Nyeste forskningsresultater – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Angst > Forskning og formidling > Nyeste forskningsresul...

Nyeste forskningsresultater

I Center for Angst udfører vi både grundforskning og behandlingsforskning. Grundforskningen handler om at besvare teoretiske spørgsmål f.eks. om sammenhænge mellem risikofaktorer, eller at blive klogere på hvorfor nogle børn udvikler angst. Behandlingsforskningen handler om hvordan vi bedst kan hjælpe børnene, f.eks. undersøger vi effekten af nye behandlingstiltag. Beskrivelsen af resultaterne er opdelt i disse to kategorier.

Behandlingsforskning

Kan tilknytning forudsige manglende effekt af CBT behandling hos børn med angst?

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en af de mest anvendte terapiformer i behandlingen af børn og unge med angst. Studier har vist, at ca. 60 % af angste børn, vil være symptomfrie efter behandlingsforløbet er afsluttet. De resterende 40 % vil derimod ikke udvise en signifikant bedring. Dette studie ønskede at undersøge, hvorvidt barnets- og forældrenes tilknytningsstil kan betragtes som prædiktorer for, hvordan barnet responderer på behandlingen. 69 børn i alderen 7-13 år var inkluderet i studiet. Studiet viste, at barnets og farens tilknytningsstil ikke kan siges at have en afgørende betydning for, hvordan barnet responderer på CBT behandlingen. Derimod viste studiet, at moderens tilknytningsstil har en indvirkning på barnets udbytte af behandlingsforløbet. Studiet foreslår, at mødre med usikker/ængstelig tilknytning kan have vanskeligheder ved at styrke barnets autonomi af frygt for at mindske det tætte bånd til barnet. Klinikere bør derfor lægge vægt på at assistere mødre med ængstelig/usikker tilknytning i at forme en tæt men alderssvarende relation til deres barn. Resultaterne fremhæver hermed vigtigheden i at have moderens tilknytningsstil for øje i behandlingen af børn og unge med angst, således at man kan tilpasse terapien til den enkelte familie.

 Læs mere her: Walczak, M., Esbjørn, B. H., & Breinholst, S. (2017). Attachment as a predictor of non response to CBT treatment in children with anxiety disorders. Attachment & Human Development, 1-19.

Forældreinvolvering i Kognitiv Adfærdsterapi for børn med angstlidelser: 3-års follow up.

Studier har fundet en sammenhæng mellem forældrefaktorer og børns angst, men der er ikke fundet en entydig positiv langsigtet effekt af øget forældreinvolvering i Kognitiv adfærdsterapi (CBT). Dette studie undersøger 40 ud af 54 familier, som, for tre år siden, modtog CBT med enten begrænset eller aktiv forældreinvolvering. Ved 3-års follow-up var børnene 11-17 år. Børnene havde enten generaliseret angst, separationsangst, specifik fobi eller social fobi som deres primære diagnose. Børnenes diagnostiske status blev sammenlignet på flere måletidspunkter: Efter endt behandling, 6-måneders og 3-års follow-up. Studiet fandt, at 74% af børnene var fri af deres primære diagnose og 56% var fri af al angst. Studiet fandt ingen signifikant forskel på børnenes diagnostiske status i hver af de to grupper. Børn, der var fri af al angst ved 6-måneders follow-up, blev ved 3-års follow-up delt ind i 3 kategorier ift. ændringer i diagnostisk status: Tilbagefald, ingen ændring og bedring. Der var signifikant flere børn med aktivt involverede forældre, der udviste bedring end børn med begrænset involverede forældre. Der var også en tendens til, at børn med begrænset involverede forældre havde en højere risiko for tilbagefald end børn med aktivt involverede forældre. Resultatet tyder på, at aktiv forældreinvolvering i CBT på lang sigt muligvis kan fremme eller fastholde barnets positive udvikling.

Læs mere her: Walczak, M., Esbjørn, B. H., Breinholst, S., & Reinholdt-Dunne, M. L. (2017). Parental involvement in cognitive behavior therapy for children with anxiety disorders: 3-year follow-up. Child Psychiatry & Human Development, 48(3), 444-454.

