcome Rating Scale and Session Rating Scale) will be introduced. Through case material we will practice understanding of the graphical representation of different therapeutic courses, and how these can be used to tailor the therapy to each client so that the therapy becomes more efficient. Finally the course will focus on the characteristics of the most skilled therapists, and how to work towards becoming a top therapist. The course will consist of a mixture of theoretical presentations, case material, practical exercises, and reflection. 

Eksamensform:
Fremmøde mindst 75 % af undervisningsgangene ( ved 10 undervisningsgange skal der være deltagelse i  mindst 8 gange) samt en afsluttende fri hjemmeopgave der afleveres i Digital Eksamen, se eksamensplanen for afleveringsdato.
Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået, intern prøve
Gruppeprøvebestemmelse: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaven kan skrives i gruppe med op til 3 deltagere
Omfang:
10 ects: 1 studerende max 12 sider, 2 studerende max 15 sider og 3 studerende  max 18 sider
Pensum:  800 sider, bestående af både obligatorisk og selvvalgt litteratur

Feedback Informed Treatment: Onsdag   12-15 lokale CSS 7-0-22 v/ Rikke Papsøe

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016       

 

The feeling of being: Theoretical and Empirical Approaches to the Study of Human Consciousness
10 ECTS

Udbydes på BA & KA 2015-ordning 

Despite decades of scientific research and centuries of philosophical analysis, consciousness remains one of the greatest scientific challenges of our time. What is consciousness and which brain mechanisms shape the unique sense of self, implicit in all our thoughts and perceptions? How can we transform the subjectivity of human experience to an objective topic of research? Through the lenses of affective, behavioral and cognitive neuroscience, this course explores both conceptual and methodological perspectives of relevance to the study of human consciousness.

The course introduces the main theoretical models and the empirical methods employed to explain and measure consciousness. Students are offered the opportunity to learn about the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness and to grasp why science needs to embrace also conceptual and philosophical levels of analysis. The course outlines the multi-faceted nature of consciousness by discussing different aspects of the phenomenon in normal as well as in abnormal conditions. Students are expected to participate actively to the discussions throughout the course, and to demonstrate critical thinking regarding the current state of knowledge about how the brain relates to the mind, as well as the obstacles and challenges inherent to the study of consciousness. 

Course Learning Objectives
By the end of this course, students will be able to:

  •  Appreciate the multi-faceted nature of consciousness
  •  Identify the conceptual and methodological problems in studying consciousness
  •  Discuss some of the key approaches to consciousness
  •  Recognize the strengths and weakness of current methodologies
  • Trace the neurobiological mechanisms possibly underlying the emergence of consciousness

 The following topics will be covered during the course:

Theme 1: Framing consciousness

  • What do we mean by ‘conscious’?
  • The hard vs. the easy problem
  • Mapping different aspects of consciousness
  • Consciousness and Accessibility

Theme 2: Theoretical Approaches to the study of consciousness

  • Globalist vs. localist models
  • Theories: Baars; Damasio; Zeki; Tononi; Lamme; Edelman; Carrara-Augustenborg
  • The emergence of consciousness and the problem of binding
  • Understanding consciousness from the social psychology perspective

Theme 3: Methodological challenges

  • Objective and Subjective assessments of consciousness
  • Consciousness and Emotions
  • Disorders of consciousness: coma, vegetative states, locked-in syndrome
  • Anesthesia and brain default network

Theme 4: Consciousness applied (selected topics)

  • Schizophrenia
  • Somnambulism and Crime
  • Non-human consciousness
  • Infant consciousness

 
Form of examination: 75% attendance is mandatory but the course is based on full participation.
Free assignment submitted in Digital Eksamen according to the exam schedule.
Form of grading: Pass/Fail, internal exam.
The exam can only be taken individually, but he paper can be written in groups of maximum 3 students.
Extent of the exam:
10 ects: 1 student max 12 pages, 2 students max 15 pages and 3 students max 18 pages

Syllabus: 800 pages, comprised of compulsory and self chosen literature.

Sept. 7th ; Sept. 21st ; Sept. 28th; Oct. 5th ; Oct.26th ; Nov. 9th ; Nov. 16th ; Nov. 23rd ; Dec. 7th ; Dec. 14th

The feeling of being: Onsdag 15-18 room CSS 2.0.24 v/   Claudia Carrara-Augustenborg

Holdundervisning 10 uger, med start uge 36 – Elektronisk tilmelding via Selvbetjeningen på KUnet fra 15. maj - 1. juni 2016

Eksamensbestemmelser for valgfag:Til toppen

Generelle bestemmelser:
Fremmøde: Ved alle valgfag er der fremmødepligt på 75 %, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse.
Aktiv deltagelse: Der kan udover sædvanlig, forberedt deltagelse være forudsat løbende opgaveudarbejdelse, udarbejdelse af oplæg, deltagelse i midtvejsseminar eller andet. Det vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet.
Censurform: Interne prøver uden censur.
Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået.
Pensum og pensumomfang: Valgfag på 5 ECTS er sædvanligvis baseret på et pensum på ca. 500 sider, valgfag på 7.5 ects er sædvanligvis baseret på et pensum på ca. 800 sider mens valgfag på 10 ECTS sædvanligvis er baseret på et pensum på ca. 1.000 sider. Afvigelse herfra vil i givet fald fremgå af undervisningstilbuddet. Pensum kan være obligatorisk eller kombineret obligatorisk/selvvalgt. Dette vil ligeledes fremgå af undervisningstilbuddet.
Gruppeprøvebestemmelse: Prøverne kan kun aflægges som individuelle prøver, men afsluttende opgaver kan dog aflægges i grupper på op til 3 deltagere, med mindre andet fremgår af undervisningstilbuddet. 
Afsluttende opgave: Type: Opgaven kan være en fri hjemmeopgave, bunden opgave eller bunden med valgmuligheder, dette fremgår af undervisningstilbuddet. Varighed: Opgaven kan være en ugeopgave, eller den kan stilles/udarbejdes fra kursets start. Dette fremgår ligeledes af undervisningstilbuddet.
Opgavens omfang. Valgfag på 5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 8 sider ved 1 studerende, 12 sider ved 2 studerende og 14 sider ved 3 studerende. Valgfag på 7.5 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 12 sider ved 1 studerende, 15 sider ved 2 studerende og 18 sider ved 3 studerende Valgfag på 10 ECTS afsluttes sædvanligvis med en opgave på max 14 sider ved 1 studerende, 21 sider ved 2 studerende og 24 sider ved 3 studerende. Afvigelse herfra vil fremgå af undervisningstilbuddet. 

Særlige oplysninger der skal findes ved det enkelte kursus, jf. ovenfor:
Aktiv deltagelse: Evt. særlige krav oplyses..
Pensum: Obligatorisk og/eller selvvalgt oplyses.
Omfang, kun hvis afvigelse fra generelle bestemmelser.
Gruppeprøvebestemmelse: Oplysning, kun hvis opgave ikke kan skrives i gruppe..
Afsluttende opgave: Type og varighed oplyses.
Omfang: Oplysning, kun hvis afvigelse fra generelle bestemmelser.