16. august 2017

Ingen sikkerhed for et sundt arbejdsmiljø

Analyse af Yun Ladegaard (Institut for Psykologi, SAMF) og Marlene Buch Andersen (Center for Virksomhedsansvar, JURA) i Politiken den 12. august 2017.

Arbejdsgiverne skal sikre de ansatte et sundt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk, og Arbejdstilsynet vurderer, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er et af de tre største arbejdsmiljøproblemer. Dansk forskning viser, at der er alvorlige problemer med beredskab og indsatser, når medarbejdere knækker under dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det står i loven: At reglerne for psykisk arbejdsmiljø er de samme som reglerne for fysisk arbejdsmiljø. At arbejdsgiveren har pligt til at sikre de ansatte et sundt miljø at arbejde i, så de hverken udsættes for fysiske skader eller for store psykiske belastninger.

Men mens antallet af fysiske arbejdsulykker og -erhvervssygdomme ligger forholdsvis stabilt eller falder, så steg antallet af personer, der anmelder en psykisk erhvervssygdom med hele 50% fra 2010 til 2016.

Arbejdstilsynet vurderer, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er et af de tre største arbejdsmiljøproblemer i Danmark, og at det årligt koster arbejdsgivere og samfundet milliarder af kroner i bl.a. sygefravær og produktionstab. Så der er alt at vinde, ved at sætte effektivt ind for at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Alligevel viser vores forskning, at der er alvorlige problemer med både håndhævelsen af arbejdsmiljøloven, med Arbejdstilsynets mulighed for at gribe ind og med de danske arbejdspladsers egen indsats mod problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det er problemer, som betales med en høj pris – både menneskeligt og økonomisk.

Men er danske ansatte bare blevet for sarte, eller er der grund til at se lovgivningen efter i sømmene?

Lige for loven – men ikke i praksis

Psykiske skader og lidelser har siden 1975 sorteret under Arbejdsmiljøloven, men først i 2013, specificerede selve lovteksten, at arbejdsgiveren har pligt til at håndtere begge dele i forhold til sine ansatte.

Men til trods for politikernes ønske om at ligestille psykisk og fysisk arbejdsmiljø, er der en række problemer med reglerne, som gør det svært at få øje på ligestillingen.

For eksempel er virksomhederne ifølge Arbejdsmiljølovens § 16 forpligtet til at føre effektivt tilsyn med arbejdet for at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – også psykisk. Men hvordan?

Det er naturligvis nemmere for en arbejdsgiver at tjekke, at medarbejderne anvender sikkerhedsværn, og at gangarealerne er ryddelige, end det er at føre tilsyn med deres psykiske velbefindende. Det kræver en anden indsats af arbejdsgiveren at sikre sig, at medarbejderne ikke er under for stort psykisk pres, er stressede, eller at der ikke foregår mobning.

Og her halter arbejdspladsernes egen indsats alvorligt: Vores forskning kortlægger problemer med både beredskabet og arbejdsmiljøindsatserne på de danske arbejdspladser. Det kan bl.a. skyldes at uddannelsen af de arbejdsmiljørepræsentanter, som skal varetage kollegernes problemer på arbejdspladsen slet ikke er sikret hverken fagligt relevant indhold eller kompetencer hos underviserne når det handler om psykisk arbejdsmiljø.

Virksomhederne selv har oftest ingen systematik kortlægning af, hvilke forhold, der har medvirket til, at en medarbejder knækker psykisk sammen, og af de, der kommer tilbage til samme job efter at have anmeldt en psykisk arbejdsskade oplever ganske få, at der er sket ændringer på arbejdspladsen. .

Mange medarbejdere med dårligt psykisk arbejdsmiljø, oplever deres ledelses håndtering af situationen negativt, og ofte er hverken arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant involveret i forløbet. De sygemeldte medarbejdere oplever også kun yderst sjældent, at Arbejdstilsynet kommer på inspektion, selvom deres sygemelding er anmeldt som en arbejdsskade.

Ingen hjælp fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet skal på banen, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt reglerne i loven overholdes, både hvad angår det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, men i en række virksomheder er Arbejdstilsynet afskåret fra at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Det drejer sig om virksomheder med i alt omkring 313.000 ansatte som er omfattet af Arbejdsmiljølovens partsaftaler, og mere end 100.000 andre ansatte, på virksomheder, der falder under ordningen om arbejdsmiljøcertifikater eller de aftaler, som blev indgået i 1995 i det såkaldte Metodeudvalg.

Her aftalte repræsentanter for arbejdsgivere og fagforbund, arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet, at anliggender vedrørende psykisk arbejdsmiljø sorterer under virksomhedernes ret til at lede og fordele arbejdet, og derfor ikke er noget, Arbejdstilsynet skal blande sig i. Arbejdstilsynet kan altså påtale, at et stillads er dårligt sikret, men skal ikke undersøge eller reagere på tegn på dårligt psykisk arbejdsmiljø på de pågældende virksomheder.

Mere end en kvart million danske ansatte kan derfor ikke regne med Arbejdstilsynets hjælp, hvis de er ved at knække sammen på grund af stress eller mobning på jobbet.

Ingen bøder til virksomhederne

En virksomhed, der sløser med arbejdsmiljøet, kan idømmes en bøde, men mens det ofte er let at konstatere, om sløseri med det fysiske arbejdsmiljø er skyld i alvorlig personskade eller endda dødsfald, er det anderledes svært at afgøre, om dårligt psykisk arbejdsmiljø har været årsag til lignende alvorlige skader på medarbejderne.

Derfor ser vi kun sjældent virksomheder, der bliver idømt bøder for at have forsømt at sikre medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, og selvom arbejdsmiljøloven endda rummer mulighed for, at en arbejdsgiver kan idømmes fængselsstraf i grove sager – er dette ikke forsøgt anvendt i Danmark, som det er i fx Sverige.

Konsekvenserne ved den nuværende praksis på området er store – både for den enkelte medarbejder og for samfundsøkonomien, og det er nødvendigt at tilpasse både regler og praksis, så vi opnår en reel ligestilling mellem danske ansattes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

For i et arbejdsmarked, hvor det netop er de psykiske arbejdsskader, der er i stigning, er prisen alt for høj - både menneskeligt og økonomisk – ved at forsømme at tage hånd om medarbejdernes psykiske sikkerhed på jobbet.