Negative tanker og metakognitioner hos angste børn efter behandling med kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den mest udbredte form for terapi til børn med angst, men det er endnu uklart hvilke mekanismer der gør, at terapien virker. Teorien bag kognitiv terapi siger at negative tanker skal omstruktureres til mere realistiske tanker. Samtidig er der flere studier der peger på at metakognitioner, dvs. antagelser om tanker, har en vedligeholdende funktion i angst. I studiet undersøgte vi 44 angste børn, som modtog kognitiv adfærdsterapi i alderen 7-12 år. Vi undersøgte hvilke kognitive og metakognitive ændringer der var relateret til bedring under terapiforløbet. Studiet viste, at både negative tanker og metakognitive antagelser var relateret til lindring i angstsymptomer. Dette indikerer at begge disse former for ændring muligvis er virkende mekanismer i kognitiv terapi. I praksis betyder dette, at negative tanker og metakognitive antagelser er værd at fokusere på at omstrukturere i terapien.

Læs mere her: Normann, N., Lønfeldt N. N., Reinholdt-Dunne, M. L., Esbjørn, B. H. ( 2015) Negative Thoughts and Metacognitions in Anxious Children Following CBT. Cognitive Therapy and Research, 40(2), 188-197.

Tilpasning af metakognitiv terapi til børn: forslag til en manual

Metakognitiv teori og terapi har vist sig at være særligt lovende som forståelse og behandling af angst hos voksne. Forskning har også demonstreret, at den metakognitive model kan bruges til at forklare angst hos børn. I dette studie beskrives arbejdet med at tilpasse den metakognitive terapi til børn med generaliseret angst, og de første pilot resultater præsenteres. Tilpasningen tog højde for børns udviklingsmæssige forudsætninger. Der blev udviklet arbejdsark og specifikke øvelser til børnene, der blev behandlet i grupper for at kunne trække på hinandens erfaringer. Resultater fra de første fire børn og forældre viste, at familierne accepterede behandlingsformatet. Umiddelbart efter behandling havde alle fire børn fået det bedre. Barn 2, 3 og 4 var fri for alle deres angstlidelser, og barn 1 havde fået det markant bedre. Samme tendens sås ved 6 måneders follow-up, selvom barn 4 havde haft behov for lidt ekstra behandling. Studiet viser, at metakognitiv terapi til børn kan være en lovende behandlingsform, men yderligere undersøgelser er påkrævet før man kan konkludere dette endeligt.

Læs mere i artiklen: Esbjørn, BH; Normann, N; Reinholdt-Dunne, ML (2015). Adapting metacognitive therapy to children with generalized anxiety disorder: Suggestions for a manual. Journal of Contemporapy psychotherapy, 45 (3), 159-166.

Kan forældre behandle deres angste børn? Et selvhjælps program

Vi udviklede og undersøgte effekten af et gruppebaseret selvhjælps program ’Hjælp til Selvhjælp’ til forældre til moderat angste børn, der kræver et minimum af terapeut ressourcer. Programmet baserer sig på antagelsen om overdragelse af kontrol til forældre, der lærer hvordan de kan støtte og udfordre deres barn, så de overvinder angsten. Forældrene deltog i to terapeutledede workshops à to timers varighed, fik udleveret Cool Kids manualer, samt deltog i en hemmelig Facebook gruppe. Tyve familier deltog, men kun 17 familier formåede at gennemføre programmet. Efter endt behandling over 12 uger var 65% af de angste børn i alle familierne fri for deres angst. Dette resultat er meget lovende, men man bør huske på, at selvom forældrene var motiverede, og børnene kun moderat angst, var der fortsat tre familier, der ikke formåede at gennemføre programmet. Yderligere forskning er derfor nødvendig for at endeligt at kunne konkludere at ’Hjælp til Selvhjælp’ er et anvendeligt program i hverdagens praksis.

Læs mere i artiklen: Esbjørn, BH; Munkebo, BC; Walczak, M; Østergaard, SW; Breinholst, S (2016). Can parents treat their anxious child using CBT? A brief report of a self-help program. Acta Psychopathologica, 2 (1), http://dx.doi.org/10.4172/2469-6676.100036

Grundforskning

Påvirker mødres forståelse af barn og opgave mødres måde at hjælpe barnet?

Man ved endnu ikke nok om hvordan forældre og børn påvirker hinanden i forhold til udvikling af angst i barndommen. Et af de områder man begynder at kigge nærmere på er hvordan de tanker forældre har om barnet og de opgaver de skal løse spiller ind. Hvis forældrene oplever at barnet virker ængsteligt og opgaven er svær hvordan vil det så influere på deres måde at være på overfor barnet? Vi lavede derfor en undersøgelse, hvor mødre og normalt udviklede 8-12 årige børn deltog. Resultaterne baserer sig på 167 mor-barn par. Mødrene skulle hjælpe børnene med at løse en opgave, men de skulle hjælpe to for dem ukendte børn. De fik besked på at de f.eks. først skulle hjælpe et barn uden angst og bagefter et barn med angst. Halvdelen af mødrene fik at vide at opgaven var rigtig svær og den anden halvdel at opgaven var rimelig let. Vi fandt at mødre var meget mere tilbøjelige til at fortælle at opgaven var svær og at støtte barnet i at undgå at lave opgaven hvis vi sagde at opgaven var svær end hvis vi sagde den var let. Hvis mødrene troede at barnet var angst nævnte mødrene også oftere at opgaven var svær. Vi fandt desuden en tendens til at mødre, der troede at barnet var angst og opgaven var svær, var mere tilbøjelige til at sige og gøre mindre. Der var med andre ord en tendens til at mødre i højere grad overlod barnet til sig selv hvis de troede at barnet var angst og opgaven var svær. 

 

Metabekymringer, bekymringer og angst hos børn og unge: sammenhænge og interaktioner

Forskning har vist, at den metakognitive teori er en god forklaringsmodel til at beskrive angst hos voksne. I denne artikel undersøger vi om dette også gælder for børn. Vi udførte to studier: det første med 587 børn i normale folkeskoler (7-17 år), det andet med angste børn og en kontrolgruppe (22 børn med generaliseret angst, 19 børn med andre former for angst, og 14 ikke-angste kontrolbørn). Studie 1 viste, at metakognitive antagelser var i stand til at forklare en signifikant (ikke-tilfældig) del af variationen i angstsymptomer, selv hvis man tog højde for barnets grad af bekymring. Den metakognitive antagelse der havde størst betydning i forhold til at forklare graden af angstsymptomer og bekymring var de negative metakognitive antagelser om at bekymringer ikke kan kontrolleres, og kan være farlige for en. Studie 2 viste, at børn med generaliseret angst havde flere negative metakognitive antagelser end børn med andre former for angst og ikke-angste kontrolbørn. Disse fund er i linje med den metakognitive teori og tyder derfor på, at denne teori også kan anvendes som en forklaringsmodel for børn.

Læs mere i artiklen: Esbjørn, BH; Lønfeldt, NN; Nielsen, SK; Reinholdt-Dunne, ML; Sømhovd, M; Cartwright-Hatton, S (2014). Meta-worry, worry, and anxiety in children and adolescents: Relationships and interactions. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 44 (1), 145-156.

Betydningen af metakognitive antagelser for angst i barndommen

Forskning har vist, at angst kan videregives fra forældre til børn gennem den måde forældre italesætter deres tanker og oplevelser. Vi ved mindre om hvordan forældres tanker om tanker (metakognitioner) påvirker børns angst. I dette studie undersøgte vi 111 normalt udviklede børn i alderen 8 til 12 år, og deres mødre. Barnet rapporterede om deres grad af angstsymptomer, bekymring og metakognitive antagelser. Mødrene rapporterede om deres egne metakognitive antagelser. Vi fandt en sammenhæng mellem flere metakognitive antagelser hos mor og flere angstsymptomer og bekymringer hos barnet. Undersøgelser af hvordan denne sammenhæng kunne forklares, så vi, at den gik via barnets metakognitive antagelser, så høje metakognitive antagelser hos mor → højere metakognitive antagelser hos barnet → flere angstsymptomer og bekymring. Bemærk: trods dette kan studiet ikke sige noget om årsager – kun at der er en sammenhæng.

Læs mere i artiklen: Esbjørn, BH; Normann, N; Lønfeldt, NN; Tolstrup, M; Reinholdt-Dunne, ML (2016). Exploring the relationship between maternal and child metacognitions and child anxiety. Scandinavian Journal of Psychology, 57, 201-206.

Effekten af metakognitiv terapi hos voksne

Metakognitiv terapi er en relativt nyopstået terapiform til behandling af angst og depression. Derfor var der et behov for at få et overblik over hvor effektiv behandlingsformen var. I dette studie undersøgte vi effekten af metakognitiv terapi til angst og depression hos voksne ved at analysere effekten på tværs af 16 forskellige studier – kaldet en meta-analyse. Undersøgelsen viste at der på tværs af disse studier var en markant forbedring i angst- og depressionssymptomer hos klienterne. For de studier hvor det var muligt, blev effekten af metakognitiv terapi sammenlignet med effekten af kognitiv terapi. For de 5 studier der fandtes på området, var der en signifikant højere effekt ved metakognitiv terapi, hvilket indikerer at denne terapiform muligvis er mere effektiv end traditionel kognitiv terapi.

 Læs mere i artiklen: Normann, N., Emmerik, A. A. P., & Morina, N. (2014). The Efficacy of Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression: A Meta-Analytic Review. Depression and Anxiety, 31(5), 402-411.